Atuagagdliutit - 15.06.1983, Blaðsíða 30

Stålskibsværftet i Nuuk. Værftet har netop »vundet« en licitation om stålskon-
struktioner tii udvidelsen af KGH’s centrallager på havnen i Nuuk.
(Foto: LiL)
Sisannik umiarsualiorftk Nuummiittoq. KGH-ip Nuummi umiarsualivimih1
quersualiassaata sisannik saaniliornissaa amutsiviup »pissarsiareqqamtnet-
paa«.
Industriproduktion
et godt alternativ
for skibsværfterne
De seks GTO-vcerfter producerede industriemner for 10,9
millioner kroner i 1982
Da GTOs stålskibsværft i Nuuk
skulle udvides med blandt andet ny
lagerhal, var det værftets egne
medarbejdere, der fremstillede de
bærende stålkonstruktioner til la-
gerhallen. Men dette er kun et ud
af flere eksempler på, at værfterne
her i landet i stigende grad påtager
sig egentligt industriarbejde som
supplement til skibsreparationer.
I Qaqartoq er der således etableret
et moderne glasfiberværksted, hvor
der ikke blot produceres tre forskelli-
ge bådtyper, men også en fangsthytte
i glasfiber. I Sisimiut arbejder man i
øjeblikket på stålkonstruktioner til
lufthavnsbygningerne til den kom-
mende lufthavn i Ilulissat. Endeligt er
der en produktion af ialt 126 yderdø-
re i gang på snedkerværkstedet i for-
bindelse med værftet i Aasiaat. En
del af disse døre skal blandt andet
bruges i forbindelse med Nuussuaq-
byggeriet ved Nuuk.
30 NR. 24 1983
Alternativ til lav beskæftigelse
Det har alle dage været således, at ar-
bejdspresset på værfterne her i landet
har været koncentreret i den korte
sommerperiode, medens vinteren har
været arbejdsfattig.
Det er denne skæve fordeling, der
har fået GTO til i stigende grad at
satse på en egentlig industriprodukti-
on ved siden af skibsreparationerne.
Faktisk er det i høj grad europæi-
ske modeller, man har overtaget. I
Europa var det blot et svigtende
fragtmarked, der tvang værfterne til
at satse på andet og mere end skibs-
bygning og -reparation.
Stærkt stigende
I sidste uge havde AG lejlighed til
at tale med ingeniør Karl Erik Lyhne
fra GTO i København.
Det er Karl Erik Lyhne, der er an-
svarlig for udbygningen af værfter-
nes industriproduktion, og han oply-
ser, at omsætningen i netop denne
sektor har været stærkt stigende.
— I 1980 blev der produceret
egentlige industriemner for cirka 4
millioner kroner. Året efter steg pro-
duktionen til 7,2 millioner, og sidste
år, i 1982, blev der produceret indu-
striprodukter for ikke mindre end
10,9 millioner kroner, oplyser han.
»Fremstillet i Grønland«
Ud over den indlysende fordel ved en
højere beskæftigelsesgrad på værfter-
ne anser GTO det også for at være
værdifuldt, at der i det hele taget
etableres en større produktion i
Grønland.
— Vi har valgt at forsyne alt hvad
vi laver med et lille skilt. Af skiltet
fremgår det, at tingen er »Fremstillet
i Grønland« — »Kalaallit Nunaanni
Sanaaq«, oplyser K. E. Lyhen.
— En af de fornemste opgaver for
»min« afdeling er da også at finde
frem til nye emner, der kan tages op.
Ved siden af listen over de emner, der
allerede er startet produktion på, har
vi da også en liste over ting, der må-
ske kan sættes i produktion. Denne
liste spænder lige fra olietanke til
50.000 liter og huse fremstillet i alu-
minium til hundeslæder og seler til
slædehunde.
— Emner som solfangere og elek-
triske biler har vi måttet erkende, at
vi endnu ikke kan realisere, men
gemt er ikke glemt i denne forbindel-
- Vanskeligheder
Helt uden vanskeligheder er industri-
produktionen imidlertid ikke, og en
af de største vanskeligheder er kystf'
ragten.
— Et europæisk industriforetagen-
de kan sende sine produkter direkte
til den by i Grønland, hvor de skal
bruges, medens vi først må betale
fragt for råmaterialerne og derefter
en dyr kystfragt til den by, hvor tin-
gene skal anvendes, siger Lyhne vide-
re.
— Disse forhold synes vi er urime-
lige, og vi kunne godt tænke os, at
produkter, der er fremstillet i Grøn-
land, opnåede en fragtnedsættelse i
kysttrafikken.
— Endeligt må vi også erkende, at
markedet er lille, men efterhånden
som vore produkter bliver kendt, for-
moder vi at overtage stadig større de-
le.
Fortsætter udviklingen
Ud over de allerede nævnte fire
GTO-værfter er der yderligere to,
nemlig Paamiut og Maniitsoq. Her
har man endnu ikke fundet rigtig1
egnede produktioner, men det er me-
ningen, at også disse to værfter skal
med på industriproduktionen.
En lokalt udviklet sneile til torske-
fiskeri skal således sættes i produkti-
(Fortsættes næste side)
se.
AXU AG AG D LIU TIT