Atuagagdliutit - 20.11.1980, Blaðsíða 3

AG
ATUAGAGD1.IUTIT ®
G RØN LAN DS POSTEN
årKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunTme: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdløgfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångornermut
nal. 9-12ama 13-17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssax kingugdleK: kingu-
singnerpåmik mardlungorneK sarxumerfigssaK sapåtip akunera sujorxutdlugo. akissug-
ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302,
København K, tlf. 101) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Bruel
Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon ( 01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70
Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
amerdleKingmata
ilåinik suneicalårta
J.F. sapåtip akunerane uvane Bru-
xellesime atautsirriissutigineKåsåput
rejertagssat aulisagartagssatdlo nu-
navtfne. aulisagkat kigdlexartitau-
ssut tamarmik atautsirrussutigineKå-
såput uvavtfnut pfsanganarnerpåt,
tåssa kapisigdlit, kisimik pinatik. ka-
pisigdlit pivdlugit nutåmik isumaKa-
tigTssutigssaK autdlarniutaussumik
atautsimlssutigineKarérpoK, cana-
damiut nunavtinilo nangminerssor-
neruvdlutik oKartugssat akornåne.
OKatdlinerit tåuko nangineKåsåput
Canadame 1981-ip autdlartilårnera-
ne.
kalåtdlit tungånit kigsautigineKar-
Pok canadamiut tomåinartumik a-
tautsiméKatigineKarnigssåt. taimaili-
ornigssardlo ajornartineKångilaK
danskit tungånit.
aulisagkanut avdlanut tungatit-
dlugo ajornartarsimångilaK pissag-
ssarititat ukiumortumik aulajanger-
tarnigssåt. ukiut ingerdlaneråne re-
jertagssat amerdlisfnexangåtsiarsi-
måput, sujornalo sårugdltt kigdlexå-
ngitsumik aulisarneKarsfnautitauler-
put, tåssa KeKertat fkardluitdlo avat-
dtit timåne. kapisiligtagssatdle av-
dlåuput. 1190 tonsiusimåput 1972-
ime Atlantikup avangnåmiut isuma-
KatigTssuteKarmatale. taimanfkutdlo
ilånguneKarsimavoK isumaKatigTssut
avdlångortlneKarumårtOK ukiut tat-
dlimat Kångiuneråne. uvdlumikut u-
kiut arfineK pingasut Kångiuneråne
sule utarxivugut avdlångortitsinig-
ssamik.
politikerivut ukiut ardlaKalersut
sarKumiussaKartarsimåput kapisilig-
tagssat amerdlineKarKuvdlugit 1700
tonsinut. 1967-ime avdlamiut nu-
navta erKåne kapisilingniarnerat ta-
marme unigtineKarpoK. uvdlumikut
malungnarsiartuinarpoK pissutigssa-
KardluinartOK nunavtine kapisilig-
tagssat amerdlisavdlugit.
ukioK måna sapåtit akunere pi-
ngasuinait kapisiligtagssat tamåker-
nexarput. uvdlume, kapisilingniar-
nerup unigtineKarneranit Kåumatit
pingasut Kångiuneråne, sule nunav-
ta imartai kapisiligpagssuaKarput
puatdlaralugtuinartunik.
måna pivfigssångorpox Canada
kapisiliutiminik angerdlarKusserKu-
savdlugo. matuma kingorna anger-
dlarKussinermik nålagkiut atulersa-
riaKarpoK uvdlormit nunavtine kapi-
silingniarnerup unigtineKarfianit. tai-
måisångigpat canadamiut akuerissa-
riaKarpåt pissagssavta amerdlinig-
ssåt. Canadale ukaruminåituåsagpat
piumassarissariaKarparput saniler-
ssuavta kapisiliutainik puatdlarsiner-
mut sungneKalårtarnigssarput, sor-
dlo tamåna ardlagdlit sujorniutaré-
råt.
nunavtine pisangatigårput torxåi-
nartumik canadamiunik atautsimé-
KateKarnigssaK uvavtinut ajungitsu-
mik kinguneKarumårnersoK. Cana-
dap kapisiliutine ernumagisångilai.
uvagut inuiait ikigtunguvugut, er-
Kortiniartarpavutdlo nunanik avdla-
nik isumaKatigTssutivut. enorsartu-
gutdliuna kapisigdlit taima amerdliti-
gingmata ilåinik sungneKalårnigssar-
put ingassagtajårinerusångikaluar-
tOK.
Lidt mere bid
af kagen til os
J.F. I denne uge skal der i Bruxelles
forhandles om kvoter for rejer og
fisk i Grønland. Forhandlingerne
omfatter samtlige kvotebestemte fi-
skearter, undtagen det mest spæn-
dende for os, nemlig laks. Indleden-
de forhandlinger om en ny laksekon-
vention har fundet sted mellem ca-
nadierne og det grønlandske lands-
styre. Drøftelserne fortsætter nu i en
arbejdsgruppe, der holder næste
møde i Canada i begyndelsen af
1981.
Der er fra grønlandsk side ønske
om direkte forhandlinger med Cana-
da. Fra dansk side er man indforstå-
et med denne fremgangsmåde.
For de andre fiskearters vedkom-
mende har det været muligt at fast-
sætte årlige kvoter. I årenes løb er
mjekvoten øget betydeligt. Sidste år
fik vi fri torskekvote inden for basisli-
nien. Men anderledes er det med
laksekvoten. Den har været fast på
1190 tons, siden IGNAF-aftalen blev
indgået i 1972. Da var det forudsæt-
ningen, at aftalen skulle revideres
efter fem år. Men i dag — otte år ef-
ter — ventes stadig på en revision.
Grønlandske politikere har i ad-
skillige år fremført ønsket om at for-
Øge laksekvoten til 1700 tons. I 1976
standsede man al fremmed laksefi-
sken ved Grønland. I dag er det ble-
vet mere og mere klart, at der er god
grund til at give Grønland øget lak-
sekvote.
I år var man tre uger om at opfiske
den tilladte kvote. I dag tre måneder
efter sæsonens slutning, optræder
laksene stadig i store mængder i de
grønlandske farvande og æder sig
mere og mere fede.
Det er på tide, at Canada hjemkal-
der sine laks. For fremtiden må
hjemkaldelsesordren gælde fra den
dag, den grønlandske kvote bliver
brugt op. I modsat fald må Canada
tillade, at vi får vort ønske om øget
kvote efterkommet. Men hvis Cana-
da ikke vil give indrømmelser, må vi i
det mindste forlange en kompensa-
tion for at opfede vort store nabo-
lands laks op. Så bliver der tale om
en græsningsafgift, som flere efter-
hånden har været inde på.
I Grønland venter vi med spæn-
ding på, om den direkte forhandling
med vor nabo vil give gunstige resul-
tater for os. Canada skal ikke være
bekymret for sine laks. Vi er et lille
land, og vi holder vore internationale
aftaler. Men vi synes bare, det er ri-
meligt, at vi får lidt mere bid af ka-
gen, da den nu har vokset sig stor.
GRÆNSEPLADEBILER
OG EXP0RT
Vær prisbevidst. Vi kan levere alle mærker til konkurrence-
dygtige priser.
Uforpligtende oplysninger vedr. reglerne for køb af bil på
grænseplader gives.
BILHUSET
AUTO TRADING AND EXPORT
Grønnemosevej 6
DK-5700 Svendborg
Tlf. (09) 22 11 11
Savalimmiuni
pigissaartut
salliulerput
Savalimmiuni qinersinerup naa-
lakkersuinikkut isummatigut ni-
keriallannerit kingunerai. Nikeri-
aat annertunngikkaluarluni qu-
larnanngitsumik manna tikillugu
Socialdemokratit, Republikanerit
Folkeflokkenillu suleqatigiinne-
rat kipisussanngortippaa. Ta-
manna isumaqassagunarpoq Sa-
valimmiuni naalakkersuinikkut u-
kiuni 18ini kingullerni salliusima-
sut Socialdemokratit pigissaarne-
rusut immikkoorniaqatigiiffian-
nit taarserneqarnissaannik.
Qinersinerup kingorna Savalim-
miuni inatsisartuni immikkoorni-
aqatigiiffiit inissititernerat imaa-
lerpoq (manna tikillugu inissisi-
manerat ungaluummiippoq):
Sambandspartiet.......... 8 (8)
Socialdemokratiet........ 7 (8)
Republikanerne........... 6 (6)
Folkeflokken............. 6(6)
Selvstyrepartiet......... 3 (2)
Fremskridtspartiet....... 2 (2)
Qinersiartortut innutaasunit
85%iupput. Immikkoorniaqati-
giiffiit inissinnerat naatsorsueq-
qissaarnermi allanngorsimavoq.
Tamanna Savalimmiuni sapaatip
akunneranik qinersinerup kingor-
na sivisutigisarpoq.
-h.
Brattali Palmelu
nunatsinnut?
— Nunat avannaamiut siunnersu-
isoqatigiivisa piorsarsimassutsi-
mut tunngatillugu ataatsimiitita-
liaata aappaagumut augustimi
nunatsinni ataatsimiissinnaanis-
saannut Otto Steenholdtip sulini-
utaanut naalakkersuisut akuer-
saartumik isummersimapput,
Naalakkersuisut siulittaasuat
AG-mut oqarpoq.
Qallunaani inatsisartunut ilaa-
sortaq Otto Steenholdt naalak-
kersuisunut allagaqarluni nalu-
naarsimavoq Nunat avannaamiut
siunnersuisoqatigiivini sulinermi-
gut piorsarsimassutsimut tun-
ngatillugu ataatsimiititaliat Ka-
laallit Nunaannukarnissaat kaju-
missaarutigisimallugu.
— Piorsarsimassutsimut tun-
ngatillugu ataatsimiititaliap na-
lunaarutigisimavaa ataatsimiin-
neq Kalaallit Nunaannut inissin-
neqarsinnaasoq aaqqissuussineq
iluarsartuunneqarsinnaassappat,
Otto Steenholdt nalunaarpoq.
Siunnersuutigaa ataatsimiin-
neq Ilulissani pinngikkuni Knud
Rasmussenip Højskoleani Sisimi-
uni pissasoq. Ataatsimiinnermi
ilaatigut peqataassapput Umit-
tuut (Norge) naalakkersuisuini
qullersaasimasoq Trygve Brattali
Sverigemilu naalakkersuisuini
qullersaasimasoq Olof Palme.
■h.
Officielt
Under 24. oktober 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber optaget følgende
ændringer vedrørende »ASX ApS« af
Holsteinsborg:
Advokat Carl Evald Eriksen Toft (for-
mand), Postbox 59, Godthåb, direktør
Per Robert Håskjold, Postbox 54, Suk-
kertoppen, begge af Grønland, direktør
Aage Peter Aarseth, 6170 Vartdal, Nor-
ge er indtrådt i bestyrelsen. Hans Bose-
rup er udtrådt af, og nævnte Per Robert
Håskjold er indtrådt i direktionen. Un-
der 6. juli 1980 er selskabets vedtægter
ændret. Selskabets navn er: »ANG-
MAGSSALIK FISKERI ApS«. Sel-
skabets formål er at drive fiskeri, han-
del med fiskeprodukter og -materiel
samt dermed beslægtet virksomhed.
Bestemmelserne om indskrænkninger i
anparternes omsættelighed er ændret,
jfr. vedtægternes § 3. Selskabet tegnes
af bestyrelsens formand i forening med
en direktør eller af den samlede besty-
relse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 10. november 1980
J. R. Karlsson
Kujéssut
80-inik ukioKalernivne Narssame
nunamativut, ilaKutavut sineri-
ssamilo telefonikut telegramikut-
dlo pivdluamussissut tunissuter-
pagssuitdlo Kamånga pissumik
Kujåssutigingårpåka.
indvdluarKUSsivdlunga.
SaraEgede, Narssan.
Kujanax
atåtavta åtavta sakivta Knud
Lange-p Ausiait nåparsimaviåne
25. oktober tOKUssup nåparsima-
nerane sulissunit ikiorneKartar-
neranut taimatutaoK toKuneranit
ilissauneranitdlo misigeKatiging-
nigtorpagssuarnut Kujangårpu-
gut.
mérai emgutai ukuailo.
autdlarKautånftdle
penatauvugut
inutigssarsiutigalugo nangminerssordlutik autdlartitsiniartu-
nut Bikuben ama ikiukusugpoK. tåssane pineKarput inutig-
ssarsiutit åssigTngitsut sordlo måko: aulisarneK, niorKutig-
ssiorneK, sanaortorneK, niuverneK inutigssarsiutigineKarsi-
naussutdlo avdlat.
nangminerssordlune autdlartitsiniarnerme, pigingneKatigTg-
fTt åssigTngitsussut ardlåinik pilersitsiniarnerme imalunTt av-
dlanik peKatigitdlune ingerdlatitsinialersårnerme Bikuben
aningaussalersuiniarnerme sujunersuissarnermilo ingmikut
påsisimassaKardlune ikiunigsså pissariaKarti'parse.
Bikuben aningauserivigtut nutaujussutut bankime suliag-
ssat åssigTngitsut tamaisa, nunavtine, Danmarkime nunani-
lo avdlane, suliarisinauvai.
Vi er med fra starten
Inden for erhvervslivet koncentrerer Bikuben sig også om at
hjælpe ved opstart af egen virksomhed. Dette gælder både
fiskeri, fabrikation, håndværk, detailhandel og andre er-
hvervsgrene.
Ved opstart som privat eller som andelsselskab, anpartssel-
skab, aktieselskab eller anden selskabsform, vil De have be-
hov for Bikubens ekspertise i forbindelse med finansiering
og rådgivning.
Som moderne pengeinstitut udfører Bikuben alle bankfor-
retninger såvel i Grønland og Danmark som i udlandet.
Bikuben
3