Atuagagdliutit - 14.08.1980, Side 13

AG
Direktør Gert Christensen fra Godthåb Fiske Industri:
— Nødvendigt med større
åbenhed omkring
mangelen på arbejdskraft
Udbyttedelingen mellem fiskerne og fabriksarbej-
derne kræver et politisk udspil.
I 1979 udbetalte Godthåb Fiske
Industri 12,5 millioner kroner i
lønninger til sine medarbejdere,
mens fiskerne fik 27 millioner kro-
ner for deres fangster. Disse tal
bringer GFI op som en sværvæg-
ter i Nuuks økonomiske liv. Alli-
gevel er interessen for at få hjule-
ne til at køre på Godthåb Fiske
Industri forbavsende ringe. Tra-
ditionen tro mangler fiskeindu-
strien konstant arbejdskraft, og
det går ud over den indhandlede
fisk i en sådan grad, at en del af fi-
sken simpelthen bliver smidt
væk.
Denne historie hører vi hver
sommer, når fiskeriet når sin høj-
sæson. Men alligevel har debat-
ten i år fået en lidt anden drej-
ning. Der er blevet større åbenhed
omkring det paradoksale i ar-
bejdskraftmangelen contra den
store arbejdsløshed. Og en af de
første forudsætninger for at løse
et problem er naturligvis at er-
kende problemet.
Arbejdsdirektoratet i Nuuk
har gjort det på sin specielle måde
ved at sende medarbejderne ned
på fabrikken for at give et nap
med. Men også på andre fronter
fornemmer man en større åben-
hed omkring problemet.
— Jeg tror, siger direktøren for
Godthåb Fiske Industri, Gert
Christensen, at mangelen på ar-
bejdskraft til fiskeindustrien ikke
har været et så isoleret Nuuk-
fænomen, som nogle har villet gø-
re problemet til. I år fornemmer
jeg en vilje til at snakke om dette
problem.
Blandt andet har Angmalorton
Olsen fra Andelsselskabet Sipi-
neK i Sisimiut flere gange berørt
problemet omkring den manglen-
de arbejdskraft til fiskeindustri-
en, og flere har fulgt efter. Det ser
jeg som et meget positivt træk,
siger Gert Christensen til AG.
Større indhandling
— En af grundene til, at denne
sommers debat om arbejdskraft-
mangel er anderledes end de tidli-
gere års snak, er selvfølgelig også
de meget store indhandlinger,
fortsætter Gert Christensen. I ju-
li 1980 modtog vi på GFI 650
tons torsk, mens vi i juli 1979 ind-
handlede 300 tons torsk. Altså en
klar fordobling. Og denne tendens
er fortsat ind i august, hvor vi i
starten af denne måned indhand-
lede 180 tons torsk mod 67 tons i
samme periode af august 1979.
Også laksefiskeriet går vældig
godt. I den første uge af laksefi-
skeriet blev der indhandlet 50
tons laks mod 18 tons i samme
uge i 1979.
Men på den anden side har vi
også i 1980 flere folk i arbejde end
nogen sinde tidligere på GFI.
Kernen
Vi har en fast kerne på 50-60 med-
arbejdere, som tager et fantastisk
stort slæb — ofte 10-12 timer, når
det virkelig brænder på også i
weekenderne. Det er denne ano-
nyme skare af medarbejdere, som
er rygraden i GFI’s produktion.
Men, fortsætter Gert Christen-
sen, den faste kerne burde være
på 150 mand.
Hvis vi fik denne faste kerne på
150 medarbejdere, ville vi bedre
kunne udnytte den prima vare,
som fiskerne indhandler. I dag er
vi tvunget til at lave halvfabrika-
ta, som så bliver videreforarbej-
det udenfor Grønland. Med en
større og stabil arbejdskraft kan
vi selv producere en helfabrikata
og tjene flere penge. Men det
kræver en stabil arbejdskraft at
lave en stabil prima vare.
Vi må erkende det store gen-
nemtræk på Godthåb Fiske Indu-
stri, siger Gert Christensen. Fra
1. januar til den 14. juli har vi
haft 848 mennesker på vor løn-
ningsliste. Alene i den sidste 14-
dages periode har der været 297
medarbejdere på fabrikken . ..
Arbejdspladsen
— Er GFI en dårlig arbejdsplads?
— Det er ikke min fornemmel-
se, siger Gert Christensen. Jeg
tror, at vi skal finde problemerne
andre steder. Vi har på GFI et
veludbygget system med tillids-
mænd, og vort forhold til SIK er
meget åbent og positivt. Desuden
har vi et fabriksudvalg, som be-
står af repræsentanter fra Nuuk
kommunalbestyrelse, fisker- og
fangerorganisationen KNAPP,
lønmodtagerorganisationen SIK
samt GFI’s lokale bestyrelses-
medlem.
Selvfølgelig er der folk, som ik-
ke kan døje lugten på en fiskefa-
brik, men det er mit oprigtige ind-
tryk, at de folk, som arbejder støt
og roligt på GFI, kan li’ deres ar-
bejdsplads.
Og hvis Grønland skal leve af
sine ressourcer, ja så nytter det
ikke at rynke på næsen . . .
Lønnen
— Der er blevet snakket meget
om lønnen på GFI?
— Mindstelønnen for ufaglærte
over 18 år er hos SIK på 24,95
kroner i timen, men vi betaler ved
saltning en mindsteløn på 30 kro-
ner i timen, siger Gert Christen-
sen. Dertil kommer muligheden
for yderligere indtjening gennem
forskellige akkorder og tillæg. Vi
beskæftiger også mange unge
mellem 14 og 18 år, og de opnår
ved saltning en løn på 15 kroner i
timen — også over SIK’s mind-
steløn.
— Hvor meget kan en arbejder
tjene på fabrikken?
Vi kører i to-holdsdrift på hver
9 timer, siger Gert Christensen.
Og det bringer en 14-dages løn op
i nærheden af 4.000 kroner, før
skat m.v. er trukket.
Dette beløb sat i relation til de
1500-2000 kroner, som en jollefi-
sker kan tjene på en enkelt dag,
betyder, at mange vælger selv at
fange fisken frem for at forarbej-
de den. Det bringer os frem til
drøftelsen af en form for udbytte-
deling, men det kræver politiske
initiativer, siger Gert Christen-
sen.
IMye markeder
For at udnytte den forhåndenvæ-
rende arbejdskraft bedst muligt
har Godthåb Fiske Industri lagt
produktionen om fra frosne tor-
skefiletter til saltfisk, som er
mindre arbejdskraftkrævende.
For torskens vedkommende
har GFI gode kontakter til Itali-
en, mens rejerne møder stærk
konkurrence fra Norge og Cana-
da. På det europæiske marked er
der overflod på søkogte rejer,
mens det også kniber lidt med at
afsætte de pillede rejer. Men ge-
nerelt er der ingen problemer med
at afsætte de varer, som bliver
produceret på GFI.
— Alligevel holder vi hele tiden
øje med nye markeder, siger Gert
Christensen. Et af de nye aspek-
ter er eksport af laks til Canada
via en luftbro over Davis Stræ-
det. Lufthavnen i Nuuk har givet
os nye muligheder, som vi allere-
de har prøvet med held. Men et
nyt marked bliver ikke bygget op
fra den ene dag til den anden. Der-
for skal dette forsøg med Canada
have lov til at sætte sig.
Fremtiden
— Kan det tænkes, at aktionærer-
ne i GFI bliver trætte af den evin-
delige snak om arbejdskraftman-
gel og drejer nøglen om?
— Nej, det kan jeg ikke forestil-
le mig, siger Gert Christensen.
Vel gav GFI underskud i 1979,
men det skyldes den svage ameri-
kanske dollar. Vi ser fortrøst-
ningsfuldt på fremtiden, og et
Nuuk uden GFI vil være en ulyk-
ke for begge parter. -urt.
Nungme aulisagkanik sulivfigssup tulåussuiviane ulapårneK. auna aulisariut nung-
miunit pigineKartOK »UjunguaK« eKalungnik pissarisimassaminik usingiarneKartOK.
Travlhed ved kajen på Godthåb Fiske Industri. Her er det Nuuk-kutteren »Ujungu-
aK«, som bliver tømt for sin last af ørreder.
iliniartitsissungorniaK Ole Heinrich Nungme aulisagkanik sulivfigssup ajornartorsiute-
Karneranut åsserssutigssarKigsut ilagåt. Ole Heinrich llinniarfissuarmi 3.S-imi augu-
stip 18-ane atualersugssa« aussat atuångivfine tamaisa aningaussarsiornermut ator-
tarpai. aussa« måna »UjunguaK«-me aulisaKatausimavoK. — junip Kulingane NGp
kangerdluane bundgarnersordluta autdlartipugut. taimane iluagtitårivatdlångilavut
sårugdlit mikivatdlårmata, Ole Heinrich AG-mut OKalugtuarpoK. julip autdlarKautånit
amuartautersordluta K'eKertarssuatsiait avatåne kapisilingniarnigssa« utarKilerpar-
put. »UjunguaK« atordlugo Kangerdluarsugssup entåne kapisilingniarpugut iluagtit-
dluartarpugutdlo.
tåssa Ole Heinrich Kåumatit mardluk migssiliordlugit aulisarsimavo« (taimågdlåt
ICC-p atautsimTnerane atautsiméKataunine ajornartdrfigalugo), aulisarnerminilo
20.000 krunit migssåne iluanåruteKarsimavoK. bundgarnersordlune aulisarneK aju-
nginerusimagaluarpat aningaussat iluanårutai amerdlanerusimåsagaluarput. Ole
Heinrichip kåmalåtine peKatigalugit aulisagkanik sulivfigssuarme sulinigssaK Kinersi-
magaluaruniuk akigssarsiamigut iluanårume agfåinåt pigssarsiarisagaluarpå.
— iliniagaKarnera pissutigalugo aningaussarsinarnerussoK KinertariaKarsimavara,
taimåitumigdlo aulisartariaKarsimavdlunga, Ole Heinrich OKarpo«, åssime takuneKar-
slnauvoK pissaminik tunissigalugtuartOK.
Seminariestuderende Ole Heinrich er et godt eksempel på problematikken omkring
Godthåb Fiske Industri. Ole Heinrich, der den 18. august starter på. 3.S på Grøn-
lands Seminarium, tjener hvert år i sin sommerferie penge til sine studier. Denne
sommer har Ole Heinrich fisket med Nuuk-kutteren »UjunguaK«. — Vi startede den
10. juni med bundgarnsfiskeri i Godthåb-fjorden. Fiskeriet var imidlertid ikke særlig
godt, fordi torskene var for små, fortæller Ole Heinrich til AG. Fra den 1. juli gik vi
over til snellefiskeri på Fiskenæsbanken indtil laksesæsonen begyndte. Vi har på
»UjunguaK« fisket laks ved Grædefjorden, og fiskeriet har været godt.
Ole Heinrich har således fisket i mere end to måneder (bortset fra de dage, hvor
han som delegeret deltog i ICC-mødet i Nuuk), og i denne periode har indtægten
passeret de 20.000 kroner. Og hvis ikke bundgarnsfiskeriet havde været så dårligt,
ville sommerens indtægt have været endnu højere. Hvis Ole Heinrich i lighed med
nogle af sine kammerater fra Grønlands Seminarium i stedet havde valgt at arbejde
på Godthåb Fiske Industri, ville hans indtægt ikke have været det halve.
— Som studerende er jeg nød til at kikke på kroner og ører, så derfor vælger jeg
at tage på vandet og hente fisken, siger Ole Heinrich, der på billedet indhandler de
fangede laks på Godthåb Fiske Industri.
Nungme aulisagkanik sulivfigssua« aitsåt taima tunissivigineKartigaoK — aulisagkat
suliarerKingneKarnigssånut tamåna ajornartorsiulersitsivoK.
Godthåb Fiske Industri har oplevet sine største indhandlinger nogensinde — og det
giver problemer med at få råvarerne forarbejdet.
13