Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 16

V
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartun
nunaKarfit inuerunikut Kano«
isumangnaitdlisarneKåsåpat?
igdlut inuerunikut ilait erKigsisimatitsimkut isu-
mangnaitdlisarneKarsinåuput
nunaKarfit inerutut tåmajuitsug-
ssarsiortunit avdlanitdlo ornigar-
neKarajugtarput, tåukualo tigu-
ssarpait såt nalinginait imana tå-
ssane pisimassoKarfiussarsima-
neranut pingåruteKarsinaussut.
tamåna tunuliaKutauvoK kalåt-
dlit inatsissartuinit ilaussortap
Otto Steenholdtip, Atåssut, inat-
sissartune apemutigdlineranut,
kalåtdlit nålagkersuissue KanoK-
ilitiseKarniarnersut nunaKarfit i-
nuerutut inungnit atausiåkånit i-
gomaivfigineKartarnerat imalu-
nit atortutåinik pisivfigineKartar-
nerat pinavérsimatiniardlugo.
— nunaKarfingme inuerusima-
ssune igdlorssuarnut pigingnig-
tugssauneK åssigingitsunut tu-
nganerussarpoK, tåssalo inung-
nut nangminerssortunut nåla-
gauvfingmutdlo (pissortanut), ka-
låtdlit nålagkersuissuisa sujulig-
taissuat Jonathan Motzfeldt aki-
vok. igdlo igdluliornermut ikiorsi-
ssarfingmit tapissuteKarfigine-
Kartumik sananeKarsimagpat au-
lajangersagaKarpoK igdlo inguv-
terneKarnanilunit pérneKåsångit-
sok. igdlumigdlo niomuteKarneK
aitsåt pisinauvoK pisissugssamut
igdluliornermut ikiorsissarneK
pivdlugo udvalgimut akuerissau-
ssumut.
maleruagagssat taimåiput
— nunap atorneKarnigsså pivdlu-
go Kalåtdlit-nunanut inatsime
aulajangerneKarpoK igdlut ato-
rungnaerdlutik inuerutut akueri-
neKamårnane inussutigssarsior-
dlune sulivfigtut ineKarfigtutdlå-
nit atorneKåsångitsut. akuerssi-
ssumik tuniussaKartugssaK tåssa
kommune imalunit nunamut ta-
marmut pilerssårusiornermut ud-
valge.
nålagauvfiup igdlutainut tu-
ngatitdlugo nålagauvfiup ingmi-
kut Itumik tungavigssaKångitsu-
mik igdlåtit pigissane akeKångit-
sumik tuniusinauvai, akeKångit-
sumik åtartortitdlugit imalunit a-
kikitsungordlugit tuniniardlugit.
pissutsine taimåitune nålagauv-
fiup igdlåtine tuniniarniåsavai a-
kiussut nalinginaussut atortiniar-
dlugit. taimåitordle nunaKarfing-
Kirken i Qornoq i Godthåbstjorden er rimeligt sikret, selvom bygden har været for-
ladt i mange år. Den bruges imidlertid som opholdssted for skole-ekskursioner,
m.v. Kirken anvendes ikke, og der har været flere tilfælde af tyverier.
Bikuben-ime ernianik
agdlagtuinigssaK
Bikuben-ime uvdloK 31. marts 1980 tomortaKartut erniasi-
agssait nautsorssorneKåsåput.
ernianit pigssarsiagssarineKartut mardlungorneK 1. april
1980 autdlarnerfigalugo sparekasseboginut agdlagtorneKar-
sinaulisåput, tamåna pisinauvoK nangminérdlune Bikuben-
imut sågfigingningnikut, imalunit igdloKarfingne nunaKar-
fingnilo avdlane sparekassebogit atulersineKarfiane KG ll-
mut sågfigingningnikut.
Rentetilskrivning
i Bikuben
Bikuben tilskriver pr. 31. marts 1980 renter på alle indlåns-
konti.
Renten vil fra tirsdag den 1. april 1980 blive indført i alle
Bikubenbøger, enten ved henvendelse direkte til Bikuben,
eller hos Den Kongelige Grønlandske Handels kontor i den
by eller bygd, hvor kontoen er oprettet.
(§) Bikuben
ne inuerutune igdlorssuit ilait a-
tugagssångortineKarsimassar-
put, sordlo aussarsiorfigtut suju-
nertanutdlo avdlanut iluaKutau-
niartugssanut, Jonathan Motz-
feldt oKarpoK.
ilångutdlugulo Jonathan Motz-
feldt OKarpoK taimatungajak pe-
riauseKarnigssaK ilimagineKarsi-
naussoK nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssaussut nangmineK
igdlutigissait pivdlugit. — nuna-
Karfingme inuerutume igdlor-
ssuaKarpat igdlorssuarnutdlunit
ilaussoKarpat piuinarnigsså tå-
ssane pisimassoKarfiusimanera
pivdlugo pingåruteKarnerussu-
nik, tauva kalåtdlit inatsissartui-
nit imalunit kommunalbestyrelsi-
nit emigsisimatitsinigssamik su-
liagssångortitsineKarsinauvoK.
nunaKarfit inuerutut
OKalugfé
åma Otto Steenholdtip apemuti-
gissamine OKautigå igdlorssuarne
atorungnaertune OKalugfit KanoK
isumangnaitdlisaivfigineKarnig-
ssåt.
— månamut periauseK maling-
neKarsimassoK unauvoK, sut ig-
dlutigissame atortussut naleKar-
tut pérneKartardlutik, sordlo Ka-
lipagkat, altarine atortut sølvimit
sanåt, naneruserfit. atortorissat
tamåko OKalugfingne avdlane a-
torneKarsinåungigpata tauva tor-
Kortaralugit uningatineKartar-
put, kultureKarnermut tungassut
pivdlugit kalåtdht nålagkersui-
ssuisa pissortautitåt Thue Chri-
stiansen akivoK. — atortorisima-
ssat avdlat tamarmik ikuatdlang-
neKartarput. kiserngorutarpordlo
OKalugfik kisime atortoKångit-
sok. periausiussoK månamut a-
torneKartOK maligdlugo igdlor-
ssuaK tåuna KanoK-iliuseKarfigi-
neKarneK ajorpoK, aserfatdlagtai-
lineKarnigssånut aningaussat pi-
ssariaKartineKartut ilagit pivdlu-
git ministereKarfingmit pineK a-
j ornartarsimangmata.
— igdluliatdlo OKalugfit pivdlu-
git ersserKigsunik isumaKatigi-
ssuteKartOKarsimångilaK. OKa-
lugfigtut atorneKarungnaerånga-
ta pineKartume tåssane ilagit su-
julerssuissue akissugssåussuse-
Karungnaertarput. igdluliatdle o-
Kalugfit psimassoKarfiunerming-
Over 300 MAXIM solgt på kun 10
mdr. og de første MAXIM'er er alle-
rede ankommet til vore kunder i
Godthåb.
MAXIM er en helt ny familie-
motorbåd med faciliteter, der fryder
enhver motorbådsentusiast. Agter-
kahyt, 5-6 køjepladser - økonomisk
Volvo Penta dieselmotor, 64 HK
med s-drev. Max. fart ca. 14 knob.
MAXIM er godkendt med kvalitets-
og sikkerhedscertifikat fra det sven-
ske skibstilsyn.
Få flere oplysninger hos:
MAXI-BÅDENE fra Pelle Petterson,
Højvangen 6, 3060 Espergærde.
Tlf. 03 - 23 22 00

J
ne pingåruteKartut emigsisimati-
neKarnigssåinut periarfigssaKå-
ManTtsume oKalugfitOKaK
Thue Christiansenip tamatumu-
nga tungatitdlugo åssersutaussu-
mik samumiussivoK:
— Manitsume OKalugfik piso-
KaussoK pivdlugo ilagit kalåtdlit
sujulerssuissuisa kommune aperi-
simavåt OKalugfik nutåK atorne-
Kalerpat OKalugfiup tåussuma
KanoK pineKarnigsså KanoK er-
KarsauteKarfigisimaneråt. tama-
tumungalo peKatausssumik ilagit
sujulerssuissuisa kommune nalu-
naerfigåt OKalugfitomap tåussu-
ma pårinagagssatut naleKarnera
sujulerssuissut isumaKarfigigåt,
Thue Christiansen nangitdlune o-
KarpoK.
ilåssutitutdlo OKautigå oKalug-
fitowat påralugit piginarneKar-
nigssåt Kitiussukut soKutigissa-
rineKartOK. — ajussårutigåra o-
Kalugfitomat påralugit piginar-
tariaKartut tamåkerdlutik isu-
mangnaitdlisaivfigineKarsimå-
ngingmata, OKarpoK. — tamånale
aningaussanut timgassuvoK åma-
lo pingårnersiuivdlune tugdlerig-
sårinermut atortuvdlune. pingår-
nersiuivdlunilo tugdlerigsårineK
åma Otto Steenholdtip isumaKa-
tauvfigissagssåtut isumaKarfigi-
ssara imåipoK, nunaKarfit igdlo-
Karfitdlo OKalugfingmik amigau-
teKartut sujugdliuneKaratdlåsa-
ssut, taimailerérpat OKalugfit må-
na piussut atorneKartut iluarsåu-
nigssåinut aserfatdlagtailineKar-
nigssånutdlo aningaussanik ing-
mikortitsivigineKåsassut, taimåi-
tumigdlo OKalugfit Kimagaussut
ilaisa piginarneKarnigssåinut a-
ningaussagssaKartitsineKångi-
laK.
-h.
Hvordan sikres de
nedlagte bygder?
Nogle af de forladte bygninger kan sikres ved fred-
ningssag
Nedlagte bygder hjemsøges ofte
af souvenir jægere og andre, der
fjerner ting og sager, som måske
kunne være af historisk værdi.
Det er baggrunden for, at lands-
tingsmedlem Otto Steenholdt,
Atåssut, har stillet forespørgsel i
tinget, om landsstyret agter at
tage skridt til at sikre nedlagte
bygder bl. a. mod, at enkeltperso-
ner fjerner eller køber inventar.
— I en nedlagt bygd vil ejerfor-
holdet til bygninger typisk være
en blanding af privat og offentlig
ejendomsret, svarede landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt.
Når der er boligstøtte i et hus,
gælder en bestemmelse om, at hu-
set ikke må nedrives eller fjernes.
Og salg kan som hovedregel kun
finde sted til en køber, som bolig-
støtteudvalget godkender.
Sådan er reglerne
— I lov for Grønland om arealan-
vendelse bestemmes, at nedlagte
bebyggelser ikke uden tilladelse
må anvendes til erhvervsvirksom-
hed eller beboelse. En tilladelse
skal gives enten af kommunen el-
ler landsplanudvalget.
For så vidt angår statsbygnin-
ger, så kan staten ikke uden sær-
lig hjemmel forære sine aktiver
væk, udleje dem uden vederlag el-
ler sælge dem til underpris. Sta-
ten skal i sådanne tilfælde søge at
afhænde husene til normal mar-
kedspris. En del bygninger i for-
ladte bygder har dog været stillet
til rådighed for f. eks. sommerlej-
re og andre velgørende formål,
sagde Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt tilføjede,
at lignende praksis kan ventes
vedrørende hjemmestyrets egne
bygninger.
— Såfremt der i en nedlagt
bygd findes bygninger eller byg-
ningsdele, hvis bevarelse på
grund af deres historiske værdi er
af væsentlig betydning, så kan
der rejses fredningssag af lands-
tinget eller kommunalbestyrel-
sen.
Forladte bygdekirker
Otto Steenholdt havde også i sit
spørgsmål anført, hvordan man
sikrer kirkebygninger i nedlagte
bygninger.
— Den hidtil fulgte praksis har
været, at alt inventar af værdi
fjernes, f. eks. malerier, altersølv,
lysestager. Hvis ikke dette inven-
tar kan anvendes i andre kirker,
bliver det opbevaret, svarede
landsstyremedlem for kulturelle
anliggender, Thue Christiansen.
— Alt andet inventar bliver
brændt. Tilbage er den rå kirke-
bygning. Efter den hidtil fulgte
praksis gøres der ikke noget ved
bygningen, fordi de nødvendige
midler for vedligeholdelse ikke
har været til stede i kirkeministe-
riet.
— Der har heller ikke været
klare aftaler om kirkebygninger-
nes videre skæbne. Når de ikke
mere tjener som kirker, har det lo-
kale kirkenævn ikke længere an-
svar for dem. Der vil dog være
mulighed for at foretage fredning
af kirkebygninger af historisk
værdi.
Den gamle kirke i Manitsoq
Thue Christiansen fremdrog et
konkret eksempel:
— Vedrørende den gamle kirke
i Manitsoq (Sukkertoppen) har
kirkenævnet spurgt kommunen,
hvilke tanker den har gjort sig
med kirkens videre skæbne, når
den nye kirke tages i brug. Kirke-
nævnet meddelte samtidig kom-
munen, at nævnet finder den
gamle kirke bevaringsværdig, til-
føjede Thue Christiansen.
Han tilføjede, at man fra cen-
tralt hold er interesseret i at beva-
re de gamle kirkebygninger. —
Jeg er ked af, at ikke alle beva-
ringsværdige gamle kirker er sik-
rede, sagde han. — Men det er et
økonomisk problem og et priorite-
ringsanliggende. Og prioriterin-
gen, som jeg også tror, at Otto
Steenholdt vil være enig i, går ud
på, at de bygder og byer, der
mangler en kirke, først tilgodeses,
derefter afsættes penge til istand-
sættelse og vedligeholdelse af
eksisterende kirker, der er i brug,
og derfor mangler der penge til
bevaring af nogle af de forladte
kirker.
-h.
16