Atuagagdliutit - 14.08.1980, Side 3

AG
UlMMMllTlt ©
GRØNLANDSPOSTEN
åmgssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nuriåne: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångornermut
nal. 9-12 cima 13-17. igdloKarfingmit annoncerinermut tuniussivigssax kingugdleK: kingu-
singnerpåmik mardlungornex sarxumerfigssaK sapåtip akunera sujorKutdlugo. akissug-
ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatåta naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302,
København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel.
Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon ( 01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70.
Åbningstider for kontoret på Sdr. fferrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
atuagkiortut
inuiaKatigitdlo
HAL. nunavtine naKiterissarnerup
OKalugtuagssartå nunarssuarmioKa-
tivtine nunat sujuarsimassut OKaut-
simingnik naKiterissalersimanerisa
taimalo atuagauteKalersimanerisa
OKalugtuagssartånut nalemutdlugo
angnikitsuinauvoK. OKautsivta nu-
nguinarnigssåt ilimanaréraluarpoK
naKiterissarneK nunavtmutaoK atu-
gaulersitausimångikaluarpat, OKaut-
sivtalo nunguinarnigssåt takordlor-
narseréraluarpoK OKausilerissut uki-
ut ingerdlanerine sarKumertarsimå-
ngikaluarpata.
oKautsivtale umåssuseKartumik
atorneKarsmaunerat angusinåungit-
dluinaraluarparput OKautsivut ator-
dlugit atuagkiorsinaussunik peKå-
ngitdluinaraluaruvta. autdlarKåumut
OKalugtuarsfnaussut OKautsimik u-
marsaissusimåput, kingorna 0Kalug;
tuait agdlangneKartalerput tåmar-
tugssaujungnaerdlugit. tåukununga
tugdliuput atuagkiortut — uvdlumi-
kumut nunavtine ima amerdlatigiler-
simassut agdlåt peKatigTgfeKalersi-
mavdlutik.
Kåumat måna atuagkiortut peKati-
gTgfiat »K.A« 1975-ime autdlarner-
neKarnerminit pingajugsså atautsi-
mérssuarnialerpoK. atautsimérssu-
artarnernut avdlanut nalendutdlugo
angnertussutsimigut sungitsutut i-
ssigineKarsinauvoK. ilaussortat ka-
titdiutik 65-iuput, tåukunångalo inu-
tigssarsiutigivigdlugo atuagkiortOK
atausTnauvoK, sivnere tamarmik sa-
niatigut atorfeKångikunik soraerni-
ngorérsimåput.
kalåtdlinit 40.000-it migssåne
amerdlåssusilingnit 65-it atuagkior-
tusagpata KularnångilaK amerdlå-
ssuseK tåuna inugtussutsimut naler-
Kiutdlune nåmagtoK.
— aperissariaKarpugutdle inuia-
Katigft tungSnit atuagkiortut sumut
atorfigssaKartineKarnersut ujartor-
dlugit. agdlagtalerKåmermit imalunit
atuagkiorniartalerKårnermit atuagki-
ortOK Kularnångitsumik ajornartor-
siuterpagssuarnik nåpitagssaKartar-
poK. suliamigut inuiaKatigmgnut
sutdlissinine imailiatdlåinaK Kimagsi-
nåungilå atuagkiorniarninilo kisiat
autdlutilersfnaunago. atuagkiortutut
suliå inuiaKatigTt tungSnit asule su-
ngivfingme suliåinartut issigineKar-
tarpoK. atuagkiane inerdlugo naKite-
risitsissarfingmut tuniukångamiuk
sarKumernigssåta tungånut sivisoru-
jugssuarmik utarKissarpoK, agdlåt
ilåtigut ukiut tatdlimat arfinigdlit
anguvdlugit. atuagkiane sarKumer-
tordlo ilåtigut påsilersarpå atuagaer-
niarfingne unfngåinångikune ilåtigut
igdloKarfingne avdlane Kilanårine-
KaussårtOK. Smålo påsilisavå atuag-
kanik atorniartarfingmitineKalersoK
nangminerdlo suminermigdlunit ta-
matumunga takussutigssånguamik
suneKåsanane inuiaKatigit tungSnit.
taimåitumik nunavtine atuagkior-
tuneK ardlaligtigut kajumingnångit-
sorssuvoK inuiaKatigitdlo KUtdlersa-
rissaisa tungSnit soKutigineKångit-
dluinarfiuvdlune.
Forfatterne
og
samfundet
HAL. I forhold til i-landenes littera-
turhistorie og bogtrykkerkunst er
vor meget kort. Vort sprog havde
dog fået en mere krank skæbne,
hvis trykkerier ikke havde været ind-
ført, og en endnu mere krank skæb-
ne havde det været, hvis sprogfor-
skere ikke havde haft mulighed for
at få deres resultater ud.
Hvis vi således havde manglet for-
fattere, ville vi have haft et usmidigt
og sterotypt sprog. Før havde talrige
fortællere givet sproget liv, senere
blev fortællingerne nedfældet. Si-
den kom forfatterne — og de er ble-
vet så mange, at de har kunnet dan-
ne en forening.
I løbet af denne måned holder for-
fatterforeningen »K.A.«, der blev
startet i november 1975, sin tredje
konference. I sammenligning med
andre berømte konferencer vil det
nok synes, at det er en lille konferen-
ce. Medlemmerne er ialt 65, deraf én
»heldags«forfatter, resten har enten
arbejde eller er blevet pensionister.
At 65 mennesker er forfattere i et
land med omkring 40.000 menne-
sker er nok et rimeligt antal.
— Men vi må spørge om samfun-
det i det hele taget har brug for for-
fattere. Lige fra den første forfatter
her i landet, har der vist været en hel
masse ting, der skal overvindes.
Han eller hun kan ikke bare forlade
den tjeneste, han/hun gør for sam-
fundet for at hellige sig sit forfatter-
skab. Hans arbejde som forfatter an-
ses fra samfundets side bare som fri-
tidsbeskæftigelse. Når han har afle-
veret sit arbejde til forlaget, og forla-
get havde givet tilsagn om udgivel-
se,venter han i op til fem-seks år på
bogens udgivelse. Og når bogen en-
delig er udkommet, finder han ud af,
at den ligger ligesom hengemt på
hylderne, mens andre folk i andre
byer venter tålmodigt på den. Til
sidst finder han/hun ud af, at den
bliver lagt på hylderne i biblioteket,
uden at han/hun bliver honoreret i
form af en eller anden form for afgift
fra samfundets side.
På den baggrund er det at være
forfatter ikke særlig tillokkende, og-
så fordi forfatterne fra myndigheder-
nes side som folk ikke anses for at
være blandt samfundets støtter.
gas-imik agssartuissarnig-
ssat sule nalunartut
arctic Pilot Project-ip kingunerisinaussai pivdlugit
misigssuissugssautitaussut misigssugkamingnik
tuaviusinerulersut.
Canadamiut gas-imik agssartui-
ssarnigssamut pilerssårutåta
»Arctic Pilot Project« pivdlugo
Københavnime atorfiligtigut
atautsimitoKarérneragut piler-
ssårutip Kanon piumårnigsså sule
ilisimaneKalersimångilaK, kisiåni-
le Kavdlunåt kalåtdlitdlo tungå-
nit nangåssutit nuntåt sarKumiu-
neKarsimåput, ilåtigut umiar-
ssuarujugssuit sarpisa umassu-
nut imarmiunut AG nr. 30-me tai-
nenartutut suniuteKarnigssait
pivdlugit.
— atautsimlnerup kingunerå
ilisimatflssuseK atortorigsåruti-
nigdlo atortonardlune misigssui-
ssartugssatut ivertitat Kinuvigi-
neKarnerat suliagssap ingmikua-
lugtortainik tamanik nalunaitdli-
sainiarnertik nangitigalugo tua-
viåterKUvdlugo, Erik Hesselbjerg
MfG-me agdlagfeKarfit Kutdler-
sarissåt taima AG-mut OKarpon,
kisalo atautsimlnerme mingner-
påkutdlflnit aulajangissoKångi-
lan.
sule pivfigssalissoKångilaK
Canadamiut pilerssårutåt »Arctic
Pilot Projekt« gas-imik imerpala-
ssumik umiarssuarujugssuit
atordlugit Kalåtdlit nunåta Cana-
davdlo akornatigut Canadap
avangnåne gas-enarfigssuarnit
igdloKarfingnut Canadap kujatå-
ne umiarssualivenarfiussunut ag-
ssartuissarnigssamik imanarpoK.
pilerssårusiortusimåput sulivfiu-
tiligssuit Petro Canada.
ilisimatussutsikut atortorigså-
rutinigdlo atortOKardlune misig-
ssuissartugssat pilerssårutit nag-
satagssainik nalunaitdlisainiar-
tugssat nunat tåuko mardluk
OKartugssautitåunit autdlartita-
Kåinaratik SmåtaoK nunavtine
nangminerssornerunerup autdlar-
titainik sulivfigssåvdlo Petro Ca-
nadap autdlartitainik ilaussorta-
Karput. Kavdlunåt kalåtdlitdlo
tungånit autdlartitåuput aulisag-
kanik misigssuisson Poul Johan-
sen GTO-milo ingmikortortame
atortorigsåruserissutut atorfilik
Dan Buch.
— pilerssårut pivfigssalersor-
nenarsimavå?
— atautsimlnerme canadamiut
Ingen afklaring
på gas-projektet
Den teknisk-videnskabelige arbejdsgruppe frem-
skynder sit arbejde på at belyse følgerne af Arctic
Pilot Project
Et møde i København på embeds-
mandsplan om det canadiske Arc-
tic Pilot Project har ikke givet no-
gen afklaring m.h.t. projektets
skæbne, men fra dansk-grøn-
landsk side er fremført nye be-
tænkeligheder bl.a. vedrørende
larmen fra kæmpetankskibenes
skruer, som blev omtalt i AG nr.
30.
— Resultatet af mødet blev en
opfordring til den nedsatte
teknisk-videnskabelige arbejds-
gruppe om at fortsætte og frem-
skynde bestræbelserne på at få
belyst alle sider af sagen, oplyser
departementschef Erik Hessel-
bjerg, MfG, til AG. — Der blev på
mødet ikke truffet nogen form for
beslutninger.
Endnu ingen tidsplan
Arctic Pilot Project drejer sig om
at transportere flydende gas fra
de nye felter i det nordligste Ca-
nada gennem farvandet mellem
Canada og Grønland til canadiske
havnebyer. Bag projektet står fir-
maet Petro Canada.
Den teknisk-videnskabelige ar-
bejdsgruppe, der er nedsat for at
undersøge virkningerne af projek-
tet for omgivelserne, består af re-
præsentanter fra de to landes
myndigheder —■ herunder det
grønlandske hjemmestyre —
samt fra firmaet Petro Canada.
Fiskeribiolog Poul Johansen,
Grønlands Fiskeriundersøgelser,
og afdelingsingeniør Dan Buch,
GTO, varetager de dansk-grøn-
landske myndigheders interesser
i arbejdsgruppen.
— Er der lagt nogen tidsplan
for projektet?
— Det samme spurgte vi cana-
dierne om på mødet, men det er
der ikke, svarer Erik Hesselbjerg.
— Det er dog ikke mit indtryk, at
en afgørelse ligger lige for. Der
sker i hvert fald ikke noget i år, si-
ger departementschefen, som til-
taimatorpian aperåvut, kisiåne
någgårput, Erik Hesselberg aki-
vok. kisiånile errunakåneK aulaja-
ngertOKarnigsså ilimagingilara.
ukioK måna pissoKåsångilaK ilå-
ngutdlugulo onautigisinauvara
canadamiut nålagkersuissui inår-
sautaussumik pilerssårut pivdlu-
go sule OKauseKångingmata
atautsimlnigssatdlo ardlagdlit
avKutigineKarKårtugssåuput.
sitdlimåssutigssaK
atautsimorussaK
— Kavdlunåt kalåtdlitdlo canada-
miunik atautsiméKatigingningne-
råne pingårnerpautinenarput Ka-
låtdlit nunåta Canadavdlo akor-
nåne orssugssarssuarmik
mingugtitsineKaraluarpat mi-
ngugtitaussup sukuluiarneKar-
nigssånut pilerssårutigssaK. ta-
matumane sitdlimåssutaussug-
ssat åssigigsut ilusilersorniarne-
Karnerat suliarineKangåtsiarér-
poK, kisiånile tamåna pivdlugo
sule avdlanik atautsimlneKarat-
dlarumårpoK, Erik Hesselbjerg
naggasivoK.
-h.
føjer, at de canadiske myndighe-
der endnu ikke har udtalt sig en-
deligt om projektet, og at der
forestår nye møder.
Fælles beredskabsplan
— Hovedemnet for mødet mellem
de dansk-grønlandske og canadi-
ske embedsmænd var drøftelser-
ne af en beredskabsplan for be-
kæmpelse af olieforurening i far-
vandet mellem Grønland og Cana-
da. Her er man nået et godt styk-
ke i retning af en fælles bered-
skabsplan, men om denne sag
skal holdes endnu et par møder,
slutter Erik Hesselbjerg. -h.
3