Atuagagdliutit - 14.07.1982, Blaðsíða 18

Islandimit tikeråt
aulisagkanik niomutigssiornermik suliagdlit sap.
ak. kingugdleK Nungmut tikerårput
suleKatigingnigssamut periarfigssanik
påsiniaivdlutik
såmigdliuvdlune erssipoK Islandimit tikeråt ilåt sårugdlingnik paner
tunik naKitsissutinik fabrikime direktøre Brynjor Haraldsson.
Til venstre ses en af gæsterne fra Island Brynjor Haraldsson, direktet
for maskinfabrikken Klettur, som producerer presse for stokfisk.
nangminerssornerulernigssaK
pivdlugo 1979-ime taisineKatsiåi-
nariartoK islandimiut ambassa-
døriat Pétur Thorsteinsson
Nungmut tikerårpoK kalåtdlinik
ok alonatigingnigkiar tord lune,
nunavta Islandivdlo akornåne su-
leKatigingnigssåkut periarfig-
ssausinaussunik. nangminerssor-
nerulerneK pilesimatsiariartOK
ambassadøre tikeråndgpoK nå-
lagkersuissortåvutdlo onaloKati-
galugit.
sapåtip akunerane kingugdler-
me sanilivtinik tikerårtOKamig-
poK. aulisagkanik niorKUtigssior-
nerme maskinanik niomutigssior-
nerme suliagdlit angutit arfinig-
dlit nangmingnérdlutik tingmi-
ssartumingnik tikiput uvdlup åi-
på avigdlugo Nungmisavdlutik.
sujunertaråtdlo maskinanik Is-
landime sananenartartunik nior-
KuteKarsinaunermik påsiniaineK.
Et par uger efter hjemmestyreaf-
stemningen i 1979 kom den island-
ske ambassadør Pétur Thorste-
insson til Nuuk for at tale med
grønlændere om mulighederne for
samarbejde mellem Grønland og
Island. Ambassadøren kom igen,
da hjemmestyret var en realitet
og havde en række samtaler med
landsstyret.
Sidste uge fik Nuuk atter be-
søg af vore naboer i øst. Seks
brancefolk indenfor maskinpar-
ken i fiskeindustrien kom på eget
initiativ og i eget fly på halvan-
den dags besøg for at sondere ter-
rænet. Det gjaldt et eventuelt
eksportfremstød for maskiner,
som Island producerer.
Sparer arbejdskraft
Under et hyggeligt samvær, hvor
islændingene serverede tørret
fisk og mattak, vistes der for er-
hvervslandstyreformanden, er-
hvervsdrivende og folk fra GFI
en ny form for transport af fiske-
kasser. Filmen var optaget på vi-
deobånd og viser, hvordan man
transporterer fiskekasser direkte
til maskiner. En gaffeltruck løfter
en stabel kasser og slipper to ne-
derste ad gangen, der tømmes i
maskinerne.
Før det sker vendes kasserne
pissantdlisaut
nuånersumik katerisimaornerme
islandimiut nerisitsiput sårug-
dlingnik panertunik måtangnig-
dlo. Kaemuvaitdlo inutigssarsior-
nikut nålagkersuissorput, niuver-
tut, sulivfigssuarmilo atorfigdlit.
filme takutineKartarnerånik niu-
neKarnermingnit ingerdlåinartu-
mik maskinanut niomutigssiuti-
nut. karsit Kaleriåt kivineKartar-
put Kamutinik usingiautinik. tau-
va maskinat tikitdlugitdlo karsit
atdlit mardlukutardlugit iperar-
nertarput, imaerneKardlutigdlo
maskinanut.
imaerneKartinatik karsit pusi-
nenartarput imertåtdlo kugtine-
Kartardlune inungnit agtorneKå-
ngikaluardlutik. tamatumunåkut
inuit sulissugssarpagssugaluit pi-
ngitsorneK artarput.
islandimiut sårugdlingnik pa-
og alt vandet fosser ud. Det spa-
rer en masse dyr arbejdskraft.
Island er producent af stokfisk,
som eksporteres til de afrikanske
lande og især til Nigeria. For at
mindske på volumen på disse va-
rer har man i Island opfundet en
pressemaskine, som man har sat i
produktion. Den er noget dyr.
Den koster 75.000 danske kroner.
Men til gengæld holder de island-
ske maskiner. I dag eksporteres
de islandske maskiner navnlig til
Canada.
Et uddannelsessted
De islandske forretningsfolk reg-
ner ikke med at få noget ud af be-
søget. Men på længere sigt kan
der måske komme samarbejde i
gang mellem naboøerne. Island er
langt foran Grønland, hvad fiske-
ri, fåreavl og turisme angår.
På uddannelsesområdet i Grøn-
land spiller Island allerede en vig-
tig rolle. Mange unge fåreholdere
har haft deres uddannelse hos de
islandske bønder og adskillige
grønlændere har studeret på Is-
lands Universitet bl.a. landssty-
remand Moses Olsen og borgme-
ster Henrik Lund i Qaqortoq.
Islandske fiskere har tidligere
fisket ved Grønland. Island har i
dag ingen aftale med Grønland,
men man håber på en direkte afta-
le med Grønland i de kommende
år. Julut
nertunik angnertumik niorKUsior-
put, tamåkulo Afrikame nunanut,
pingårtumik Nigeriamut niornu-
tigissarpait. panertut tamåko ini-
kitdlisarniardlugit Islandime ma-
skina naKitdlugit Kumartitsissut
navssårinenarsimavoK, niomusi-
arineKalersimavdlunilo. taimåi-
toK 75.000 kruneKarpor&K Ka-
jangnaitsuliauvdlunile. uvdlumi-
kut aulisagkanik niomutigssior-
nerme maskinat Islandimit Cana-
damut niontutigineKartarput.
iUniartarfik
islandimiut tikeråt ilimagingilåt
maungnarnertik kingunenaru-
mårtoK. ungasingnerussordle er-
Karsautigalugo i man sanileriu-
ssugut akornavtine sulenatiging-
Canadami inuit ineriartortitsiner-
mut aningaasaateqarfiat, Inuit
Development Corporation uulia-
siortitseqatigiit, canadamiut umi-
arsuarsorlutik uuliamik assartui-
nissamik pilersaarutaanni APP-
mi tunulequtaasut, neqerooru-
taannut naaggaarsimavoq.
N eqeroorfigineqarsimagaluarput
pilersaarutinut assigiinngitsu-
nut, ineriartortitsiviup ingerla-
taanut, aningaasaliiffigineqarnis-
samik, isumaasimagaluarporlu a-
ngerunik APP-ip umiarsuarsuit
sikunik aserorterutit atorlugit
gassimik assartuinissaanni peqa-
taassasut.
nenalersinauvoK. Island nunavti'
nit sujusingneroKaoK, aulisarn6-
rup. savauteKarnerup takornar1'
artitsineruvdlo tungaisigut.
nunavtine iliniartitsinermut Is'
land pingårutenalererpoK. savaa-
tilingorniat ardlanaKissut Island'
ime naussorigsaissune iliniartar'
simåput, kalåtdlitdlo atausiåkå
Islandip universitetiane atuars*
måput, sordlo nålagkersuissuv'ta
ilåt Moses Olsen åma K’aKortuP
borgmesteria Henrik Lund.
sujornatigut islandimiut nU'
navta ernåne auhsartarsimåpu^'
uvdlumikut Island nunavtinik 1
sumaKatigissuteKångilaK aulisa1"
nerup tungåtigut, neriutigineKar
pordle ukiune aggersune isum8'
KatigissuteKarsinaunigssaK.
Julut
Maannali aningaasaateqarfiåP
præsidentia, Tagak Curley, tam8'
nut tusarliunneqartumik neq^
roorummut naaggaarsimavoq1
naaggaarninilu peqquteqarnerat
simallugu APP pillugu isumasin1'
nerit suh inerneqarsimannginna-
rannik.
— Sulimi ilisimaneqanngilaq inu>t
APP pillugu isumaat tusaania1"
neqarumaarnersoq, tamannal8
paasineqanngikkallartillugu ai»'
ngaasaateqarfik aalaj angersima'
voq suleqatiginninnissamut ta’
piiffigineqarnissamullu naagga8'
rumalluni, Inuit Cirkumpolar
Conferencep præsidentia, Hans
Pavia Rosing, ICC-ip allaffeqar‘
fianit Nuummiittumiit tusagass1'
orfinnut nalunaarpoq.
Besøg fra Island
Islandske forretningsfolk besøgte sidste uge Nuuk
for at kigge på mulighederne for samarbejde
APP-mit aningaasat
piumanngilaat
Uuliasioqatigiit APP-mut tunulequtaasut
neqeroorutaat Inuit Development Corporationip
tigujumanngilai
18
Atuagagdliutit