Atuagagdliutit - 24.03.1982, Blaðsíða 23

APPmi tusarniaanemi
peqataaqqissaagut
APP pillugu tusarniaanermi qa-
nittukkut Ottawami pisuni, ka-
laallit peqataasut iluatsitsisima-
galuarpataluunniit taamaattoq
suli suliassaqaqaagut, umiarsua-
piluunersuit ingerlasalernissaat
pinngitsoortissinnaaniassagatsi-
gu, ICC'p præsidentia Hans Pa-
via Rosing oqarpoq.
— Tusarniaanerit immikkoor-
tuisa siulliat APP-p nukissiornik-
kut politikimut tunngasortaanut
tunnganeruvoq. Peqataajuma-
reersimagatta killissaa tikillugu
peqataasariaqarpugut taamalu
aamma tusarniaanerit immik-
koortuisa aappaat peqataaffigisa-
riaqarlugu, taanna pilersaarutip
pinngortitamut tunnganerusor-
taanut tunngavoq, oqarpoq.
ICC-p præsidentia isumaqar-
poq peqatigiiffiit KNAPK aam-
ma AAK peqataasunut ilaasaria-
qartut.
Suliassattaaq FN-ip imaani pi-
ginnaatitaaffiit pillugit ataatsi-
meersuartitsinerani saqqummi-
unneqarsinnaneranut periarfissa-
qarpoq, taamaaliornissarlu inat-
sisartut ukiaanerani ataatsimiin-
neranni siunnersuutigineqarsima-
voq. Inuittaaq piginnaatitaaffii
pillugit kommissioni periarfissaa-
voq, Hans Pavia Rosing isuma-
qarpoq: — APP inuutissarsiorfit-
sinnik navianartorsiortitsivoq.
Tamannalu inuit pisinnaatitaaffi-
attut ilillugu illersorneqartaria-
qarpoq.
U miarsuarnik
unitsitsisinnaaneq
APP-muttaaq akerliussutsimik
pilersitsisinnaaneq pingaartuu-
voq, canadamiut naalakkersuisui
tatisinnaajumallugit. Tamatuma-
ni Greenpeace suleqatigisinnaas-
sagunarparput. ICC neriuppoq
pinngortitamik illersuiniaqatigiif-
fiit ukiumoortumik ataatsimiin-
neranni Washingtonimi pisussa-
mi peqataasinnaassalluni.
— Canadamiinnitsinni paasisi-
mavarput tasamanimiut APP ili-
simasaqarfiginngilluinnaraat.
Amerlanersaasaluunniit tusarsi-
manngisaannarpaat, Hans Pavia
Rosing oqarpoq.
AG: — Umiarsuarsuimmi suli-
niutit akimorluinnarlugit anga-
laartalissagaluarpata?
— Nalunarluinnarpoq qanoq pi-
soqarumaarnersoq, immaqa inuit
inuunertik navianartorsiortinne-
qalersutut misigiumaarpaat. Im-
maqa akerliussutsimik takutit-
siumaarput, immaqa umiarsuit
ingerlatsaaliortarumaarpaat,
naami nalulluinnarpara.
— Maani naammagittaannar-
tarsimaqaagut. Piniartulli inuu-
tissarsiumminnik piiaaffigineqar-
tutut misigilerunik kamaleru-
maartut, isumaqarpunga. 1975-
imi »Sigyn«-imik unitsitsinerat
assersuutissaalluarpoq.
solsi
Også grønlandsk
deltagelse i 2. del
af APP-høringerne
— Vi bør køre linen helt ud, mener ICC's præsident
Selv om de grønlandske vidner
klarede sig fint ved høringerne
om APP i Ottawa for nylig, ligger
der et stort arbejde forude, hvis
supertankerne skal standses, si-
ger ICC’s præsident Hans-Pavia
Rosing.
— Høringernes første del hand-
ler om den energipolitiske side af
APP. Nu, da vi har valgt at være
oied, bør vi køre linen helt ud og
også deltage i høringernes anden
del, der handler om de miljømæs-
sige aspekter af projektet, siger
han.
ICC-præsidenten forestiller sig,
at organisationer som KNAPK
°g AAK kan være blandt delta-
gerne.
Desuden er det en mulighed at
tage sagen op i FN i forbindelse
oied havretskonferencen, som
foreslået på landstingssamlingen
J efteråret. Menneskerettigheds-
kommissionen er en anden mulig-
hed, mener Hans-Pavia Rosing: —
APP udgør en trussel mod vort
efhvervsgrundlag. Og et sådant
Olå det være en menneskerettig-
hed at bevare.
"Vrøvl«, at
DONG viste
interesse for
APP’s naturgas
£ 0rmanden for Dansk Olie og Na-
fOrgas, ambassadør Jens Chri-
stensen, afviser overfor Grøn-
ands Radioavis, at DONG skulle
Oave vist interesse for at købe gas
Ra APP.
Han betegner det som »noget
Vrøvl«, at der har været ytret no-
Spærre for skibene
Endelig er det vigtigt at få skabt
en opinion imod APP for at presse
den canadiske regering, mener
han. Her kan Greenpeace måske
blive en forbundsfælle. ICC håber
at kunne deltage i miljøorganisa-
tionens årsmøde i Washington.
— Under besøget i Canada blev
det helt klart, at folk derovre in-
tet ved om APP. De fleste har al-
drig hørt om det, siger Hans-Pa-
via Rosing.
AG: Og hvad så hvis supertan-
kerne trods alle de initiativer alli-
gevel kommer til at sejle?
— Det er svært at sige, hvad
der vil ske, når folk føler sig truet
på livet. Måske vil de demonstre-
re, måske vil de spærre for skibe-
ne, hvad ved jeg.
— Vi har affundet os med utro-
lig meget heroppe. Hvis fangerne
føler, at erhvervsgrundlaget bli-
ver revet væk under dem, så bliv-
er de virkelig vrede, tror jeg. Kon-
frontationen med isbryderen »Si-
gyn« i 1975 er et godt eksempel.
solsi
gen form for interesse under det
møde, som DONG havde med
APP i december 1979 på Langeli-
niepavillionen i København.
— Vi har spist frokost med
dem. Har canadierne fortolket det
som interesse, er der tale om en
misforståelse, siger Jens Chri-
stensen.
Ambassadøren, der så vidt AG
erfarer ikke selv deltog i froko-
sten, kommer i sin kommentar ik-
ke ind på det andet møde, som
blev holdt med APP knap et år se-
nere.
solsi
Kalaallit aallartitaat Canadami illoqarfiit pingaarnersaanni Ottawami
parlamentip illorsuata silataani. Saamerlermiit tassaapput oqalutsi
Pujo (Carl-Christian Olsen), Ole Heinrich Tusarliivimmeersoq, fuld-
mægtig Mads Christensen Inuutissarsiornermut Pisortaqarfimmit,
inatsisartunut ilaasortaq Pavia Nielsen, ICCip præsidentia Hans-Pa-
via Rosing, inatsisartunut ilaasortaq Bendt Frederiksen aammalu
borgmesterip tullia Uusaqqak Oujaakitsoq. Assileqarnerata nalaani
Finn Lynge aallareersimavoq.
Den grønlandske delegation foran parlamentsbygningen i den canadi-
ske hovedstad Ottawa. Fra venstre ses tolk Pujo (Carl-Christian Olsen),
Ole Heinrich fra Tusarliivik, fuldmægtig Mads Christensen fra Er-
hvervsdirektoratet, landstingsmedlem Pavia Nielsen, ICC-præsident
Hans-Pavia Rosing, landstingsmedlem Bendt Frederiksen og viceborg-
mester i Qaanaaq Uusaqqaq Oujaakitsoq. Finn Lynge var rejst, da bil-
ledet blev taget.
ICC's præsident Hans-Pavia Rosing.
Atuagagdliutit
23