Atuagagdliutit - 13.03.1980, Page 2

AG
T re uranprojekter
gennemføres
i Sydgrønland
Geologerne Bjarne Leth Nielsen og K. Secher,
GGU, fortæller om de tre aktuelle efterforskning-
sprogramme
Mens debatten for eller imod
uranudvinding i Grønland for-
stærkes, fortsætter undersøgel-
serne efter uranforekomster plan-
mæssigt i Sydgrønland. Det sker
dels på grundlag af bevillinger fra
EF, dels financieret af Energimi-
nisteriet i Danmark og dels via
Grønlands Geologiske Undersøg-
elses årlige budget til geologiske
kortlægningsopgaver.
Geologerne Bjarne Leth Niel-
sen og K. Secher, GGU, fortæller
i det følgende om de igangværen-
de og planlagte uranefterforsk-
ningsopgaver.
Situationen ved Kvanefjeld
— Med hensyn til egentlig efter-
forskning, så har GGU ikke i
øjeblikket feltaktiviteter ved
Kvanefjeld. GGU virker som geo-
logisk rådgivende instans over for
Råstofforvaltningen vedrørende
prøvebrydningen af ca. 5000 tons
uranmalm i Kvanefjeld. Malm-
brydningen slutter i løbet af 1980,
og så sker der foreløbig ikke mere
i Kvanefjeld.
— Kun hvis udvindingsforsø-
get på Risø falder heldigt ud, og
kun hvis der er politisk baggrund
for at gå videre med undersøgel-
serne af et egentligt mineprojekt,
bliver der tale om forslag til vide-
regående undersøgelser og borin-
ger i Kvanefjeld, siger geologer-
ne.
De tilføjer, at GGUs borepro-
gram har påvist 27.000 tons uran-
malm. Men malmlegemet i fjeldet
er stadig »åbent«, det vil sige, at
der givetvis er mere malm, hvis
placering kun kan fastslås ved
nye boringer. Den påviste fore-
komst er imidlertid tilstrækkelig
til et mineanlægs levetid.
Bjarne Leth Nielsen og K. Se-
cher oplyser, at tre forskellige
uranefterforskningsprogrammer
er aktuelle i Sydgrønland, nemlig
»Syd-uran«, »Gamsaq« og GGUs
eget program. De tilføjer, at un-
dersøgelserne også har mere gene-
relle formål end netop uranfore-
komster.
Projekt »Syd-uran«
— Projekt »Syd-uran« er et treårs
program, der afsluttes i 1981. Det
omfatter et 15.000 kvadratkilo-
meter stort område fra Kap Far-
vel til Ivigtut. Formålet er at
skaffe en førstehåndsvurdering af
muligheden for uranforekomster i
området. Programmet beskæfti-
ger tre geologer, og de samlede
bevillinger er på 5,8 miil. kr.,
hvoraf EF betaler 63 pct., og
Energiministeriet resten.
— Undersøgelserne foregår
rent praktisk ved, at der over hele
området indsamles omkring 5000
prøver af vand og sand fra elve.
Disse prøver analyseres sidenhen
for uran og en lang række andre
grundstoffer. Desuden måles om-
rådets radioaktivitet fra luften
overassistent
Kalåtdlit-nunåne KommuneKarfit Kåtuvfiata agdlagfeKarfi-
ane Nungmitume overassistentitut atorfik matumuna inug-
tagssarsiorneKarpoK.
Kåtuvfiup Kalåtdlit-nunane kommuneKarfit soKutigissait
ingerdlåssarai isumanatiginiartardlugit nangminerssorne-
ruvdlutik onartugssat nålagauvfigdlo. åma kåtuvfik ikiu-
tugssauvoK Kalåtdlit-nunane kommunenarfingnut sujuner-
suissutdlune ikiutartuvdlunilo.
overassistente — kåtuvfingme atorfenartut assistentit
mardluk OKalugtilo penatigalugit — uvdluinarne sulisaon,
sordlo journalilerivdlune, agdlagdlune, arkiverivdlune, naut-
sorssuserivdlune/aningaussanik atugagssångortitanik nåku-
tigdlivdlune, atautsimlnigssanik piarérsaivdlune il. il. tai-
matutdlo nautsorssutigisinauvdlugo OKingnerussunik sulia-
nik ingerdlataKartarnigssan.
sulissungortugssaK soKutigingnigtusaon sulissunik arfine«
mardlussunik Kanimut suleKatenarnigssaminik. sulinen ini-
ne nutåne nutålianik atortOKardlune pissarpo«.
aningaussarsiaKartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunånut Ministe-
reKarfiup SIK/HK-vdlo isumaKatiglssutait HK-mut tunga-
ssut maligdlugit.
inigssanartitsineKarsinauvoK maligtarissagssat maligdlugit
akilertagagssamik.
agdlagdlune KinutenautigssaK nagsiutemuneKarpoK unga
Kalåtdlit-nunane KommuneKarfit Kåtuvfiat
Box 10 . 3900 Nuuk
erssemingnerussumik påsissutigssat pineKarsinåuput ag-
dlagfeKarfingme pissortamit sekretariatschef Frederick Wil-
liams telefonikut 2 21 00.
Kinutenarfigssamut pivfigssan nasaon uvdlon 25. marts
1980.
med en fintmærkende strålings-
måler installeret i en helikopter.
Geologisk grundviden
— Når »Syduran« afsluttes i
1981, vil vi være i stand til at vur-
dere sandsynligheden for uranmi-
neraliseringer i Sydgrønland. Og
på dette grundlag kan træffes be-
slutning om, hvorvidt man ud fra
en geologisk-økonomisk overvej-
else kan tilråde, at undersøgelser-
ne fortsætter.
Bjarne Leth Nielsen og K. Se-
cher fortsætter:
— Der er ikke tale om, at man i
forbindelse med et program som
»Syduran« i bogstaveligste for-
stand leder efter uranforekom-
ster. Vi opbygger en geologisk
grundviden om området. De op-
lysninger, der indsamles ved så-
danne undersøgelsesprogrammer,
er således brugbare i mange andre
sammenhænge. Det kan f. eks.
være i forbindelse med vurderin-
gen af muligheden for at finde an-
dre råstoffer eller ved miljøunder-
søgelser.
— Når undersøgelserne netop
foregår i Sydgrønland, så skyldes
det, at vi har vurderet den del af
landet som et gunstigt område på
grund af de uranmineraliseringer,
som vi kender i forvejen.
— Som geologer skelner vi mel-
lem begreberne »uranmineralise-
ringer« og »uranforekomster«.
— Mineraliseringer er en lokal
koncentration af økonomisk vigti-
ge grundstoffer. Denne koncent-
ration kan være høj eller mindre
høj og have varierende udstræk-
ning. Hvis koncentration og ud-
strækning er tilstrækkelig stor
til, at der er grundlag for en bryd-
ning, så taler vi om en mineralfo-
rekomst.
Projekt »Gamsaq«
Geologerne oplyser videre, at det
andet undersøgelsesprogram ved-
rørende uran i Sydgrønland be-
nævnes »Gamsaq«, en forkortelse
af »gammaspektrometrisk opmå-
ling i Ilimaussaq-området«. Det
sættes i gang i år og forventes af-
sluttet i løbet af 1982. Program-
met ledes af Risø i samarbejde
med GGU. Det beskæftiger een
geolog og skønnes at koste i alt
De indrammede områder er dækket af recognosceringsmæssig uraneftersøgning.
De to sorte prikker viser, hvor der er gennemført detaljerede undersøgelser.
2.8 miil. kr., hvoraf EF betaler
halvdelen, og Risø den anden
halvdel. Finansudvalget har net-
op behandlet ansøgningen.
— Undersøgelsen sker i områ-
det ved »Ilimaussaq-intrusionen«
umiddelbart øst for Narssaq. Un-
dersøgelsen dækker ca. 200 kvad-
ratkilometer. Formålet med pro-
grammet er at fastslå den totale
fordeling af radioaktive stoffer i
intrusionen og de omgivende
bjergartsformationer. En »intru-
sion« er den geologiske betegnelse
for en smeltet stenmasse, som fra
dybet er trængt op i jordskorpen
og her størknet. Desuden skal un-
dersøges, om uranholdige opløs-
ninger i lighed med dem, der dan-
nede Kvanefjeldforekomsten, er
trængt ud i intrusionens omgivel-
ser. Ved opmålingsprogrammet
skaffes endvidere en mængde op-
lysninger om områdets geologi —
en værdifuld viden at have i det
almindelige kortlægningsarbejde,
siger geologerne.
GGUs projekt
— Det tredie program i Sydgrøn-
land er GGUs eget undersøgelses-
program. Det er et led i vores al-
mene geologiske undersøgelser og
kortlægning af Sydgrønland. Un-
dersøgelsen sker omkring Ilimau-
ssaq og i Igaliko og Nanortali-
kområdet. Programmet beskæfti-
ger to geologer, men det har ikke
som de to øvrige projekter et fast-
lagt budget eller tidsramme.
GGUs almene undersøgelsespro-
gram har i særlig grad til hensigt
at sammenkæde resultaterne fra
andre aktiviteter samt at udnytte
det brede spektrum af geologisk
information.
Nye uranundersøgelser ikke
fastlagt
Bjarne Leth Nielsen og K. Secher
oplyser, at der ikke er fastlagte
planer for de næste uranunder-
søgelser i Grønland, når de tre
nævnte programmer er afsluttet.
— Der er stadig områder, der ik
ke er undersøgt, men for dem gæl
der, at sandsynligheden for uran
mineraliseringer vurderes lavt
Det gælder f. eks. Sydøstgrøn
land, Nordgrønland og den nord
ligste del af Vestgrønland.
Vi burde dog nok gennemføre
en kortlægning af radioaktive
stoffer i området mellem Ausiait
(Egedesminde) og Upernavik af
geologiske grunde, men det står
foreløbig på ønskeseddelen, slut-
ter geologerne. -h.
ELEV I BIKUBEN?
Har du lyst til en alsidig og interessant uddannelse og har du bestået EFG-basisuddannelsen el-
ler forventer du eksamen i 1980, kan vi tilbyde følgende:
En moderne 2 årig uddannelse.
En god arbejdsplads med unge kolleger og frie forhold.
En såvel teoretisk som praktisk uddannelse, der giver mange muligheder i fremtiden.
Gode lønforhold.
Såfremt du ikke har EFG-basisår eller anden tilsvarende eksamen, vil elevtiden dog vare 3 år.
Vi påregner at ansætte 2 elever i sommeren 1980.
Send venligst ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis/udtalelser senest den 31. marts 1980 til
@ Bikuben
Postbox 1031.3900 Godthåb
Att. souschef Uffe Madsen.
26