Atuagagdliutit - 14.07.1982, Blaðsíða 22

itsamitsanik navssåt
Tinna Møbjerg åmaErik Kuitse Tasilame juni Kåumat 1982.
Tinna Mø bjerg og Erik Kuitse Tasiilaqjuni 1982.
(åss., foto: Roland Thomsen)
Tasilap ereåne måna tikerårpoK
Tinna Møbjerg, itsarnisarsioK År-
husimingånérsoK. tåuna Kalåt-
dlit-nunåta Katerssugausivianut
atugkiuneKarsimavoK, seminaria-
me iliniartoK Erik Kuitse peKati-
galugo Tasilap entåne itsarnitsa-
nik nalunaerssuisavdlune.
misigssuivfiat angnermik tåssa
Angmagssagdlup kangerdlua, ta-
matumanilo tungavigineKarput
nalunaerssugkat nunap åssingilo
itsarnisarsiup Therkild Mathias-
senip suliarisimassai 1930-kune
Tasilame agssainermine. tamatu-
mane nalåne ilisimaneKångitdlat
SarKaK-kulture ukiunik 4000-inik
pisoKåussusilik åma Dorset-kul-
ture ukiunik 2000-inik pisoKåu-
ssusilik. Therkild Mathiassenip
misigssugai måna nangineKarput
tamatuma kingorna ilisimaneKa-
lersimassut tungavigalugit.
taimåitumik mana taimane su-
liarisimassåta nangineKarnera pi-
ngårtuvoK.
igdlukutoncat Kulit
Tinna Møbjergip Erik Kuitsivdlo
misigssuinere kinguneKarérput.
tåuko sapåtit akunere sisamåi-
nait Kångiutut Tasllamut piput
månamutdlo igdlukutomanik ku-
linik navssårérdlutik. tåukunane
navssårait Karssut, Kalugissat u-
Tasiilaq distrikt har i øjeblikket
besøg af Tinna Møbjerg, arkæo-
log ved Institut for Forhistorisk
Arkæologi i Århus. Hun er udlånt
til Grønlands Landsmuseum og
sammen med seminarieelev Erik
Kuitse, er de sendt til Tasiilaq for
at foretage registrering af for-
tidsminder.
Arbejdsområdet er hovedsage-
lig Angmagssalikfjorden og
grundlaget for undersøgelserne er
de optegnelser og det kortmateri-
ale, som arkæolog Therkild Ma-
thiassen har lavet under sine ud-
gravninger i 30’erne i Tasiilaq. På
hans tid kendte man ikke til
Palæo-eskimokulturen — Sarqaq-
kulturen (ca. 4000 år gi.) og
Dorset-kulturen (ca. 2000 år gi.)
— og med Therkild Mathiassens
materiale arbejdes der nu videre
på grundlag af den viden der er
gjort siden.
Det er derfor en vigtig videre-
førsel af hans arbejde der nu skal
gøres.
10 gamle bopladser
Undersøgelserne som Tinna Mø-
bjerg og Erik Kuitse foretager,
har da også givet resultat. Der er
alene på de 4 uger siden Tinna og
Erik kom til Tasiilaq, gjort
lue, savit, pututit kiliortutitdlo.
amåtaordle uvkusigssat Kutdlit
asencue. Tinna Møbjerg taimåitu-
nik misigssuerérsimavoK Disko-
bugtime K’eKertarssuarmilo o-
Karpordlo Tunume navssåt åssi-
gigait Kitåne navssåt.
suleKatigigdluartut
nunaKarfigssantigsut Tunume a-
merdlas&rssungingmata nuna-
Karfik atauseK ukiut ingerdlane-
råne ardlaleriaKalune nikeråutu-
nit nunaKarfigineKartarsimavoK.
Tinna Møbjerg Ilulissane encåne
saunernik atortorisimassanik ar-
dlahngnik navssårsimavoK tamå-
kuningale Tunume sujumuisimå-
ngilaK.
Tinnap nuånårutigå Eringmik
suleKateKardluarnine iluaKutige-
Kissane. tåuname tasilarmiuvoK
tamatumalo ereå nalornisigingit-
dluardlugo.
misigssuinerit ingerdlåneKåså-
put augustip autdlancautåta tu-
ngånut mavssåtdlo tuniuneKåså-
put Kalåtdlit-nunåta Katerssu-
gausivianut, tåssane misigssor-
KingneKåsavdlutik agdlauserine-
Kåsavdlutigdlo. imaKalo navssåt
tåuko tungavigalugit Tunume
angnertunerussumik agssaisso-
KarumårpoK. Roland Thomsen
TasilaJi
mindst 10 nye fund af gamle bop-
ladser. Fundene består af pile- og
lansespidser, knive, stikler,
skindskrabere m.m. Desuden en-
kelte skår af fedtstenslamper.
Tinna Møbjerg har tidligere fore-
taget undersøgelser af samme art
i Diskobugten og på Diskoøen og
hun oplyser, at de fund der gøres
på østkysten er de samme som på
vestkysten.
Et godt samarbejde
Dog er der det, at på østkysten er
få steder egnet til boplads, hvor-
for samme plads er benyttet man-
ge gange gennem tiderne. I Ja-
kobshavnområdet fandt hun en
del ben-genstande men dette fin-
des ikke på østkysten.
Tinna glæder sig over det gode
og uvurderlige samarbejde med
Erik — og da han selv er fra Tasii-
laq — kommer hans lokalkend-
skab i højeste grad deres arbejde
til gode. Undersøgelserne varer
til 1. august og fundene går til
Grønlands Landsmuseum til vide-
re undersøgelser og beskrivelser
og måske giver dette materiale
grundlag for større udgravninger
af bopladser på østkysten.
Roland Thomsen
Tasiilaq
Sisimiuni sanaassat
tikisitat sanassavaat
Illoqarfimmi sulisitsisut
namminersortut GTO-
mut kommunemullu
naammagi ttaalliorput.
Sisimiuni sulisitsisut peqatigiif-
fiat GTOmut Sisimiullu kommu-
neannut naammagittaalliuute-
qarsimapput, Nuunnguami sa-
naartukkat immikkoortuisa pi-
ngajuata betonimit qarmaasunil-
lu suliassartai sulisitsivimmut ti-
kisitamut tunniunneqarsimam-
mata.
»Paasineqarsinnaanngilaq, sa-
naartugaasami 6 mio. kr-it mis-
saannik aningaasartaqartumi, a-
kigitinniakkatigut katillugit
12.692 kr-inik assigiinngissute-
qarneq aalajangiisuutinneqarsi-
mammat suliassap sulisitsivim-
mut tikisitamut tunniunneqarnis-
saanut« sulisitsisut peqatigiiffia-
ta GTOmut allagaani ilaatigut
taama allassimasoqarpoq. Inner-
suussutigineqarporlu »Kalaallit
Nunaanni inooqatigiit sulisitsisut
kajumissaartuartarmatigik inuu-
suttut ilinniartitaaneranni peqa-
taaqqullugit«.
Sulisitsisut peqatigiiffiata
GTO kommunilu kajumissaarpai
suliaq isumaliutigeqqeqqullugu.
»Sisimiuni sulisitsisut peqatigiif-
fiata ajuusaarutigingaarlugu paa-
sisimavaa nunaqavissut sulisitsi-
viisa suliassaqartinneqarnissaat
pisortat qanoq soqutiginngitsigi-
gaat, massali taakku ukiorpassu-
arni illoqarfimmi inooqataaner-
mikkut soqutiginninnertik peqa-
taanertillu takutittuartarsimaga-
luaraat«, GTOmut allagaqaat, pe-
qatigiiffiup siuhttaasuanit Poul
Banemannimit atsiorneqartoq,
taama naggaserneqarsimavoq.
Periaasitoqqat
malillugit
Nuunnguami sanaartugassat su-
lisitsivimmut Odense Produktion
A/S-imut tunniunneqarsimapput
»periaatsit ilisimaneqartut nali'
nginnaasullu malillugit« suliariu-
mannittussarsiuussereernikkut,
GTO-mi distriktsingeniøriusoq E-
Enni, Sisimiuni Sulisitsisut Peqa-
tigiiffiannut akissummini oqar-
poq.
»Sulisitsisut Peqatigiiffiata ih"
simanngissimasinnaanngilaa su-
liariumannissutinik tigusatsinnik
qanorluunniit qiniataarisinnaas-
suseqartigigaluarutta, immikkut
illuinnartunik peqqutissaqaraa-
ngatta, aatsaat pisinnaatitaaner-
put taanna atortaripput«, di-
striktsingeniøri nangilluni oqar-
poq. »Suliassamilu uani taamaat-
toqar simanngilaq«.
Naggataatigullu suhsitsisut
peqatigiiffiat kajumissaarpaa
isummani politik tunngavigalugu
saqqummiuteqqullugit qularnaa-
rumaguniuk »peqatigiiffiup ilaa-
sortai sulisitsisunut allanut nali-
gitinneqarlutik unammillersinne-
qartassanngitsut«.
O
AG
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Forhistorisk fund i
Østgrønland
22
Atuagagdliotit