Atuagagdliutit - 18.01.1984, Blaðsíða 8

Canadami umiarsuaa-
tileqatigiiffipiluunersiiit
marluk
Naalakkersuisut annaassiniaqataanialersut New-
foundlandimi Nova Scotiamilu aalisarnerliornernut
Aalisariutinik umiarsuaatileqati-
giiffiit annersaat annersaatalu tul-
lia ii 11 uiii makkunani Akilinermi pi-
lersinneqalerput. Canadamiut naa-
lakkersuisoqarfiat aammalu New-
foundlandimi Nova Scotiamilu
naalakkersuisut aningaasaleeqa-
taasimapput canadamiut dollarii-
nik 400 milliuunit eqqaanniittunik
aalisartutut inuutissarsiornermik
aalisakkanillu nioqqutissiornermik
ajornartorsiortunik makititseqqin-
niartussamik.
Kilisaataatileqatigiiffissuit talli-
mat marluinnanngortillugit kattut-
sinneqarput. Taakkulu marluk tas-
saalerput silarsuarmi annersaq
(Nova Scotiami umiarsuaatileqati-
giiffik) silarsuarmilu annerpaap
tullia (Newfoundlandimi umiar-
suaatileqatigiiffik).
To kæmperederier ser
dagens lys i Canada
Regeringerne med i redningsplan for det kriseramte
fiskeri i New Foundland og Nova Scotia
Det største og det næststørste fiske-
riselskab i verden ser i denne tid da-
gens lys ovre på den anden side af
Davis strædet. Den canadiske for-
bundsregering og regeringerne i
New Foundland og Nova Scotia har
financieret et beløb, som anslås til
omkring 400 millioner canadiske
dollars for at bringe det kriseramte
fiskerierhverv og fiskeriindustrien
på fode igen.
Det er fem store trawlerkompa-
nier, der slås sammen til to. Og dis-
se to bliver faktisk det største (kom-
paniet i Nova Scotia) og det næst-
største (kompaniet i New Found-
land) i hvert fald i den vestlige
verden.
Statsaktier
Hjælpeaktionen finder sted på den
måde, at staten, de to lokalregerin-
ger og Bank of Nova Scotia går ind
og afløser de fem kriseramte virk-
somheders gældsposter. For disse
beløb bliver der så udstedt aktier,
og det bliver regeringsmyndighe-
der, der kommer til at sidde med ak-
tiemajoriteten i begge virk-
somheder.
Der vil dog — som det kendes fra
andre mere eller mindre statsejede
canadiske virksomheder — blive ta-
le om drift i privat regi.
— Man må formode, at de to
»super-kompanier« kan stå frem
på verdensmarkedet med en bety-
delig slagkraft, da de efter sanerin-
gen faktisker gældfri, skriver det
canadiske »Canadian Fishing Re-
port« om det storstilede statslige
initiativ.
Store forhold
Betegnelsen »verdens største« siger
slet ikke så lidt i denne sammen-
hæng. Betragter man hele projektet
under et, omfatter det knap 50.000
mennesker, som enten er beskæfti-
get i fiskeriet eller på landanlæg
Der er tale om godt 100 skibe og
næsten et halvt hundrede landan-
læg af forskellig størrelse.
Problemerne i det canadiske
atlant-fiskeri har blandt andet væ-
ret en enorm ekspansion, der satte
ind samtidig med indførelsen af den
200 sømils økonomiske zone. I den
såkaldte Kirby-rapport, der har
dannet udgangspunktet for de
statslige initiativer siges det således
rent ud: Intet problem har været så
stort, at man ikke regnede med at
kunne ekspandere sig ud af det.
Dette »vokseværk« har været ho-
vedproblemet i canadisk fiskeri fra
1979 til i dag.
Kvalitetsproblemer
Canadisk og grønlandsk fiskeri har
en del markeder tilfælles. Det gæl-
der for eksempel det amerikanske,
hvor Canada i 1981 afsatte for 800
millioner dollars. Det er cirka halv-
delen af den samlede canadiske
fiskeproduktion.
Fagfolk i Grønland er dog ikke
særligt nervøse for udviklingen og
frygter ikke hårdere konkurrence i
kraft af det statslige initiativ.
— Vi ved at canadierne har store
problemer med at holde en ordent-
lig kvalitet på deres råvarer, så vi
skal nok kunne afsætte vore fang-
ster også i fremtiden, hedder det i
grønlandske fiskerikredse.
Endnu inden man var helt færdig
med sammenslutningen af de store
fiskekompagni, blev der også rejst
stærk intern canadisk kritik af løs-
ningsforslaget? Det var de små og
mellemstore virksomheder i bran-
chen, der ikke ser med milde øjne
på den kendsgerning, at de nu skal
til at konkurrere med statsejede
virksomheder, der drives efter
strengt forretningsmæssige me-
toder./?.
Naalagaaffiup piginneqataassutai
Ikiorsiiniarneq imatut ingerlanne-
qarpoq naalagaaffinnik, nunat im-
mikkoortuini naalakkersuisut aam-
malu Bank of Nova Scotia ingerlat-
siviit ajornartorsiortut tallimat a-
kiitsugaannik akiliimmata. Taakku
nalinginut piginneqataassutinik pi-
soqarpoq taamaalillutillu naalak-
kersuisut tassaalerput ingerlatsivin-
ni taakkunani marlunni piginneqa-
taassutit amerlanersaannik pigin-
nittuusut.
Taamaakkaluartorli — soorlumi
ingerlatsivinni canadamiut naalak-
kersuisuinit annerusumik minneru-
sumilluunniit pigineqartuni taama-
tut pisoqartartoq — ingerlatsiviit
namminersortunit pigineqartutor-
lu in narli ingerlanneqassapput.
— Ilimagisariaqarpoq ingerlatse-
qatigiiffissuit taakku marluk silar-
suarmi niuernermut sunniuteqar-
lualerumaartut tassami iluarsaassi-
vigineqareernermik kingorna akiit-
sugaarussimagamik, taama allap-
poq canadamiut aviisiat »Canadian
Fishing Report« naalagaaffiup su-
liniuteqarsimaneruj ussua pillugu.
Angisoorsuuppummi
Taaguut »silarsuarmi annersaq«
tamatumani atussallugu imaan-
naanngitsuuvoq. Ingerlatammi a-
taatsimoortillugit isigissagaanni
tassani pineqarput inuit 50.000-it
missaat, aalisartuullutilluunniit nu-
nami sulisuusut.
Umiarsuaammi 100-it missaan-
niipput tulaassuiffiillu 50-it mis-
saanniillutik assigiinngitsunik a-
ngissusillit.
Canadamiut imarpimmi aalisar-
nerata ajornartorsiorneranut pissu-
taasut ilagaat 200 sømiilinik kille-
qarfeqalernerup nalaani alliartupi-
loortitsisimanerujussuaq. Kir-
by-rapportimik taaneqartartumi
naalagaaffiullu akuliunnialerner-
mini tunngavigisimasaani toqqar-
lugu imatut oqaatigineqarpoq: A-
jornartorsiut sunaluunniit imatut
angitigilinngisaannarpoq piorsaa-
nikkut qaangerneqarsinnaanani.
Taamatut »alliartupiloorneq« ca-
nadamiut aalisarnerata ajornartor-
siutaasa annersarisimavaat 1979-i-
miilli ulloq manna tikillugu
Pitsaassutsikkut ajornartorsiutit
Canadamiut kalaallillu aalisarneri
Officielt
Under 28. december 1983 er der i Aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber, optaget følgende ændringer
vedrørende »ASX 2435 ApS« af Godthåb:
Carsten Højer Jensen er udtrådt af, og
Henning Gudmand Petersen, Postboks
41, 3921 Narssak, Grønland er indtrådt i
direktionen. Schøbel & Marholdt Reviso-
rinteressentskab er fratrådt som, og revi-
sor Henning Vestergaard, Postboks 157,
Julianehåb, Grønland er valgt til selska-
bets revisor. Under 9. marts og 27. septem-
ber 1983 er selskabets vedtægter ændret.
Selskabets navn er: »H.P. KEMI GRØN-
LAND ApS«. Selskabets formål er at drive
virksomhed ved handel, håndværk og ind-
ustri og dermed beslægtet virksomhed.
Indskudskapitalen er fordelt i anparter på
5.000 kr. eller multipla heraf. Hvert an-
partsbeløb på 5.000 kr. giver 1 stemme.
Selskabet tegnes af en direktør alene.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 5. januar 1984.
assigiissuteqalaartorujussuupput.
Soorlu Amerikaluunniit eqqarsaa-
tigalugu Canada tassunga 1981-imi
niuersimavoq canadamiut dollarii-
nik 800 milliuuninik nalilinnik. I-
maappoq tassa canadamiut aali-
sakkanik nioqqutissiaasa affaasa
missaat.
Kalaallit Nunaannili ilisimasa-
qarluartut ineriartorneq tamanna
annilaanngatiginngilaat isumaqar-
put unammillersinnaanerulerna-
vianngitsut naalagaaffimmit ikior-
serneqarnertik pissutigiinnarlugu.
— Nalunngilarput canadamiut
nioqqutissiaminnik pitsaasuutitsi-
niarnertik ajornartorsiutigisaqi-
gaat, taamaattumik uagut nioqqu-
tissiavut siunissamittaaq tunisin-
naajuaannarumaarpavut, kalaallit
aalisartut tungaanniit taamatut o-
qartoqarpoq.
Aalisartitseqatigiiffissuit kattus-
suunneqarnerat suli ininngitsor-
luunniit canadamiut akornanni
sakkortuumik isornartorsiuisoqa-
lerpoq akissarsialersuinissamut
siunnersuut pillugu. Aalisariutaati-
leqatigiiffiit mikisut akunnattullu
nuannarinngimmassuk naalagaaf-
fiup ingerlatarujussuinut iluanaar-
niarfittut nakkutigeqqissaarneqar-
tunut unammillernissartik.
Officielt
Under 29. december 1983 er der i Aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ændringer ved-
rørende »FAROEGREEN ApS« af Godt-
håb:
Carl Evald Eriksen Toft, Max Cecil Wei-
he er udtrådt af, og Nikolaj Steffen Filipus
Markus Heinrich, Blok 42/10, Jørmund
Vagadal, begge af Godthåb, Grønland er
indtrådt i bestyrelsen. Max Cecil Weihe er
tillige udtrådt af, og nævnte Jørmund Va-
gadal er indtrådt i direktionen. Revisorin-
teressentskabet K.G. Jensen er fratrådt
som, og Schøbel & Marholt, Box 20,3900
Godthåb, Grønland er valgt til selskabets
revisor. Under 18. januar 1983 er selska-
bets vedtægter ændret. Indskudskapitalen
er udvidet med 70.000 kr. ved konvertering
af gæld. Indskudskapitalen udgør heref-
ter 100.000 kr. fuldt indbetalt.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 5. januar 1984.
Officielt
Under 21. september 1983 er der i Aktie-
selskabs-registeret, Afdelingen for An-
partsselskaber, optaget følgende nye
selskab:
»TRANSPORTANPARTSSELSKABET
AF 6. APRIL 1983, GODTHÅB«, hvis
hjemsted er Godthåb kommune, Grøn-
land, postadr.: Sdr. Hermhutvej 23, Post-
box 249, Godthåb, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 6. april 1983. Selskabets
formål er at drive handel, håndværk, ind-
ustri og transport. Indskudskapitalen er
30.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt i anpar-
ter på 1.000 kr. eller multipla heraf. Hvert
anpartsbeløb på 1.000 kr. giver 1 stemme.
Der gælder indskrænkninger i anparternes
omsættelighed, jfr. vedtægternes § 7. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne sker ved
anbefalet brev, telegram eller telex. Stiftere
er: Advokat Knud Bruun-Petersen, Sdr.
Hermhutvej 23, Postbox 249, Godthåb,
Grønland. Direktion: Nævnte Knud
Bruun-Petersen. Selskabet tegnes af en di-
rektør alene. Selskabets revisor: Schøbel &
Marholt, statsautoriserede revisorer, Post-
box 249, Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår: 1. oktober-30. september.
Første regnskabsår dog: 6. april 1983-30.
september 1984.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 5. januar 1984.
8 NR. 3 1984
ATUAGAGDLIUTIT