Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 8

AG
atuartartut agdlagait. læserne skriver
Nordalaska blev aldrig
koloniseret af russere
I AG d. 31. januar gengiver -lip
debatten i Alaska om, hvorvidt
Rusland overhovedet kolonisere-
de og dermed var i stand til at
sælge hele Alaska til USA. -lip
omtaler et russisk dokument, som
viser, at området nord for Yukon-
floden aldrig blev koloniseret. At
Alaskas inuit har ret i denne sag,
kan der ikke være skygge af tvivl
om. Det må derimod vække und-
ren, at den opfattelse, at amerika-
nerne købte hele Alaska af russer-
Da der nu tales om en hash-sag i
Godthåb, kan jeg ikke lade være
med at skrive følgende:
Det hele begyndte for sjov, en
dreng her fra Grønland på 14 år,
på kostskole i Danmark. En kam-
merat fik ham til at prøve at ryge
hash. Senere var det ikke sjov me-
re, men et behov, som blev større
og større, og som fulgtes op af an-
det farligt stof.
En dag da han var 18 år, og var
i en hashrus, gik han ud foran et
tog. Han mistede ikke livet, læ-
gerne er jo dygtige i vore dage,
men han mistede begge sine ben.
Nu er han 21 år, sidder på et ho-
spital i DK i kørestol. Han kan ik-
ke holde ud at se sig selv uden
ben, og han bliver ved med at
ne har kunnet få så godt fodfæ-
ste.
Det russiske kolonieventyr i
Amerika var en forholdsvis kort-
varig affære, der aldrig blev no-
gen succes. Det hele startede med
den danske søfarer Vitus Bering,
der i tsarens tjeneste foretog to
ekspeditioner i Stillehavet. Under
disse 'opdagede' man i 1740-erne
øgruppen Kurilerne og Aleuterne
samt den sydligste del af det nu-
værende Alaska. Det blev indled-
sløve sig med hash og andet for at
flygte fra virkeligheden.
På den afdeling, hvor han er, er
der mange unge på hans alder,
som er sløve og fjerne i blikket, de
begyndte også for sjov med hash.
En af de læger, som har været
med til at behandle ham, har for-
talt os, at mange af de unge, der
var hashrygere i 60-erne, nu er dø-
de. De var svage. Kun de stærke
klarede sig igennem. Samme læge
sagde også, at hash er et farligt
stof, især for unge mennesker i
pubertetsalderen.
Her i Grønland, dette store
land, med så få folk, er det vig-
tigt, at vi passer på vore unge.
En mor.
ningen til en periode med ret in-
tens trafik, varende til ca. år
1800. Russisk Amerika, som man
kaldte kolonien, besejledes ca. 80
gange i løbet af dette halve år-
hundrede. Interessen samlede sig
om Aleuterne og landstrimlen
nord for Vancouver-øen. I 1784
anlagde købmanden Sjelikhov en
koloni på øen Kadjak. Fem år se-
nere oprettede tre købmænd det
Forenede Russisk-amerikanske
Kompagni, som tsaren gav eneret
på al fangst og alle råstoffer på
øgrupperne og Amerikas nord-
vestkyst fra 55° nordlig bredde
til Beringsstrædet (altså ikke i
den nordlige del). Tillige fik man
ret til at 'åbne' de områder, der ik-
ke var i andre staters besiddelse.
Kompagniet nåede aldrig at 'åb-
ne' nye områder, end ikke udnytte
sin koncession helt op til Bering-
strædet. I det sydlige område
pressedes man af Hudson Bay
Compagny. som man i 1839 blev
tvunget til at indrømme rettighe-
der i det bedste russiske område.
Under Krimkrigen blev situatio-
nen yderligere uholdbar. Der var
ikke kræfter til at forsvare koloni-
erne, som man derfor besluttede
at sælge. At to konkurrerende kø-
bere — USA og England — valgte
man den første i håbet om ameri-
kansk støtte til en omstødelse af
Pariserfreden. USA løb med hele
herligheden for kun 7,2 mili. dol-
lar.
Der var flere grunde til, at rus-
serne ikke interesserede sig for
Nordalaska. Isforholdene gjorde
besejling praktisk umulig med
den tids træskibe. Kun James
Cook, Kotsebu og ganske få an-
Hash er et
farligt stof
Hirschsp>rungimik ikitsit
tauvalo sikåt nutat åssigingitsut
sumilunit nagdlersusmaussut
såkukitsut sikåtuatårutigalugit.
Tænd for en Hirschsprung
og nyd den milde
smag i en ny serie
cigarvarer af
internationalt
format.
Hirschsprung
Petitos
Hirschsprug agssagssordlune sulinerme
periausitoixat tungavigalugit sikåliortarpoK. tupat
pitsaunerpåt atortarpavut, ima Hortagauvdlutigdlo
imussat susungnialåvat tamatigut malungniutdluar-
tardlune. silarssuarme tamarme nalominguaratik
pitsangnik tupatumassut Hirschsprungimik
ikitsissarput. tamatigut.
Kangånit susungnigfåringnik
såkukitsunik sikåliortarpugut.

Hirschsprung
Slim Panatella
Hirschsprung fremstiller cigarvarer efter gamle
håndværksmæssige traditioner. Vi anvender de bedste
tobakker, skåret og rullet så den rene, ekstra milde
smag altid kommer til sin fulde ret. Over hele verden
tænder kendere for Hirschsprung. Hver gang.
Vi har tradition for ren, mild smag.
g?/<oo>
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
dre lykkedes det at lægge en af-
stikker om Beringsstrædet; men
området betragtedes ikke som ko-
lonialiseret. Det fremgår entydigt
af samtidig og nyere russisk litte-
ratur om emnet. Kortet, som gen-
gives her, er fra 1863, altså fire år
før salget, og viser »de tidligere
russiske besiddelser i Amerika
med angivelse af de aleutiske, in-
dianske og eskimoiske stammers
bosætning«. Det blev lavet til en
bog om det Russisk-amerikanske
kompagnis historie indtil 1863.
Kort sagt: Russisk Amerika om-
fattede kun en mindre del af det
nuværende Alaska. Resten blev
aldrig koloniseret eller hævdet
koloniseret af russerne. De kan af
den indlysende grund ikke have
solgt de nu omstridte områder til
USA.
Peter Jessen.
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
beder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Hvorfor skifter
Siumut mening?
Det er efter min opfattelse meget
forkert, at partiet Siumuts repræ-
sentanter i Fællesrådet for råstof-
fer i Grønland pludselig er be-
gyndt at skifte mening om de
igangværende brydningsforsøg i
Kvanefjeld og forsøget på Risø.
Mig bekendt har de samme
siumut-politikere i det tidligere
styringsudvalg for råstoffer givet
grønt lys for det, der sker i øje-
blikket både i Kvanefjeld og på
Risø. Så kan man da ikke nogle få
måneder senere skifte stand-
punkt og lufte tanken om at stop-
pe midt i den tidligere godkendte
forsøgsperiode. Det styrker ikke
troværdigheden omkring grøn-
landske politikere og hjemmesty-
ret.
Jeg mener ikke, at der er påvist
nogen alarmerende risiko hverken
i forbindelse med brydningen eller
anvendelsen af uran i atomkraft-
værker. Sikkerhedsforanstaltnin-
gerne er effektive. Alt peger jo og-
så på, at det er farligere for miljø-
et at køre med kulfyrede kraft-
værker frem for atomkraftvær-
ker.
Vi skal se positivt på de økono-
miske og beskæftigelsesmæssige
muligheder, der ligger i et uran-
projekt i Sydgrønland. Nu har jeg
selv nogle måneders erfaring i at
arbejde i en moderne minevirk-
somhed i Grønland, Marmorilik,
og det er min opfattelse, at virk-
somheder af den art giver nogle af
de allerbedste indtægtsmulighe-
der, der eksisterer for grønlænde-
re i dag. Og jeg kan samtidig
fastslå, at sikkerhedsforanstalt-
ningerne er så effektive, at ingen i
Marmorilik behøver at være be-
kymrede i den henseende.
Lad os derfor se fornuftigt og
ikke alt for følelsesbetonet på
fremtidige muligheder inden for
råstofudvinding i Grønland — og-
så uranudvinding.
Peter Kleist,
Formand for Atåssut
i Marmorilik.
Alkoholoplysning
Som et led i spiritusdebatten kun-
ne jeg tænke mig at gøre opmærk-
som på, at en grundig folkeoplys-
ning om alkoholens skadelige
virkninger på organismen, uund-
gåeligt vil føre til et mere begræn-
set forbrug.
Selv ved jeg ikke, hvor mange
hjerneceller, der dør efter hver
druktur, men fra en udsendelse i
fjernsynet husker jeg, at det var
uhyggeligt mange. Hvad med no-
get oplysning om, hvad der sker,
når man har fuldet sig hver fre-
dag i 10-20 år? Ved at gentage en
virkelig god og grundig informati-
on om alle disse ting, kunne man
helt sikkert bekæmpe det mis-
brug, der stadig finder sted.
Og hvad sker der f. eks. med
børn, der fra ganske små »for
sjov« får lov til at drikke op mod
en halv dåse øl? Gavnligt kan det
da næppe være.
Og så skulle man måske også i
ny og næ fortælle en solskinshi-
storie om folk, der f. eks. har lært
at drikke med måde, og som af
den grund er sluppet af med deres
alkoholproblemer.
Venlig hilsen
Per Griiningo.
Obs - Obs—Obs
åssinik nutaungitsunik penaruvit åssilisemigkusutangnik
LiL-mut nagsiutikit, AG, Box 39, 3900 Nuk.
— imalunit åssilisikusugkuvit sujanerit tlf. 2 34 61. LiL-lilo o-
KaloKatigalugo.
sujanerdlutit påsiniaigit!
Har du gamle fotografier du vil have affotograferet, så send
dem til LiL, AG, Box 39, 3900 NOk.
— Eller hvis du vil fotograferes så ring på tlf. 2 34 61 og snak
med LiL.
Ring og få et tilbud!
32