Atuagagdliutit - 15.06.1983, Blaðsíða 8

Staten skal spare 95
miil. kr. på Grønlands-
budgettet i 1984
Der er mellem regeringen og landsstyret opnået enighed om
at friholde sundhedssektoren og kommunerne for
besparelser samt fastholde 1000-boligprogrammet og lade
prisnedsættelserne på olien slå delvis igennem
Selv om statsminister Poul Schlii-
ter i sidste uge under Folketingets
afslutningsdebat gav udtryk for, at
der ikke bliver tale om, at Grøn-
land skal være genstand for gene-
relle beskæringer, så kan det nu
konstateres, at udsættelsen af for-
handlingerne mellem Ministeren
for Grønland og landsstyret ikke
har betydet en tøddel.
Søndag eftermiddag mødtes re-
præsentanter for Grønlands Hjem-
mestyre med ministeren og hans em-
bedsmænd for at fortsætte de for-
handlinger, der for godt 14 dage blev
afbrudt i Nuuk. Kravet var fortsat en
beskæring af budgettet på omkring
fem procent — eller 95 mio. kroner i
rede penge.
Efter mødet gav grønlandsministe-
ren udtryk for, at statsministeren ik-
ke havde udtalt sig, som ovenfor an-
ført, men efter at have set et båndud-
skrift af statsministerens svar til fol-
ketingsmedlem Preben Lange, måtte
ministeren erkende, at udtalelsen var
faldet.
Grønlandsministeren oplyste iøv-
rigt, at regeringen havde ydet 23 mio.
kr. ekstraordinært for at fortsætte
1000-boligprogrammet i 1984, at
sundhedssektoren holdes uden for be-
sparelserne, at ministeriet vil forsøge
at lade olieprisfaldet slå noget igen-
nem, at kommunerne friholdes helt
for de planlagte besparelser, »fordi
det var landsstyrets ønske«, og ende-
lig, at der under forhandlingerne var
opnået enighed om, at forbindelse
med den overenskomstsituation, der
er nu, appeleres om en løntilbagehol-
denhed. — Samtidig vil ministeriet
give garanti for, at der frem til 1985
— altså i den kommende overen-
skomstperiode — vil man gøre sig
umage for at holde prisstigninger og
takster nede. Til det formål mener vi
at kunne love, at det kun er omkost-
ningsstigninger, der vil kunne blive
tale om, sagde ministeren.
Utilfreds men føjelig
Landsstyreformand Jonathan Motz-
feldt kunne ikke erklære sig tilfreds
med resultatet af forhandlingerne Pa
en måde, så det gør mindst ondt for
det grønlandske samfund, sagde Jo
nathan Motzfeldt.
Det er selvfølgelig — set fra grøn-
landsk side — en kedelig situation,
men vi er glade for, at kommunerne
er blevet friholdt, således at kommu-
nernes anstrengte økonomi ikke bliv-
er yderligere belastet, fortsatte lands-
styreformanden, som også nævnte de
andre områder, der enten helt eller
delvis ville blive friholdt.
Jonathan Motzfeldt understrege-
de, at det til efteråret vil blive nød-
vendigt at revurdere hele Hjemmesty-
rets økonomiske situation, når Land-
stinget skal behandle finansloven.
Så må vi se på, hvilke områder der
kan ske besparelser. Enten på driftsi-
den eller anlægssiden. Vi må simpelt-
hen vurdere vor aktivitet i de kom-
mende år påny, sagde landsstyrefor-
manden.
GFI og andre sager
blev også drøftet
Af dagsordenen for mødet fremgik
det endvidere, at der også skulle be-
handles andre sager end budgettet og
overenskomstsituationen. Der blev
således givet en redegørelse for rege-
ringens privatiseringsplaner, og en
fornyet statsstøtte til Godthåb Fiske-
industri blev også drøftet.
Fra grønlandsministeren har det
været krævet, at Hjemmestyret skul-
le være med i financieringen af GFI.
Altså at Hjemmestyret skal deltage
økonomisk på områder, som Hjem-
mestyret endnu ikke har overtaget.
Landsstyreformanden oplyste om
GFI, at der i øjeblikket foregår sam-
taler mellem forskellige organisatio-
ner, Hjemmestyret og Staten. — Vi
er enige om, at der må findes en
fremtidig løsning, som alle kan leve
med, og vi vil gerne være med til at
sikre arbejdspladsens beståen, sagde
han.
— Har privatiseringstanken været
nævnt i forbindelse med drøftelserne
om GFI’s fremtid?
— Så meget har jeg ikke forstået,
men nu skal jeg hjem og se nærmere
på de forskellige forhandlinger, som
vi er interesseret i. Primært for at sik-
re arbejdspladsen, sagde landsstyre-
formanden.
Endelig kan det nævnes, at der på
mødet også blev drøftet, hvordan
Grønland skal indplaceres i Nordisk
Råd. lod-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
nunaKarfingne atuarfit pivdlugit atautsimérssuarnigssaK K’aersune. junip 25-anit julip uvdluisa sisamå-
nut nunaKarfingme K’aersune Umånap erxånitume atuarfeKarnermut tungassumik nalinginåungitsumik a-
tautsimérssuartoKdsaon isordliunerussune atuartitsissut, angajorKåt sivnissaisa kommunalpolitikeritdlo pexa-
tauvfigissånik — Omdnamit, Upernavingmit, Avanerssuarm.it, IgdlorKortdrmiunit Tasilamitdlo.
inuit 60-it migssånitut OKatdlisigisavait ilusilersorniåsavdlugitdlo atuartitseriautsit nunaKarfingne isordliu-
nerussunilo pissusiviussunik autdlåveKartut. sangmineKartugssat KuleKutaisa ilagait mérxanik ukioKatigingit-
sunik atuartitsissutinigdlo dssigmgitsunik akulerigsitsissarneK, ih'niartitsissunik nunaKarfingne sulinigssaming-
nut ingmikut soKutigingnigtunik sujunigssame atuartitsissarnigssaK amalo atuartut angajorKåtdlo atuartitsi-
nerme suniuteKarsinaunerat. ama atuartitsissusiorneK sangmineKartugssat ilagåt.
katerssoKatigingnigssax tarndna Urndnap kommuniane kulturimut atuartitsinermutdlo atautsimisitaliap,
nangminerssorneruvdlutik oKartugssat K’aersunilo nunaKarfingme sujunersuissoKatigit suleKatigingneratigut
piviussungortugssausoK agsut soKutigineKarpoK. tdssame sangmineKartugssat nunaKarfingnuinaK agtumd-
ssuteKdngitdlat, åmale nunavtine atuarfeKarnermut tamarmut agtumdssuteKardlutik. taimalo kulturimut a-
tuartitsinermutdlo nålagkersuissoK Steffen Heilmann kisalo nunaKarfingnut isordliunerussunutdlo nålagker-
suissoK Hendrik Nielsen aggerniarput tusarnariardlutik.
Bygdeskolekonference i K’aersut. Fra den 25. juni til den 4. juli er der i bygden K’aersut ved UmdnaK et
stort og utraditionelt skolefagligt arrangement med deltagelse af undervisere, forældrerepræsentanter og
kommunalpolitikere fra yderdistrikterne — UmanaK, Upernavik, AvanerssuaK, IgdlorKortormiut og Tasi-
laK.
De omkring 60 deltagere vil drøfte og formulere undervisningsformer, der tager udgangspunkt i de fakti-
ske forhold i bygder og yderdistrikter. Herunder er der emner som fag- og aldersintegreret undervisning, for-
mulering af fremtidig uddannelse af lærere, som specielt interesserer sig for arbejdet i bygdeskoler og elevers
og forældres indfydelse på undervisningen. Der vi! bl. a. også blive fremstillet undervisningsmaterialer.
Der samler sig en stor interesse omkring konferencen, som bliver til i samarbejde mellem kultur- og under-
visningsudvalget i UmdnaK kommune, hjemmestyret og bygderådet i K’aersut. Emnerne berører ikke alene
bygdeskolerne, men også hele skolepolitikken i Grønland. Således vil både landsstyremedlemmet for kultur
og undervisning, Steffen Heilmann og landsstyremedlemmet for bygder og yderdistrikter, Hendrik Nielsen,
komme og følge med i aktiviteterne i K’aersut.
8 NR. 24 1983
ATUAGAGDLIUTIT