Atuagagdliutit - 16.09.1981, Side 2

Aiuagågdliutit
G RØN LAN DSPOSTÉN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissonarfik. Danmarksredaktion: Jørgen Holst Jørgensen.
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91.
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Josef Motzfeldt, Umåna«, Kaja Mørup, I lu lissat, Per Steen Hansen, Sisimiut, Pia Rosing
Sørensen, Påmiut, John Rasmussen, Narssax, Roland Thomsen, Tasflax.
pissartagaxarnex annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarxumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85.
pissartagaralugoakia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerissame kr. 420. Danmarkime: kr. 490.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 420. Danmark: kr. 490.
amerdléssusd: Ugentlig oplag: 6300
naKiternexarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Aningaasat
isumannanngillat
P.L. Siorna Iandskasse-p, imaappoq namminersornerullutik
oqartussat aningaasaqarnerat perulluliuutaangaatsiarpoq.
Aningaasanik aqutsineq pitsaavallaanngilaq, naatsorsueqqis-
saartullu arlalinnik uparuagassaqarpoq 1979-imi naatsorsuutit
pillugit.
Tassa namminersornerulernerup ukiua siulleq.
Namminersornerulernerup ukiuisa aappaanni aningaasanik
aqutsineq iluarsisimavoq, naatsorsueqqissaartullu oqaatigaat
»suni tamangajanni aningaasanik aqutsineq malunnartunik
pitsanngoriarsimavoq«. Landskasse-p 1980-imut naatsorsuu-
taani, saqqummiunneqaqqammersuni, naatsorsueqqissaartut
taama allapput.
Aqutsinerup ingerlalluarnera inissiisarfiit ataasiakkaat ima-
luunniit pisortaqarfiit namminersornerusunit ingerlanneqartut
naatsorsuutaasigut takuneqarsinnaavoq. Ataasiakkaat sinnii-
vigineqartarsimagaluarput tamatigulli allatigut sipaaruteqar-
nikkut iluarsiivigineqartarsimallutik.
Kisitsisitai qiviassagaanni takuneqarsinnaavoq namminer-
sorneruneq ingerlatarujussuanngorsimasoq. 1979-imi isertitat
170 miil. kr-iupput aningaasartuutillu 159 mili. kr-iullutik.
1980-imi isertut pingasoriaatinngorsimapput 643 mili. kr-iullu-
tik aningaasartuutillu 589 miil. kr-iullutik.
Peqqutaasut pingaarnersaraat 1980 tassaammat ukiut nam-
minersornerunermi ataatsimoortumik tapiissutisiffiusut siul-
lersaat, taakkulu 401 miil. kr-iupput. Landskasse-lli nammi-
neerluni isertitai, kalaallinit inuiaqatigiinneersut aamma tama-
tigut amerleriarput. Isertitallu tamatigungajak 1980-imi ani-
ngaasartuutissani pilersaarutinit amerlanerusarput.
Kalaallit Nunaata iluani aningaasatigut pitsanngoriarneq
malunnarluinnarpooq, tamannalu namminersornerunermut pi-
ngaartuuvoq. Tamanna inooqatigiinni qitiusunik tigusinissami
tunngavissaavoq.
1980-missaaq naatsorsuutit, suut tamaasa ataatsimut isigi-
gaanni, takutippaat naalakkersuisut aningaasartuutissanut
politik-iminni silatusaarsimasut. Ataatsimoortumik tapiissute-
qartarnerup ukiuisa siullersaanni naatsorsuutit inernerisa ta-
kutippaat aningaasat tungaat killissaa tikillugu ilungersortin-
neqarsimanngitsoq. Naatsorsuutimmi takutiinnanngilaat iser-
titat atukkallu oqimaaqatigiittut. 1980-imili landskasse aam-
ma sinneqartooruteqarpoq.
589 miil. kr-inik aningaasartuuteqarnissaq pilersaarutigine-
qarsimagaluarpoq 567 miil. kr-iinnaalli atorneqarsimapput.
Imaappoq naatsorsuutigisanit 21 mili. kr-init ikinnerusut ator-
neqarput. Oqartoqarsinnaavormi 643 miil. kr-inik »iluanaarto-
qartoq«, taava inernera imaalerpoq 1980-imi sinneqartoorut 75
mili. kr-iuvoq.
Ukiumi erngumanarsinnaagaluartumi inerneq taamaattoq
pitsaviuvoq.
■ Overdrages snarest— Aktie-
selskabet Grønlandsgarveriet i
Qaqortoq vil formentlig blive
overdraget til hjemmestyret sna-
rest. Direktør Henning Lassen
er af erhvervsdirektoratet i Nu-
uk inviteret til, hvad der kan
blive de afgørende forhandlinger
om en overdragelse.
Styr på pengene
P.L. Sidste år var der en del ballade omkring landskassens og
det vil sige hjemmestyrets økonomi. Den økonomiske styring
var ikke rigtig i orden, og revisionen havde en række kritiske
bemærkninger til 1979-regnskabet.
Det var hjemmestyrets første år.
I hjemmestyrets andet år, 1980, er der kommet styr på pen-
gene, og revisionen kan notere »en markant forbedring på næ-
sten alle områder vedrørende den økonomiske styring«. Sådan
skriver revisionen i landskassens regnskab for 1980, som ne-
top er blevet offentliggjort.
At styringen fungerer kan man se i regnskaberne fra hver
enkelt af institutionerne eller direktoraterne under hjemmesty-
ret. Der er svingninger på de enkelte poster, men overskridel-
ser et sted er hele tiden fulgt op af besparelser andre steder.
Ser man nærmere på tallene, så røber de, at hjemmestyret
er blevet en stor butik. I 1979 var indtægterne på 170 miil. kr.
og udgifterne på 159 mili. kr. I 1980 er indtægterne tredoblet
til 643 mili. kr. og udgifterne er oppe på 589 miil. kr.
Hovedårsagen er, at 1980 var første år, hvor hjemmestyret
fik bloktilskud, og det var på 401 miil. kr. Men der er også
stigning på alle landskassens egne indtægter, det vil sige de
indtægter, som kommer fra det grønlandske samfund. Og på
næsten alle områder er indtægterne større end forventet i bud-
gettet for 1980.
Der er altså en tydelig økonomisk vækst i selve den interne
grønlandske økonomi, og det er vigtigt for hjemmestyret. Det
er forudsætningen for at samfundet kan påtage sig centrale
samfundsopgaver.
1980-regnskabet viser også, at hjemmestyret har været for-
nuftigt forsigtig i sin udgiftspolitik, når man ser den under et.
Slutregnskabet fra de første år med bloktilskud viser, at man
ikke har spændt den økonomiske bue til bristepunktet. Regn-
skabet viser nemlig ikke kun balance mellem indtægter og ud-
gifter. Der var i 1980 ligefrem et overskud i landskassen.
Der var budgetteret med udgifter til 589 miil. kr., men man
afholdt kun udgifter til 567 miil. kr. Man brugte altså 21 mili.
kr. mindre end beregnet. Når dertil kommer, at man faktisk
på indtægtssiden »tjente« 643 miil. kr., så bliver resultatet, at
man i 1980 fik et overskud på 75 miil. kr.
Det er et flot resultat for et år, der let kunne være blevet
meget kaotisk.
EF-kommissær
Kalaallit
Nunaannut
Qallunaat EF-imi kommissær-iat
siornatigut aalisarnermut minis-
ter-iusimasoq Poul Dalsager,
Nuummut tikissaaq 15. oktober.
EF-kommissær-ip inatsisartut
ataatsimeeqatigissavai, inatsi-
sartullu ataatsimiinnertik unit-
tikkallassavaat EF Kalaallit Nu-
naallu oqallisigissallugit.
Poul Dalsager-ip kalaallit EF-
imi aalisarnikkut ajornartorsiu-
taat ilisimaarilluarpai. EF-imi
kommissær-inngunngikkallarami
ilaatigut kalaallit aalisagartas-
saat EF-imi naalakkersuisuvut
peqatigalugit oqaloqatiginnissu-
tigisarsimavai. Up
■ Tilpasningsproblemer— Næ-
sten hver fjerde grønlænder, der
er igang med en længere varende
uddannelse i Danmark, afbryder
sin uddannelse, viser en under-
søgelse foretaget af Grønlands-
ministeriet.
2
Atuagagdliutit