Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 46

Anaanatullusooq
misigisimavunga
Bolattap siorna oktoberip aallaqaataaniilli Kofoed
Skolemi kalaallinut siunnersortitut
atorfeqarsimasup taamatut assersuunneqarnini
ajuusaarutiginngilaa
— Misigisimagajuppunga kalaal-
lit maani atuarfimmi anaanatut
qitornalerituutut isigisaraannga,
Bolette Chemnitz Kofoed Skolep
naqitertitaasa ilaannut oqarpoq.
Peqatigitilluguttaaq oqaatigaa
taamatut assersuunneqarnini
ajuusaarutiginngikkini, isumaqa-
rami tamanna kalaallit atuarfim-
miittartut imminik tatiginninne-
rattut paasisariaqartoq.
— Kalaallillumi suliffigineqar-
nerat iluatsissappat tatiginnin-
neq pisariaqarluinnarpoq. Suli-
suusut siulersuisullu ilungersor-
luinnartutut isigaat kalaallit —
pingaartumik inuusuttut — atu-
arfimmut aggersartut ukiuni ki-
ngullerni amerligaluttuinnarne-
rat. Isumaqarfigineqarput taak-
Bolethe Chemnitz
Bolette Chemnitz
— hønemor på
Kof oeds Skole
Bolette har siden 1. oktober i fjor været ansat som
gronlænderkonsulent på Kof oeds Skole
— Ikke sjældent har jeg følelsen
af, at grønlænderne her på skolen
betragter mig som en slags høne-
mor, siger Bolette Chemnitz i en
af Kofoeds Skoles publikationer.
Hun giver samtidig udtryk for,
at hun ikke er ked af sammenlig-
ningen, som hun mener er udtryk
for, at grønlænderne på skolen
har tillid til hende.
— Og netop tillid er nødvendig,
hvis arbejdet blandt grønlænder-
ne skal lykkes. Medarbejdere og
ledelse har set med den allerstør-
ste alvor på det stigende antal —
især unge — grønlændere, der har
henvendt sig på skolen i de senere
år. Man har følt her at stå overfor
en gruppe mennesker, som det er
overordentligt svært at hjælpe,
fordi deres kultur, miljø og sprog
er så forskellig fra det danske.
Disse forskelle har da også i åre-
nes løb givet anledning til misfor-
ståelser og mistro, siges det vide-
re.
Af publikationen fremgår det
endvidere, at med Bolette Chem-
nitz er det noget andet. Ikke alene
er hun grønlænder og derfor for-
trolig med grønlandsk mentalitet
og tankegang, men også den bal-
last og indblik i arbejdet med un-
ge grønlændere hun har medbragt
fra sin formandstid for Godthåb
kommunes børne- og ungdomsud-
valg kommer hende til gode i ar-
bejdet som grønlænderkonsulent
på skolen.
Bolette Chemnitz lægger ikke
skjul på, at det har været svært
at trænge ind på skolens grønlæn-
dergruppe.
— I begyndelsen blev jeg også
mødt med megen mistro, men det
er som om det nu er ved at ændre
sig, siger hun.
— Nu føler jeg i hvert fald, at
jeg bliver accepteret, hvilket da
også understreges af, at flere og
flere kommer og taler med mig
om deres problemer. Det nytter
ikke at fare ubehersket frem. Ele-
verne må komme af sig selv —
måske først for at få en snak om
vind og vejr. Senere dukker det
egentlige — problemerne — op til
overfladen. Men det kræver ofte
enorm tålmodighed at nå så vidt,
siger hun.
Det fremgår endvidere, at Bo-
lettes fire første måneder på Ko-
foeds Skole har været bemærkel-
sesværdige.
Hun har haft kontakt med 80
grønlændere og af dem er det lyk-
kedes hende at sende 24 hjem til
Grønland. Heraf var den yngste
16 og den ældste 58 år. -rg.
ku tassaasut inuit ikiornissaat
aj ornakusoorluinnartut, kulturi-
at, atugaat oqaasiilu qallunaanit
allaanerulluinnarmata. Assigiin-
ngissutsit taakku ukiut ingerla-
nerini paatsoornernut tutsuvi-
giinnginnernullu pissutaasarsi-
mapput.
Naqitikkamili takuneqarsin-
naavoq Bolette Chemnitz eqqar-
saatigalugu taamaanngilluinnar-
toq. Kalaaliuvoq taamaattumillu
kalaallit eqqarsartaasiat paasillu-
innarsimallugu aammali illuttut
tummarsimalluni kalaallinik
inuusuttunik sullissinermik paa-
sinnilluinnarsimavoq tamannalu
Nuup kommuneani meeqqanut
inuusuttunullu ataatsimiititami
siulittaasuunermini pissarsiarisi-
masani atuarfimmi kalaallinut si-
unnersuisuunermini iluaqutigillu-
arpaa.
Bolette Chemnitzip isertunngi-
laa kalaallit atuarfimmiittartut
paaseqatigiuminaatsuusut.
— Aallaqqaataani tutsuvigin-
ngilluinnarpaannga, misigisima-
vungali tamanna maanna allan-
ngoriartulersoq, nammineerluni
taama oqarpoq.
— Misigisimavunga ilamittut
isigigaluttuinnaraannga, taman-
na erserluartarpoq amerlaneru-
jartuinnartut ornittalermannga
ajornartorsiutiminnik oqaloqati-
giartorlunga. Imminut naalak-
kersinnaajunnaartutut illuni
ingerlaniarsariinnarneq iluaqu-
taanngilaq. Ilinniartutut nammi-
neq piumallerunik aggissapput —
immaqa aallaqqaataani soqutaan-
ngitsualuit oqaluuseriartorlugit.
Kingusinnerusukkut ajornartor-
siutiviit saqqummerumaarput.
Taamatulli angusaqarniassa-
gaanni naammagittarluinnartari-
aqarpoq, Bolette oqarpoq.
Allaaserineqarportaaq Bolat-
tap Kofoed Skolemiinnerani
qaammatit sisamat siulliit malun-
naateqarluarsimasut.
Kalaallit 80-it atassuteqarfigi-
simavai iluatsitsillunilu taakkua
ilaat 24-t angerlartissimavai.
Taakkua inuusunnersaat 16-inik
utoqqaanersaallu 58-inik ukiullit.
■rg
Ukioq manna qipoqqartarineqartut siullersaat pisarineqarpoq
januarip pingajuanni Nuup eqqaani. Assimi takuneqarsinnaa-
voq Avannarlerni pilanneqaruttulersoq. Peqqinnissamilli isu-
maginnittut tassani pilattoqartarnera isumaqatigivallaanngi-
laat. — Paasisakkali malillugit arfeq illoqarfiup kujataani qe-
qertani pilaffigineqartartuni pilanneqarsimanngilaq Magnus
Jensenimiit uuliaarluertoqarsimanera pissutigalugu, uumasut
nakorsaat Suren N. Holdt oqarpoq. Avannarlernili pilattoqar-
nissaanut akuersissuteqartoqarsimanersoq ilisimanngilaa.
Arets forste pukkelhval blev nedlagt den 3. januar ved Nuuk.
Den er her ved at blive flænset ved Kolonihavnen. Sundheds-
myndighederne er ikke glade for, at flænsningen finder sted
her. — Men så vidt jeg ved, blev hvalen ikke flænset på det
sædvanlige sted på oerne syd for byen, fordi der her var olie
fra Magnus Jensen, siger dyrlæge Soren N. Holck. Ham be-
kendt er der ikke givet dispensation til at flænse ved Koloni-
havnen. (Foto: Hardy Larsen)
46
Atuagagdliutit