Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.02.1982, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 03.02.1982, Blaðsíða 21
Hvad sker der med vores sælskind? Tiden er kommet, hvor vi må tage v°re problemer med afsætning af v°re sælskind i egne hænder. Det Vl står overfor er en kampagne j^°d køb af skind fra sæler — en kampagne der er verdensom- spændende og som har stor virk- a*ng på EF. I EF kender de ikke hverken sæler eller fangere. Og hP har endnu intet reelt gjort ved hollandske importforbud. uertil kommer EFs forsøg på at bitage sig kompetancen over sæ- lerne — ligesom de har gjort ved ij ene. Det vil vi kunne afvise. Hvis Atassuts planer om at tigge biskud til sælfangsten går igen- jtem vil det derimod undertøtte HPs krav. Det ville være en ulyk- kalig situation for vore fangere, hvis de blev solgt til EF på denne ^værdige måde. VI VIL ude- nfor ef kunne føre en POLITIK, SOM FÅR FOLK VERDEN OVER TIL AT for- stå, at vore sælskind OERNE Må KØBES. Det arbej- her vi faktisk allerede på — i sam- arbejde med Greenpeace. Hvad her reelt kan siges om EF og fan- gerne er det, at ved en udmeldelse af EF vil prisen på våben og am- munition falde — og det vil støtte apgerne øjeblikkeligt. UDEN EF h AR FANGERNE BILLIGERE {geler OG PATRONER - £ET VIL KUNNE MÆRKES 1 hverdagen. Hvad sker der med boligbyggeriet? Het er lykkedes Atassut at få bikket boligbyggeriet ind i EF- hiskussionen, uanset at EF ALD- *UG HAR GIVET TILSKUD IL BOLIGER. Der har ganske v,st været nogle planer i EF om aI man fremover skulle kunne tilskud via regionalfonden. Hen disse planer er ikke vedtaget ~~ °g vil ikke blive det med Dan- hjarks godt vilje. Det vil nemlig nye langt dyrere for Danmark, v>s boligbyggeriet heroppe skal ■nancieres over EFs regionalfond ®nd hvis pengene kommer direkte ra Statskassen. . Lette har Ministeren for Grøn- and bekræftet overfor Landssty- r®t- Og heller ikke på dette punkt u vi være med til at skabe pro- lemer for Danmarks politik. BO- LIGBYGGERIET HAR INTET S?ED EF AT GØRE - DET ER la sag mellem hjemme- styret, KOMMUNERNE OG uanmark. ^vad sker der med . n sikkerhedsmæssige ^tuation? jUtet nyt. Vi er fortsat i rigsfæl- esskab med Danmark — og der- bed i Nato. Og vi ønsker ikke at abe nogen form for uro i den in- rnationale sikkerhedsmæssige gation. RIGSFÆLLESSKA- LT MED DANMARK BLIV- ANISA nunavtine iUniarfit sugaluartutdlurut måna EF-imit tapwfigine- Kartut EF-imit aninitsigut unigtineKarnaviångitdlat migdlisauv- figineKarnaviarnatigdlumt. Landsstyrip taima pissohångingnig- sså Kularnåruserérpå — sordlo atuagagssiame uvane takuneKar- sinaussoK taimatut KularnårustneK aningaussartalerneKarsima- VOK. EF atuarfiliorsimavoK »Institut for erhvervsuddannelser i Vestberlin«-imik taissamik. tåssane s u Us s u ti gi n eK arp ok EF-ime inussutigssarsiormkut iUniartitsinerit tamarmik katiterneKar- nigssåt åssigigsårnenarnigssåtdlo. uvagut kigsautigårput nang- minérdluta iUniartitaunerit aKusavdlugit nanoK ato rfigs s ah artit- sinerput nåpertordlugo. kigsautigigugko iUniartitaunerit Kalåt- dlit-nunånit anuneiiåsassoK tauva EF-imut någgårtarianarputit. emigssivdlutit NAGGARNIARIT— iUniartitaunerit ingerdlav- dluåsassoK KulåkérneKarérsimavoK. iUniartitaunerit erKornenar- nigssånik onalungnea tamarme asule er s isåri n e ruin a u v ok . såru- nale inusugtortavta iUniartitaunigssåt Kulåkérsimas sariaKarpar- put tåukume Kalåtdlit-nunåta siunigsså aKutugssåungmåssuk — EF-ip avatåne. Ingen uddannelser i vort land, som nu får EF-penge vil blive stoppet eller reduceret ved vor udmeldelse. Landsstyret har ga- ranteret for det — og som det kan ses her i bladet også sat okono- mi bag garantien. EF har lavet et »Institut for erhvervsuddannelser i Vestber- lin«. Der arbejder man på at centralisere og ensrette erhvervsud- dannelserne i EF. Vi onsker selv at styre og tilpasse vore uddan- nelser så de passer til vores forhold Hvis du onsker at din uddan- nelse skal styres fra Gronland må du stemme nej til EF. Du kan trygt stemme NEJ — din uddannelse er sikret. Al snak om at ud- dannelserne bliver ramt er ren skræmmepropaganda. Selvfolge- lig skal vi sikre vore unge deres uddannelse — det er jo dem der skal klare Grønlands fremtid — udenfor EF. ER IKKE BERØRT AF DIT NEJ TIL EF. Hvorfor er der budgetteret med EF-tilskud frem til 1984? Folkeafstemningen er vejledende. Det vil sige, at den endelige ud- meldelse af EF først sker efter de forhandlinger, jeg har omtalt. Da disse efter aftale med den danske regering vil løbe frem til 1984, vil vi også være at betragte som medlemmer frem til 1984. Derfor er EF med i vort budget til 1984. Vil skatterne komme til at stige? Nej — skatterne og EF-medlems- skabet har intet med hinanden at gøre. De meget usaglige forsøg der er gjort fra Atassuts side på at føre en skræmmepolitik om- kring skatterne er helt uden hold i virkeligheden. ALLE SKATTE- SPØRGSMÅL I VORT LAND AFGØRES AF LANDSTINGET - OG DER ER INGEN PLA- NER OM SKATTESTIGNIN- GER FORDI VI GÅR UD AF EF. Får vi større arbejdsløshed? Nej — alle tal viser, at arbejdsløs- heden stiger hurtigere indenfor EF end udenfor. UDENFOR EF KAN VI SELV SØRGE FOR AT VORE LANDSMÆND KOM- MER I ARBEJDE FØRST. Og vi vil blive fri for EFs mange forsøg på at regulere arbejdsmarkedet og lave ens retningslinier for alle arbejdsforhold. Bliver vi ramt af EF-told? Både Færøerne, Island og Norge har toldlettelser på deres fiske- eksport til EF. Det kan vi selvføl- gelig også få. Og EF lægger ikke told på malme. Når EF-tilhænger- ne truer med fuld EF-told er det måske det tydeligste eksempel på, hvor usaglig deres skrækkam- pagne er. Hvordan får vi en OLT-aftale? Stort set alle andre hjemmestyre- lande under EF-lande er med i den såkaldte OLT-aftale. Det er en af- tale som EF har oprettet netop for at have en ordning, med hjem- mestyrelandene under England, Holland og Frankrig. Så hvorfor skulle Danmark og dets Hjemme- styreland behandles dårligere? Der er da heller ingen EF-lan- de, som har modsat sig, at vi kan få en sådan aftale. Og det er sør- geligt at se E AS-avisen forsøge at bilde læserne ind, at det skulle være umuligt og at nogle EF-lan- de skulle have sagt det. Jeg kan oplyse, at jeg har haft en samtale med bl.a. den hollandske kommis- sær Andriessen — som, da han havde fundet ud af, at det vi øn- skede i stedet for fuldt medlems- skab var en ordning som De hol- landske Antiller, straks stillede sig villig til at forhandle. Naturligvis kræver det en ræk- ke forhandlinger. MEN INGEN HAR SAGT, AT GRØNLAND IKKE KAN KOMME MED I OLT. Tvært imod vil EF gerne have med os at gøre — vi har jo mange ting, som EF har brug for at handle sig til. ALENE VORE FISK SKAL NOK SIKRE OS EN RIMELIG AFTALE MED EF. Er det for tidligt at melde Grønland ud? NEJ — allerede idag har EF-pen- gene gravet sig så dybt ind i vort land, at nogle af vore landsmænd er klar til at sluge EF med hud og hår og acceptere EFs stigende magt over vort hav, vore fisk og vore andre ressourcer. EF har som officielt mål at arbejde hen mod en union. Det gør EF skridt for skridt. Ved små eller større lovindgreb, som hver for sig bi- nder medlemmerne mere og mere sammen og overfører mere og me- re magt til Bruxelles. For hver dag der går bliver det vanskelige- re og vanskeligere for vort land at frigøre sig fra EF. Og for hver dag bliver det sværere og sværere for Hjemmestyret at pejle sig gennem de uendelige mængder af forordninger, direktiver og be- stemmelser der strømmer fra EF. Alene det faktum, at selv om vi sagde nej i 1972, så skal vi nu nødvendigvis bruge to år til bare at vikle os ud af EFs garn, viser hvorfor vi må ud nu! Jo længere vi er med jo mere af- hængige bliver vi — og jo før vi kommer ud, jo før kan vi komme igang med den grønlandske poli- tik som var Hjemmestyrets egentlige mål. Det kan vi laktisk ikke idag. Alene besværet med at holde orden i alle EF-papirerne og styr på alle EF-reglerne sluger alt for megen værdifuld tid. Tid der skulle være brugt til at løse det grønlandske folks problemer — på det grønlandske folks præmis- ser. Det er det vi vil fremover i Landsstyret. Og derfor ønsker vi at Grønland kommer ud før det bliver for sent. Atuagagdliutit 21
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.