Atuagagdliutit - 14.08.1980, Qupperneq 32

AG
TUNUA
POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
unukut atuarnerme
emgutOKaranilo
natdlukåtåune-
KåsångilaK
aussaK KångiutilerpoK. ukiornig-
ssånut sangmissagssat isumaliu-
tigissariaKalerput. tamåna Kul-
turimut iliniartitsinermutdlo xut-
dlersaKarfiup åma isumaliutige-
rérsimavå, tåssa kaujatdlaisita-
liorsimagame taimalo inersima-
ssunut atuartitsissarnerme sang-
mineKarsinaussut kigdlilersor-
niarsimagamigit.
tåssane ersserpoK unukut
atuartitsinerme stit tamarmik
sangmineKarsinåungitsut. nat-
dlukåtarnex erngunerdlo atorxu-
sséungitdlulnarput. kaujatdlaisi-
tame atuarnexarsinauvox natdlu-
kåtautit bridge, worms imerautit-
dlo skak kisalo tamåkununga å-
ssingussut sungivfingme iliniar-
titsinermut agttimåssutexångit-
sut. taimatorpian imiornen ki-
migttiliornerdlo atungitdlat. pi-
ngårtumik kingugdlex påsinar-
poK tåssame Kalåtdlit nunåne
angerdlarsimavfingne imiornex
imigagssap kigdlilersornexalerne-
ragut inerterKutaungmat. Kalåt-
dlit nunåne imiortarsimaneK xa-
ngånit ilemorineKarsimangmat
matumtinga agttimåssutexångi-
lan.
erngtineruvdle natdlukåtartar-
neruvdlo saniatigut unukut
atuartitsissutitut atornexarsi-
naussut avdlat åma nalerxtissori-
nexångitsut téssåuput kigait-
dlagsauserdlune tingmissartumit
pigsingnen, xåxasiornex, agdlag-
kanut nipititagkanik katerssineK,
autdlarsimaordlune timerssor-
nen, nitik (kalagtornex pinane)
kisalo timersstitit åssigingitsut
sangmineKarsinaussut (angatdla-
térautigdlit angalanermut pisi-
naulernigssånut misiligtineK ilå-
ngunago.) -urt.
Hverken druk
eller spil i
aftenskolen
De lyse nætter er ved at blive
dunkle. Derfor er det tid til at
tænke på vinterens gøremål. Det
har da også Kultur- og Undervis-
ningsdirektionen gjort — blandt
andet ved at lave et cirkulære, der
sætter en begrænsning i emne-
kredsen for fritidsundervisningen
for voksne i Grønland.
Det er nemlig slet ikke alt, man
kan blive undervist i på aftensko-
len. Spil og druk er bandlyst på
aftenskolen! I cirkulæret fra
Kultur- og Undervisningsdirekti-
onen hedder det nemlig, at bridge,
skak og worms samt andre for-
mer for spil ikke falder ind under
fritidsundervisningens rammer.
Det samme gælder fremstillingen
af øl og spiritus. Ikke mindst det
sidste forbehold er forståeligt, da
al hjemmebrygning af øl og spiri-
tus i Grønland simpelthen er for-
budt. Dette forbud kom i forbin-
delse med spiritusrationeringen,
at imiaq har været en grundfæ-
stet kulturtradition i Grønland er
en helt anden sag.
Men også andre aktiviteter end
spil og drukfældighed kommer ik-
ke indenfor aftenskolens dør.
Faldskærmsudspring, bjergbe-
stigning, frimærkesamling, lejr-
sport, dans (dog ikke folkedans)
og samtlige sports- og idrætsak-
tiviteter (undtaget dueligheds-
prøve og yachtskippereksamen)
er også på Kultur- og Undervis-
ningsdirektionens sorte liste.
-urt.
sorssungnøK
Kangale sorssulerpise?
— ’53-imile.
Kavsinik tonussoKarpa?
— AmerdlaKaut.
kikut autdlartikamik?
— Kaxortumik amigdlit.
stirme?
— aningaussat pivdlugit.
akemat Kanon atexarpat?
— Carlsberg & Tuborg.
Jens G eisler.
Krigen
Hvor længe har I kæmpet?
— Siden ’53.
Hvor mange er døde?
— Mange.
Hvem startede?
— De hvide.
Hvorfor?
— Penge.
Hvad hedder fjenden?
— Carlsberg & Tuborg.
Jens Geisler.
UMIARTORTUT AKUNNITTARFIINIK NOQQAANEQ: Umiartortunik ajorqersuiniaqatigiiffik septemberimi ukiumoortumik
i/loqarfimmi Hvide Sandemi ataatsimiittussaavoq. Taassuma umiartortut akunnittarfii arlallit inger/atarai, ataatsimiinnermini-
lu paasissavaa qallunaat nunaanni umiartortunut akunnittarfiit aningaasatigut ajornartorsiuteqartillugit Kalaallit nunaanni ta-
makku alliartuinnarneri allaallu suli amerlanerulersinnissaannut ilungersortoqarnera. Aaliuna qallunaat nunaat umiartortunit
aalisartunillu amerlanerujartuinnartunit tikinnqartartoq. Tamakku pillugit ajoqersuiniartut allattaat £. Aage Rasmussen AG-
mut oqaluttuarpoq. Ullumikkut umiartortut akunnittarfii tallimat Kalaallit nunaanni ingerlanneqarput ajoqersuiniartut inger-
latsisoralugit. Taakku inississimapput Qaqortumi, Nuummi, Sisimiune, Aasianni Qasigiannguaniiu. Taakku saniatigut sava-
limmiormiut Kangerluarsorutsimi umiartortunut akunnittarfiuteqarput. Umiartortunik ajoqersuiniartut ulluinnarni ingerlatsi-
suisa Kalaallillu nunaannut tunngatillugu ataatsimiititaiiaata ataatsimeeqatigiinneranni aaliangiunneqarpoq Nuummi umiar-
tortunut akunnittarfiup iiassutissaanut titartakkanik sanatitsineqassasoq taassumalu saniatigut akunnittarfik taanna tapiissu-
teqarfigisassaasumik ikuallajaallisarneqassasoq. Ataatsimiinnermissaaq tassani llulissani kommunalbestyrelsep suliassiisuti-
geqqusaa tunngavigaiugu i/loqarfimmi tassani umiartortunut akunnittarfissamut titartakkanik sanatitsiniarneqarpoq taamaa-
iiornikkut aningaasanik atorniarnissaq aningaasalersuisitsinissamullu tunngasut assigiinngitsut suliarineqarsinnaalerniassam-
mata. Akunnittarfiiiassamut titartakkat suliarinissaanullu nassuiaatit aningaasartaasa a ff aat llulissani kommunalbestyrelsep
akiiissagai £ Aage Rasmussen nalunaarpoq. AssiiissamiNuumi umiartortut akunnittarfiat takuneqarsinnaavoq. -urt.
PRES PA SØMANDSHJEMMENE: Indenlandsk Sømandsmission, der driver en lang række sømandshjem — kan på sit års-
møde til september i Hvide Sande konstatere, at mens en række danske sømandshjem i Danmark på trods af et stort besøg
af søfolk og fiskere har økonomiske vanskeligheder, ja så er arbejdet i Grønland i stadig vækst og presset fra Grønland for at
få flere sømandshjem er meget stort. Det oplyser landssekretær E. Aage Rasmussen til A/G. I dag er der fem sømandshjem i
Grønland, som drives af Indenlandsk Sømandsmission: Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qasigiannguit. Desuden er
der et færøsk sømandshjem i Færingehavn. Ved et Forretnings- og Grønlandsudvalgsmøde forleden i Indenlandsk Sø-
mandsmission blev det besluttet at lade udarbejde detailtegninger til en udvidelse af sømandshjemmet i Nuuk samt til et til-
skudsberettiget brandsikringsarbejde på hjemmet i Nuuk. Desuden blev det på foranledning af kommunalbestyrelsen i llulis-
sat besluttet at lade udarbejde detailtegninger til et eventuelt sømandshjem i denne havn for på denne måde at komme vide-
re med de forskellige ansøgninger til lån og financiering. Kommunalbestyrelsen i llulissat betaler halvdelen af udgifterne til
disse detailtegninger og arbejdsbeskrivelser, oplyser sømandshjemmet i Nuuk. -urt.
inusungneruvdlutik
katismaulerput
Kiname inugtOKissume sule au-
lajangiusimanøKarpoK éiparit a-
tausTnarmik mérartårtarnigssait
inuit amerdliartorpatdlSngfnié-
sangmata. igdluatungåtigutdle
pim&rutdlugo suliniutiginexaler-
poK åiparilerniåsagéine ukiut
kigdligssarititaussut åpartine-
Karnigssåt pingflrtumik igdlo-
Karfingne najugaxartut erxar-
sautigalugit. tåssame måna ti-
kitdlugo uvigssax 27-nik ukioxa-
lersimagdngat nuliagssardio 25-
nik ukioxalersimagdngat aitsdt
éiparllertoxarslnaungmat.
téssalo måna kigdligssarititau-
ssut ukiumik atautsimik åparti-
nexarput — angutinut 26 arna-
nutdlo 24. tamatumtinga pissu-
tausimagunavigpoK kinamiut na-
korsaisa k&magttitigisimangmå-
ssuk arnat sujusingnerusstikut
mérartårtarnigssait, tåssame inti-
sungneruvdlune erniniarnigssaK
aj ornartorsiutigssaKarnångineru-
ssarmat. åma åipåtigut pissu-
tauvdluinarunarpoK Kiname ar-
nat angutitdlo intiKatigigtarnerå-
nut maligtarissagssiat såkorttit
inatsisitut agdlagsiméngfkaluar-
dlutik kinamiut Kanox pissuserig-
sårnigssamik issigingnigtausiå-
nut ttingåssutexardlulnartut må-
na akerdlilersorneKartalernerat.
nunåinarmiut intisungneruv-
dlutik åiparilersinéuput — tåssa
arnax 23-nik ukioxalersimagå-
ngat angutdlo 25-nik. måna imai-
lerpoK arnax 18-inik ukioxalersi-
magångat angutdlo 20-nik ukio-
xalersimagångat åiparilertoKar-
sinauvdlune. tamåna ingassagine-
Karsimångilax, tåssame nausso-
rigsaissut nunåinarmiut igdloxar-
fingmiunlngarnit intisungneruv-
dlutik åiparilertarnerat xangånit-
dle ilisimanexarmat.
igdloxarfingmiut katiniarunik
sivisunerussumik utarxissaria-
xarnerånut patsisauvox igdlo-
xarfit inugtuvatdlålersimanerat.
inugtusiartupiltirnerdlo tamatu-
mtina kigdlilersimårniarnexar-
pox.
tamåko pititdlugit Kiname o-
xatdlisiginexatdlagtåleralugtui-
narpox arnat angutitdlo intixati-
gigtarnerånut ttingassut »erxig-
sisimanerussumik« pissusexarfi-
ginexalemigssait. intisugtut pe-
xuvfarigsigalugtuinalersimåput
kulturimut kitånit pissumit sti-
nernexaralugtufnardlutik. sujor-
na silame agdlagarsitissatigut
piumassarinexarpox angutit ar-
natdlo piumassamingnik ilagigta-
lernigssåt, agdlåtdlo arneriniar-
tarfingnik pUersitsissoxarnigssfi
sujtinerstitiginexardlune.