Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 8
atuartartut agdlagait. læserne skriver Nordalaska blev aldrig koloniseret af russere I AG d. 31. januar gengiver -lip debatten i Alaska om, hvorvidt Rusland overhovedet kolonisere- de og dermed var i stand til at sælge hele Alaska til USA. -lip omtaler et russisk dokument, som viser, at området nord for Yukon- floden aldrig blev koloniseret. At Alaskas inuit har ret i denne sag, kan der ikke være skygge af tvivl om. Det må derimod vække und- ren, at den opfattelse, at amerika- nerne købte hele Alaska af russer- ne har kunnet få så godt fodfæ- ste. Det russiske kolonieventyr i Amerika var en forholdsvis kort- varig affære, der aldrig blev no- gen succes. Det hele startede med den danske søfarer Vitus Bering, der i tsarens tjeneste foretog to ekspeditioner i Stillehavet. Under disse 'opdagede' man i 1740-erne øgruppen Kurilerne og Aleuterne samt den sydligste del af det nu- værende Alaska. Det blev indled- Hash er et farligt stof Da der nu tales om en hash-sag i Godthåb, kan jeg ikke lade være med at skrive følgende: Det hele begyndte for sjov, en dreng her fra Grønland på 14 år, på kostskole i Danmark. En kam- merat fik ham til at prøve at ryge hash. Senere var det ikke sjov me- re, men et behov, som blev større og større, og som fulgtes op af an- det farligt stof. En dag da han var 18 år, og var i en hashrus, gik han ud foran et tog. Han mistede ikke livet, læ- gerne er jo dygtige i vore dage, men han mistede begge sine ben. Nu er han 21 år, sidder på et ho- spital i DK i kørestol. Han kan ik- ke holde ud at se sig selv uden ben, og han bliver ved med at sløve sig med hash og andet for at flygte fra virkeligheden. På den afdeling, hvor han er, er der mange unge på hans alder, som er sløve og fjerne i blikket, de begyndte også for sjov med hash. En af de læger, som har været med til at behandle ham, har for- talt os, at mange af de unge, der var hashrygere i 60-erne, nu er dø- de. De var svage. Kun de stærke klarede sig igennem. Samme læge sagde også, at hash er et farligt stof, især for unge mennesker i pubertetsalderen. Her i Grønland, dette store land, med så få folk, er det vig- tigt, at vi passer på vore unge. En mor. ningen til en periode med ret in- tens trafik, varende til ca. år 1800. Russisk Amerika, som man kaldte kolonien, besejledes ca. 80 gange i løbet af dette halve år- hundrede. Interessen samlede sig om Aleuterne og landstrimlen nord for Vancouver-øen. I 1784 anlagde købmanden Sjelikhov en koloni på øen Kadjak. Fem år se- nere oprettede tre købmænd det Forenede Russisk-amerikanske Kompagni, som tsaren gav eneret på al fangst og alle råstoffer på øgrupperne og Amerikas nord- vestkyst fra 55° nordlig bredde til Beringsstrædet (altså ikke i den nordlige del). Tillige fik man ret til at 'åbne' de områder, der ik- ke var i andre staters besiddelse. Kompagniet nåede aldrig at 'åb- ne' nye områder, end ikke udnytte sin koncession helt op til Bering- strædet. I det sydlige område pressedes man af Hudson Bay Compagny. som man i 1839 blev tvunget til at indrømme rettighe- der i det bedste russiske område. Under Krimkrigen blev situatio- nen yderligere uholdbar. Der var ikke kræfter til at forsvare koloni- erne, som man derfor besluttede at sælge. At to konkurrerende kø- bere — USA og England — valgte man den første i håbet om ameri- kansk støtte til en omstødelse af Pariserfreden. USA løb med hele herligheden for kun 7,2 mill. dol- lar. Der var flere grunde til, at rus- serne ikke interesserede sig for Nordalaska. Isforholdene gjorde besejling praktisk umulig med den tids træskibe. Kun James Cook, Kotsebu og ganske få an- Hirschspjrunginiik ikitsit tauvalo sikåt nutåt åssigingitsut sumilunit nagdlersusinaussut såkukitsut sikåtuatårutigalugit* Tænd for en Hirschsprung og nyd den milde smag i en ny serie cigar varer af , _^ international^^^^^^l.^^ format* i ^&£?%%F Hirschsprung Petitos Hirschsprug agssagssordlune sulinerrne periausitorvat tungavigalugit sikåliortarpoK. tupat pitsaunerpåt atortarpavut, imauortagauvdlutigdlo imussat susungnialåvat tamatigut malungniutdluar- tardlune. silarssuarme tamarme nalornfnguaratik pitsangnik tupatumassut Hirschsprungimik ikitsissarput. tamatigut. Kangånit susungnigfåringnik sakukitsunik sikåliortarpugut. Hirschsprung fremstiller cigarvarer efter gamle håndværksmæssige traditioner. Vi anvenderde bedste tobakker, skåret og rullet så den rene, ekstra milde smag altid kommer til sin fulde ret. Over hele verden tænder kendere for Hirschsprung. Hver gang. Vi har tradition for ren, mild smag. g?/40o; Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN dre lykkedes det at lægge en af- stikker om Beringsstrædet; men området betragtedes ikke som ko- lonialiseret. Det fremgår entydigt af samtidig og nyere russisk litte- ratur om emnet. Kortet, som gen- gives her, er fra 1863, altså fire år før salget, og viser »de tidligere russiske besiddelser i Amerika med angivelse af de aleutiske, in- dianske og eskimoiske stammers bosætning«. Det blev lavet til en bog om det Russisk-amerikanske kompagnis historie indtil 1863. Kort sagt: Russisk Amerika om- fattede kun en mindre del af det nuværende Alaska. Resten blev aldrig koloniseret eller hævdet koloniseret af russerne. De kan af den indlysende grund ikke have solgt de nu omstridte områder til USA. Peter Jessen. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbreve hver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redaktionen i regelen nødt til at forkorte dem. Vi offentlig- gør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grønlandsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Hvorfor skifter Siumut mening? Det er efter min opfattelse meget forkert, at partiet Siumuts repræ- sentanter i Fællesrådet for råstof- fer i Grønland pludselig er be- gyndt at skifte mening om de igangværende brydningsforsøg i Kvanefjeld og forsøget på Risø. Mig bekendt har de samme siumut-politikere i det tidligere styringsudvalg for råstoffer givet grønt lys for det, der sker i øje- blikket både i Kvanefjeld og på Risø. Så kan man da ikke nogle få måneder senere skifte stand- punkt og lufte tanken om at stop- pe midt i den tidligere godkendte forsøgsperiode. Det styrker ikke troværdigheden omkring grøn- landske politikere og hjemmesty- ret. Jeg mener ikke, at der er påvist nogen alarmerende risiko hverken i forbindelse med brydningen eller anvendelsen af uran i atomkraft- værker. Sikkerhedsforanstaltnin- gerne er effektive. Alt peger jo og- så på, at det er farligere for miljø- et at køre med kulfyrede kraft- værker frem for atomkraftvær- ker. Vi skal se positivt på de økono- miske og beskæftigelsesmæssige muligheder, der ligger i et uran- projekt i Sydgrønland. Nu har jeg selv nogle måneders erfaring i at arbejde i en moderne mine virk- somhed i Grønland, Marmorilik, og det er min opfattelse, at virk- somheder af den art giver nogle af de allerbedste indtægtsmulighe- der, der eksisterer for grønlænde- re i dag. Og jeg kan samtidig fastslå, at sikkerhedsforanstalt- ningerne er så effektive, at ingen i Marmorilik behøver at være be- kymrede i den henseende. Lad os derfor se fornuftigt og ikke alt for følelsesbetonet på fremtidige muligheder inden for råstofudvinding i Grønland — og- så uranudvinding. Peter Kleis t, Formand for Atåssut i Marmorilik. Alkoholoplysning Som et led i spiritusdebatten kun- ne jeg tænke mig at gøre opmærk- som på, at en grundig folkeoplys- ning om alkoholens skadelige virkninger på organismen, uund- gåeligt vil føre til et mere begræn- set forbrug. Selv ved jeg ikke, hvor mange hjerneceller, der dør efter hver druktur, men fra en udsendelse i fjernsynet husker jeg, at det var uhyggeligt mange. Hvad med no- get oplysning om, hvad der sker, når man har fuldet sig hver fre- dag i 10-20 år? Ved at gentage en virkelig god og grundig informati- on om alle disse ting, kunne man helt sikkert bekæmpe det mis- brug, der stadig finder sted. Og hvad sker der f. eks. med børn, der fra ganske små »for sjov« får lov til at drikke op mod en halv dåse øl? Gavnligt kan det da næppe være. Og så skulle man måske også i ny og næ fortælle en solskinshi- storie om folk, der f. eks. har lært at drikke med måde, og som af den grund er sluppet af med deres alkoholproblemer. Venlig hilsen Per Griiningo. assimk nutaungitsumk pexaruvit åssilisendgkusutangnik LiL-mut nagsiutikit, AG, Box 39, 3900 Nuk. — imalunit åssilisikusugkuvit sujanerit tlf. 2 34 61. LiL-lilo o- KaloKatigalugo. sujanerdlutit påsiniaigit! Har du gamle fotografier du vil have affotograferet, så send dem til LiL, AG, Box 39, 3900 Nuk. — Eller hvis du vil fotograferes så ring på tlf. 2 34 61 og snak med LiL. Ring og få et tilbud! 32

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.