Atuagagdliutit - 16.09.1981, Blaðsíða 48

POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
nunavtme avisit sujugdlersat — lirønlands første avis
Kulturikkut
nassuiaatitut
ilanngussat
EF-ip inatsisartunini ilaasortap
Finn Lynge-p atuakkami »Kalåt-
dlit itsaK ussatait ugperissait-
dlo«-mi kalaallit kultur-ianni ma-
littarissat ileqqullu saqqummiu-
tiinnanngilai. Ilanngussimagu-
jaattaaq nassuiaaterpaaluit ma-
littarisanut oqaatsinullu ataasi-
akkaanut tunngasut.
Nassuiaataannaalluunniit atu-
arlugit pissanganarluinnarput.
Tassani nassuiarneqarpoq »ar-
nat qisuat« qisuusoq qaqortoq,
aqitsoq. »Allunaaq« tassaasoq
tuukkarmut atasoq, ussuup
amianit sanaaq. Aammalu »kop-
pe« tassaasoq qanga puisimut
taaguutaasimassoq. »Drivjagt«
isumaqartoq qaannat arlalht pi-
niagassamik ataatsimik maler-
suinerat. Oqaaseq »toornaarsuk«
kalaallit oqaasiini kingornutat
pisoqaanerpaat ilagigaat. Kristu-
miussuseq eqqunneqanngikkal-
larmat sunniuteqarnerpaat ta-
manillu pingaartitaanerpaat tas-
EF-parlamentsmedlem Finn Lyn-
ge har i bogen »Fugl og sæl —
Menneskesjæl« ikke blot offent-
liggjort 513 leve- og sædvanereg-
ler fra den grønlandske kultur.
Han har også med et omfattende
antal fodnoter kommenteret ord
og begreber i de enkelte regler.
Fodnoterne er i sig selv spæn-
dende kulturel læsning.
Her forklares, at »Kvindetræ«
er hvidt, blødt træ. At »kobbe-
rem« er fangstlinen, som er fast-
gjort til harpunen, og at den er la-
vet af remmesælens hud. At Kob-
be er et gammelt ord for sæl. At
»Drivjagt« er en jagtteknik, hvor
flere kajakfangere forfølger det
samme bytte på en gang. At or-
det »tornårssuk« hører til det
ældste arvegods i det grønland-
ske sprog. Det betegnede i den
førkristelige tid den mest indfly-
delsesrige og værdsatte af alle
»tornat« (ånder/hjælpeånder),
men skiftede betydning efterhån-
den som den kristne mission over-
tog udtrykket som betegnelsen
for djævelen. At »dryptran« er
tran fra spæklampen.
Der er utallige andre kulturelle
fodnoter. Trist er det blot, at for-
saasut »toornat« (anersaat/ikior-
tit), isumaali allanngortinneqar-
simalluni kristumiut taassumap
isumaa atulermassuk ajortumut
taaguutigitilerlugu. Iginneq tas-
saasoq qulliup orsua.
Nassuiaatit taamaattut amer-
laqaat. Alianaraluarpoq naqiteri-
sitsisarfiup atuagaq taama kusa-
nartigisoq kalaallisut qallunaa-
tullu naqitaq Jens Rosingimit ti-
tartalersugaq naqitertinnialera-
miuk iluamik kukkunersiortissi-
manngimmagu. Taamaaliorto-
qarsimagaluarpat paasineqarsi-
massagunaraluarpoq Finn Lyn-
gep nassuiaasiai'qallunaatuinnaq
naqinneqarsimasut. Nassuiaatit
kalaallisoortassaat teknikikkut
iluarsartuunneqarnerani puigor-
neqarsimagunarput.
Kalaallisut atuartussat akikil-
liliivigineqartariaqaraluarput,
Kalaallit Nunaannimi akia
145,00 kr-iuvoq. -lip
laget ikke har kunnet ofre en or-
dentlig korrektur, når man nu el-
lers laver en så fin bog med dob-
beltsproget tekst og tegninger af
Jens Rosing. Havde man gjort
det, så ville man sandsynligvis
have opdaget, at alle Finn Lynges
kulturelle fodnoter kun er blevet
trykt på dansk. De grønlandske
noter er tilsyneladende ganske en-
kelt blivet glemt i den tekniske
proces.
Grønlandske læsere bør have
nedslag i prisen, som iøvrigt er
145,00 kr. i Grønland.
Ugens
leveregler
sapåtip akune-
rane tåssane
maleruagag-
ssat
En dygtig elsker får velsma-
gende bytte, og en god elsker-
inde laver dejlig mad.
nerissagssaK igårdlunit ma-
martOK: mamartup pisså — i-
gåva.
Hvis en kajakfanger er kæn-
tret og har slugt saltvand, skal
han ved hjemkomsten for ikke
at tage skade sluge et stykke
skind, som er skåret af kanten
fra udspilingshullet på et brik-
seskind.
piniartoK Kåinamitdlune ki-
ngusimavdlune taratsumik i-
mersimagune tikikune Katsap
putuanik amiminermik isisaoK
imersimanine ajoKUtigiumana-
go-
Hvis isen ikke vil lægge til
land om vinteren, skal en af
kvinderne stikke en kobberem
gennem et udspilingshul i brik-
seskindet og trække skindet
til sig for at få isen til at drive
til land.
ukiume siko tipineK ajulerput
arnat ilåta Kårne putuatigut
agdlunån nuggiseriardlugo a-
muåsavå siko tiperKuvdlugo.
Når man afliver en hund vil en
anden i huset snart fange en
sæl.
KingmeK tOKunenarpat igdlu-
me tåssane Kanigtunguåkut
puissitOKåsaoK.
Den der har sat garn, og som
hører frostknagen på hustaget
om aftenen, skal sige: »Jeg fik
en sæl i garnet«!.
nagssusersimavdlune ukukut
igdlup Kåne Kerålugpat OKå-
saoK »napitorpunga«!
Den som glider eller sætter sig
på halen når han skal på
fangst, han glider i sælens bag-
luffer.
autdlariartordlune KuåitoK ig-
siatdlagtordlunit: Kernuanut
KuåipoK.
En sæl som skider, idet man
trækker den op, den følger der
flere efter.
angussaK amoragdlugo anar-
toK tåssauvoK kingulenaja-
SSOK.
Børneorm varsler om vejret.
Børns orme bliver nemlig plag-
somme når det vejrlig, der her-
skede ved deres fødsel, er ved
at indtræde igen. Således vil
den, der kommer til verden
mens nordenvinden står på,
blive plaget når det trækker
op til norden, den som fødes
under en sydvestenstorm, vil
få det når sydvesten trækker
op, den som kommer til verden
i stille vejr, vil plages når vin-
den er ved at løje af, og så
fremdeles.
Kuartat silasiutåuput. méraK
silame Kanon itume inusima-
ssok kingorna silap taimaili-
nigssågut KuartassarpoK, s.i.:
avangnersume inussoK avang-
nåsserivdlune KuartassarpoK,
il.il.
Finn Lynge: Kalåtdlit itsaK ussatait ugperi-
ssaitdlo/Fugl og Sæl — og menneskesjæl.
Nordiske Landes Bogforlag.
Kulturelle fodnoter
Toms Yankie Bar
giver energi
og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
Atuagagdliutit