Atuagagdliutit - 15.06.1983, Blaðsíða 7

nalitineK:
EF-ermiut aulisar-
nerat inatsisinik
uniorKutitsineruvoK
fo/ketingime naggåmérutaussumik OKatdlinerme nunanut
avdlanut ministerip tamåna navsuerutigå — kisiånile
tomanut angmassumik navsuiarusungilå danskit
nålagkersuissue »tigdlingniamermut« tamatumunga
någgalérumanersut
agdlagtoK Torben Lodberg
danskit nålagkersuissuinut Kular-
nartOKångilaK EF-kommissionip
tulungnut tyskinutdlo kildlernut
aulisagartagsslnera inatsisinik u-
niorKutitsinerungmat, taniatuina-
l<> kingunerissånik tuluit åmalume
tyskit kitdlit månåkorpiaK sarug-
dlingniarnerat ama inatsisinik u-
aiorKutitsinerungmat. kisiånile
danskit nålagkersuissue Kanoa i-
tiuseKarsinåungitsut påsinarpoK
folketingip naggåmérutaussumik
OKatdlinerane sapåtip-akunerane
kingugdlerme.
Danmark EF-imut ilaussortaune-
rata danskit nålagkersuissue KanoK i-
tioriarsinaujungnaersisimagunarpai,
åmalo taimatut Kalåtdlit-nunåne nå-
lagkersuissut. — Kalåtdlit-nunåta
EF-imut agtumåssuteKarnera ardlåti-
gut åndssutigssarsiortariaKarparput
■sumaKatigmgniarmkut, nunanut av-
dlanut ministere taima OKarpoK må-
nåkorpiardlo avdlamik OKauseKaru-
sungilaK, nauk naggåmérutaussumik
OKatdlinerme akencusårneKaraluar-
dlune.
AG-me agdlauserissaK
crKunginerarpå
nunanut avdlanut ministerip Uffe El-
lemann-Jensenip folketingime naggå-
nrérutaussumik OKatdk'neK sujoncut-
dlugo — uvdloK tåuna nunavtine nå-
lagkersuissunirsut atautsiméKatigiga-
rnigit — AG nr. 22-me agdlauseri-
ssap »EF-ip aalisarneq pillugu isuma-
qatigiissutaa nalorninartoqarpoq« i-
ntarisså encunginerapatdlagtorujug-
ssuvå.
nunanut avdlanut ministere ima
PipatdlagtigaoK agdlåt agdlauserissa-
nte agdlagsimångitsunik encungine-
faivdlune.
Kalåtdlit-nunåne nålagkersuissu-
nik atautsiméKateKarnerme sancu-
miuneKarpoK tusagagssiorfingnut
nalunaerut, tåssanilo ilåtigut agdlag-
simavoK AG-me agdlauserissame
sancumiuneKarsimanerardlugit tai-
niåinerainerit isumatdlo »pissutsinik
piviussunik uniuingåramik såkortu-
nerpåmik tunuartineKartariaKartut«.
»agdlauserissame oicautiginiame-
KarpoK danskit nålagkersuissue ka-
låtdlit nålagkersuissuinik imalumt
folketingip niuvernermut atautsimisi-
taliånik ilisimatitsencåratik issertor-
tukut isumaKatiglssuteKarsimassut
sujunigssame Kalåtdlit-nunåta EF-iv-
dlo aulisarmkut suleKatigingnigssåt
Pivdlugo, tamånalo pisimassoroK jå-
nuårime EF-ime aulisarnikut atautsi-
Piortumik politikeKarnigssaK pivdlu-
go isumaKatiglssuteKarnermut tunga-
ssumik«, taima agdlagsimavoK nuna-
nut avdlanut ministerip encungine-
raivdlune nalunaerutåne.
erKunginerainerartOKarKingnigsså
sitdlimavFigerérdlugo (taimatut pisso-
Kandsagpat neriutiginarpoK nalili-
nerme matumane agdlagsimassui tu-
ngavigineKarumårtut) åreigssuisso-
Karfingme isumaKancajånarpoK nu-
nanut avdlanut minsterip erKungine-
råissutå agdlagkiax nunanut avdla-
nut ministereiearfingme suliarineKar-
simångivigsoK, tåssanime atorfigdlit
nunanut avdlanut ministerimik suju-
nersuigångamik tungavilersordluar-
nerussånguatsiaraluarmata. taimatut
isumaKarnerput soruname pissute-
KarsinauvoK AG nr. 22 aitsåt uvdlotc
tåunarpiaK sancumermat, taimåitu-
migdlo agdlauserissap imå nunatut
avdlanut ministereKarfingme perxig-
sårtumik misigssordluarneiearsmausi-
manane.
tåssamiuna agdlauserissame AG-
mitume OKautiginiarneKångikaluar-
tOK Danmarkime nålagkersuissut »i-
ssertortukut isumaKatigissuteKarsi-
massut«. agdlauserissame OKautigi-
neKarpoK isumaicatigissut nalorni-
nartoKartineKalersimassoK folketing-
ip niuvernermut atautsimitsitaliåne i-
laussortat ardlagdlit akornåne. nalor-
ninerdlo tamåna ersseneigsarneKar-
poK folketingip naggåmérutaussumik
OKatdlinerane AG-me agdlauserissaK
tungavigalugo OKatdlineKarfiussuine
nunanutdlo avdlanut ministerimut a-
peneuteKarfiussume.
ktsalo AG-ime agdlauserissame ag-
dlagsimavoK: »Taamatut »niueqati-
ginnissamut« kalaallit naalakkersui-
suinut niueqatiginninnermulluunniit
ataatsimiititaliami ilaasortanut ilisi-
matitsissutigineqarsimanngitsumut
periarfissanut matu qallunaat naalak-
kersuisuisa ikersisimatissimaqqor-
paat«.
OKautiginiarneKångilaK niuveKati-
gigtOKarérsimassoK. nåmivik. taima-
tut pissoKarsimasinaunera aperssu-
serneKartOK-una. agdlauserissardlo
ataKatigigsitdlugo atuaråine kialunit
danskisornermik iliniartitsissarérsi-
massup tamåna påsisinåusagunarpå.
tapeKångikaluarpatdlunit
agdlagkiaK erKungineråissut nangig-
poK: »aulisarneK pivdlugo isumaKa-
tigissumut »tapeK« OKautiginiarne-
KartoK piusimångisåinarpoK. ama
ardlåinåtigutdlumt taortigingniarto-
KarsimångilaK Tyskland kitdlermik i-
malunit EF-ime ilaussortanik avdla-
nik Kalåtdlit-nunåta encåne aulisarsi-
nautitaussunik«.
AG-me agdlauserissame OKautigi-
neKarpoK avisip påsissai nåpertordlu-
git Kalåtdlit-nunåne nålagkersuissut
imalunit folketingip niuvernermut a-
tautsimisitaliå danskit nålagkersui-
ssuinit ilisimatineKarsimångitsut auli-
sarneK pivdlugo isumaKatiglssutip ta-
matuma tapeKarneranik.
folketingime naggåmérutaussumik
OKatdlinerme nunanut avdlanut mi-
nisterip erKunginerarpå »tapinrik tai-
måitumik peKarnera«. Uffe Elle-
mann-J ensen åma OKarpoK »Tysk-
land kitdleK, Tuluit-nunåt ktsalo
Danmark nangminérdlutik OKause-
KauteKarsimanerardlugit. kisiånilo
kialunit tamåkuninga sangntissaKar-
simassup nalungilå OKauseKautit
nangminerssutit tamåko inatsisåu-
ngingmata. tamåko erssiutauginar-
put isumanik aulajangiussisimaner-
nut«, nunanut avdlanut ministere o-
KarpoK. tåssa imåipoK: Tyskland kit-
dlermit, Tuluit-nunånit Danmarki-
mitdlo OKauseKautit suniuteKartug-
ssåungitsut.
kisiånile tåssa aulisarneK pivdlugo
isumaKatigissumut tungatitdlugo o-
KauseKauteKartoKarsimavoK, tåssa
tapiutinik imalunit ilåneussanik (sor-
dlume avdlamiut OKausiat »appen-
dix« taimatut isumaKartOK atorne-
KarsimassoK). ilångussatdlo tåuko
niuvernermut atautsimisitaliamit ilisi-
maneKalersimåput aprilip 22-åne a-
tautsiminerme. uvdloK tamåna tikit-
dlugo niuvernermut atautsimisitaliaK
isumaKarsimavoK aulisarsinautitau-
nigssamik piumassaKånginigssaK
Tyskland kitdliup Tuluit-nunåtdlo a-
kuerisimagåt.
»isumaKartoKarsimagaluarpoK
agdlagtarfigssuaK atdlarterneKarsi-
massoK«, sordlume sujornatigut auli-
sarnermut ministeriusimassoK Karl
Hjortnæs taima OKartOK folketingi-
me naggåmérutaussumik OKatdliner-
me.
åma tamatumunga tungatitdlugo
Karl Hjortnæs OKarpoK inatsisitigut
erssendngitsortaKartoK niuverner-
mut atautsimisitaliap socialdentokrå-
titdlo ilisimasimagaluarpåssuk auli-
sarnermut isunraKatiglssut jånuårip
25-ånérsoK akuerineKarsimanaviå-
ngikaluartOK.
folketingime naggåmérutausumik o-
KatdlineK AG-me normunre tugdliu-
tume suicuminerussumik agdlauseri-
savarput folketingimut ilaussortat
kalåliussut oKausé ilångutdlugit. år-
Kigss.
Grønlands Hjemmestyre
Jern- og metalskolen, søger
faglærer/studievejleder
Til ansættelse pr. 1. august 1983.
Jern- og Metalskolen i Nuuk søger en faglærer/studievejle-
der.
Pågældende skal undervise indenfor EFG-uddannelsen.
Der er tale om undervisning på såvel basisåret som 2. dels-
uddannelsen. Læreren skal kunne undervise indenfor smede-
og maskinfagene.
Kvalifikationskrav: Der forudsættes en uddannelse som smed
eller maskinarbejde gerne suppleret med en videregående ud-
dannelse samt mindst 3 års relevant erhvervserfaring.
I forbindelse med ansættelse vil der kunne blive tale om
funktionsområde som studievejleder primært på elevrådgiv-
ning og praktikformidling, for denne funktion ydes særskilt
tillæg jævnfør aftale mellem Centralorganisation II og Aftale-
nævn.
Der lægges vægt på erhvervserfaring kombineret med enten
undervisningserfaring eller pædagogisk uddannelse, f.eks. se-
minarieuddannelse.
Dobbeltsprogethed og/eller grundig kendskab til grønlandske
forhold vil være en fordel.
Stillingen aflønnes tjenestemandslignende i henhold til den
grønlandske lønramme 13/21/23. Hertil kommer et særligt
tillæg med kr. 5.030,00 i årligt grundbeløb.
Der kan anvises bolig for hvilken der betales husleje efter
gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jern- og
Metalskolen. Nuuk tlf. 2 12 68 kst. forstander Gerth Lyberth.
Skriftlig ansøgning bilagt relevante udtalelser og eksamens-
beviser sendes til:
Jern- og Metalskolen
Postbox 29, 3900 Nuuk.
Senest den 27.06.1983.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 24 1983 7