Atuagagdliutit - 27.10.1982, Blaðsíða 18

Inatsisartunit- Landsting__________________
Hlussaaleqineq
sinneqartoortitsisunut
ilaagujoq
Landskassep aningaasaqarnera 95 miil. kruuninik
pitsanngoriarsimavoq ilaatigut Greeneximit
isertitaqarneruneq pissutigalugu
Landskasse 1981-imi 61,9 mio. kr-
inik sinneqartooruteqarpoq, 33,1
mio. kr-inik amigartooruteqassa-
ngasimagaluarluni. Naatsorsuutit
taamalut pitsannguallanneral ilaa-
tigut pissuteqarpoq aatitassarsior-
l'iminit Marmorilimmil isertitat ili-
magisamit annerujussuusimane-
rannit aammalu illiissaåleqineq
pissutigalugu atorl’iit inutlaqan-
ngitsut inuttalerneqarsinnaasi-
mannginnerannit.
Aningaasartuutissatut pilersaarutit
naatsorsuutillu inernerisa 95 mio. kr-
inik nikinganerannut pissutaapput si-
paakkat 15 mio. kr.iusut saniatigullu
isertitat 80 mio. kr-iusut.
Sipaakkat eqqarsaatigalugit, illus-
saaleqineq iluaqutaaqataavoq —
soorlumi oqaasinnaatoqqani oqarto-
qartartoq: ajoqutaagaluartoq arlaati-
gut iluaqutaaffissaqartarpoq. Nam-
minersornerusut allaffeqarfiini ator-
fippassuit inuttalerneqarsinnaasi-
manngillat, sulisussat illussaqartinne-
qannginnerat pissutigalugu.
Landskassep naatsorsuutaasa o-
qaasertaasa ilaanni ima allassimaso-
qarpoq »tamatuma kingunera akis-
sarsianut aningaasartuutitgiguinnaq
malunniutinngilaq, aammali ani-
ngaasartuutaasartuni allani, suliso-
qassutsimit sunniivigineqartartuni«.
Assersuutissaq erseqqilluinnartoq
tassasiunnersuisoqarfik, tassani ator-
fissat aff'aasa missingi illussaaleqineq
pissutigalugu inuttaqanngillat. Ta-
mannalu 30 procentimik sipaarutaa-
simavoq. llluatungaatigulli immikkut
ilisimasalinnik avataaneersunik aki-
liilluni ikiortissarsiortarnissaq pisaria-
qarsimalluni.
44 mio. kr. Greeneximit
llimagineqanngitsumik isertitat af-
faat sinnerlugit Greeneximeersuup-
put, taanna ingerlatsinermi pitsan-
nguallannera pissutigalugu 44 mio.
kr-it missarluinnaannik saniatigut
landskassemut akiliisimammat. Aa-
ttitassarsiorfiup ingerlatsinermini ani-
ngaasartuutaanut silarsuarmi aqerlu-
mut, zink-imut sølvimullu akigitinne-
qartut apeqqutaasorujussuupput taa-
maattumillu eqqortumik naatsorso-
reerneqarsinnaasaratik.
Nioqqutissanik eqqussinermi akit-
suutit ilaatigut immiaaqqanut, viinni-
nut imigassanullu tunngasut naatsor-
suutigisamit 9 mio. kr-inik amerlane-
rupput, motorinullu akiliutit naatsor-
suutigisamit 1 mio. kr-it sinnerlugit a-
merlanerullutik, tamatumunnga pis-
sutaavoq Kalaallit Nunaanni biilit a-
merligaluttuinnarnerat.
Motorcykililli eqquteqqusaajun-
naarnertik pissutigalugu nungulluin-
nalerput. 1981-ip ingerlanerani ta-
makku 50-it missaanniit 28-inngor-
put.
Landskassettaaq ilimaginngisami-
nik erniatigut 18,5 mio. kr-inik amer-
lanerusunik isertitaqarpoq.
Bolignød medvirkende
til fint landskasse-
resultat i 1981
Forbedring på 95 miil. kr. i forhold til budgettet bl.a. på
urund af større indtægter fra Greenex
Landskassen havde i 1981 et over-
skud på 61,9 mili. kr. Der var på
forhånd budgetteret med et under-
skud på 33,1 miil. kr. Forbedrin-
gen skyldes bl.a. uventet store ind-
tægter fra minen i Maarmorilik og
besparelser som følge af, at ledige
stillinger ikke har kunnet besættes
som følge af boligmanglen.
Afvigelsen på 95 mili. kr. mellem
rudget og det endelige regnskab skyl-
les besparelser på 15 mili. kr. og eks-
ra indtægter på 80 mili. kr.
Hvad besparelserne angår, har bo-
ligmanglen sin del af æren — det er
sjældent, at noget er så skidt, at det
ikke er godt for noget, siger et gam-
melt ord. Mange normerede stillinger
indenfor hjemmestyrets administrati-
on har ikke kunnet besættes, fordi
det ikke har været muligt at anvise
folk tag over hovedet.
1 et bilag til landskasse-regnskabet
hedder det, at »virkningen heraf ses
ikke alene på lønkontierne, men også
på alle de øvrige konti, hvor forbru-
get selvfølgelig er afpasset de perso-
nalemæssige ressourcer.«
Et særlig alvorligt eksempel er
konsulentformidlingen, hvor ca.
lllulionoqaralmqisoq Namminersornerullutik Oqartussat sulisui inissaaleqf'
sunneqartarput. Atorfiit inuttalerneqanngitsoortarput — tamannalu lands'
kassemut sipaarutaasarpoq.
Trods omfattende boligbyggeri er det fortsat ofte umuligt at finde tag o\’?r
hovedet til hjemmestyrets administration. Det giver ubesatte stillinger —
en besparelse for landskassen. (collage: Lit)
halvdelen af de normerede stillinger
står ledige som følge af boligmang-
len. Det har medført besparelser på
30 procent. Til gengæld har det været
nødvendigt at købe ekspethjælp ude-
fra.
Over halvdelen af de uventede ind-
tægter kom fra Greenex, der på
grund af et forbedret driftsresultat
måtte af med knap 44 miil. kr. ekstra
til landskassen. Minevirksomhedens
driftsresultat er afhængigt af faktorer
som verdensmarkedsprisen på bly,
zink og sølv og er derfor vanskeligt at
beregne på forhånd.
I indførselsafgifter på bl.a. øl, vin
og spiritus gav 9 miil. kr. mere end
beregnet, mens motorafgifter kastede
Biilertut imminnut
200.000 kr-inik
akiliivallaartittarput
Landskassep 1981-imi naatsorsuutai
inaarlugit suliarineqarmata konto
ataaseq 223.389 kr-inik sinneqartoor-
fiuvoq, taakkulu tassaapput biiliutil-
lit motor-imut akiliummik akiliival-
laarsimanermut utertitassaraluartik
aanngitsoorsimasaat.
Biili qamulluunniit alla atorun-
naarluni nalunaarutigineqarpat, aki-
liutissartaa siumungaatsiaq akilereer-
neqarsimagajuppoq. Akiliutip sinne-
ra utertinneqarsinnaavoq — taman-
nali amerlanerit ilisimasanngilaat.
Pisortailu biiliutillit pisinnaatitaaf-
fiinik ilisimatissallugit pisussaatitaan-
ngimmata, aningaasat landskassemut
nakkartarput.
over 1 miil. kr. mere af sig end bud'
getteret som følge af, at Grønland $r
flere og flere biler.
Til gengæld er motorcyklerne vea
at forsvinde helt fra gadebilledet son1
følge af forbudet mod indførsel af &
tohjulede fartmaskiner. 1 løbet a1
1981 faldt antallet fra ca. 50 til 28.
Endelig fik landskassen 18,5 rnijj'
kr. mere end forventet fra renteind'
tægter. solsi
Ønsker
»checkpoint« for
fiskeriinspektion
Otto Steenholdt (Atåssut) ønsker >'
skeriinspektionen ved Grønland e
fektiviseret gennem indførelsen al L
»checkpoint« et sted i Sydgrønland-
Grunden er, at fiskerikontrol^’'
efter de nugældende retningslinier 4
ke kan gennemføres med tilstrækk1"
lig effektivitet. ,.
1 Landstinget har Otto SteenhoW
således krævet, at der indføres ou
gatorisk kontrol for udenlandske ^
skefartøjer i Sydgrønland. Her
disse fartøjer efter Otto Steenhold
mening melde sig til kontrol af PaP.
rer og redskaber, inden de drage1' P‘
fiskeri. Ligeledes skal de efter hf
mening atter rapportere for kom1
af fangsten, når deres fisketogt er
endebragt.
— Erfaringen har jo tydeligt vl
os, at de indberetninger, der over r
dioen skal gives til Rigsombude1
Nuuk, sagtens kan forfalskes, sag
Otto Steenholdt i Landstinget.
18
ATUAGAG.DLIUT1T
1