Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 34

Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 34
Oqallinneq • Debat Uranudvinding giver mange problemer I AG nr. 4, 1984 omtaler Julut Ri- sø's nyeste rapporter om udvindin- gen af uranen i Kvanefjeldet. Af omtalen fremgår det at udvindin- gen af uranen vil give et årligt over- skud på 40 mio. kr. og 1000 nye ar- bejdspladser heraf 600 til grønlæn- dere. Såvel i overskriften som på forsiden bekendtgøres det med sto- re typer at udvinden af uranen vil medføre »Stort overskud og nye arbejdspladser«. KUAK — Komiteen imod ura- nudvinding i Grønland finder, på baggrund af en kritisk gennemgang af Risø's rapporter, at disse kon- klusioner er yderst tvivlsomme, og de giver et meget ensidigt billede af konsekvenserne af en uranbryd- ning. Ifølge Risø's hovedrapport giver projektet overhovedet ikke over- skud. Den kapital, der skal investe- res, vil kun kunne forrentes med mellem 6,0 og 10,5%, og det forud- sætter at der ikke betales skat, af- gifter el. lign. Ifølge en af delrap- porterne vil selve uranbrydningen give et overskud på 40 mio. kr. pr. år til mineselskabet, men det mod- svares af et tilsvarende underskud på den nødvendige infrastruktur. I øvrigt ville et overskud til samfun- det på 40 mio. kr. pr. år (som der altså ikke er tale om) ikke være sær- lig stort i forhold til aktivitetens størrelse. I relation til de økonomiske be- regninger i rapporten må det for det første slås fast, at en forrentning på højst 10% er en meget lav forrent- ning for et sådant projekt. Risø foreslår, at uranudvindingen skal varetages af et privat selskab. I for- bindelse med Ministeriet for Grøn- lands samfundsøkonomiske vurde- ringer af mineral- og vandkraftres- sourcer i Grønland, som blev of- fentliggjort i 1978-79, konkludere- de man at en forrentning på 10% ligger væsentlig under de krav, private investorer sædvanligvis stil- ler til tilsvarende projekter. Af et baggrundsnotat i forbindelse med denne undersøgelse fremgår det, at private selskaber normalt vil kræve en forrentning på mindst 25-30% for at investere i mineprojekter. Udfra privatøkonomiske kriterier er projektet således ikke realistisk. Når Risø alligevel konkluderer at der er økonomiske incitamenter for Risø, som kan få penge til flere un- dersøgelser. For det andet bygger Risø's be- regninger på en række forudsæt- ninger som er meget usikre. Der er regnet med et 85% af uranen i mal- men udvindes. Denne antagelse er på den usikre side, og hvis der kun Kvanefjeldet På forsiden af Atuagagdliutit nr. 4 stråler et stort billede og en billed- tekst, der lyder »hvis vi bryder kva- nefjelduranen: Stort overskud og mange arbejdspladser«. Bortset fra et lille pip om »de unge mennesker i Grønland«, som altså er negativt indstillet, så stråler hele artiklen af optimisme og glæde over at Grøn- land råder over sådanne rigdomme, som uranen antages at være. Nu er der næppe nogen, der kan beskylde »Julut« for at være ubega- vet eller dårlligt oplyst. Derfor er det dobbelt ansvarsløst, at han la- der optimismen komme så klart til udtryk. Hvad var det, der stod i artiklen? »Det hele vil være umagen værd«, stod der. Men hvad var det, der ikke stod i artiklen? Alle erfaringer med den slags anlæg har hidtil vist, at på trods af mange anstrengelser og store løfter, så bliver de tilladte grænseværdier al- tid overskredet på ét eller andet tid- spunkt. Minearbejderne vil komme til at indånde radioaktivt støv, og en hel del af dem vil temmelig sikkert få kræft. Er det umagen værd? Fiskene i området vil komme til at leve i forurenet vand. Hvad vil vi selv og hvad vil vore kunder på ver- densmarkedet sige til at få radioak- tive fiskefilet'er i frysedisken? Er det umagen værd? Hvis uranen til sin tid bliver brugt som brændsel i et atomkraftværk, så kan den ganske rigtigt gøre nytte, men det brugte brændsel er ikke så- dan at komme af med. Nogle af af- faldsprodukterne er plutonium, som bruges til at fremstille atomvå- ben med. Om 20 år kan vi måske finde Kvanefjelds-plutonium i et fremmed lands atombomber. Er det umagen Værd? En del af affaldet bliver høj- radioaktivt, meget, meget farligt affald, som børn, børnebørn og ol- debørn osv. vil blive tvunget til at bevogte og pleje de næste 600 — 1.000 år. Er det umagen værd? Listen af problemer er umådelig. Skal vi sikre os nogle millioner og nogle arbejdspladser, og så samti- dig være så kyniske, at vi lukker øjnene for de problemer, som vi kommer til at påføre andre menne- sker — og vore efterkommere? Dén tankegang hører vist ikke hjemme i dette land. Bertil de Waal Aasiaat PS. Jeg er ikke ung, men jeg er ne- gativt indstillet alligevel. Det er nemlig ikke os alle, der bliver an- svarsløse fordi vi bliver ældre. udvindes 80% betyder det et fald i forrentningen på 2%. En anden vigtig faktor er salgsprisen for uran. Her er regnet med 35 US Doll./Lb TJ3O8. Dette er en meget høj pris i forhold til den aktuelle si- tuation på verdensmarkedet for uran, idet der er en betydelig over- produktion. Samtidig vil den frem- tidige uranpris i høj grad blive på- virket af, at man i USA for tiden op- giver en lang række af de planlagte atomkraftværker. Som nævnt får det grønlandske samfund, ifølge hovedrapporten, ikke nogle direkte indtægter i form af skatter, afgifter m.v. De indtæg- ter samfundet får er skatteindtæg- ter fra de ansatte, samt »indtægter« i form af evt. fald i de sociale udgif- ter. Samfundet får imidlertid også på en række områder forøgede udgif- ter, som der tilsyneladende ikke er taget hensyn til. Det drejer sig f. eks. om udgifter til drift af sko- ler, institutioner m.v. og om udgif- ter til tilsyn og kontrol med mine- virksomheden og dens efterladen- skaber i flere hundrede år. Derudover er det forudsat at det offentlige investerer over 1 milliard kroner i vandkraftanlægget ved Jo- han Dahl Land. Uranselskabet be- taler ifølge beregningerne en el- pris, der kun er halv så høj som den beboerne i Narssaq skal betale, og vandkraftværket vil ikke give noget overskud. Risø har beregnet, at der skal be- skæftiges ca. 600 personer i mine- virksomheden. Der er ikke foreta- get nogen fordeling på forskellige uddannelseskategorier, men Risø forudsætter at i det første driftår vil kun 10% (60 ansatte) af de beskæf- tigede være grønlændere. Man går udfra at den grønlandske beskæfti- gelse i løbet af nogle år vil stige til 50% (300). Hvordan man kommer frem til dette tal fremgår ikke, og heller ikke hvordan man vil sikre at det bliver opfyldt. Der står kun at det forudsætter at der i rimelig tid iværksættes de nødvendige uddan- nelser, men intet om hvad det er for uddannelser og hvad disse koster. Selvom der sandsynligvis er en ret stor arbejdsløshed i Grønland når minedriften skal starte, så vil minen tiltrække f. eks. mange faglærte grønlandske arbejdere som har ar- bejde andre steder. Derved vil mi- nen skabe problemer for det øvrige erhvervsliv. Det fremgår af Risø's rapporter, at minevirksomheden vil medføre en afledede beskæftigelse af ca. 400 personer. Det fremgår ikke hvor- dan dette tal fremkommer, og tallet virker meget højt. Samtidig går Ri- sø udfra, at 80% af de afledede be- skæftige vil være grønlændere. Dette svarer ikke til den nuværende fordeling af de beskæftigede inden for handel, service, m.v. Risø nævner helt åbent at de mil- jømæssige konsekvenser af en uranmine ikke er klarlagt. Dette vil kræve yderligere undersøgelser. Ri- sø går dog udfra, at det i den perio- de hvor minevirksomheden er i gang vil være muligt med passende kontrol- og rensningsforanstaltnin- ger at holde forureningen på et ac- ceptabelt niveau. F. eks. vil man rense vandet inden det ledes ud 1 fjorden. Men kan dette vand over- hoved renses tilstrækkeligt og hvad vil det koste? Hvem bestemmer hvilken forurening der er accepta- bel? Risø nævner, at der knytter sig større usikkerhed til de langsigtede miljømæssige aspekter. Dels vil mi- nen udgøre en alvorlig forurenings- kilde i det mindste i de første 100 år, dels vil udsivningen af radon fra utildækket udludningsrest over- skride udenlandske grænseværdi- er, skriver Risø. Det er således helt uoverskueligt hvad etableringen af uranminen vil betyde for de grønlandske fiskepro- dukters ry på verdensmarkedet. Risø har i løbet af de sidste 5-6 år brugt mere end 50 mio. kr. på Kva- nefjeldsprojektet. Nu ønsker de at gå videre med et anlægsstudie, som vil koste mindst 30 mio. kr., og der- efter skal der bruges yderligere 20 mio. kr. inden der kan træffes en- delig beslutning om at etablere en uranmine ved Kvanefjeld. At disse penge vil skabe arbejde til nogle folk på Risø bør ikke være tilstræk- kelig grund til at bevilge disse pen- ge. KUAK mener, at der allerede nu skal siges nej til brydningen af ura- nen i Kvanefjeld, og at Risø's videre undersøgelser derfor ikke skal iværksættes. Dise penge kan bruges bedre til andre formål i Grønland. For KUAK Peter Bach Meeqqat inuusuttullu SORLAK Nunatta siunissai Salg af fabriksnye afgiftsfrie biler af alle mærker. Vi sørger for alle formaliteter — også paragraf arbejdet. Udlejning af nye biler fra kr. 850,00 pr. uge / ekskl. moms. Rekvirer vort udlejningsprog- ram. Ring eller skriv og De får straks vort fordelagtige tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN AUTOMOBILER PO BOX 140 DK-5700 Svendborg Tit 09-211457 Telex 58164 Bucar DK 34 NR. 13 1984 AXUAGiLGDIJUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.