Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 32

Oqallinneq / Debat
OKautsivut
decembere autdlartilårå hollandi-
miut mardluk nunavtinut angala-
nermingnik OKalugtuarput. neri-
ssamingnik aperssorneKardlutik
puissip neKå mamarnerardluinar-
påt, tåssagOK ingmigsut europa-
miutut tamalårpagssuarnik akor-
nago pemingnarnerungmat.
tåukua tusarnåriaravkit OKaut-
sivut emailerpåka, åma tåukutut
OKardlunga tamalånik akorpat-
dlårniåsånginavtigik.
Kanga Kanga iliniartitsissorisi-
massarput seminarierektor Aage
Buggep ima agdlagkane KuleKUt-
serpå:
»OKausinguit mardluk«.
tåssane agdlagkamine pingår-
titdlugit uparuarpai kalåtdlisut
OKautsivut Kavdlunåt OKausinik
akornavérsårniåsagivut. aitså-
ngOK kalåtdlisut OKausigssaKar-
tingisavut taigutaisigut taissåsa-
givut. sordlo måko: suko, kavfe,
radio, måssåkutdlo teknikip tu-
ngåtigut taimak ineriartorneK så-
kortutigissoK atortugssarpagssu-
it sumutdlunit tungassut soruna-
me kalåtdlisut OKausigssaKarti-
nginavtigik Kavdlunåt taiguine-
råtut taissarpavut. kialo tamåna
issorisavå.
Buggivdle OKausinguit mar-
dluk nangmineK OKautsivtinik o-
KausigssaKartikaluardlugit Kav-
dlunåt OKausinik taorseriartuina-
ravtigik inerterpåtigut onautsit
Jonathan
Motzfeldt
suliassarsiorpoq
Qinersinerup inernera paasinar-
simmat Jonathan Motzfeldt ilaa-
tigut oqarpoq, februarip 23-iata
tungaanut piffissaq atortariaqa-
rini Kalaallit Nunaata EF-imit a-
ninnginnissaa anguniarlugu A-
tassutip annilaarsaarilluni paasi-
sitsiniaasimanera illuatungilerni-
arlugu. Tamanna qujaruttaria-
qarparput Jonathan Motzfeldt-i-
mi ininnguamini nakalatserusaa-
ginnasanngimmat. Namminermi
iliuusissaarutilersimagaanni a-
jornannginnerulersarpoq allat i-
sumaat akisassallugit.
Misigisimavunga soorlu EF-i-
mut akerliunerpaat tamarmik
peqquneqarsimasut Kalaallit Nu-
naata EF-imiit aninerata kingor-
na pissusiulersussat pillugit o-
qartoqarneri tamaasa annilaar-
saarisunik oqartaqqullugit. A-
tassutip saqqummiussorpai, a-
kerliliisut, Anisallu, saqqum-
miuttanngisaat. Tupinnanngilaq
paasissutissat tamakku annilaa-
rutigineqartarmata, tassaaga-
mimmi saqqummiuteqquneqan-
ngikkaluartut. Tamakkumi ilisi-
maneqaleraluarpata Kalaallit
Nunaata marxistiusumik naalla-
kersorneqalernissaanik isumaliu-
mardluk Kavdlunåt OKausinik
taorsemunagit.
tåssalo ukuput: åp åma någga.
månale Kåumarsainermut av-
Kutit pingårnerpåt ilåt — imaKa-
lunime pingårnerssåt radio tusar-
nårdlugo pingårtumik mémanor-
tut. aperssorneKardlutik — tai-
måitunik pissaKarpise? akisåput
ja ilaisalo pikunanårniarångami-
ko akissaraut: ijå någgårfigsså-
kutdlo nej. sordlulunit aperssui-
ssuisa narKilårtåsagait. mérau-
gatdlaravta atuagkavta ilåt imåi-
poK: ajortup mikissoK autdlar-
Kautigalugo angisoK naggatigi-
ssarpå.
kalåleKartitdlugo OKautsivut
tåmarnaviångitdlat. ila OKautsit
tåukua tugpatdlernaKaut. tu-
pingnångitsumigdle kalåtdlisut
OKausigssaKartitaraluavut mér-
Kat atuarfiåne agsut tusarnitdli-
sarneKartarput. tamåkununga pi-
ssutauvoK uvdlormut maligtari-
ssagssat (skemat) Kavdlunåtuina-
vik agdlagsimassarmata. tåukulo
skemat Kavdlunåtut agdlagsima-
nere maligdlugit mémat OKautsi-
sik kalåtdlit Kavdlunåtdlo OKau-
sinik akulersarpait tusarnitsu-
ngortitdlugit. s.i.: KaKUgo Hånd-
arbejdisaugut? Sløjdilerpugut,
gymnastikisaugut, Sangilerpu-
gut il.il..
kalåliugavta Kalåtdlit-nunånit-
dlutalo mémat uvdlormut sapå-
tivdlo akuneranut pissagssait ka-
tersuutaat piviusunngunngit-
soortussaapput. Nuna taakku-
nunnga kiffaanngitsoq, innuttaa-
sunulli taamaanngitsoq. Nuna
taakkua piumasattaannguamin-
nik akileraarusersuiffigalugullu
akitsuusersuiffigisinnaasaat. Nu-
na naalakkersuisunut ilaasortat
inunnik iluarinngisaminnik ani-
sitsivigisarsinnaasaat, allat aku-
lerussinnaatinnagit. Tamakku
annilaarsaarutaanngillat piviu-
suullutilli uppernarsasersorne-
qarsinnaasut.
Akerliunerpaat imminnut ullu-
liuussimapput Anisamik taasa-
minnik. Ullumilu tassani manni-
liorsimapput OLT-mik taasamin-
nik. Maannalu iffapput, mannik
tukertinniarlugu. Naluvaalli
taassumap suna imarineraa. Na-
lunnginnarpaat manniit taassu-
map siornatigut ivasarsimasara-
luatik kinguneqanngitsoortarsi-
masut. Maanna neriuutituariler-
paat piffissaq ivaffissartik naat-
sorsornerliorsimassanagu, man-
nillu februarip 23-iat nallertinna-
gu tukertissinnaajumaarlugu.
Paasinarsikutsoorumaarporlu
mannik taanna aamma kingunis-
saqannginnersoq, imaluunniit i-
mai tassaanersut piiaaneq, akile-
raarutit, akitsuutit annilaarner-
lu. Guulit salloqittaasinnaavoq.
Thomas Jørgensen
Sisimiut
låtdlisut agdlagsimassariaKar-
put, aitsåtdlo kalåtdlisut OKau-
sigssaKartingisat Kavdlunåtut
agdlagdlugit. taimailivdlune uv-
dlormut atuagagssat kalåtdlisut
agdlagsimassaraluarpata OKaut-
sinik akuleriårinerssuaK tusarnit-
sok mémat akornåne tåmåsaga-
luarpoK.
sordlo imåitoK: pissagssat ima-
lunit atuagagssat:
atautsingorneK
kalåtdlisut
kisitsisit
umassut
nunalerutit
mardlungorneK
ugperissaK
sananeK
merssorneK
ilusilersuineK
pingasungorneK
saviminilerineK
erinarssorneK
agssagssorneK
sisamångorneK
tatdlimångorneK
App-ip tusarni-
aasitsineri ilat-
sinnik sinniiso-
qartariaqarpugut
Qanittukkut kalaallisut radio-a-
viisikkut nalunaarutigineqarpoq
februarimi Canadami APP pillu-
gu tusarniaanissani kalaallit
Namminersornerullutik Oqartus-
sallu sinnerlugit peqataatitassaq
tassaasagunartoq inuutissarsior-
nermi pisortaqarfimmi atorfilik
Mads Chlistensen.
Namminersornerullutik Oqar-
tussat APP pillugu tusarniaanis-
sani atorfilittaminnik sinniiso-
qarniarnersut, tamannalu kik-
kunnit aalajangerneqarsimaner-
Vi må
repræsenteres af
vore egne ved
APP-høringerne
I radioavisen for nylig blev det
meddelt, at den grønlandske be-
folkning og dermed Grønlands
Hjemmestyre vil blive repræsen-
teret af Mads Christensen, som
er fuldmægtig i erhvervsdirektio-
nen, under APP høringerne, som
skal ske i Canada i februar må-
ned.
Med den baggrund vil det væ-
re på sin plads at vide, om
Landsstyret har i sinde at sende
en embedsmand til APP hørin-
gerne, og hvem som i sidste ende
bestemmer den grønlandske re-
præsentation.
Under efterårssamlingens be-
handling i Landstinget vedr.
APP spørgsmålet, var der klar
enighed om, at Grønland skal re-
præsenteres af Landstinget samt
måna kalålingorsaineK inger-
dlåneKalermat ardlåtigut ma-
lungnangångikaluamik avdlå-
ngortitsilårnigssaK pissariaKaler-
pOK. tamånalo mémat atuarfiånit
autdlartikune pitsaunerusaoK.
kalåliugavta Kalåtdlit-nunanit-
dlutalo sok mémat pissagssait a-
tuagagssait kalåtdlisut agdlagsi-
massångitdlat? iliniagagssåme
kalåtdlisut agdlagsimassalerpata
uvdluinarne mémat akornåne o-
KalungneK torersivdlunilo tusar-
nernerungålisagaluarpoK. åma ili-
niartitsissut Kavdlunåt pingitsor-
sinåungisavta tamåna akerdliuv-
figssaKartinaviångilåt. imaKalu-
nit nuånårnerulisåput OKautsisik
kalåtdlitdlo OKausé ueKatigig-
kungnaerpata. skemat tåssåuput
mérKat OKautsimingnik Kavdlu-
nåtdlo OKausinik akulerigsitdlu-
git atuilernerånut autdlarniutau-
ssartut.
K. Moller, MamtsoK.
soq paaserusunnarpoq makku
tunngavigalugit:
Ukiarmi nunatsinni inatsisar-
tut APP pillugu oqallinneranni
erseqqissumik isumaqataaffigi-
neqarpoq APP pillugu tusarniaa-
nissani nunatsinni qinikkat kii-
salu avannaani piniartoqarfiit
peqataatitaqartariaqartut.
Akuerisinnaanngilarpummi pi-
niartutut inuunermut misigissu-
seqanngitsumik apeqqummi inui-
annut kalaallinut taama pingaa-
ruteqartigisumi sinniisoqassa-
gutta. Tusarniaanerni inuiattut
sinniisorisassagut tassaasaria-
qarput inuiattut kikkuusutsitsin-
nik sorlaqarfigisatsinnillu ilitsoq-
qussaqarluartut ilisimaarinnillu-
artullu.
Hjalmar Dahl
Allatsi
fangerdistrikterne i Nordgrøn-
land under APP høringerne i Ca-
nada.
Vi kan ikke acceptere, hvis
den grønlandske befolkning skal
repræsenteres af en embeds-
mand, som ikke har føling med
fangersamfundet, i så et vigtigt
spørgsmål som de kommende ud-
slagsgivende APP høringer.
Det er vigtigt, at vi som et
folk bliver repræsenteret af vore
egne med rod og identitet i det
grønlandske samfund.
På vegne af fondet imod APP
»A-81«
Hjalmar Dahl,
sekretær.
Atuagagdliut
• mardlungnik OKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarxumersarpOK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
32
Atuagagdliutit