Atuagagdliutit - 18.01.1984, Síða 34

komme i skole.
Men efterhånden forstod folk
betydningen af, at kunne læse og
skrive. Det gav kundskaber, ikke
alene i forholdene i Mongoliet, men
også om forholdene i andre lande.
Uddannelse på Mongolsk
Nu er der så mange, der ønsker en
uddannelse, at der ikke er plads til
alle på universiteterne.
Al uddannelse er nøje planlagt og
styret. Man tager altså stilling til,
hvilke uddannelser der er mest vig-
tige for samfundet som helhed.
Vi kan tage en hvilken som helst
uddannelse og undervisningen
foregår på mongolsk. Der er også
mulighed for at tage til andre lande
for at søge speciel uddannelse. Og
da betaler staten rejse og ophold,
samt én årlig hjemrejse til Mongo-
lia.
Hvilke sprog lærer man i skolen?
B.N. Selvfølgelig Mongolsk. Så
lærer vi sprog fra andre socialisti-
ske lande, som f. eks. russisk. Vi
har vort eget sprog, som er helt an-
derledes end kinesisk, manchurisk
og tibetansk. Det har en egen gram-
matik og er et meget udviklet sprog.
Mange klassikere fra andre lande er
oversat til mongolsk; Standell,
Maupassant, Shakespeare, Goethe,
Tolstoy kan vi nævne, og af danske
forfattere findes H. C. Andersen’s,
Scherfig’s og Martin A. Nexø’s
bøger bl. a. på mongolsk.
Bøger trykkes billigt, så de der
gerne vil læse har let ved at anskaffe
sig dem.
Specialisering
Det, jeg godt kan lide ved vores ud-
dannelsessystem er, at børn kan
vælge et fag fra de er 7-8 år. F. eks.
hvis et barn ønsker at være ballet-
danser, så starter det på kunstsko-
len fra det er lille. Selvfølgelig har
de også fællesfag som sprog, geog-
rafi, historie og matematik.
Men børnene kan vælge, hvilket
område de ønsker en uddannelse i-
Sådan er det når man vil være dan-
ser, maler, skulptør, sanger eller
musiker. Når man er færdig med en
uddannelse, så har man mulighed
for at specialisere sig.
(fortsættes næste side)
Nuummi »justitspalads« nutaaq. Nuummi eqqartussisoqarfitaaq
ullumikkul eqqartuussisarferujunnguamut sanilliutissagaanni o-
qartariaqarporluunnit »naapertuilluarneq illussaarsuartaarsima-
soq«. Illussaq Tjalfesvejimiittoq 10 mio. kr-illu missaannik akeqar-
tussaq maanna matuneqareerlunilu qalialerneqareerpoq. Eqqar-
tuussisoqarfiup tungaaniit naatsorsuutigineqarlunilu neriuutigine-
qarpoqjunip missaani isertersinnaajumaarlutik. Tassalu tamatuma
kingorna Kalaallit Nunaata landsretia Nuullu eqqartuussisoqarfia
illumi ataatsimiileqqissapput. Eqqartuussisuuneq Erik Schack oqa-
luttuarpoq allaffeqarfiit illup immikkoortuani sallermi Tjalfesveji-
mut sammisumiissasut. Immikkoortumi tunorlermi inini angisuu-
mik eqqartuussiveqarlunilu mikisumik eqqartuusiveqassaaq ininilu
qulerni kingornussassanut eqqartuussiveqassalluni. Maannakkor-
piaq Kalaallit Nunaata landsrettia Inatsisartut atatsimiittarfiata kil-
lingani illumi aappaluttumiippoq Nuummi eqqartuussisoqarfia Na-
lunaarasuartaaserisoqarfikumiilluni. Inissaq kisiat eqqarsaatigina-
gu ininut ullutsinnut naleqqunnerusunut nuuttariaqalivipput. —II-
lutoqannguarmi aappaluttoq isasuulivippoq, eqqartuussisuuneq o-
qarpoq.
Nyt »Justitspalads« i Nuuk. Når man sammenligner med de for-
hold, som retsvæsenet i Nuuk i øjeblikket arbejder under, er det in-
gen overdrivelse at kaldeden nye retsbygning for et »Justitspalads«.
Nybygningen på Tjalfesvej, som kommer til at koste omkring de 10
millioner kroner, er for længst under tag og lukket. Og fra retsvæse-
nets side regner man med og håber på, at indflytningen kan finde
sted på et tidspunkt i juni. Efter dette tidspunkt vil altså såvel Grøn-
lands Landsret som Nuuk Kredsret atter befinder sig i samme byg-
ning. Landsdommer Erik Schack fortæller, at kontorfaciliteterne
vi! blive samlet i den fløj af den nye retsbygning, der ligger ud mod
Tjalfesvej. 1 fløjen bagved bliver der en stor retssal på førstesalen
samt en mindre retssal og en sal specielt til skifteretssager i stueeta-
gen. I øjeblikket holder Grønlands Landsret til i den røde bygning
over for Landstinget, medens Nuuk Kredsret er flyttet over i den
gamle telestation. Ikke blot pladsmæssigt er det på tide med mere
tidssvarende lokaler. — Den gamle røde bygning er simpelt hen ved
at falde ned om ørerne på os, siger landsdommeren.
34 NR. 3 1984
ATUAGAGDLIUTIT