Atuagagdliutit - 03.02.1982, Síða 24

ANISA
Sådan kan vi klare
økonomien uden EF
Som du kan se, udgør de EF-til-
skud, som går til vores egen
Landskasse, mindre end 6 % af
vores samlede budget. De øvrige
EF-penge går til den danske stats
projekter. Det som vi selv skal
dække når vi kommer ud af EF, er
de penge vi får i Landskassen. En
realistisk måde at gøre dette Pa
er:
Debatten om EF har desværre i
høj grad udviklet sig til at blive
en debat om penge. Fra ANISA
har det gang på gang været slået
fast, at de værdier, der står på
spil for vort land er langt større
end det kan måles i penge. Men
EF-tilhængerne har forsøgt at
bruge pengespørgsmålet som et
skræmmemiddel — et middel til
at søge at skabe tvivl om vores
egen evne til at klare vore egne
anliggender.
Vi skal her bringe de oplysnin-
ger, som viser, hvordan vi kan
klare landets økonomi uden EF.
Det kan lade sig gøre. Det har vi
slået fast gang på gang, og Atas-
suts forsøg på at bringe tvivl i
dette spørgsmål må nu stoppes.
Først vil vi vise budgettet for
1982. Det gør vi for at du sort på
hvidt kan se, hvor mange penge
Landskassen faktisk får fra EF:
Grønlands indtægter i 1982:
Indtægter til Landskassen i alt:....................941,6 mili. kr.
Fordelt således:
Indkomstskat:.........................................94,4 miil. kr.
anden skat............................................45,4 miil. kr.
afgifter.............................................189,4 mili. kr.
bloktilskud........................................ 533,4 miil. kr.
andre indtægter.......................................11,4 miil. kr.
renter................................................12,0 mili. kr.
tilskud fra EF........................................56,0 mili. kr.
»Kularingitdluinarpara tyskit aulisariutautigdlit kalåtdlinik isu-
maKatigCngniuteharumåsassut aulisarsinaunerme akuerssissutit
pivdlugit. atautsimume issigalugo aulisarneK pivdlugo apemutit
Kalåtdlit-nunåta nakussutiginersarai« — taima ersserhigtigissu-
mik oKauseKarpoK tyskit kitdiit EF-ime politikeriat Erik Blu-
menfeld, Tysklandime partip CDU-p siulerssuissunerinut ilau-
ssortaussoa, tåssame oKauseKarnermine aulisarsinaunerme
akuerssissutit akuerssåramigit. aulisarsinaunermut akuerssissu-
tit aningaussarsiutigisinauvavut — sorunalume aulisagkat uva-
gut pissarisindungisavut kisisa niorKutigisavavut. uvagume
nangminérdluta aulisarniutigut aningaussat amerdlanerussut
isertitugssauvavut. kisiånile ukiune aggersune Kavsikåtangne
sule Tunume aulisagkanik sivneaartortartugssauvugut — tåuku-
putdlo tåssa tyskit aulisarsinaunermik akuerssissutit atordlugit
pisiariumassåt.
»Jeg er sikker på, at de vesttyske redere er interesseret i at for-
handle fiskerilicenser med gronlænderne. I det hele taget er fiske-
riet jo Grønlands stærke kort« — så klart siger den vesttyske EF-
politiker Erik Blumenfeld, som er medlem at det tyske parti
CDUs hovedbestyrelse, ja til licenser. Vi kan tjene penge på licen-
ser — og selvfølgelig skal vi kun sælge licenser på de fisk vi ikke
selv kan fange. Vi tjener jo meget mere ved selv at fange fiskene.
Men i flere år fremover vil der stadigvæk være overskud af grøn-
landske fisk ved Østkysten — det er dem tyskerne gerne vil kobe
licens til
Budgetteret bortfald af EF-beløb til Landskassen 1984: 30,0 miil. kr.
Kompensation i 1984
Overskud på finansloven..............................3,4 mili. kr-
Driftsreserver: 41,5 heraf ledige:...................15,0 mili. kr-
Indtægter via Fiskerilicenser (mindstebeløb).........15,0 miil. kr-
Overskud ialt:.......................................33,4 mili. kr-
Budgetteret bortfald af EF-beløb til Landskassen 1985: 61,6 mili. kr.
Kompensation i 1985
Overskud på finansloven..............................27,4 mili. kr-
Driftsreserver: 41,5 heraf ledige....................15,0 mili. kr-
Indtægter via fiskerilicenser (mindstebeløb).........15,0 mili. kr-
Overskud ialt:.......................................57,4 mili. kr-
kommer at vi fremover kan vente
stigende indkomster fra MarniO"
rilik i årene fremover. De tal det
her er vist, er derfor de lavest niU'
lige. Og selv når vi regner med
dem kan vi klare os uden EF.
Så een ting kan du være sikker
på når du stemmer NEJ til EF d-
23. februar: Dit land bliver ikke
fattigere. Men du bliver rigere "
og det gør du fordi en lang række
varer bliver billigere ved udmel'
delsen af EF.
Din løn bliver mere
værd udenfor EF
Som du vil se, vil der i 1984
blive et overskud til landskassen
og i 1985 et lille underskud. Men
da disse tal udligner hinanden vil
det gå lige op.
Vi skal også her slå fast, at det-
te er baseret på de tal, som vi har
nu. Der vil ved udmeldelsen være
nogle af disse tal, som er for lavt
sat. F.eks. vil indtægterne ved
skat stige —- ikke på grund af
skatteforhøjelser — men alene af
den grund, at et øget fiskeri vil
give øgede indtægter. Til dette
Da Anisa først afslørede, hvor
meget priserne ville falde, når
Grønland kom ud af EF, lød der
et ramaskrig fra Atassut. Det for-
stummede, da svarene fra Skatte-
og afgiftsministeren og land-
brugsministeren til Preben Lange
bekræftede vores oplysninger.
Ministeren for skatter og afgif-
ter oplyste overfor Preben Lange,
at Grønland i 1981 kunne have
sparet 4,4 millioner kroner alene
ved at slippe for EF-tolden på va-
rer fra ikke-EF-lande.
Landbrugsministeren svarede,
at Grønland i 1981 kunne have
sparet ca. 40 millioner kroner, på
landbrugsvarer ved at stå udenfor
EF. Det alene svarer til, at hver
Wrangler cowboy bukser (248,-) . .
Skistøvler (248,-).............
Fiskestøvler (298,-)...........
Gummistøvler (108,-)...........
Kodak pocket kamera (512,80) . . .
Synes du egentlig at det er ri-
meligt, at vi i Grønland, som har
en af de laveste indkomster pr.
indbygger i hele EF, skal være
med til at understøtte de rige EF-
lande gennem told og afgifter på
eneste husstand i Grønland kun-
ne have sparet 3.380 kr. hvis det
ikke skulle have været betalt EFS
overpriser på de daglige indkøb.
Det er dine penge
Det er dine penge, som EF hentet
hjem hver dag. Igennem skattet
og afgifter betaler du til EF og får
derigennem gjort din løn mindre
værd. Ved en udmeldelse af EF
vil du kunne købe flere varer i°r
dine penge. Det betyder, at die
løn bliver mere værd. Vi har alle"
rede gennem annoncer vist noglf
af de besparelser, som du vil fa
glæde af i hverdagen udenfor EF-
Vi giver her yderligere nogle eks-
empler:
.............Du sparer 29 kr-
.............Du sparer 41 kr-
.............Du sparer 50 kr-
.............Du sparer 18 kr-
.............Du sparer 51 kr-
de daglige varer vi har så hårdt
brug for? Hvis ikke så stem NEJ
d. 23. februar. Samfundet vil ikke
blive fattigere — men du vil blive
rigere.
24
Atuagagdliutit