Atuagagdliutit - 03.03.1982, Side 19

^ars Emil Johansen:
Ninn H-ip oqaaseqaataa
Politikimut tunngavoq
r aalakkersuisunut ilaasortaq
j ars Emil Johansen, kalaallit EF-
^ t aniniaqatigiiffianni ANISA-
f s*ulittaasuusoq, konservativit
E T^ingimi ilaasortaatitaata
j)rik Ninn Hansenip Kalaallit Nu-
lu 31 ®Eimiit aninnginnerani qal-
ranaat taasitinneqartariaqanne-
nmk isumaliutersuutaanut ima
0(larpoq:
jj-.r- Namminersornerulernissaq
s u&u ataatsimiititaliami ilaa-
rtaaqatigiikkallaratta Kalaallit
o naata EFimi ilaasortaanera
4aioqaj.jgiisSUtigisarsiniavar-
Se 'i ^Pe<Mut taanna Ninn-Han-
g1/.11 ataatsimiititaliami isuma-
^ yShnngissutigisarsimasatta
nitlartar'nngilaat- Allarpassuar-
aaq oqaluuserisaqartarsima-
- ^ut- Amerlaqisutigullu isuma-
'latii
Swttarsimalluta.
^issaatigisimavara nammmer-
er nerulerneq pillugu inatsimmi
j^Seqqissumik allassimassasoq,
aallit Nunaata EFimi ilaasor-
^ars Emil Johansen:
taanera kalaallit naalakkersuisui-
sa aalajangiiffigisinnaasarissa-
gaat. Tamannali angusinnaasi-
manngilarput. Tamanna inatsisi-
lerinermik pissuteqanngilaq.
Apeqqutaaginnarsimavoq politi-
kikkut taamaaliornissamut piu-
massuseqartoqarnersoq. Nammi-
nersornerulernissarlu pillugu
ataatsimiititaliami qallunaat
amerlanerussuteqarfigisaanni ta-
manna angussallugu ajornarsi-
mavoq.
Ninn-Hansenip taamatut oqar-
simanera imatorsuaq tigusaria-
qarsorinngilara. Ninn-Hansenimi
politikeriuvoq ittanneq, nalunngi-
laalu qaqugukkut qanoq-iliussa-
nerluni. Taasinissaq ullunik mar-
lunnik sioqqullugu BTmut oqaa-
seqarsimanera nalaatsornerin-
naanngilaq. Politikiliorsimasoru-
na. Uangalu isumaga naapertor-
lugu Ninn-Hansen taamatorpiaq
isumaqanngilaq, taasinerup iner-
nera pigilerutsigu tamanna nalu-
Ninn’s udtalelser
et stykke politik
, f'dsstyremedlem Lars Emil Jo-
n®en, der er formand for den
handske EF-modstanderbe-
^gelse ANISA, siger i en kom-
tauk.
tar til det konservative folke-
Ssmedlem Erik Ninn-Hansens
ain Se °m en dansk folkeafstem-
af lfj/ør Grønland kan træde ud
har ofte drøftet spørgsmå-
(ja °.m Grønlands forhold til EF,
koir,1 S.a<^ sammen i Hjemmestyre-
der *Vissionea- havde ønsket,
stv S, hø have stået i Hjemme-
latir|0Ven, a*' Je*' grønlandske
hes] Ss*"^re skulle kunne træffe en
ne ULaing om Grønlands relatio-
*kk Eet nåede vi imidlertid
g6(-6 "em til- Det havde ikke no-
Spø«*d jura at gøre. Det var et
Po]v’Srnål om’ hvorvidt der var
ke j *.sk vdje. Det var der altså ik-
tgj r®n temmelig dansk-domine-
j Gjemmestyrekommission.
ta tager det dog ikke så
detf^’ Ninr>-Hansen udtaler
r6tl e‘ NinnHansen er jo en erfa-
hail Politiker, der ved, hvornår
Per h a' trykke på hvilke knap-
ka ' Gg det er jo ikke tilfældigt, at
<ja S udtalelser til bl.a. BT kom to
er ør folkeafstemningen. Det
Je stykke politik han har lavet.
l{a ,11ener heller ikke at Ninn-
st6rnSe.n virkelig mener det, når af-
ger rungsresultatet først forelig-
J
eg tror, at der i det danske
Folketing — også indenfor Det
konservative Folkeparti er ud-
bredt forståelse for, at man ikke
kan gennemtrumfe et tilhørsfor-
hold, som det grønlandske folk ik-
ke ønsker. Det fører ikke til et
godt samarbejde og et godt rigs-
fællesskab.
Man udvikler ikke et rigsfælles-
skab ved at den ene part dikterer
imod den andens vilje«, siger Lars
Emil Johansen. Han erindrede
samtidig om, at ganske kort tid
efter han i sin tid kom i Folketin-
get, oplevede han, at Frem-
skridtspartiet ganske uartikule-
ret angreb Grønland på det vold-
somste.
»Ved den lejlighed var Det kon-
servative Folkeparti oppe på
mærkerne blandt de mange andre
partier, der tog Grønland i for-
svar. Jeg tror det var Ib Stetter,
der ved den lejlighed på Folketin-
gets talerstol udtalte, at de pen-
ge, som Danmark investerer i
Grønland, er de bedste erhvervs-
investeringer, Danmark nogen
sinde har foretaget«.
»Så jeg tror ikke, at der er sket
en så radikal ændring i Det kon-
servative Folkepartis holdning til
Grønland, at Ninn-Hansens udta-
lelser skal tages alvorligt. Det er
klart, at jeg har den bedste for-
ståelse for, at Ninn-Hansen har
ønsket at påvirke afstemningsre-
sultatet«.
narumaanngilaq.
Isumaqarpunga qallunaat fol-
ketingianni — aammalumi det
konservative Folkepartiimi paasi-
simaqqissaarneqartoq, kalaallit
ilaasortaaffissamut sumulluun-
niit kissaatiginngisaannut pin-
ngitsaalineqarsinnaannginnerat.
Tamanna suleqatigiilluarsinnaa-
nermik kinguneqarsinnaanngilaq,
naalagaaffeqatigilluuarsinnaa-
nermik kinguneqarsinnaanngilaq,
tamakkulu uagut peqataaffigiu-
mavavut, neriuppungalu taman-
na konservativit atajuartikku-
mallugu ineriartortikkumagaat.
— Naalagaaffeqatigiinneq ine-
riartortinneqarsinnaanngilaq
aapparisaq piumasarinngisaanik
pinngitsaalisaraanni, Lars Emil
Johansen oqarpoq. Ilanngullugu
eqqaavaa folketingimut isersi-
matsiarnermini Fremskridtspar-
tiip Kalaallit Nunaat tunngavis-
saqanngilluinnartumik sakkor-
tuumik saassussimagaa.
— Taamaalimmat Det konser-
vative Parti, partiit allat peqati-
galugit, Kalaallit Nunaannik iller-
suivoq. Ib Stetteriunnguatsiar-
toq oqartoq oqarpoq, aningaasat
Danmarkip Kalaallit Nunaanni
aningaasaliissutigisartagai tas-
saasut Danmarkip qangaluunniit
aningaasaliissutigisimasaasa pit-
saanersaat.
Taamaattumik isumaqanngila-
nga Det konservative Folkepar-
tiip Kalaallit Nunaannut isumaa
ima allangorsimatigissasoq allaat
Ninn-Hansenip oqaaseqaataa isu-
makuluutigisariaqalerluni. Ninn-
Hansenilli taasinerup inernissaa-
nik sunneerusussimagaluarnera
paasisinnaalluarpara. Sumilluun-
niimmi pisoqalersillugu kissaati-
gisaq tunngavigalugu oqaaseqaa-
teqartarneq pohtikerit akornanni
takornartaanngilaq, Lars Emil
Johansen nangilluni oqarpoq.
nasittoq
akitsugkat måna
akilerneKarérput
nålagauvfingnut tungassumik
professore Århusip universitetia-
ne atorfilik Poul Meyer, onarpoK
inungnik taisisitsinerup inernera-
ta erssersikå kalåtdht inoKatigit
mana inersimalersutut misigisi-
massut nunanut avdlanut tunga-
ssumik pohtikikut aulajangigag-
ssat angnertut isumagisinångor-
simavdlugit.
— taimaingmat apernutauler-
poK pivfigssan nagdliusimångi-
nersoK nålagauvfeKatigingner-
mut tungassut måne Danmarki-
me OKatdlisigillsavdlutigik, Poul
Meyer OKarpoK.
— månamut danskit isumasior-
neKarsimångitdlat, professor
Poul Meyer agdlagpoK Jyllands-
postenime nangigpordlo:
OKalugtuarissaunermut tunga-
titdlugo Kalåtdlit-nunånut akit-
sugkat akilerneKarérput kukulug-
tuteKarsimanermigdlo misigisi-
maneK péruterérpoK. taimaing-
mat Danmarkip sukut sonutigi-
savå nålagauvfeKatigingnerup
atåinarnigsså?
— tamåna soKutiginenångilaK,
professor Poul Meyer akivoK.
Danmark har nu
betalt sin gæld
Professor i statskundskab på År-
hus universitet Poul Meyer siger,
at resultatet af folkeafstemnin-
gen viser, at det grønlandske
samfund nu føler sig modent til at
træffe vidtgående udenrigspoliti-
ske afgørelser.
— Spørgsmålet er derfor, om ti-
den ikke er inde til at vi i Dan-
mark tager vores holdning til
rigsfællesskabet op til drøftelse,
siger Poul Meyer.
Hidtil har ingen spurgt om
danskernes mening, skriver pro-
fessor Poul Meyer i Jyllandspo-
sten og fortsætter:
Den historiske gæld til Grøn-
land er betalt, og den moralske
skyld er sonet. Hvilke interesser
har Danmark så i at opretholde
rigsfællesskabet?
— Ingen, svarer professor
Poul Meyer.
Indkøb i Danmark
Skal De på indkøb i Danmark vil vi gerne indbyde Dem til
at besøge vor salgsudstilling. De vil der kunne se et stort
udvalg i gaveartikler, lædervarer, legetøj, papirvarer, sou-
venirvarer, rygeartikler, julepynt, fyrværkeri m.m. (kun en
gros salg).
fabrikation . import . export Telefon 08 12 32 44
Atuagagdliutit
19