Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 14

Skal man betale for
fødelandets tørv?
Det mente overkateketen i Jakobshavn og hans
pladsfæller ikke og vandt en penibel sag over
bureaukraterne
— Nu vil jeg ydmygt meddele De
store herrer om min mening vedrø-
rende mit land og min handlemåde,
og jeg vil begynde mit brev med dis-
se ord fra skriften: I mænd, brødre
og fædre! Hører nu mit forsvar
over for Eder!
Sådan var indledningen af over-
kateket og seminarielærer Gabriel
Huchs brev afil. marts 1905, stilet
til »kongens nære medarbejder og
præsternes tilsynsmand«, d.v.s.
kirkeministeren. Huch, hvis søn
var stor ynder af grønlandske pat-
tegrise eller næsten nyfødte hunde-
hvalpe, var involveret i den såkaldte
tørveskærersag, som optog sindene
meget i begyndelsen af dette år-
hundrede.
Sundhedsfarlige tørv
Den spændende historie er nu ud-
kommet i en dobbeltsproget bog,
skrevet af Jan Kanstrup, der er le-
der af Grønlands Arkiv. Jan Kan-
strup belyser alle sagens aspekter på
en levende og særdeles interessant
måde, og det gælder ikke mindst
Gabriel Huchs udlægning, som bo-
gen bringer.
Overkateketen fortæller, at det
hele begyndte med, at missionæren
blev gal på en mand, der skar tørv til
husbeklædning i nærheden af mis-
sionsboligen. Præsten mente, at det
skæmmede den frodige dal og han
allierede sig med lægen, som for-
kyndte, at det var sundhedsfarligt
at skære tørv mellem husene, fordi
tørven var inficeret med uhumskhe-
derne på et tidspunkt, hvor dag- og
natrenovation var ukendte begre-
ber.
Det endte med, at forstanderska-
berne behandlede sagen på »den
store mødedag« og udstedte forbud
mod tørveskæring og fastsatte en
bøde for overtrædelse af forbud-
det.
Men der var mange, som over-
trådte bestemmelsen og blandt dem
var overkateketen. Han blev kaldt
ned til »Landets herre« eller Den
kgl. inspektion fra sit domicil i
Godhavn. Gabriel Huch blev ind-
krævet en bøde på 2 kr. for sin for-
seelse. Han erklærede sig indforstå-
et med det, men følte skam over at
skulle betale for »fødelandets
tørv«. Han skrev derfor til kirkemi-
nisteren og sluttede brevet med dis-
se ord:
— Således taler jeg sandfærdigt
og alvorsfuldt, velvidende, at min
samvittighed er ren og sikker på, at
min troværdighed ikke kan drages i
tvivl. Nu har jeg tilkendegivet min
mening over for De højtærede her-
rer, som min stand hører ind under,
og jeg er helt overbevidst om, at
min handlemåde er rigtig. Jeg hå-
ber, at De høje herrer forstår mine
pladsfællers og min ringheds me-
ning. Vi føler os som loyale og tro-
værdige borgere og ikke som over-
trædere af et forbud, og jeg sætter
lid til De store herrer, at de vil for-
Ilulissane igdlut ivssunik Karmaxarat dlarmata nakorsap Regnar Bentzen-
ip assilisså 1902-ime.
Et tørvemurshus fra Jakobshavn, fotograferet af læge Regnar Bentzen i
april 1902.
Atuagagdliutine neKeroniteKarit
vandle det hårde forbud til en glæde
for os alle grønlændere.
Befolkningen vandt
Tørveskærersagen nåede frem til de
højeste politiske instanser og var til
genstand for drøftelse på et møde
under daværende grønlandsmini-
sters, indenrigsminister Sigurd
Bergs besøg i Jakobshavn i somme-
ren 1907. Men efterhånden faldt
der ro i sagen, og folk fortsatte med
at skære tørv mellem husene, som
de plejede.
Med andre ord: Befolkningen
vand politisk over bureaukraterne,
som forfatteren til bogen Jan Kan-
strup, skriver.
Grønlands Arkivs første publi-
kation er illustreret med en række
samtidige fotos fra Jakobshavn.
Fotograferne var overlæge Regnar
Bentzen, der spillede en vigtig rolle
i den omtalte sag samt kolonibesty-
rer P. Muller, en færing, som hed
»niuvertukasik« — den slemme ko-
lonibestyrer — i daglig tale. Han
startede indhandling af hellefisk på
privat basis, men KGH fratog tilla-
delsen fra ham, da det snart viste
sig, at hellefisk var en indbringende
forretning.
P. Mullers grav med den karakte-
ristiske gravsten — en oversavet
bøgestamme i naturlig størrelse —-
ses stadig på en af kirkegårdene i
Jakobshavn. Julut
Namminersornerullutik Oqartussat
Akileraartarnermi Pisortaqarfik
pissarsiorpoq
Skattekonsulentimik
ataatsimik
Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi Nuummiittumi skattekonsu-
lentitut atorfik piaarnerpaamik inuttassarsiuunneqarpoq.
Skattekonsulenti pisortaqarfiup skatterådimut immikkoortoqar-
fiani inissisimavoq immikkoortoqarfillu taanna atorfiup taassu-
ma saniatigut immikkoortoqarfimmi qullersamik ataatsimik,
skattekonsulentimik ataatsimik aammalu oversassistentimik
ataatsimik inuttaqartinneqarpoq. Skatterådimut immikkoorto-
qarfiup suliassai pingaarnerit tassaapput akileraarusiineq naam-
magittaalliutinilu suliaqarnerit, skatterådimut, pisortaqarfimmut
allaffeqarfiusumut, inassuteqarnermik inaarneqartartunik, un-
nersuutinut najoqqutassianik suliaqarneq, kikkut suullu akile-
raartussaanerinik apeqquteqaatinik akissuteqarnerit, akileraaru-
titigut kursuseqarnernik pilersaarusiorneq ingerlatsinerlu kiisalu
kommuneni akileraarusiinernik nakkutilliineq, kingullermi taane-
qartumi ilaaligut Kalaallit Nunaat tamakkerlugu annertujaamik
angalasarnissaq naatsorsuutigineqassaaq.
Atorfinititsinermi akileraartarnermi inatsimmik naatsorsuuseri-
nermullu ilinniagaqarsimaneq suliaqarsimanerlu pingaartinne-
qassapput.
Atorfinitsitaaneq akissarsiaqartitaanerlu tjenestemanditut løn-
ramme 24-imi pissaaq, aallartinnermi naggataagullu akissarsiaq
1. april 1983-imi qaammammut annertussuseqarpoq:
Kalaallit Nunaanni najugaqavissut kr. 10.171,83- 11.272,61
najugaqavissuunngitsut kr. 11.115,97- 12.404,86
Taakkualu saniatigut najugaqavissuunngitsunut soraarnermi pi-
sassat qaammammut 1.310,00 koruuniusut.
Atorfinitsinneqarnermi najugaqavissuunngitsunut inissaqartitsi-
soqarsinnaavoq malittarisassat atuuttut malillugit akilerneqar-
tartussamik.
Kalaallit Nunaanni nunaqavissumik qinnuteqartoqarpat angala-
nermut aningaasartuutit naammaginartumik akilerneqassapput
soorluttaaq Akileraartarnermi Pisortaqarfik inissarsiornissamut
ikiuuteqarumaartoq.
Kalaallit Nunaanni najugaqavissuunngitsumut atorfininnermut
angalaneq aammalu ukiut marluk sulereernerup kingorna anger-
larnermutatatilluguangalaneq kiisalu qaammatini 12-ni sulereer-
nerit tamaasa sulinngiffeqarluni angalaneq akilerneqartussaap-
put.
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiinerusut piniarneqarsin-
naapput Akileraartarnermi Pisortaqarfik, tlf. (009 299) 2 23
33-imut imaluunniit fuldmægtig Ole Helmann Hjemmestyrets
Danmarkskontor, Sjæleboderne 2, København, tlf. (01)
13 42 24-imut saaffiginninnikkut.
Qinnuteqaat, siornatigut sumik suliaqarsimaneq sukumiisumik
allaaseralugu, soraarummeernermi uppernarsaatit nuutinnerinik
aammalu oqaaseqaatinik imalik uunga nassiunneqassaaq:
Akileraartarnermi Pisortaqarfik
Postboks 299.3900 Nuuk.
Kingusinnerpaamik 24. april 1984.
14 NR. 13 1984
ATUAGAGDLIUTIT