Atuagagdliutit - 04.03.1988, Qupperneq 7

NR. 14 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

Danmarkimeersut
neqit uloriagigaat
Minlsterip TV-kut aallakaatitamik paatsoornera
qallunaat neqaamiat ajunaarutigerujussuarsinnaavaat
København (RB) Qallu-
naat nersussuaataasa
neqaat maannakkorpiaq
Italiami sakkortuumik
akerliuffigineqarput.
Tamatumunnga pissu-
taavoq Italiami peqqin-
nissamut ministerip Do-
nat Cattinip TV-kut aal-
lakaatitaq paatsoorlugu
italiamioqatini ima nas-
suiaammagit, neqit EF-
imeersut hormoninik ka-
pomeqartaqqilersima-
sut. Nangaariaimgivillu-
nilu ilanngullugu oqaati-
gaa Danmark tassaasoq
taamaaliortarnissamik
akuersissutiginnissima-
sut ilaat.
Taamaalimmat angutit
tupinnanngitsumik anni-
laaungatigilerpaat a-
nguterpalaarunnaarsinnaa-
nertik arnallu ummassin-
naanertik. Tamatumalu
kinguneraa qallunaat ner-
sussuaataasa neqaasa Itali-
ami pisiariumaneqarpia-
runnaamerat.
Niuerfiit annersaat
- Taamaaginnassappat Dan-
m ar kip sapaatip akunnera-
nut tunisartagai affaan-
nanngorsinnaapput 20 mio.
kr.-inngorlutik, direktør
Hans Thomsen Kødbran-
chens Fællesråd imeersoq
aviisimut ullormut saqqum-
mersartumut Børsenimut
oqarpoq. Italia qallunaat ne-
qaarniarfiginerpaasaraat
ukiumut 1,7 mia. kr.-inilin-
nik tunitsivigisarlugu.
- Tamanna paatsoorneru-
jussuarmik tunngaveqar-
poq, eqqunngitsuuneralu
uppernarsarniarsaraarput
Romami aallartitaqarfipput
aqqutigalugu tusagassiorfit-
sigut nalunaaruteqartarlu-
ta, Landbrugsrådimi fuld-
mægtigiusoq Henning Jen-
sen oqarpoq.
Inerteqqutaavoq
1985-imili EFip peqqussute-
qameratigut inerteqqutaa-
lerpoq nersutinut neruk-
kaatissat hormonilersorne-
qartarnissaat. Danmark
kukkuluttornermut akule-
ruppoq Tuluit Nunaat ta-
persersoramiuk peqqussut
atortussanngortittaria-
qannginnerarlugu ilusiler-
sugaanerata kukkuneqar-
nera pissutigalugu, Hen-
ning Jensen nassuiaavoq.
EFip eqqartuussivia sa-
paatip akunnerani kingul-
lermi aalajangiivoq, peqqus-
sut taanna EFip periaasia-
nut naapertuutinngitsuu-
soq, taamalu peqqussut
atortussaajunnaarsinneqar-
poq. Taamaalimmat pisima-
soq Italiami tusaatitigut
sammineqalerpoq. - Peqqus-
sutilli atorunnaarsitaanera
immini pingaaruteqanngi-
laq. Nunat EFimi ilaasor-
taasut namminneq peqqus-
sutaasigut inerteqqutigine-
qarpoq hormonit nersutinut
nerukkaatissanut atome-
qartamissaat, piffissarlu ki-
simi apeqqutaavoq peqqus-
sutip nutaap akuersissutigi-
neqarnissaanut, Henning
Jensen oqarpoq.
Oksekød fra Danmark
ramt af hormonfrygt
Ministeriel TV-misfortåelse kan føre til milliontab for det
danske eksportmarked
København (RB) En stør-
re kampagne mod dansk
oksekød raser for øje-
blikket i de italienske
medier. Anledningen er,
at den italienske sund-
hedsminister Donat Cat-
tin i en tv-udsendelse
fejlagtigt forklarede ita-
lienerne, at det nu igen
var tilladt at anvende
hormoner i oksekød fra
EF. I samme åndedrag
nævnte hun specielt
Danmark som et land,
hvor hormonbehandling
var tilladt.
Derfra er der åbenbart ik-
ke langt til mænds frygt for
at miste manddommen og
kvinders frygt for en uhæm-
met skægvækst. Resultat er
et fald i den danske eksport
af oksekød til Italien.
Største marked
- I værste fald halveres
Danmarks ugentlige eks-
port til Italien til 20 mio. kr,
siger direktør Hans Thom-
sen fra Kødbranchens Fæl-
lesråd til dagbladet Børsen.
Italien er i forvejen det stør-
ste marked for dansk okse-
kød med en årlig eksport på
1,7 mia. kr.
- Det hele beror på en stor
misforståelse, og vi forsøger
at dementere sagen ved at
udsende pressemeddelelser
fra ambassaden i Rom, siger
fuldmægtig Henning Jen-
sen fra Landbrugsrådet. -
Er forbudt
Der blev allerede i 1985 ved-
taget et direktiv i EF om, at
det ikke skulle være tilladt
at anvende hormoner i krea-
turfoder. Danmark blev
blandet ind i hele miseren
ved at støtte England med et
krav om, at direktivet skulle
forkastes på grund af proce-
durefejl, forklarer Henning
Jensen.
EF-domstolen afgjorde i
sidste uge, at direktivet var i
strid med proceduren i EF ,
hvorefter direktivet var
ugyldigt. Sagen blev derpå
taget op af de italienske
medier. - Ugyldigheden af
direktivet er imidlertid uden
betydning. Nationale lovgiv-
ninger i alle EF-lande forby-
der anvendelsen af hormo-
ner til kvæg, og det er kun et
spørgsmål om tid, før et nyt
direktiv er vedtaget, siger
Henning Jensen.
Inuuniarneq
akisooq
Islandimi inuussutissat
decemberimiit januarimut 10,7
procentinik akitsoriarsimapput
Reykjavik (RB) Islandi-
mi inuussutissat akiata
nalingat decemberimiit
januarimut 3,7 procenti-
nik qaffariarsimavoq, Is-
landimi kisitsisitigut
naatsorsueqqissaartar-
fik, Hagstofa Islands,
marlunngormat taama
nalunaarpoq. Qaffariar-
neq tamanna ukiumut
naatsorsorlugu 54,8 pct.-
iuvoq.
Akit taama qaffariartigi-
samerannut pissutaaner-
paasoq tassa inuussutissat
akitsoriartomerujussuat,
qaffariarneq 3,7 pct.-ium-
mat taakku 2,5 pct.-inik qaf-
fariarfiusimagamik. Hag-
stofa Islandip naatsorsorsi-
mavaa taamaalillutik inuus-
sutissat decemberimiit ja-
nuarimut 10,7 pct.-inik akit-
soriarsimasut. Tamatu-
munngalu pissutaanerpaa-
simavoq inuussutissanik eq-
qussuinermut akitsuutit
ukiut nikinneranniit qaffat-
sinneqarsimanerat.
Aningaasat ingerlaasian-
nik ilisimasallip oqaatigaa,
inuussutissat akiisa ukiut
nikinneranniit taama qafla-
riarsimatiginerat qaangiuti-
lertortussaavoq tamannalu
Islandimi akileraarutit akit-
suutillu allanngortiterne-
qamerisa kinguneriinna-
raat 1988-imilu nnl»nkkna.
jumaarunartoq agguaqati-
giissillugu 15 - 20 pct.-it mis-
saanniilluni.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Michala Petri gør det igen
Denne gang med Pinchas Zukerman
G. F. Telemann og Anton Herbele:
Musik for blokfløjte, violin eller
bratsch og orkester.
- Michala Petri, Pinchas Zukermann.
- St. Paul Kammerorkester.
- Philips 420 243.
Det er en påfaldende glædelig udvik-
ling Michala Petri er inde i for tiden.
Mens hendes Vivaldi-årstider var en
teknisk imponerende bedrift, så er
denne hendes seneste indspilning for
Philips, i særlig grad udtryksmæssig
en meget stor sejr. Du kan få denne
indspilning på
Leveomkostninger
stiger i Island
Fødevarepriseme steg med 10,7
procent fra december til januar
Reykjavik (RB) Det is-
landske indeks over leve-
omkostninger steg fra
december til januar med
3,7 pct., meddelte det
statslige statistiske kon-
tor, Hagstofa Islands,
tirsdag. Omregnet til
årsbasis svarer det til en
stigning på 54,8 pct.
Den meget stærke stig-
ning i forbrugerpriserne har
først og fremmest rod i væ-
sentligt dyrere fødevarer,
der tegner sig for de 2,5 pct.
af stigningen på 3,7 pct. Iføl-
ge opgørelsen fra Hagstofa
Islands steg fødevarepriser-
ne fra december til januar
med 10,7 pct. Årsagen var
først og fremmest, at om-
sætningsafgiften på fødeva-
rer blev hævet ved årsskif-
tet.
Økonomiske iagttagere
mener, at den usædvanligt
høje stigning i forbrugerpri-
serne omkring årsskiftet var
et forbigående fænomen
som følge af en omlægning
af* det islandske skatte- og
afgiftssystem og at inflatio-
nen i 1988 formentlig vil
komme til at ligge på 15 til
20 pct. i gennemsnit.
CD til 160 kr. og på
LP til 90 kr. hos

GRØNLANDS
RÅDD CENTER
LUNDBY
FOTO
P.O.BOX 119/1041 . 3900 NUUK . TLF. 21347
Service både før og efter!