Atuagagdliutit - 05.12.1988, Blaðsíða 8

I
Mumigiilersut
Kalaallit aviiseqameranni mumigiilersoqalerpoq.
Sermitsiaq, ukiut 30-it ingerlaneranni duplikeerii-
nakkamik aviiseeqqatut ingerlariarluni nuna ta-
makkerlugu siaruaattalersimasoq, Tuapannguani
ukiuunerani akikilliisunukarsimavoq pileriartorsi-
simallunilumi: Nuuk Ugeavis aaqqissuisualu An-
ders Nilsson tuniniameqartut ataatsimut akiler-
sillugit 1,2 millioner kronenik.
Aviisit taamatut kattunnerat soorunami aviise-
qataannit allanit sianigineqanngitsuusaarneqar-
sinnaanngilaq; pingaartumik isumaqartarsimaga-
luaratta aviisit taakku marluusut akaareqatigiis-
suteqalersinnaanngitsut. Immaqaliuna - annonce-
qamiamerup ajomartorsiartulerfiani - Sermitsia-
mi ima isumaqalersimasut: »Tunuartinngikkutsi-
git qajaqatigiliinnassavagut!«
Oqassallunili sualuttaarnerussanngilaq nammi-
neq isummertarneq aviiseqartitsiniarnermilu
anguniagaasartut maanna mumigiisinneqalersut,
oqarluaannarluni quppemeqatigiissinnaanngim-
mata.
AG-mi assut pissanngatigaarput aviiseqativut
taakku iligiilersut siunissami qanoq isikkulersor-
talerumaarnersut. Sermiatsiap anguniarnerpaa
meerujuunerulernissaq tunngaveqanngitsunik
saqqummiussuisamermut qanilliartortoq? Ima-
luunniit Nuuk Ugeavisi pissuserinngisaannanga-
jakkiminik taqisimanerulemiamerpa?
Imaluunniit aviisit marluusut pisarnermittut
ingerlaannalerniarnerpat, soorlu sumik pisoqarsi-
manngitsoq. Ussateqarmammi imaattumik assaap
illuata illuni asassinnaagaluarpaa, talerpiulli ta-
matigut qalliuniarfigissanngilaa saamiup qanoq
iliomera, tamannaluunniit anguniarnerpaat?
AG-mi ukiormanna nutarterisimavuguttaaq,
misiarata oqarsinnaalluta annikigisassaanngitsu-
nik. Maannalu kalaallit tusagassiuuteqarfianni
marlulianngortut tikilluaqquniarpaguttaaq - qa-
norluunniit piumaarnissaat akimmiffiginngivillu-
gu.
Bladet vendes
Der skal åbenbart vendes et par blade i den grøn-
landske presse. Sermitsiaq, der på godt 30 år har
drevet det fra duplikeret udgave af kamikposten til
landsdækkende avis, er gået på vinterudsalg på
Tuapannguit, hvor man også fandt et godt tilbud:
Både Nuuk Ugeavis og redaktør Anders Nilsson
var til salg for en samlet pris af 1,2 millioner kro-
ner.
En sådan bladsammenlægning kan naturligvis
ikke gå upåagtet hen i presseverdenen. Så meget
desto mere som de to fusionerende virksomheder
aldrig synes at have haft særligt meget til overs for
hinanden. Men måske har man - i tider med vigen-
de annoncemarked - tænk som følger på Sermitsi-
aq: »Kan vi ikke slå dem, kan vi i det mindste gå
sammen med dem!«
Men det er næppe for meget at sige, at der ideolo-
gisk og bladpolitisk skal vendes et par blade, hvis
denne fusion skal blive til andet og mere end en
mesalliance.
I hvert fald er vi her på AG meget spændte på,
hvorledes kollegerne vil designe de to aviser i frem-
tiden. Skal Sermitsiaq ændre stil til et kværuleren-
de organ på grænsen af det demagogiske? Eller skal
Nuuk Ugeavis ud i et forsøg på at finde den salonto-
ne, som ærlig talt aldrig har trykket bladet i væ-
sentlig grad?
Eller vælger man måske at lade begge blade fort-
sætte, som om intet var hændt. Måske ud fra teori-
en om, at den ene hånd ganske vist vasker den
anden, men at dette ikke er ensbetydende med, at
den højre behøver at vide alt om, hvad den venstre
går og foretager sig?
Her på AG har vi selv betrådt nyland i dette år. Vi
kan skrive under på, at udvikling og ekspansion er
spændende størrelser. Så her skal også lyde et
velkommen til den grønlandske presses nye siame-
siske tvillinger - hvor umage parret end måtte
være.
P.H. Lundsteemp toqunerani
Pingasunngomeq 30. no-
vember aviisip Politikenip
toqusunik nalunaarutigin-
nittarfiani landshøvdingi-
usimasup P.H. Lundstee-
nip toqunera imatut nalu-
naarutigineqarpoq: »To-
qusup kissaateqarsimane-
ra naapertorlugu persuar-
siomanngitsumik ilisaa-
voq«. Lundsteen inuugaxni
taamaattoq, sassarter-
tuunngitsoq, allaammi to-
qugunhuunniit »nersoq-
qunngitsoq«.
Lundsteen 24. novem-
ber toquvoq, qujanaqaarli
inuugallartilluguli Kalaal-
lit Nunaanni ataqqiniarta-
reersimagatsigu. Ukiut
kingulliit 21-it Kalaallit
Nunaat asasani atassute-
qarfigiuarsimavaa Grøn-
landsbankimi siulersui-
sooqataanermigut. Uper-
naarlu tunuarumalluni
kissaateqarsimavoq, peq-
qippiarunnaarami, aam-
mali qungujulalluni ima
patsikkaalerluni: »Inoqa-
tinit tunuaqquneqariarti-
gani nammineq tunuaan-
nartariaqarpoq«.
Lundsteen tunuarpoq
naak amerlasuut ingerlaq-
qiinnaqqugaluaraanni, ap-
rilillu qiteqqunnerani Ka-
laallit Nunaat sunaaffa
naggataqjusussamik qima-
vippaa. Amerlasuut isu-
maqarsimagaluarput
uteqqikkumaartoraasiit;
naaggali, kingumunaasiit
siumut isigisinnaassusia
uppemarsaqqiinnartaria-
qarparput.
Lundsteen Kalaallit Nu-
naanni landshøvdingit si-
ullersaraat (1950-60),
taannaavorlu naalagaaffi-
up Kalaallit Nunaanni
atorfeqartitaanit quller-
saalluni nunas iaateqar-
nermiit »ukiunut nutaa-
nut« eqqussisoq. Taman-
na isomartorsiorneqarta-
raluaqaaq, Lundsteenili
anneruniarumatuujunn-
gilaq imminullu illersoru-
matuujunani. Allaammi
Kalaallit Nunaat sunaaffa
naggataamik qimattus-
sanngorlugu AG-mut
oqartoq: »Ineriartorneru-
na eqqumiilluinnaqqis-
saartuusoq. Nutaanik pi-
lersitsisoqarsinnaavoq, aa-
løjangivinnerli øjomaqaaq
ineriartortitsiumaneq su-
mut killikkumaamersoq.«
Arlaannik peqqissimis-
suteqarsimanersoq aperi-
neqarami akivoq: »Ilu-
moqqinnaaq, tamakku eq-
qarsaatigileraangakkit un-
nuami sinissaarutivittar-
punga. Suunerili oqaluttu-
arinianngilakka. Sooruna-
mi kikkuugaluilluunniit
kukku sarput, ullumikkul-
li oqarsinnaanngilanga
kikkut kukkusimanngi-
vinnersut.«
Lundsteennilli Kalaallit
Nunaanni ikinnguterpas-
suani ilisarisimasarpassu-
anilu oqaluttuarissallugit
nuannariuartarpaa. To-
qussani tikillugu Kalaallit
Nunaat inuilu asasani an-
nertuutigut suleqataaffi-
giuarsimavai. Pisarnermi-
sunaasiit sassartaarani -
allaammi Inatsisartuni
Nuullu kommuneani, siul-
lerpaalluni ataqqinaam-
mik innuttanngortitaaf-
fimmini, inuulluaqqune-
qarniniluunniit sualugiga-
luarpaa - aammalimi inuu-
voq kukkusumik iliuutsi-
nik tunngavissaqarluarlu-
ni paasisaminik uparuaa-
sinnaasuseqartoq. Natio-
nalbanki sinnerlugu Grøn-
landsbankip siulersuisuini
ilaasortaavoq, Namminer-
somerullutillu Oqartussat
aningaasanik taarsigas-
sarsiniamerat sunniute-
qarfigilluarlugu sulissuti-
ginneqataaffigisimallugu.
Lundsteenip Kalaallit
Nunaat pillugu ilisimasar-
passuani misigisarpassua-
nilu toqumigut nassaan-
narpai, taamaakkusukka-
mimi. Ataasianngitsumik
piumaffigitittaraluarpoq
eqqaamasalersaarutimi-
Landshøvdingiusimasoq
P.H. Lundsteen.
Ticil. landshøvding P.H.
Lundsteen.
nik atuakkioqqullugu,
akiinnartarporli eqqaa-
mallaqqissuunnginnini
aporfigiinnartarlugu.
Oqaluttualeraangalli tu-
samaarlugu ila tupinna-
qaaq eqqaamallaqqissusia.
Imminut taamatut isi-
geqquvoq, taamatullumi
maani inuppassuit eqqa-
majumaarpaat.
Philip Lauritzen
Ved P.H. Lundsteens
død
Onsdag den 30. november
bragte dagbladet Politiken
tidligere landshøvding P.H.
Lundsteens dødsannonce,
hvor der stod: »Bisættelsen
er efter afdødes ønske fore-
gået i stilhed«. Det er typisk
Lundsteen. Han var alle da-
ge en beskeden mand, og
han ville altså ikke »hyldes«,
når han var død.
Lundsteen døde den 24.
november, og heldigvis hav-
de man i Grønland nået at
hylde ham, mens han leve-
de. De sidste 21 år bevarede
han sin tilknytning til det
Grønland, han elskede, gen-
nem en bestyrelsespost i
Grønlandsbanken. I foråret
meddelte han, at han ville
trække sig tilbage. Helbre-
det var langt fra, hvad det
havde været, og som han
sagde med et smil: »Man
skal holde op, før folk nok så
venligt beder een om det«.
Lundsteen holdt op, selv-
om mange bad ham blive, og
en dag midt i april så han for
sidste gang Grønland for-
svinde. Mange troede, han
alligevel ville komme tilbage
på et tidspunkt, men igen -
som ofte før - fik han ret.
Lundsteen var Grønlands
første landshøvding (1950-
60), og det var således ham,
der som statens øverste em-
bedsmand førte Grønland
fra kolonitiden og ind i »den
nye tid«. Det er en tid, der
senere er blevet kraftigt dis-
kuteret, og Lundsteen har
aldrig villet forsvare alt,
hvad der skete. Som han
sagde få dage før sin sidste
afrejse fra Grønland til AG:
»Udvikling er noget mærke-
ligt noget. Man kan sætte
noget i gang, men man kan
ikke bestemme helt, hvor-
dan udviklingen ender.«
Og han tilføjede på et
spørgsmål, om der er noget,
han har fortrudt: »Jo, me-
get, og jeg vågner om natten,
når jeg tænker på det. Men
det vil jeg ikke fortælle om.
Selvfølgelig begår alle fejl,
men jeg kan ikke sige i dag,
at noget skulle man have
gjort helt anderledes.«
Lundsteen bevarede dog
masser af positive, menne-
skelige historier om venner
og bekendte overalt i Grøn-
land. Han var lige til sin død
præget både af sin store
kærlighed til det grønlands-
ke befolkning og sit store en-
gagement i udviklingen her i
landet. Og lige så beskeden
han kunne være - han syn-
tes det var alt for meget, da
der blev taget afsked med
ham både i Landstinget og i
Nuuk kommune, hvor han
var første æresborger - lige
så fast stod han, når noget
efter hans mening var for-
kert. Han sad i Grønlands-
bankens bestyrelse som re-
præsentant for National-
banken, og i kulissen spille-
de han til det sidste en aktiv
rolle omkring hjemmesty-
rets lånoptagning.
Lundsteen har taget en
masse viden om og en masse
følelser for Grønland med
sig i graven. Sådan ville han
have det. Hver gang han
blev opfordret til at skrive
sine erindringer sagde han
beskedent, at han ikke hu-
skede godt nok. Men hver
gang han gik igang med at
fortælle, så kunne han hu-
ske de mest overraskende
detaljer.
Sådan ville han have det,
og sådan vil han givetvis bli-
ve husket af mange i hele
landet.
Phihp Lauritzen
Ren fantasi
København (RB) Tomme
cigaretpakker havner
normalt i skraldebøtten,
men på en plakat, som
tilsyneladende har fået
vægplads i adskillige
sportsklubber, pleje-
hjem og kantiner landet
over, opfordres rygerne
til at gemme emballa-
200 mio kr til
ophørs-
ordning
København (RB) Danske fi-
skere vil have mindst 200
millioner kr. mere til en op-
hørs-ordning, der kan få fle-
re fiskere til at lægge op. Det
sagde formanden for Dansk
Fiskeriforening, Villy Han-
sen, til Radioavisen.
Kravet om de 200 million-
er kroner mere kommer, ef-
ter at den nuværende op-
hørs-støtte på 300 millioner
kroner har måttet notere fi-
asko.
Med 235 millioner kroner
ud af de 300 millioner brugt
har kun syv procent af den
dansk fiskeflåde lagt op. Må-
let var 15 procent. Pengene
til støtte-ordningen kom-
mer ligeligt fra den danske
statskasse og EF.
Formålet med ophørs-
ordningen er at skabe en
bedre økonomi for de fiske-
re, der bliver tilbage, idet de
kan fiske relativ flere fisk.
Villy Hansen mener, at
der nu skal fjernes 35 pro-
cent af den danske fiskeflå-
de.
- Med den reduktion i de
danske fiskekvoter, som vi
forventer, at EF gennemfø-
rer, bør der ske en 35 pro-
cents reduktion i de danske
fiskefartøjer, sagde Villy
Hansen.
gen. »Giv dem i stedet til
en 8-årig handicappet
dreng. Kan han aflevere
50.000 stk. til Skandina-
visk Tobakskompagni,
vil de give ham en elek-
tronisk kørestol«, står
der med computerskrift
på plakaten, der afrun-
des med et »Takl«.
Indsamlingen af cigaret-
pakker er imidlertid ikke
startet hverken med initia-
tiv eller bifald fra Skandina-
visk Tobakskompagni A/S.
Tværtimod betegner selska-
bet konkurrencen som »et
ulykkeligt rygte« og »det pu-
re opspind«. Tobakskom-
pagniet har ikke, som nogen
formentlig vil give det ind-
tryk af, tænkt sig at kom-
pensere for produktionen af
cigaretter med udlodning af
en elektrisk kørestol.
- Vi vil meget gerne have
rammet en pæl gennem hi-
storien om drengen og den
elektriske kørestol. Den er
ren fantasi, siger informa-
tionschef i selskabet N.G.
Bardenfleth. Rygtet har i en
sådan grad vakt folks op-
mærksomhed, at Skandina-
visk Tobakskompagni på det
nærmeste bliver kimet ned
af folk, som vil have nærme-
re besked om indsamlingen.
- Vi er naturligvis meget
kede af dette ulykkelige lyg-
te, som narrer godtroende
mennesker til at starte en
meningsløs indsamling af
aldeles værdiløs emballage,
siger Bardenfleth og under-
streger dermed, at tomme
cigaretpakker er det rene
spild.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland