Atuagagdliutit - 27.10.1982, Blaðsíða 8

Nuummi akileraartar-
neq 1987-ip tungaanut
allanngussanngilaq
Aningaasaqarniarneq ingerlalluarpoq — Sanaartugassat
amerlanersaat illuliortiternermut isumaginninnermullu
tunngapput
Nuummi kommunemut akileraar-
tarnermi procenti 1983-imi 18-uin-
nassaaq. Aningaasartuutissanullu
pilersaarusiat eqqortiilugit atornc-
qarsinnaappata, akilcraartarnut
procenti 1987-ip tungaanut qaffat-
lariaqassanngilaq. Tamanna taku-
neqarsinnaavoq aningaasartuutis-
sanut pilersaarusiami, »illoqarfiit
pingaarnersaanni« kommunalbe-
styrelsip aappassaanik oqaluuscra-
lugu sapaatip akunnerani kingul-
lermi akuersissutigisaani.
1983-imi aningaasartuutissat angi-
nerpaaffissaattut pilersarutigineqarsi-
masoq 214 mio. kr-iuvoq, ukiorlu
naappat aningaasivimmiittuutigine-
qassapput 30,7 mio. kr-it.
Skatteprocenten
i Nuuk uændret
frem til 1987
Økonomien godt funderet — Hovedparten af
anlægsopgaver på bolig- og socialområdet
Den kommunale skatteprocent i
Nuuk bliver også 18 i 1983. Og
hvis de fremskrevne budgetter hol-
der, kan der undgås skatteforhøj-
elser helt frem til i hvert fald 1987.
Det fremgår af det budget, som
kommunalbestyrelsen i »hovedsta-
den« vedtog ved anden behandling
i sidste uge.
Bruttobudgettet for 1983 er på 214
millioner, og det er budgetteret, at
året skal slutte med en kassebehold-
ning på 30,7 millioner.
Ganske vist tæres der i løbet af
1983 på kommunens kassebehold-
ning, og det vil også være tilfældet
for budgetoverslagsårene frem til
1987, når der ses bort fra 1985, som
skal slutte med overskud.
Forholdet er imidlertid det, at
kommunens kassebeholdning i alle
årene vil være større end de fem pro-
cent af bruttobudgettet, som tilsyns-
rådet har angivet som kriterium for
sund økonomi.
Boligsektoren
De store udgiftsposter på anlægsbud-
getterne i Nuuk udgøres af bolig- og
socialområdet.
Der eksisterer en gammel beslut-
ning om, at der hvert år skal afsættes
fem millioner til boligbyggeri, og i
1983 arbejdes der således med en net-
toudgift på godt 700.000 til projekte-
ringsarbejder. Byggeriet af dette —
ind til videre uspecificerede bolig-
program — skal gennemføres i de tre
følgende år med nettoudgifter for
kommunen på mellem seks og syv
millioner pr. år.
36 boliger på Nuussuaq skal i 1983
gøres færdige, og denne nettoudgift
andrager for kommunen 5,3 millio-
ner kroner.
Inden for 1000-bolig-programmet
har Nuuk anmeldt et byggeri på 101
boliger, og kommunens udgifter her-
til er 6,7 millioner i årene 1982, 1983
og 1984.
Derudover er der truffet beslutning
om yderligere 20 boliger efter tre-
partsfinansieringssystemet, og dette
byggeri vil belaste kommunens kasse
med netto 4,4 millioner i årene fra og
med 1983 til og med 1986.
Børneinstitutioner
Bet har ikke skortet på kritik af Nuuk
kommunes manglende børneinstitu-
tioner. Ser man på anlægsplanen for
dette område, tager den sig i kronolo-
gisk orden således ud: I 1983 startes
der på byggeriet af en integreret dag-
institution i Qeqertarsuatsiaat. Der
skal være plads til 20-25 børn, og in-
stitutionen skal stå færdig i 1984.
På Nuussuaq er der i øjeblikket en
integreret daginstitution med plads til
45 børn. 1 1984 startes der på en ny
integreret institution, som skal stå
færdig i 1985. Den skal have plads til
omkring 50 børn. Hele denne proce-
dure gentager sig så i 1986, når der
startes op på den tredje børneinstitu-
tion til Nuussuaq.
Endeligt skal Nuuk by have en ny
vuggestue. Også dette byggeri starter
i 1984, og der bliver plads til omkring
30 børn.
Ældreforsorg
På ældreforsorgens område er der
blandt andet lagt op til et ældrekol-
lektiv i Qeqertarsuatsiaat. Byggeriet
starter i 1984. Ældrekollektiv er en
forholdsvis ny form for omsorg med
ældre medborgere. Den er tidligere
afprøvet i blandt andet Illoqqortoor-
miut.
Alderdomshjemmet i Nuuk skal
også udvides. Der er tale om, at der
skal etableres en egentlig plejeafde-
ling med plads til omkring 20 ældre.
Denne udvidelse skal finde sted i pe-
rioden 1985,1986 og 1987. p.
Kommunip aningaasaatai 1983-ip
ingerlanerani ilanngartorneqassaga-
luarput, 1987-illumi tungaanut ani-
ngaasartuutissanut pilersaarutaagal-
lartuni aamma taama pisoqartassal-
luni, 1985-ili kisimi sinneqartoorfiu-
sussatut naatsorsuusiorneqarsima-
voq.
Imaapporli kommunip toqqorsi-
vimmiittuutai, ukiuni taakkunani ta-
mani aningaasartuutissatut pilersaa-
rutigineqartut tamarmiusut 5 procen-
tiinit anginerusassasut, 5 procentilu
taanna tassaavoq aningaasanik inger-
latsilluarnermi ammut killissaliunne-
qarsimasoq.
Illoqarniarncrmut tunngasut
Nuummi sanaartugassanut pilersaa-
rutini aningaasartuutaanerpaasussat
tassaapput illussaqartitsiniarnermut
isumaginninnermullu tunngasut.
Qangali aalajangiunneqareersima-
voq, ukiut tamaasa 5 mio. kr-it illuli-
ortiternermi atugassatut immikkoor-
tinneqartassasut, 1983-imilu pilersaa-
rutigineqarsimavoq 700.000 kr-it
missarpiaat sanaartugassanik piler-
saarusiornermi annerpaamik atorne-
qassasut. Illussanik taakkuninnga —
qanoq ittorpiaanissaat suli aalaja-
ngerneqarsimanngitsunik — sanaar-
tortiternissaq ukiuni tulliuttuni pinga-
suni kommunip ukiumut aningaasaa-
jaatigisassavaa 6-7 mio. kr-inik.
Inissiat 36-it Nuussuarmiittut
1983- imi inaarsarneqassapput, ta-
mannalu kommunip annerpaamik
5,3 mio. kr-inik aningaasaajaatigissa-
vaa.
llluliassat immikkut akuersissutigi-
neqartut 1000-it ilaat 101-it Nuup
piumasimavai, kommunilu taakku-
nunnga aningaasartuuteqartassaaq
6,7 mio. kr-inik 1982-imi, 1983imi
1984- imilu.
Tamatuma saniatigut aalajangiun-
neqarpoq pingajorarterummik aki-
leeqatigiittarluni illuliassat 20-inik ila-
neqassasut, tamatumuunalu kommu-
nip aningaasartuutissai suli 4,4 mio.
kr-inik ilaneqassapput 1983-imi 1984-
imilu.
Meeqqeriviit
Nuup kommuniata meeqqerivikip-
pallaarnera peqqaannagu uparuar-
torneqartarsimavoq. Tamatuma tu-
ngaatigut sanaartugassatut pilersaa-
rutit qiviaraanni ima isikkoqarput:
1983-imi Qeqertarsuatsiaani sanane-
qalissaaq meeqqanut immikkoortiti-
gaanngitsunut ulluunerani paaqqin-
nittarfissaaq. Tassani meeqqat 20-25-
it inissaqarfinneqassapput, paaqqin-
nittarfillu 1984-imi inersimassaaq.
Ullumikkut Nuussuarmi meeqqa-
nut immikkoortitigaanngitsunut ul-
luunerani paaqqinnittarfiliortoqar-
poq 45-inut inissalimmik. 1984-imilu
alla nutaaq sananeqalissaaq, 1985-i-
mi inersimasussaq. 1986-imissaaq
taamatut pisoqassaaq, Nuussuarmi
meeqqeriviit pingajussaat sananeqas-
sammat.
Kiisalu Nuup illoqarfiani naalungi-
arsunnik paaqqinnittarfimmik nutaa-
mik sanasoqassaaq, tassanilu naalu-
ngiarsuit 30-it missaat inissaqassap-
put.
Utoqqarnik isumaginninneq
Utoqqarnik isumaginninnerup tu-
ngaatigut sananeqartussat ilagaat Qe-
qertarsuatsiaani utoqqarnut najuga-
qartarfiliassaq. 1984-imi aallartinne-
qartussaq. Utoqqaat ataatsimoorus-
saminnik najugaqarfiliuunneqartar-
nerat utoqqarnik isumaginninnerrni
nutaaliaavoq. Siusinnerusukkulli II-
loqqortoormiuni misilinneqareersi-
malluni.
Nuummi Utoqqaat llluat alline-
qassaaq. Paaqqisarialinnut immik-
koortortaliorneqassagami utoqqar-
nut 20-it missaannut inissalimmik-
Taamatut alliliineq ingerlanneqas-
saaq 1985-imi, 1986-imi 1987-imilu.
Officielt
Under 4. oktober 1982 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen for An-
partsselskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »Niels’ Supermarked ApS« af
Sukkertoppen:
Mogens Nielsen er udtrådt af, og Verner
Sundberg Madsen, postbox 93, Sukkertop-
pen, er indtrådt i bestyrelsen.
— oOo —
Under 6. oktober 1982 er følgende ændrin-
ger optaget vedrørende »Nuk-Fisk - Green-
land Food ApS« af Godthåb:
Jonathan Mogens Søren Ulrik Rosing, Ni-
kolaj Steffen Marinus Heinrich er udtrådt
af, og Knud Axel Kleist, Postbox 156, Fisker
Kristian Jokum Stefanus Terkild Josefsen,
Blok 3, nr. 101, begge af Godthåb, Grøn-
land, er indtrådt i bestyrelsen og fratrådt
som bestyrelsessuppleanter. Karl Lund Abel
Kristian Tobiassen, Gedion Aliparak Elias
Mikael Iver Egede, begge af Box 236, Godt-
håb, Grønland, er tiltrådt som bestyrelses-
suppleanter.
POLITIMESTEREN 1 GRØNLAND
Godthåb, den 11. oktober 1982
savåneat amé
sinakusersutigssat
åmit pitsauvdluinartut 5 cm-itut siligtigissut Kernertut, Ka-
ssertut, KaKortutdlo teriangniatutdlo Kernertatut Kalipau-
tigdlit tuniniarneqarput. takissusigsså sunåussusialo nalu-
nåkit, tingmissartukut erngfnaK avKutå akilersinago nag-
siuneKåsåput.
LAMMESKIND
Til kantbesætning
1 klasses skind i bredder på 5 cm. sælges i farverne sort, grå hvid
og blårævsfarve, Opgiv Deres mål og varen sendes omgående
portofrit pr. luftpost.
AASIAAT-SYSTUE
Box 3. 3950 Aasiaat TffL
<£T£> Tlf. 4 21 95
8
ATUAGAGDLIUTIT