Atuagagdliutit - 18.01.1984, Qupperneq 13

FOLKETINGSVALGET I DANMARK Partt Mandater ved valget 8-12-81 Mandater ved valget lo-l-84 Fremgang i mandater Tilbagegang 1 mandater
SOCIALDEMOKRATIET 59 Z
KONSERVATIVE FOLKEPARTI 26 VZ /6
VENSTRE 2o Xl /
RADIKALE VENSTRE 9 lo /
SOCIALISTISK FOLKEPARTI 21 u
FREMSKRIDTSPARTIET 16 b 10
CENTRUM-DEMOKRATERNE 15 g T
VENSTRESOCIALISTERNE 5 f
KRISTELIGT FOLKEPARTI 4 6' /

rinde. Det mener jeg er forkert, når
han opfatter sin rolle sådan og vil
ndføre den med al magt.
. Han har også en form at servere
hngene på, som er svære at sluge
or grønlændere. Det er dette med:
Sådan skal det være. Det er mig,
ner bestemmer. 1 kan bare lytte, for
net er ikke jer, der bestemmer,
hvem der skal være grønlandsmini-
ster. Det er statsministeren.
Det er den tone, der får selv de
mest tandløse grønlændere til at vi-
se tænder. Og det er ikke så mærke-
hgt, for sådan en tone er man ikke
vant til i Grønland.
Det er derfor meget tydeligt og
mærkbart — ja forståeligt — at
man i Grønland er kede af den situ-
atl°n, som er kommet med den nu-
lrende grønlandsminister.
Jeg vil samtidig sige, at situatio-
nen heller ikke er sjvo for Poul
Schluter, hvis han skal begynde at
ommøblere sin regering, fordi man
beklager sig i Grønland. Men han
bør alligevel lytte til det.
Kan bruge valgresultatet
~~ Kan statsministeren — for at
holde sammen på regeringen før
valget — have sat sig selv i situati-
°n> så han nu ikke kan udskifte
grønlandsministeren?
— Han har låst sig selv fast, fordi
han på et for tidligt tidspunkt reage-
rede. Det undrer mig iøvrigt meget.
Jeg kender Poul Schluter som den
hloge mand, der siger: — lad os nu
se- Dette udtryk har han brugt tidli-
gere.
Mener du, at man nu skal se ti-
den an?
— Jeg synes, at man for det før-
ste skal lade tiden gå lidt. men jeg
synes også, at de grønlandske ledere
~~ °g Grønland i det hele taget — i
°g for sig har krav på, at det kun er
et spørgsmål om tid. At det ikke
orejer sig om evindelighed.
Schluter kan i første omgang
8°dt sige: — Lad os tage det helt ro-
hgt, som vi plejer at gøre. Det kan
ske, mens han samtidig ser på, hvad
han kan finde ud af. Han har jo
valgresultatet, som han kan bruge.
Centrum-Demokraterne er jo gået
så meget tilbage, at de vel ikke har
krav på flere ministre end kristeligt
folkeparti. Rent teknisk foreligger
mulighederne. Det er en nem sag.
Det er bare at tage en beslutning.
Men det vil selvfølgelig ligne
statsministeren dårligt, hvis han ba-
re gjorde det i huj og hast. Han skal
jo også tænke på, hvad han kan vin-
de ved det. Det er jo klart. Han er jo
ikke politiker for ingenting. På den
anden side er han heller ikke jule-
mand, men må se på, hvad hans op-
gaver og program bedst kan være
tjent med, vil jeg mene.
En seriøs ting
— Tror du løsningen vil være en
grønlandsk grønlandsminister?
— Det vil jeg fraråde meget
stærkt. Hvis der f.eks blev tale om
et af de nuværende grønlandske
folketingsmedlemmer, vil det nem-
lig så splid mellem de grønlandske
partier. Jeg mener også, at det at
være grønlandsminister er en seriøs
ting, for at bruge Schltiters eget ud-
tryk. Det er seriøst at være grøn-
landsminister. Det er ikke noget,
man kan sætte alle og enhver til. El-
ler noget man kan købe sig til. Det
må man endelig ikke gøre.
Det er drønhamrende vigtigt, at
vi i dag har en samlende grønlands-
minister og ikke en spredende. En
der kan tale med de grønlandske
politiske og med de danske politike-
re. En der, som jeg siger, kan gå
grønlands ærinde til regeringen og
regeringens ærinde til Grønland og
de grønlandske politikere.
Det kunne flere af de tidligere
grønlandsministre. Lad mig blot
nævne Kjærbøl, som var den første
grønlandsminister. Men jeg kan og-
så pege på en af de seneste, der har
været minister i hjemmestyrets tid,
Jørgen Hansen. De havde begge
forstand på at klare tingene. Jeg
kan da også pege på en, der lå imel-
lem disse, A.C. Normann.
Privatisering
— Nu er du selv i dit politiske til-
hørsforhold konservativ. Håber du
på at se en konservativ politiker
som grønlandsminister?
— Ja, det gør jeg selvfølgelig.
Men hvis du spørger mig, hvem det
skulle være, så kunne jeg ikke sige
det. For mig er det ikke vigtigt hvem
det er eller bliver. For mig er det vig-
tigt, at vedkommende virkelig bli-
ver i stand til at dyrke den spirende
interesse i Grønland for privat initi-
ativ.
Min far var vel den første, der
faktisk startede en privat virksom-
hed i Grønland, og hans forretning
blev efterhånden så udbredt, at den
kælevise, som jeg havde som barn,
lød: — Oh mit barn, oh mit barn,
når monopolet ophører — bang!
Det vil sige så sker det noget.
Derfor er det ikke mærkeligt, at
jeg ønsker meget, at det, som jeg
har arvet fra min far om privatise-
ring, fortsætter. Jeg tror også, at
det bliver til Grønlands lykke. Selv
om alle mine brødre.
— Og jeg selv med — har været
statsansatte, har vi allesammen
haft interesse for det private initia-
tiv og drift.
Jeg var den første, der startede et
grønlandsk fiskeriselskab. Desvær-
re gik det neden om og hjem. Sådan
skal det vel altid gå med det første
initiativ. lod-
Umiarsaq tuniniagaq
Nakorsap angallataa »Aglantha« matumuuna tuniniarneqarpoq.
Angallat 1946-imi sanaajuvoq 16 meterinillu takissuserqarluni
37,45 bruttotons-eqarluni. Motore Alfa 343 — 140 HK.
Umiarsuaq Maniitsumi amutsivimmi, telefuunilu 1 32 66 lokal 33
atorlugu paasiniaasoqarsinnaavoq Naalagaaffiup umiarsuarnik
nakkutilliisoqarfia taanna pillugu sunik piumasaqarsimanersoq.
Pisiarimannissutit uunga nassiunneqassapput: GTO Værft. Box
65,3912 Sukkertoppen tiguneqarsimassallutillu kingusinnerpaa-
mik 1. februar 1984. Umiarsuaq pissusiatut itillugu tunine-
qassaaq.
GTO Værft. Sukkertoppen
*
Bru
—Brugsens #
Fofoservice
Et godt tilbud i hele januar
jånuåre tamåt akikitdlisamik tuniniagaK
Vejledende pris: Filmfremkaldelse + 24 stk. farvebilleder, 9x13 cm: 87,05
akigssavigigalua filmimikerssersaineK+åssit 24 9x13 cm: 87,05
Brugsens pris spar 32% nu
Brugsenip akigititå måna32%sipårsigit
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 3 1W4 l 3