Atuagagdliutit - 20.11.1980, Blaðsíða 2

AG
Orsussamik ujarlerniat 100
miliartinik aningaasaliinniartut
1986ip tungaanut misissuinerit 600 miliuuninik
akeqarallassapput, nassaat
annertoorujussuussapput orsussamik nunap iluanit
milluaaneq pissappat, Pisortaasoq Roberto Kayser
AGmut oqarpoq.
Tunumi Jameson Landimi or-
sussamik qillerilluni ujarlernis-
samut sulisitsisoqatigiit mar-
luk Nordisk Mineselskab A/S
Amerikamiullu piat Arco 600
miliuunit tikillugit aningaasa-
lersuinissaminnut piareersi-
mapput. Nordisk Mineselskab-
imi pisortaasoq Roberto Kay-
ser AGimut oqarpoq misile-
raalluni qillerinerit orsussaqar-
neranik nappartanik 2,4 miliar-
tinik annertussusilimmit qu-
laarsissappata taava sulisitsi-
soqatigiit 100 miliartit tikillugit
aningaasaliinissaminnut pia-
reersimasut. Aningaasaliissu-
tit atorneqassapput orsussa-
mik qalluivissamut nioqqutis-
siorfissamullu, sullulissuarnik
aqqusersuinissamut, umiar-
sualiviliornermut, umiarsuar-
nik assartuisarnermut il. il.
Borgerligt
landsstyre
på Færøerne
Det færøske valg gav kun små
forskydninger i det politiske styr-
keforhold. Men nok til, at det hid-
tidige regeringssamarbejde mel-
lem Socialdemokratiet, Republi-
kanerne og Folkeflokken sand-
synligvis opgives. Det vil betyde,
at Socialdemokratiet forlader det
færøske landsstyre efter 18 år ved
magten, og at den socialdemokra-
tiske lagmand Atli Dam afløses af
en borgerlig lagmand.
Mandatfordelingen i det færø-
ske lagting bliver efter valget
(med den hidtidige fordeling i pa-
rantes):
Sambandspartiet............8(8)
Socialdemokratiet..........7(7)
Republikanerne.............6(6)
Folkeflokken...............6(6)
Selvstyrepartiet...........3(2)
Fremskridspartiet..........2(2)
Valgdeltagelsen blev på godt
85 pct. Den nævnte mandatforde-
ling kan ændres ved fintællingen,
som på Fæøerne tager ca. en uges
tid efter valget.
-h.
— Kisianni erseqqissassavara
Jameson Landimi orsussamik suli
nassaartoqanngimmat, Roberto
Kayser oqarpoq. — Nunalli sana-
neqaatai najoqqutarissagaanni
orsussamik annertoorsuarmik pe-
qarnissaa ilimanarpoq. Orsussa-
mik nassaartoqarnissaanik ilima-
naatit ilisimannittut lmit 20imut
eqqoriaaffissatut nalilerpaat.
Aammalu erseqqissarneqassaaq
tamaani orsussamik annertoorsu-
armik nassaarnerup imminut aki-
lersinnaasumik piiaanissaq aat-
saat kingunerisussaammagu, Ro-
berto Kayser ilassusiilluni oqar-
poq.
Akuersissutissat
Pisortaasup Kayserip nalunaaru-
tigaa akuersissutissanut tunnga-
sut maanna isumaqatigiinniutigi-
neqarnerat aallarteriivissimasoq.
Isumaqatigiinniartuupput Nor-
disk Mineselskab A/S, Arco aker-
leralugit Kalaallit Nunaanni aat-
sitassat pillugit isumalioqatigiisi-
tat. Isumaqatigiinniutit 1981imi
naammassineqartussatut takor-
loorneqarput. Isumaqatigiinniar-
nerit iluarinarluinnartumik misi-
gisimanarput, Roberto Kayser o-
qarpoq.
Nordisk Mineselskab A/S ta-
maani akuerisaareerpoq. 1952imi
atsiorneqarsimavoq 2002mullu a-
talluni. Akuersissummili piuma-
saasut isumaqatigiinniutigeqqin-
nissaat pisariaqarpoq tassa Nor-
disk Mineselskabip nammineerlu-
ni misileraanermi miliuunerpas-
suit atugassat akilersinnaan-
ngimmagit. Taamaattumik Arco
peqatissarsiarineqarsimavoq, ta-
matumalu akuersissutip isuma-
qatigiinniutigeqaqqinnissaa pisa-
riaqalersippaa.
Roberto Kayserip oqaatigaa
Nordisk Mineselskabip tamanna
isumaqatigisimagaa. Nutaaliaa-
sumik orsussamik iliuusissamik
akuersissut anguniarneqarpoq. I-
laatigut kitaani akuersissutaasi-
masunut naleqqutikannissaaq. —
Akuersissutip immaqa ilaatigut
Kalaallit Nunaata kitaani immik-
kuualuttortat imarissavai. Ki-
sianni imarisamigut assigerluin-
nassaneraa apeqqutaavoq. Kitaa-
ni taamani pisunut akuersissutit
ukiunik arlalialunni qaangeereer-
put, akuersissutinillu atsioqati-
giittarnerit iluini suli ineriartor-
neqartuarpoq, Kayser oqarpoq.
Piffissalersornera
Jameson Landimi qillerilernissa-
mut piffissaliussat Nordisk Mine-
selskabip saqqangiussai Aatsi-
tassanut isumalioqatigiissitanut
annertuutigut ima isikkoqarput:
Akuersissutissanut isumaqati-
giinniarnerit 1981imi iluarinartu-
mik naammassineqassappata or-
sussamik ujarlerluni misileraaneq
1982imi aallartissaaq. Jameson
Land timmisartumit silaannar-
mit kajungersoq atorlugu uuttor-
tarneqassaaq nunamilu sajuppil-
latsitseqattaarluni uuttortaane-
rit ingerlanneqassallutik.
Uuttortaanerit neriunaateqar-
pata marloriarluni kilometerit pi-
ngasunik itissusilinnik qillerine-
qassaaq. Pilersaarut taanna
1986imi inertussatut naatsorsuu-
tigineqarpoq. Piffissarlu taanna
nallerpat orsussamik ujarleqati-
giit suliamik taassumannga 600
miliuuninik aningaasaliisimassa-
sutut naatsorsuutigineqarput.
Nordisk Mineselskab A/S og det
amerikanske olieselskabe ARCO
er parate til at investere op mod
600 miil. kr. i olieefterforkning på
Jameson Land i Østgrønland. Og
direktør for Nordisk Mineselskab
A/S, Roberto Kayser, siger til
AG, at hvis prøveboringerne af-
slører forekomster i størelsesor-
denen 2,4 milliarder tønder, så vil
selskaberne anvende op til 100
milliarder kr. til produktionsan-
læg, pipelines, havneanlæg, tank-
skibe, m.v.
— Men jeg vil gerne under-
strege, at der jo ikke er fundet olie
på Jameson Land, siger Roberto
Kayser. — De geologiske forhold
er imidlertid således, at mulighe-
den er tilstede for en meget stor
olieforekomst. Chancerne for at
finde olie vurderes af eksperter
som 1-20. Det skal også under-
streges, tilføjer direktør Kayser,
at kun et meget stort oliefund kan
gøre udvinding i dette område
rentabel.
Koncessionsforhandlingerne
i fuld gang
Dir. Kayser oplyser, at Nordisk
Nioqqutissiorfissaq 100
miliartinut
Marloriarluni qillerinerit takutip-
passuk tamaani annertoorsuar-
mik orsussaqartoq taava nioqqu-
tissiorfissaq 1986-87imi sanallu-
gu aallartinneqassaaq. Sananera
ukiunik tallimanik sivisutigis-
saaq. Jameson Landimi qillerine-
rit 300it nioqqusiassamik qalluif-
fissat qillerneqassapput. Umiar-
suarnut usilersuivissaq sanane-
qassaaq, qalluiffinnit sullulissuit
orsussap aqqutissai ivertissorne-
qassapput umiarsualivimmut a-
tasussat il. il.
Pilersaarutaagallartut atorlu-
git orsussaq Tunumit usilersuun-
neqartartoq Orsussamik assar-
tuussuarnit arfinilinnit immikkut
sikunut qajannaallisakkanit Eu-
ropamut ingerlanneqartartussaa-
voq.
Nioqqutissiorfik tamarmi iner-
pat, umiarsuit inerlutik tunniun-
neqarpata orsussarlu »kuuginna-
Mineselskab A/S og ARCO er i
fuld gang med koncessionsfor-
handlinger med Fællesrådet vedr.
råstoffer i Grønland. Forhandlin-
gerne ventes afsluttet i løbet af
1981. Forhandlingsklimaet er
særdeles godt, siger Roberto Ka-
yser.
Nordisk Mineselskab A/S har
allerede koncession i området.
Den er fra 1952, og den gælder til
år 2002. Men en genforhandling
af koncessionsbetingelserne er
nødvendig, fordi Nordisk Mine-
selskab ikke selv kan udrede de
mange hundrede millioner til ef-
terforskningen. Derfor har man
allieret sig med ARCO, og dette
giver anledning til, at koncessio-
nen skal fornys.
Roberto Kayser siger, at Nor-
disk Mineselskab er helt indfor-
stået hermed. Der arbejdes hen
mod en moderne oliekoncession,
delvis efter mønster fra koncessi-
onerne, som var i kraft ved Vest-
grønland. — Vores koncession vil
formentlig rumme de samme
punkter som de vestgrønlandske
koncessioner. Men om indholdet
bliver det samme er nok et
Direktør Roberto Kayser, Nordisk Mine-
selskab A/S.
lerpat« sulisitsisoqarfiit taakku
marluk katillugit 100 miliartit
missaanni aningaasaliisimassap-
put. Aningaasaliineq taama an-
nertutigisoq tunniussinnaajumal-
lugu paasineqaqqaassaaq orsus-
samik nassaat nappartanik 2,4
miliartinik sinniisut piusinnaanis-
saat. -h.
spørgsmål. Der er jo gået en rum
tid, siden de vestgr-nlandske
koncessioner blev givet, og der
sker stadig udvikling på koncessi-
onsområdet, siger direktør Kay-
ser.
Tidsplanen
Tidsplanen for olieprojektet på
Jameson Land, som det er frem-
lagt af Nordisk Mineselskab for
fællesrådet, ser i store træk såle-
des ud:
Hvis koncessionsforhandlin-
gerne afsluttes positivt i 1981,
indledes i 1982 olieefterforsknin-
gen på Jameson Land med aero-
magnetiske målinger fra fly og
seismiske målinger på landjor-
den. Hvis målingerne er positive,
gennemføres to prøveboringer i 3
kilometers dybde. Dette program
ventes afsluttet 1986, og det er på
dette tidspunkt, olieselskaberne
regner med at have investeret 600
mill.kr. i foretagendet.
Produktionsanlæg til
100 milliarder
Hvis de to prøveboringer bekræf-
ter formodningerne om en meget
stor olieforekomst, så indledes op-
bygningen af produktionsanlæg-
get i 1986-87, og det vil vare ca. 5
år. Der gennemføres ca. 300 pro-
duktionsboringer på Jameson
Land, der anlægges afskibnings-
havn, pipeline fra produktionsste-
derne til havnen, m.v.
De nuværende planer går ud
på, at olien fra afskibningshavnen
på Grønlands østkyst sejles til
Nordeuropa med seks isforstær-
kede supertankere.
Når hele produktionsanlægget
er opbygget, skibene leveret og
oliestrømmen igang, vil de to sel-
skaber have investeret ca. 100
milliarder kr. For at kunne gen-
nemføre en sådan investering,
skal de påviste oliemængder ud-
gøre mere end 2,4 milliarder tøn-
der olie. -h.
Olieselskaber vil investere
100 milliarder i Østgrønland
— Undersøgelser frem til 1986 vil koste omkring
600 millioner kroner. Kun et meget stort oliefund vil
resultere i olieudvinding på Jameson Land, siger
direktør Roberto Keyser til A/G
2