Atuagagdliutit - 15.06.1983, Blaðsíða 15

Kamat ilåt Kalipaissumit hollandimiumit kinaugaluarnersumit agdlalersugauvoK 16-1700-kune.
Den ene af kajakkerne er pyntet af en ukendt hollandsk kunstmaler fra 16-1700-tallet.
Kåinat pisoKarssuit
sarcumersmeKartut
hollandimiut atauseK nunavtinut utertivingniarpat. Kåinat
Pivdlugit atuagkiaK kalåtdlisungordlugo uvdlume
sarKumiuneKarpoK
Uvdlume pingasungornerme 15.
juni nunavta katerssugausiviane
Nungmitume angmameKåsaoK
sarKumersitsineK nutåK KaKutigor-
•ordlo. Kåinat pingasut arfangniat
Ualanérsut Hollandimit åtartor-
dlugit tikisineKarsimåput katerssu-
gausivingmilo takussagssiarineKå-
savdlutik oktoberip KerKata tungå-
nut.
Kåinat pingasut tåuko 16-1700-ku-
ne arfangnianit hollandimiunit anger-
dlåuneKarsimåput. atauseK måna ti-
kitdlugo paoncutarineKarsimavoK
Haagime katerssugausivingme »Mu-
seum voor het Onderwijs«-ime av-
dlatdlo mardluk Leidenime »Rijks-
utuseum voor Volkenkunde«-me.
hoUandimiut pilerssårput Kåinat i-
lat atauseK nunavtinut utertivigdlugo
UiniuneKångilaK. — sordliusanersor-
dle uvagut nangmineK aulajangigag-
ssarårput, katerssugausivingme
•nspektøre Emil Rosing Atuagagdliu-
Wnut oKarpoK.
KajaK hollandimiutut
agdlalersugaK
Kåinat ukiut 300 migssånik pisoKåu-
ssusigdlit Kimerdlordlugit alutorna-
Kaut. atauseK Nup erKånit pissusori-
ueKarpoK, avdla Mamtsup Sisimiut-
tUurut encånit pissusorineKardlune pi-
ugajuatdlo Diskobugtimérsusorine-
Kardlune.
Kåinap atautsip ingmikoruta tå-
ssauvoK hollandimiumit erKumitsu-
'■ortumit kinausimagaluamersumit
Kalipagdlugo agdlalersorneKarsima-
game naussunik umassorujungnig-
dlo. tamåna Kåinap KanoK pisoKau-
tigineranik ilisimatut aulajanginiar-
neråne iluaKutausimavoK, tåssame
1600-kune 1700-kunile Hollandime
nunap ingmikortuane Frieslandime
peKutit taimatut agdlalersorneKartar-
simangmata. KajaK tåuna 1966 tikit-
dlugo Gemeente Museumip Kalianlti-
neKarsimavoK, avdlatdlo mardluk
1883 tikitdlugo Haagime Marine
Museum-imltmeKarsimavdlutik.
ilisimatut aulajangeruminåitipåt
Kåinat tåuko KanoK ilivdlutik Marine
Museumimit tigumineKalersimaner-
sut. ilimanarsinauvordligOK Kåinap
åipå 1626-ime Haag-ime kalåtdlip
Kajartordlune takutitsinermine ator-
simåsagå!
Kåinat pivdlugit atuagkiax
sarKumersitsineK uvdlume angmar-
neKartOK piviussungortineKarsima-
vok hollandimiup ilisimatup Gert
Nooterip suleKatigivdluarneKarnera-
tigut. tåunalo tatdlimångormat
Nungmut tikipoK sancumersitsinerup
angmarneKarnerane peKataujartor-
dlune.
kalåtdlit Kajait HollandimTtut Gert
Nooterip agsut sangmisimavai. tåuko
pivdlugit atuagkiå tulugtoK »Old Ka-
yaks in the Netherlands« kalåtdlisu-
ngordlune uvdlume sarKumerpoK.
kalåtdlisungortitsissuvoK magister
Carl Christian Olsen, atuagkavdlo
sujuleKutå naggatålo Kåinat 55-it nu-
navtine igdloKarl'ingne åssigingitsune
katerssugautitut pigineKartut OKalug-
tuarineKarnerat Emil Rosingip agdla-
garai.
Kalåtdlit-nunåta Katerssugausivia
atuagkamik kalåtdlisumik naKiteri-
sitsissuvoK.
s.
1984-imi EF-imut
qinersinissaq
Suli nalunarallarpoq, Europa-
Parlamentimut qinersinissaq 1984-i-
mi qaqugukkorpiaq pissanersoq. Mi-
nisterrådip siunnersuutigisimavaa, qi-
nersineq 1984-imi majip 17-ianniit
20-iannut ingerlanneqassasoq, Euro-
pa-Parlamentilli isumaliutissiissummi
siunnersuutigaa, qinersineq pissasoq
1984-imi junip 14-iata 17-iatalu akor-
nanni.
Tamanna Europa-Parlamentip
tunngaveqarnerarpaa, ullut Minis-
terrådip siunnersuutigisai nunani i-
laasortaasuni arlalinni naleqqutissan-
ngimmata — soorlu assersuutigalugu
taamaassappat qinersineq Danmar-
kimi tussiarfissuarmi pissaaq, qular-
nanngitsumillu EF-imut akerliusunut
ilaqutaaginnassalluni.
Parlamentip isumaliutissiissummi-
ni Rådi ilaanngippallaarnerarpaa a-
juusaarutigalugulu, nunani EF-imi i-
laasortaasuni tamani assigiissumik
qinerseriaaseqartoqarnissaanik Par-
lamentip siunnersuutaa akuersissuti-
gisimanngimmagu.
Oqallinnermi, pakatsinermik saq-
qummiussiviusumi oqaatigineqarpoq
assigiissunik qinerseriaaseqalernissa-
mik Parlamentip siunnersuutaa Mi-
nisterrådimi tamanit isumaqatigine-
qarsinnaasimanngitsoq, isumaqati-
giissutigineqarporli 1989-imi qiner-
sinissap ullussaa ullumikkumiit aala-
j angerneqareertariaqartoq. Qinersi-
nissarli taanna Kalaallit Nunaannut
pingaaruteqassagunanngilaq.
lod-
den utraditionelle
cykel, der holder
til det hele
- og passer enhver
GIANT cyklen er kon-
strueret i superstærkt chro-
memolybdenum, med letlø-
bende krank i verdens stær-
keste konstruktion.
De brede dæk giver et sik-
kert vejgreb.
GIANT er stabil og drift-
sikker med et minimalt be-
hov for vedligeholdelse og
service.
GIANT passer alle!
Styret og den lange sadel-
pind varierer størrelsen —
fra 5 års alderen til voksen-
størrelse!
Flere modeller!
Hurtig levering!
Lev. i original emballage!
Fridakort kan benyttes.
Skriv efter
GIANT brochure
og prisliste til
C^^CiKUK
Tarup Center
DK 5210. Odense NV.
Hf. (09) 16 14 40
A.TUAGAGDLIUT1X
NR. 24 1983 15