Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 12
Uran-undersøgelserne i landstinget: Det grønlandske landsstyre stoppede energiministeren — Landsstyret forundret over, at energiministeren uden om grønlandsministeriet søgte om 2,8 mill. kr. til uranefterforskning Energiminister Poul Nielsson har — efter direkte indgriben fra det grønlandske landsstyre — stop- pet en ansøgning til finansudval- get om 2.8 mill. kr. til den såkald- te »Gamsaq«-undersøgelse tæt på Kvanefjeldet, som blev skildret i AG nr. 11. Landsstyret ønsker sa- gen behandlet i Fællesrådet for råstoffer, før den eventuelt går vi- dere til finansudvalget. »Gamsaq«-undersøgelsen skal finde sted i et 200 kvadratkilome- ter stort område ved Kvanefjeld i den såkaldte Ilimåussaq- intrusion. Formålet med under- søgelsen er at få fastslået forde- lingen af radioaktive stoffer i om- rådet. Landsstyret forundret I landstinget redegjorde lands- styrets formand, Jonathan Motz- feldt, for landsstyrets reaktion på pressemeddelelser om, at energi- ministeren uden om grønlandsmi- nisteriet og grønlandske myndig- heder havde indsendt ansøgning om de 2.8 mill. kr. til finansudval- get. — Landsstyret har også over for energiministeren udtrykt for- undring over, at en sådan ansøg- ning fremsendes til finansudval- get fra energiministeriet og ikke fra grønlandsministeriet. Baggrunden for Jonathan Motzfeldts redegørelse var en forespørgsel fra landstingsmed- lem Lars Godtfredsen, Narssaq, om situationen omkring uranun- dersøgelserne i Kvanefjeld, som Lars Godtfredsen selv er nabo til. Manglende realiteter? Lars Godtfredsen begrundede sit spørgsmål med, at der i den sene- re tid er kommet protester mod undersøgelserne fra byer og byg- der. Han sagde, at efter hans op- fattelse bygger en del af prote- sterne kun på en enkelt side af problemstillingen, og ofte synes der ikke at være realiteter bag re- aktionerne. Lars Godtfredsen glædede sig over, at der er kom- met gang i debatten omkring uranundersøgelserne, og han sag- de, at det er nødvendigt med be- dre oplysning omkring de grøn- landske energiressourcer, bl. a. Undersøgelsens formål Jonathan Motzfeldt redegjorde i sit svar om undersøgelserne, der har to hovedformål: 1) At fastslå, hvor megen uranholdig malm, der befinder sig i Kvanefjelds- området og 2) at finde frem til en ny metode for at udvinde uran af malmen. Der brydes ca. 20.000 tons malm i fjeldet, og 5.000 tons sen- des til Risø, hvor udvindingsfor- søget er ved at blive forberedt. Det ventes afsluttet i 1982. Hidtidig procedure —¦ Det tidligere styringsudvalg og det nuværende fællesråd for mineralske råstoffer har løbende fulgt udviklingen, og der har på så godt som hvert møde været af- givet en rapport om forsøgenes stade. Ligeledes er der ikke inden for denne periode igangsat aktivi- teter, som ikke har været god- kendt af styringsudvalget eller fællesrådet, sagde Jonathan Motzfeldt bl. a. — På Fællesrådets seneste mø- de blev imidlertid rejst spørgsmå- let om, hvorvidt regeringens ænd- rede energipolitik burde medføre, at forsøgsrækken standses. Imid- lertid blev det tilkendegivet, at regeringens langsigtede energipo- litik ikke har ændret sig. Og der er IKKE fra dansk side lagt op til en ændret holdning med hensyn til undersøgelserne i Kvanefjel- det, erklærede landsstyreforman- den. Forsøgene føres til ende — Foranlediget heraf har Fælles- rådet taget til efterretning, at for- søgene føres til ende i overens- stemmelse med de foreliggende planer. Det drejer sig alene om undersøgelser, der skal indgå i be- slutningsgrundlaget for, om der i det hele taget skal brydes uran- holdig malm i Kvanefjeldet. — En sådan afgørelse må byg- ge på et grundigt materiale om- fattende økonomi, naturmiljø, ar- bejdsmiljø og beskæftigelsesmu- ligheder for grønlandsk arbejds- kraft, sluttede Jonathan Motz- feldt. -h. Deres ur er i gode hænder hos os... Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur el- ler brille til reparation. nalunaerKutånot uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago... sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - 7620 Lemvig Assistent til folkeregister Til Nuuk kommunes folkeregister søges 1 assistent for til- trædelse snarest eller efter nærmere aftale. Arbejdet omfat- ter daglige ekspeditioner af til- og fraflytninger samt almin- deligt forekommende arbejde i øvrigt i et folkeregister. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og HK henholdsvis SIK. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontor- fuldmægtig Hans Eriksen, tlf. 2 12 77, lokal 20. Ansøgning med nærmere oplysninger om uddannelse og tid- ligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og even- tuelle anbefalinger fremsendes senest 20. april 1980 til: Nuuk kommune Box 1005 . 3900 Godthåb Stålbyggesystem der spænder vidt: ASTRON Der er mange gode grunde, til at dette byggesystem anvendes i Grønland og på Færøerne. • Er nem og billig at transportere • Giver mange udvidelsesmuligheder • Er velegnet til enhver form for industri. til 09 118383 HJHANSEIS Byggeafdelingen Havnegade 110 - 5000 Odense C /\ Ki'ip. sujulianit nang. tarnerat årKigssussivfigisinåu- ngikå. taimåikaluartOK arfangniarner- mik atautsimititap nunanit tama- lånit peKatauvfigineKartup ator- nenartunik avdlånguteKartitsini- kut pisinautitaunine anginingor- tisimavå tamåne inutoreat ar- fangniarnerånut fima tungassu- ngordlugo åmalo idviatdlagtåler- simavdlungo arfernik, mikissunik piniarneK, tamåna nunap inuto- Kainik emuissugssauvdlune. a- tautsimititap isumaKatigissuti- nut ilåssuteKartitsiniarnermigut pisinautitaunine pissusigssami- sortumik angnertusarniarsimå- ngilå. tamatumunga åssersutigssaK ilungersunarnerpåK erssaringner- pårdlo samumerpoK atautsimiti- tap 1977-ime aulajanegermago ar- fivik piniarneKåsaivisassoK Ala- skap avangnåne eskimut inug- piait ukiune tusintilingne piniar- tuartarsimassåt. tåukuninga pi- ssaKartarneK igdloKarférKanut tamatumånga agtornenartunut i- nflssutigssaKarnikut pemingnig- ssåkutdlo aulajangissussumik pi- ngårutenåinarane åmale taima- tutdle pingåruteKartigivoK kultu- rimut, inussusermut kinåussuser- Karnermutdlo tungassutigut. tåukuninga piniamuneKarung- naerneK kingornalo ikigtuinarnik pissanarsinautitauneK inugpiait arfangniartartuisa akuerisinåu- ngilåt, taimåitumigdlo nangmine- rissamingnik pilersitsiput Ala- skame eskimut arfangniarnermik atautsimititaliånik, piniarnerme maleruagagssanik nungutsai- liuivdlunilo KanoK-iliuseKarnig- ssanik aulajangersaivdlutik, ilisi- matussuseK tungavigalugo påsi- ssagssarsiulerdlutik, åmalo ilåti- gut emartussissoKarfit avKutiga- lugit aulajangertiniardlugo ar- fangniarnermik atautsimititap nunanit tamalånit peKatauvfigi- neKartup KanoK-iliornere atautsi- mititamit pisinautitauvfigineKå- ngitsut taimåitumigdlo atortug- ssautitåusanatik. emartussissut- dle suliagssaK tåuna apemutit pi- viussorsiortumik OKaloKatigTssu- tigisavdlugit itigartisimavåt, USA-p avåmut nålagkersuiner- mik ingerdlatsinera »iluarsine- Karsinåungitsumik ajoKuseruma- nago«. suliagssamile Adams v. Vancemut tiingassume emartu- ssissut suliarendtagssångortitsi- viussartut aulajangiutdlugo o- Kautigisimavåt, inugpiait suliari- titagssåt pitsaussussoK: »piviu- ssorsiortumik suliaringningner- me suliagssångortitsissup angu- ssaKardluarnigssånik ilimasung- nermut tungatitdlugo Kularutig- ssåungitdluinarpoK suliagsså- ngortitsissup apereutit inatsise- Karnermut tungassut imåinåu- ngitsut sarKumiusimagai, pissu- siviussut tiingavigalugit suliag- ssap Kanon pingårtigineranik ta- kutitsissut«. taimåitumigdlo a- perKut tamatumunga tiingassoK aitsåt påsinarsisaoK arfangniar- nerup »uniomutitsissuneranik« i- mahlnit »pinerdlugtuliornertut i- neranik« isumaKarnerup erKartu- ssissutigut misilingneKarneranut tungatitdlugo. USA sujusingne- russukut inugpiait piniarnerånut tungatitdlugo emigsisimatitsi- nermut apemutinik emartussi- ssutigut suliagssångortitsineK a- jorpoK, nålagkersuinikut suniii- nerissagssat nålagkersuinikutdlo piarérsardluinarnigssaK suliag- ssamut taimåitumut tungassut pivdlugit. agdlåt ima kingusigti- gissumik, tåssa ukiarmåna inuit arfangniarnermik atautsimitita- liaisa OKautigisimavåt arfang- niarneK ingerdlatarisavdlugo — KanoK amerdlatigissunik pissa- KarnigssaK nunanit tamalånit au- laj angéKatau vf igineKarsimassoK akimordlugo — nunaKarfingmiut nåmagtunik peKalernigssaisa tu- ngånut. . . arfangniarnermik isumaKatigi- ssutaussup suliagssavdlo Alaska- mut tiingassup måne taima ang- nertutigissumik emartorneKar- nerånut pissutauvoK, åma taima- torpiaK itumik kalåtdlit arfang- niartarnerånut tungatitdlugo a- jornartorsiumik pilersoKariatår- sinaunera. kingugdlerpåmik Dan- mark Politikenime (28./1-1980) så- ssiineKarpoK taineKardlune »ar- fernik ujajaissoK Danmark«, sa- valinmgmiormiut tunulingnik er- Kigsisimatitaussunik kalåtdlitdlo 1978-ime KiporKartagssamingnik (pukkelhvaler) piniarKUSsåungit- dluinaraluartunik amerdlanårisi- manerat pissutauvdlutik. arfang- niarnermik atautsimititap nuna- nit tamalånit pematauvfigine- Kartup ilisimatussutsikut komi- teata ukiune ardlalingne kigsauti- gisimagaluarpå kalåtdlit Kipor- Karnik ingmikut pissaKarsinauti- taunerat atorungnaerKUvdlugo, tamånale månamut pingitsortine- KartarsimavoK inersussutigalugo »atautsimititap arfivit piniamu- ssåungitdluinaraluartut Alaska- me najugaKartunit inungnit pi- ssarineKartarnigssåt sujusingne- russukut akuerssissutigerérsi- mangmago«. Kalåtdlit-nunånile aulisarnermik misigssuissoKar- fingmit ånilångatigineKarpoK a- tautsimititap aussamut atautsi- mlnigssånut ingmikut pissaKarsi- nautitaunigssaK ajornarsitineKå- sassoK, mikineruiingitsumik pi- ssutigalugo pingortitamik igdler- suiniaKatigigfigssuit »arfernik u- jajaissumik Danmark«-imik pi- ngitsailinigssånik ilimasugsinau- neK pivdlugo. Danmarkimile kalåtdlit arfang- niartarnerata ingmikut itunik år- KigssussivfigineKarnigsså Kulå- kérumavdlugo USA-mit USSR- mitdlo sånginerungåtsiartug- ssauvoK tåuko nunamingne inu- torKamik arfangniarnigssåt isu- mangnaitdlisaivfiginialerpåssuk. Kavdlunåt ukiune 50-t migssåine ingerdlatsinermingne periause- Karnerat angnikitsumik misig- ssordlugo påsinarpoK kalåtdlit pi- ssarnitorKamigtut arfangniarnig- ssamut pisinautitaunerata inger- dlatineKarnerane amerdlasunik kukuneKartoK, akerdleringnik ta- kuvfigssauvdlune påsinardluå- ngitsoKardlunilo. OKautsinik nug- terinerit kiikussut navsuiåinarne- Karsinåungitdlat tamånimiutor- Kat pisinautitauvfinik påsisima- ssaKarKalårnermik amalo Kalåt- dlit-nunåtaingerdlatineKarnerata avatåne OKartugssaussune kalåt- dlit ingmikut pisinautitaunerånik påsisimassaKarKalårnermik pi- ssuteKartumik, taimåissutsimut- dle tiingavigineKåsavdlutik Kav- dlunåt nålagkersuinikut soKutigi- ssait ingmingnut isumaKatigi- ngitsut. isumaKatiglssutausima- ssut sujulerssordlugit ingerdlati- neKarnigssånut Kavdlunåtdlo ta- matuminga tungaveKardlutik i- natsisiliornerinut inatsisitigut pi- ssusigssaK erKordlugo tungavig- ssaussumik amigautigingningne- KarpoK aulajangersagkat tåuko Kalåtdlit-nunånut atortugssau- nersut aperKutigineKartitdlugit. arfangniarnerup KanoK ingerdla- tineKarnigssånut tungassut ka- låtdlit landsrådinut sarKumiune- Katdlatuarångamik påsissutig- ssat KularnartoaKartut tungavi- gineKartarput. åma taimatut ku- larnartoKartunik påsissutigssa- KartitsineK atorneKarsimagunar- poK kalåtdlit inatsisinut udval- giata suliagssame tamatumane sujorKutsissumik OKauseKaute- Karneranut. pissutsit tamåko agdlautigi- ssap umap ingmikortuata åipåne sangmineKåsåput. Jens Brøsted. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.