Atuagagdliutit - 24.03.1982, Blaðsíða 7

Dygtiggørelse er
ttu det vigtigste
^Tu må vi se på, hvordan vi bedre kan udnytte de
Ressourcer, vi henter op fra havet, mener Jens
Olsvig, der gennem mange år har iagttaget
fiskeriets udvikling
f Det er meget, de grønlandske
•iskere nutildags formår at levere
ll* produktionsanlæggene. Det
Ser ud som om, at toppen er lige
Ved at være nået, eftersom der for
eksempel er gjort forsøg på at be-
É^nse nye fartøjer til torskefi-
skeri. Nu er det et spørgsmål om,
Jordan vi i videst muligt omfang
udnytte værdien af de mange
tlsk, der bliver hentet op fra ha-
vet.
Ordene kommer fra fiskerikon-
•'ollør Jens Olsvig, Nuuk. Jens
-ksvig har gennem mange år iagt-
taget fiskeriets og fiskeindustri-
'“,ls udvikling i Grønland på nær-
meste hold — først som fisker og
Oftere som fiskeribetjent, lige-
s°rn han i to perioder har været
jmsat henholdsvis i to store fiske-
a brikker som formand og fab-
Mtsleder.
Men hvad skal vi satse på, hvis
samfundet skal drage større nyt-
e af fiskeri og fiskeindustri?
dygtiggørelse
'"Nar vi kommer til dét spørgs-
mål, så kan vi komme i tanke om
ntal af eksempler fra det dagli-
liv i produktionsvirksomheder-
6. siger Jens Olsvig.
Olsvig.
— Hvad angår dygtiggørelse af
folk på arbejde i fiskeindustrien,
mener jeg, at vi hele tiden har væ-
ret på et helt forkert spor. Vi har
uendeligt mange gange hørt snak
om nødvendigheden af dygtiggø-
relse af arbejderne, ingen nyhed i
det. Men vi har foretaget os for
lidt. Vort hjemmestyre skal snart
overtage KGH's produktionssek-
tor, og jeg mener bestemt, at dyg-
tiggørelse af arbejdskraften er en
forudsætning for, at vi kan have
fuld glæde af overtagelsen.
Målet må være bedst mulig for-
ædling af de landede råvarer. For
eksempel er udnyttelsesgraden i
produktion af torskefilet kun på
42 procent, resten af torskens
krop bliver smidt væk. Dertil
kommer, at værdien af fisken kan
blive formindsket, når fisken ikke
har været opbevaret godt nok før
indhandlingen, og når filet-arbej-
deren har manglet træning.
Det er nogle af de mange aspek-
ter, man må skele til, når talen
drejer sig om underskudsfri eks-
port.
Kvalitet er nøgleordet
AG: — Hvor skal vi så begynde?
Jens Olsvig: — Vi må gøre de
respektive myndigheder opmærk-
som på denne problemstilling.
Fra starten af burde vi have spe-
cielt satset på dygtiggørelse til
folk, der arbejder indenfor den
moderne fiskeindustri — vi har
svigtet denne side af sagen, det
kan vi ikke skjule. Bortset fra
nogle kurser er der ikke foretaget
noget specielt. Dette har jeg mær-
ket i forbindelse med mit daglige
arbejde. Der er overflod af uddan-
nelsesmuligheder for kontorister,
kokke m.m. — men uddannelse til
bearbejdning af fisk er der ingen
af. En sådan uddannelse burde
være med i erhvervsfaglige
grunduddannelser som en speciel
gren af disse uddannelser.
Når vi ønsker en rentabel og
sikker eksport af vore produkter,
må ordet kvalitet være nøgleor-
det nu og i fremtiden. Og når vi
ønsker en god kvalitet, må vi sat-
se på arbejdernes dygtiggørelse
og søge at gøre arbejdet i fiskein-
dustrien mere attraktivt for den
opvoksende ungdom.
Meningsløst
AG: — Hvad kan man gøre for at
gøre fiskeindustrien mere attrak-
tiv især for ungdommen?
— Det kan man gøre ved større
oplysning, svarer Jens Olsvig. —
Vi kan ikke bare sige til folk: »Gå
ud og arbejd, vi mangler ar-
bejdskraft!« eller »Værs’go, her
er noget at lave!« Det er menings-
løst at slynge sådanne ord ud —
man gør ikke arbejdet mere at-
traktivt ved det.
I skolerne skal der oplysning til
af mere intensiv karakter end i
dag. Jeg forestiller mig, at der
ved sådanne kurser kan undervi-
ses i grundviden om for eksempel
fiskens biologi, behandling af fi-
sken, hygiejne på arbejdspladsen,
om hvordan arbejdsmiljøet skal
være.
Der kan nævnes en lang række
ting, der naturligt indgår i det
daglige arbejde i en fiskeindustri.
Skuffelse tager lysten
— Det skal ikke være sådan, at
man ser ned på arbejderne i fiske-
industrien. Jeg har nemlig mange
gange mærket en sådan holdning.
Selvfølgelig er arbejdsmiljøet i
fiskeri og fiskeindustri i sig selv
ret grov. For eksempel er fiske-
produktionshallen en fugtig ar-
bejdsplads, og den kan let blive
ukomfortabel. Men der er regler
for, hvordan arbejdsmiljøet skal
være, og disse regler er til for at
blive fulgt.
I mit tidligere arbejde i fiskein-
dustrien har jeg bemærket, at der
findes mange unge mennesker,
som virkelig er egnede til at tage
opgaver op. Vi føler bare, at vi ik-
ke har tid nok til at motivere og
dygtiggøre dem, eftersom der
hver dag kommer nye folk ind i
produktionen. Jeg mener derfor,
at man nu må satse hårdt på en el-
ler anden form for forhåndsud-
dannelse udenfor fabrikkens mure
og at samfundet må påtage sig
den pligt.
— Når den unge kommer til ar-
bejde med forhåndsviden og føler
sig tilfreds med det udførte arbej-
de, vil han eller hun sikkert få
større lyst til at gå videre. Skuf-
felse over sig selv tager nemlig ly-
sten helt bort. Det er een af de
mange sider, vi skal være på det
rene med, når vi ønsker en fiskein-
dustri, samfundet får større nytte
af, konkluderer Jens Olsvig.
s.
Af »Frk. Astrid
Goldschmidts legat«
vil i størrelsesordenen 3.000,00-5.000,00 kr. være at uddele
legat-portioner til følgende:
1. Fortrinsvis mindrebemidlet dansk forfatter til studierej-
se eller rekreationsformål.
2. Til institutioner til fattige gamles sommerudflugt.
3. Til institutioner til syge eller ulykkeligt stillede børn og
til fattige børns sommerhold.
Ansøgninger bedes indsendt inden udgangen af marts 1982
til: »Frk. Astrid Goldschmidts legat« c/o advokat Christian
de Jonquiéres, Amaliegade 4, 1256 København K.
Dronning Ingrids Hospital
Rengøringsleder
En stilling som rengøringsleder m/k ved Dronning Ingrids
Hospital genopslås hermed ledig til besættelse snarest.
Rengøringslederen skal lede og fordele arbejdsopgaverne for
38 rengøringsassistenter, hvorfor erfaring i arbejdsledelse
og kendskab til rengøringsmidler og deres anvendelse er øn-
skelig.
Rengøringslederens foresatte er hospitalsinspektøren.
Dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst ved-
rørende arbejdsledere mellem Grønlands Arbejdsleder For-
ening og Ministeriet for Grønland.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til
hospitalsadministrationen, tlf. 2 11 01, lokal 196.
Ansøgning mærket 11/82 med oplysning om tidligere an-
sættelser m.v. indsendes senest 07. 04. 1982 til
Hospitalsinspektøren
Dronning Ingrids Hospital
Box 1001 - 3900 Godthåb
Atuagagdliutit
7