Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 26

Isumaliutersuut- Kronik_
Sundhedsvæsenets
lægemidler,
et forsømt område
Under overskriften »Sundhedsvæ-
senet i Grønland« havde grønlands-
minister Tom Høyem et indlæg i
Politiken i januar i år. Indlægget
var en reaktion på en kronik i sam-
me avis i begyndelsen af januar:
»Grønlændere, glem den danske
model« af sygeplejerske Marion
Thorning, Julianehåb.
Indlæg i den danske presse
Det kan undre, at Marion Thorning
alene vælger en dansk avis til at
fremsætte sine synspunkter i, når
kronikken er en opfordring til de
grønlandske politikere om at tage
fat på en drøftelse af sundhedsvæ-
senets fremtid med henblik på
Hjemmestyrets overtaglese heraf.
Grønlandsministeren skriver:
»Der er allerede taget hensyn til
Marion Thornings betragtninger
ved udabejdelsen af afsnittet om
sundhedsvæsenet i betænkningen
om Hjemmestyret i Grønland«.
Grønlandsministeren henviser også
til »leddet« mellem sundhedsvæse-
net i Grønland og Ministeriet for
Grønland »Bestyrelsen for Grøn-
lands sundhedsvæsen«. Sundheds-
styrelsen skulle i slutningen af janu-
ar indlede drøftelse af forslag til
løsning af sundhedsvæsenets pro-
blemer i forbindelse med overgan-
gen til det grønlandske Hjemmesty-
re. Ministeren afslutter sit indlæg
med et håb om, at der også i Grøn-
land vil komme en offentlig diskus-
sion om sundhedsvæsenets mål og
midler.
Det kan næppe være grønlands-
ministerens hensigt at starte en så-
dan diskussion ved sit indlæg i Poli-
tiken, der jo ikke læses af mange i
Grønland. Siden betænkningen om
Hjemmestyret er skrevet, er der os
bekendt ikke tænkt meget på sund-
hedsvæsenets fremtid, næppe hel-
ler i Sundhedsstyrelsen.
Der er efter vor opfattelse hårdt
brug for en offentlig diskussion om
lægemiddelområdet, der hidtil har
været varetaget af personer, der ik-
ke har haft specielt kendskab til el-
ler uddannelse i håndtering af læge-
midler.
Rapport om lægemiddelområdet
Vi er med rapporten »Lægemiddel-
distribution i Grønland«, der ud-
kom i efteråret 1983, indenfor læ-
gemiddelområdet kommet med et
grundlag for en debat indenfor en
del af sundhedsvæsenet.
Lægemiddelområdet har hidtil
været en del af det øvrige sundheds-
væsen i Grønland og er med hensyn
til aktiviteter og omfang vokset
langt ud over de rammer, der findes
for området. Desuden er lægemid-
delområdet på trods af integration i
sundhedsvæsenet egnet til at blive
betragtet som et isoleret område.
Det kan nævnes, at Færøerne fik sit
eget apotekervæsen i 1949, og at det
øvrige sundhedsvæsen stadig er en-
del af rigsfællesskabet med Dan-
mark.
1 rapporten er beskrevet alle for-
hold vedrørende lægemiddelområ-
det, herunder lovgivning, fysiske
rammer for medicindepoterne,
håndkøbsudsalg, uddannelse i det
grønlandske sundhedsvæsen, læge-
middelforbrug, økonomi, skibsme-
dicinkister, lægemiddelkomiteen
for Grønland, lægeområdet i frem-
tiden i Grønland.
Desuden indeholder rapporten
resultatet af en 3-måneders under-
søgelse af arten og omfanget af ak-
tiviteterne i medicindepotet i
Nuuk i august-oktober 1982.
Lovløshed
Der gælder ingen regler for læge-
middelhåndtering, idet den danske
apotekerlov og lægemiddellov er
opbygget omkring et apotekervæ-
sen, der omfatter private apoteker
og offentlige sygehusapoteker.
Derfor har lovene ingen praktisk
anvendelighed i Grønland, da der
som bekendt ikke findes hverken
apoteker eller sygehusapoteker her.
Denne lovløshed er i stor kon-
trast til forholdene i Danmark, der
har et af verdens højeste niveau for
sikkerhed og kvalitet indenfor læ-
gemiddelområdet. Den danske
sundhedsstyrelse er for tiden ved at
udarbejde regelsæt for området.
Det er sundhedsstyrelsen og der-
med indenrigsministeriet, der via
landslægen i Grønland fastsætter
regler for lægemiddelområdet i
Grønland.
Sundhedsstyrelsen lægger vægt
på, at det nye regelsæt for medicin-
depoterne i Grønland skal have
samme indhold som reglerne for til-
svarende områder i Danmark, nem-
lig de mindre sygehuses medicinde-
poter. Da dette regelsæt for medi-
cindepoter i Danmark endnu ikke
er færdigudarbejdet, kan det natur-
ligvis endnu ikke gælde for Grøn-
land. løvrigt vil et sådant regelsæt
kun dække udlevering af medicin
fra medicindepoterne til sygehusaf-
delinger, og ikke som det er nød-
vendigt i Grønland, også udleve-
ring af lægemidler til enkeltperso-
ner (publikum og ambulante pati-
enter).
Hidtil har sundhedsstyrelsen kun
beskæftiget sig med den sikker-
hedsmæssige side af lægemiddel-
håndteringen, og har ikke ønsket at
gå ind i en diskussion af servicenive-
au, økonomi og styring af området.
Sundhedsstyrelsen lægger op til en
politisk vurdering i Grønland af de
nævnte forhold, uanset disse van-
skeligt kan holdes ude fra diskussi-
onen om sikkerhed og håndtering
af lægemidler.
Her kan blot nævnes, at enhver
udlevering af lægemidler i Dan-
mark og andre lande er underkastet
kontrol af faguddannede personer,
hvoraf den ene skal være farma-
ceut.
Grønlandsministeren skriver i et
indlæg i Politiken i januar i år, at
det nye Centralsygehus i Nuuk,
Dronning Ingrids Hospital, ikke er
udbygget efter en oprindelig
»Herlev-model«, men efter en til-
passet grønlandsk model. Det må
være ministerens egen opfindelse.
Indenfor den del af sundhedsvæse-
net, som vi beskæftiger os med,er
der ikke tale om nogen »tilpasset
grønlandsk model«. Der har på
trods af lovløshed, øgede udgifter
og aktivitetsstigninger ikke været
tænkt på ændring af eksisterende
forhold i planlægning og opførelse
af byggeriet.
Arbejdsnedlæggelse
Lægemiddelområdet har været og
er stadig meget lavt prioriteret i det
grønlandske sundhedsvæsen.
Landslægen ønsker ingen udvidelse
med fagkyndigt personale på dette
område (farmaceuter og apoteksas-
sistenter). Medicindepotet i
Nuuk blev i foråret 1983 på medi-
cindepotpersonalets foranledning
endelig opnormeret 50% med 1
apoteksassistentstilling!
Personalet stod fast på kravet
om, at minimum 2 faguddannede
personer måtte være ansat for at
kunne sikre lægemiddelforsyning
og -håndtering på laveste farma-
ceutiske niveau (farmaci-læren om
lægemidler). Medicindepotet er
idag opnormeret med 2 apoteksas-
sistentstillinger.
Medicinudgifter
Indkøb af lægemidler til Grønland i
1982 udgjorde 14,3 mili. kr. (apote-
kernes udsalgspris exkl. moms),
hvilket ikke dækker hele forbruget,
da forskellige andre præparater
uden om sundhedsvæsenets faste
leverandør af lægemidler, Central-
depotet i Herlev.
Aktiviteter i Nuuk
Ca. Vi af den totale lægemiddelfor-
syning til Grønland sendes til
Nuuk.
Lægemiddelområdets omfang er
meget forskelligt i Nuuk og i de
øvrige byer i Grønland. Dette skyl-
des bl.a. byens størrelse og sygehu-
sets opdeling i Lægeklinikken og
Dronning Ingrids Hospital, som
begge forsynes med lægemidler fra
medicindepotet, eller apoteket,
som det ukorrekt kaldes.
Desuden hører lægemiddelkomi-
teen for Grønland hjemme i Nuuk.
Sekretær i kommiteen er den ansat-
te leder i medicindepotet. Læge-
middelkommiteen er landsdækken-
de, og dens store opgave er at ratio-
nalisere og ensrette lægemiddelsor-
timentet for hele Grønland. Her i
foråret 1984 udgives 2. udgave af
»Lægemidler, Grønland 1984« i
samarbejde med Centralapoteket.
Skibsmedicinkister
Den eksplotionsagtige udvikling i
trawler- og kutterflåden i Grønland
har givet anledning til problemer
indenfor lægemiddelområdet, bl.a.
øget antal eftersyn af medicinkister
samt tyveri af narkotika fra skibe-
ne.
Reglerne kræver, at alle skibenes
medicinforsyninger skal efterses
hvert år på et dansk apotek. Dette
gennemføres dog kun, når skibene i
anden anledning sejler til Dan-
mark. Der findes flere hundrede
fartøjer i Grønland med medicin
ombord, ligesom der findes et stort
antal redningsflåder, som skal have
en særlig mindre medicinkiste om-
bord. Disse små medicinkister skal
efterses hvert andet år. Det er ud-
over at være bekosteligt for sund-
hedsvæsenet, også uforsvarligt, at
der ikke findes regler, det er muligt
at efterleve.
Det åbne medicindepot eller
apoteksfilialen
I rapporten har vi gjort opmærk-
som på, at der i Grønland er gode
muligheder for på en resourcebe-
sparende måde at udbygge medicin-
depoterne, der allerede findes i
sundhedsvæsenet. Ved ansættelse
af faguddannet personale, farma-
ceuter og apoteksassistenter, kan
der etableres såkaldte åbne syge-
husapoteker/medicindepoter, hvor
både befolkningen (publikum og
ambulante patienter) og sygehuset
kan betjenes på et tilstrækkeligt
højt niveau.
Der findes ingen åbne sygehus-
apoteker i Danmark, men modellen
er kendt både i Sverige, Norge og
Canada /Baffin Regional Hospi-
tal). Sidstnævnte sted, i Frobisher
Bay, er etableret et åbent medicin-
depot, hvor både publikum og syge-
huset betjenes af faguddannet per-
sonale (1 farmaceut og 1 apoteksas-
sisten). I Frobisher Bay bor ca.
2.500 mennesker = !4 af Nuuks be-
folkning.
Alternativt kunne etableres apo-
teksfilialer, som er en kendt model i
Danmark. Apoteksfilialer findes i
egne i Danmark, hvor det skønnes
urentabelt eller unødvendigt at ha-
ve et egentligt apotek. I Danmark er
der siden 1972 oprettet 26 apoteks-
filialer, alle ledet af farmaceuter.
Gennemsnitsomsætningen for alle
apoteksfilialer i 1981 svarer til om-
sætningen i medicindepotet i Nuuk,
ca. 4 miil. kr.
Gratisprincippet
Lægemidler udleveres gratis til be-
folkningen i Grønland, herunder
også skibenes forsyninger med læ-
gemidler.
På grund af lægemiddel omkost-
ningerne burde de grønlandske po-
litikere nok overveje, hvorvidt gra-
tisprincippet i sin helhed bør opret-
holdes fremover. Princippet med
gratis medicin er ukendt i Skandi-
navien. I Baffin region betaler den
del af befolkningen, der ikke har
inui tstatus.
Håndkøbsudsalg
Håndkøbsudsalg i Grønland vare-
tages af KGH. Der er ikke lokalt
samarbejde mellem KGH og sund-
hedsvæsenet om håndkøbsmedicin
i Grønland. Der er to uafhængige
landsdækkende forsyningssyste-
mer, sundhedsvæsenets og KGH’s,
idet KGH også indkøber medicin
direkte hos Centralapoteket.
Oprettelsen af håndkøbsudsalg i
50-erne har haft til hensigt at aflaste
26 NR. 13 1984
A.TUAG AGD LIUT1T