Atuagagdliutit - 14.08.1980, Side 21

AG
Der bliver kamp
om laksefiskeriet
i Nordvestatlanten
Både indenfor EF og mellem EF, Canada og USA
er der stærkt modstridende synspunkter, som kan
true den grønlandske laksekvote
Atlantikup avangnåne
kapisilingniarneK pivdlugo
agssortuneKåsaKaoK
kalåtdlit aulisartuisa kapisiligtagssarissait pivdlu-
git EF-ip iluane, EF-ip Canadap USA-vdlo akornåne
isu mernerit åssigTngeKissut kapisiligtagssarititat
pineKarnigssånut suniuteKarsinaussut.
Der forestår yderst vanskelige
forhandlinger mellem EF-landene
og senere mellem EF, Canada og
USA, før en helt ny laksekonven-
tion for det Nordvestatlantiske
område kan gennemføres. Kon-
ventionen får afgørende betyd-
ning for grønlandske fiskere, fordi
de fremtidige laksekvoter ved
Grønland vil blive aftalt inden for
konventionens rammer. Konven-
tionen vil kun omfatte laksefiske-
ri. Men muligvis vil dens område
blive udstrakt til lande i den nord-
østlige del af Atlanten.
I april blev det første møde om
konventionen holdt i Washington
mellem Grønlands hjemmestyre,
grønlandsministeriet og det dan-
ske udenrigsministerium. På mø-
det afsløredes væsentligt mod-
stridende interesser hos de delta-
gende lande vedrørende laksefi-
skeriet.
Uenighed inden for EF
Til efteråret lægges op til nyt mø-
de mellem EF, Canada og USA,
men forinden skal man i EF have
forhandlet sig frem til en fælles
holdning på en række punkter. Og
det kan blive en hård nød at
knække. EF-landene England, Ir-
land og Frankrig har f.eks. ikke
lagt skjul på, at de ikke kan ak-
ceptere en udvidelse af det grøn-
landske laksefisken som ellers øn-
skes fra dansk-grønlandsk side.
Begrundelsen er, at jo flere laks,
der fanges ved Grønland, desto
færre bliver der til England, Ir-
land og Frankrig.
Dansk-grønlandsk forslag
om kommission
— De dansk-grønlandske syns-
punkter om en laksekonvention
Sisimiut laver turistfilm
Sisimiut kommune har ladet
fremstille en turistfilm, som net-
op har haft premiere i Skagen, Si-
simiuts venskabsby.
Filmen beskriver livet i Sisimi-
ut og skal være en levende rekla-
me for byen over hele verden.
Filmfotograf Claus Hermansen
fra Danmark, der også stod bag
Narssaq-filmen, har produceret
filmen. Det er planen, at den skal
distribueres gennem Udenrigsmi-
nisteriet til en lang række lande.
Skagen Kommune havde arran-
geret en grønlandsk weekend i an-
ledning af premieren. I byens råd-
hus var der arrangeret en udstil-
ling af forskellige produkter fra
Sisimiut, og der blev budt på
grønlandske specialiteter ved en
reception. Grønlænderkoret Mik
sørgede for at skabe stemning
ved festlighederne. Sisimiut kom-
mune havde sendt seks repræsen-
tanter til venskabsbyen.
B Fangsterne svingende: — Den
kongelige Handels opgørelse over
det grønlandske tor ske- og rejefi-
skeri i det første halve år af 1980
for nordvestatlanten er afklaret,
oplyser fuldmægtig Einer Lemc-
ke. MfG. — Vi har over for EF
fremlagt forslag til en nordvestat-
lantisk kommission inden for lak-
sekonventionens rammer, og vi
har lagt vægt på, at kommissio-
nens beslutninger skal træffes
eenstemmigt. EF har indtil videre
tilslutter sig dette forslag.
— Med kravet om eenstemmig-
hed vil vi undgå, at dansk-
grønlandske synspunkter majori-
seres væk af de store stater USA
og Canada. Hvis USA og Canada
mener sig berettigede til at være
medbestemmende om laksefang-
sterne ved Grønland, så må vi og-
så have indflydelse på, hvad der
må fanges ved USA og Canada.
Det opnår vi gennem den foreslåe-
de kommission, hvor kravet om
eenstemighed sikrer en slags ve-
toret.
Højere kvote ved Grønland
Som andet hovedpunkt for
Danmark-Grønland fremhæver
Einer Lemcke ønsket om en høje-
re laksekvote end de nugældende
1190 tons for grønlanske fiskere.
Aftalen om de 1190 tons indgår i
den fiskeriaftale, som er truffet
mellem EF og Canada for 1979 og
1980. Aftalen omfatter også an-
dre fiskearter.
Einar Lemcke mener ikke, det
er realistisk at regne med, at den
planlagte laksekonvention kan
træde i kraft allerede fra 1. januar
1081. Det må derfor anses for
sandsynligt, at der indgås en ny
fiskeriaftalen mellem EF og Ca-
nada for 1981, der også omfatter
en grønlandsk laksekvote.
-h.
viser et stort fald i torskefiskeriet
og en pæn stigning i rejefiskeriet
sammenlignet med de samme
fangsttal fra det første halvår af
1979. Mens rejefiskeriet er steget
med 19 procent, er torskefiskeriet
næsten halveret. Rejefiskeriet er i
de første seks måneder af 1980
steget med 1.494 tons fra 7.858
tons i 1979 til 9.352 tons i 1980.
Derimod er torskefiskeriet faldet
med 8.298 tons fra 17.375 tons i
1979 til 9.077 tons i 1980. Men
handelsinspektør Åge Chemnitz
siger, at det bedre rejefiskeri så
rigeligt har kunnet opveje det
mindre torskefiskeri såvel økono-
misk som beskæftigelsesmæs-
sigt.
Sparer på varmen —
Sisimiut kommune vil gerne ned-
bringe den dyre varmeregning.
Kommunalbestyrelsen har derfor
bevilget en halv million kroner til
energibesparende foranstaltnin-
ger i kommunens bygninger. Pen-
gene skal bl. a. bruges til isolering
ogistandsættelser.
Kommunen anslår, at man vil
kunne spare 50.000 kr. årligt med
de nuværende oliepriser på op-
varmning, når husene er blevet
forbedret.
EF-ip ilaussortaisa akornåne isu-
maKatigingniarnerit artornåsaKi-
ssut pigalugtualerput, tåuko iner-
pata EF-ip Canadap USA-avdlo
akornåne ama isumaKatigingniar-
neKartugssauvoK, isumaKati-
gingniarneritdlo perérpata nåla-
gauvfit kapisigdlit pivdlugit isu-
maKatigissutåt Atlantikup
avangnåne kapisilingniartarner-
mut tungassoK aitsåt akuerine-
KartugssauvoK. nålagauvfit kapi-
sigdlit pivdlugit isumaKatigissu-
tåt kalåtdlinut aulisartunut pi-
ngårutilerujugssusaoK pissutiga-
lugo kapisiligtagssat amerdlåssu-
sigssaisa aulaj anger sorneKartar-
nigssåt isumaKatigissutip kig-
dligssarititaisa iluånitartug-
ssaungmat. isumaKatigissutip
kapisilingniarneK kisiat imari-
ssugssauvå. isumaKatigissutiv-
dle Kularnångitsumik nunat At-
lantikup avangnå kangianltutaoK
erKorniartugssåusagunarpai.
aprilime isumaKatiglssutig-
ssaK pivdlugo atautsirmneK siug-
dleK Washingtonime pivoK. isu-
maKatigingniartut tåssåuput
USA, Canada EF-ilo.
EF autdlartitaKarnermigut ka-
låtdlit nålagkersuissuisa OKar-
tugssautitåinik, nunavtinut mi-
nisteriaKarfingmit Kavdlunåtdlo
nunanut avdlanut tungatitdlugo
ministeriaKarfiånit peKatautita-
KarpoK. atautsirrunerme kapisi-
lingniarneK pivdlugo isumat åssi-
glneKissut ersserérpoK.
EF-ip iluane
isumaKatigTngineK
ukiarnigssånut EF-ip Canadap
USA-vdlo akornåne atautsiméKa-
tigéreingnigssaK emaitdlagtår-
neKalerpoK, tåunale pisinago EF-
ip iluane åssiglngitsut pivdlugit
atautsimorussamik isumernig-
ssaK anguniarneKarKårniarpoK.
tamånalo ajornakusortorujug-
ssuångorsinauvoK. nunat EF-i-
mut ilaussortaussut Tuluit nu-
nåt, Irlande Tulorutsitdlo nunåt
issertuaratik OKartarsimåput ka-
låtdlit kapisilingniartartuisa pi-
ssagssaisa amerdlinigssåt akueri-
sinaunago nauk tamåna Kavdlu-
nåt kalåtdlitdlo tungånit kigsau-
tigineKaraluarpatdlunit.
tamatumunga tungaviginiar-
påt Kalåtdlit nunåta sineriåne ka-
pisigdlit amerdlanerussut pissari-
neKartalerpata ikingnerussut
nangmineK pissalisagamikit.
Kavdlunåt kalåtdlitdlo
atautsimTtitaliornigssamik
siunersutåt
— Kavdlunåt kalåtdlitdlo Atlanti-
kup avangnåne nunat kapisigdlit
pivdlugit isumaKatigissutigsså-
nut isumernertik nalunaitdlerér-
påt, Einar Lemcke, MfG-mit
OKartugssautitaussoK nalunaer-
poK.
— EF-mut nunat Atlantikup
avangnåta sineriåmiut atautsimi-
titaliornigssånut siunersumik
samumiussisimavugut kapisig-
dlit pivdlugit isumaKatigissutig-
ssap kigdlilersuinerata iluane su-
lissugssamik, pingårtiniarsima-
varputdlo atautsimltartoKatigit
sapingissamik atautsimik OKa-
Kardlutik sarKumissarnigssåt.
måna tikitdlugo EF siunersumut
akuersårpasigpoK.
— atautsimik OKaKardlune sar-
Kumissarnigssamik piumassa-
Kautikut anguniarparput Kavdlu-
nåt kalåtdlitdlo isumaisa nåla-
gauvfingnit USA-tut Canadatut-
dlo itunit amerdlanerussuteKarfi-
gituinånginigssait. USA Canada-
lo isumaKarunik Kalåtdlit nunåta
eraåne kapisilingniartarnermut
aulaj angéKataussartugssauvdlu-
tik tauva åma uvagut USA-p Ca-
nadavdlo sineriaine aulisagartag-
ssanut aulajangéaataussarusug-
pugut. tamåna atautsimik oKa-
Karnikut atautsimitaliåkut angu-
neKartugssåkut pisinaulisaoK, ta-
matumame någgårsinaunertut i-
toK pilersitugssauvå.
Kalåtdlit nunåta sineriåne
pissagssat amerdlanerussut
Kavdlunåt kalåtdlitdlo tungånit
anguniagkatut pingårutiligtut
tainiarneKarpoK kapisiligtagssat
ukioK måna 1190 tonsiussut ka-
låtdlinut aulisartunut tungatitat
amerdlinigssait. pissagssat 1190
tonsiunerat EF-ip Canadavdlo
1979-mut 1980-mutdlo pissagssa-
nut isumaKatigissutigåt. isuma-
Katigissut aulisagkanut avdlanut
åma tungåssuteKarpoK.
Einar Lemckep nunat kapisig-
dlit pivdlugit isumaKatiglssutig-
ssåta januarip autdlamautåne
1981-ime atulernigsså ilimagingi-
lå. taimåitumik ilimagissariaKar-
poK EF-ip Canadavdlo 1981-imut
nutåmik aulisarnikut isumaKati-
gissuteKarnigssåt, tåsunga kapi-
sigdlit åma ilåusåput.
-h.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur el-
ler brille til reparation.
nalunaerKUtåmat
uvavtinut suliariti'tarniaruk
årdlemutiginago...
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlunit
suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620 Lemvig
DIVERSE
21