Atuagagdliutit - 10.11.1989, Blaðsíða 16

Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet
SILA
VEJRET
WAQARF1K
VARMFRONT
PUEQQOQARFIK
KOLDFRONT
ANORIKISSARTOQ
VARM VIND
ANORINILLERTOQ
KOLD VIND
H
X =
SILARLOQARFIK SILAQQEQARF1K SIALUK
LAVTRYK HØJTRYK REGN
APUT
SNE
TAGE
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG

Takkuteqqissa-
gunarpunga
Qallunaaq isiginnaartitsisartoq Peter Steen
isumaqarpoq, inuit isiginnaartitsissummik
isiginnaassagunik akiliisarnissartik ilikkartariaqaraat
Isiginnaartitsisartoq Peter Steen oqarpoq, inuit sungiutta-
riaqaraat isiginnaartitsinernut akiliisarnissartik.
Skuespilleren Peter Steen siger, at folk må lære at betale til
billetterne til teaterforestillinger. (Foto: KnudJosefsen)
-Nuliara ilagalugu 1987-
mi Kalaallit Nunaannut
tikeqqaaramali kissaati-
giuartarsimavara nunap
taassuma takoqqinnis-
saa. Eqqumiitauliortullu
Jessie Kleemann-ip, uat-
sinnut pulaartilluni,
aperimmanga Kalaallit
Nunaanni isiginnaartit-
sisinnaannginnersunga,
nangaanngivillunga
akuerisimavara.
Isiginnaartitsisartoq ilitser-
suisartorlu Peter Steen, 53-
nik ukiulik, nunatsinni ili-
sarisimaneqarluameru gu-
nar poq filmini »Olsen ban-
den«-ikkunni. Taanna ullu-
ni makkunani Nuummiip-
poq isiginnaartitsiartorluni.
Jessie Kristensen-ilu isigin-
naartitsissutissaat aamma
nunatsinnut tunngassute-
qtirluinnarpoq. Finlandi-
miup atuakkiortup Martha
Tikkanen-ip atuakkiaa isi-
ginnaartitsissutigissavaat.
-Atuakkap, ulluni makku-
nani kalaallisut saqqum-
mersinneqartup »Asannin-
neq naliitsoq«-ip imarai
ukiuni makkunani ilaquta-
riit iluanni atugarisat. Sov-
jet-imiikkaluaruvit, Dan-
markimi Kalaallit Nunaan-
niikkaluaruvilluunniit naa-
pitsiuartarputit imigassa-
mik ajornartorsiutihnnik.
Taallallu atuakkamiittut
imigassamik atomerluine-
rup kinguneranik imaqar-
tut, isiginnaartitsissutigeq-
qaassavagut novemberip
29-ani.
Peter Steen, Det kongeli-
ge Teater-imi ilinniarsima-
soq, tassanilu ukiuni 14-ni
suhsimasoq ukiuni 16-ni
kingullerni aalajangersima-
sumik sulifleqarsimanngi-
laq. Ukiut 20-t ingerlane-
ranni Københavnimi isigin-
naartitsisarlinni assigiin-
ngitsuni isiginnaagassanik
aaqqissuisarsimavoq, TV-
kkoorutillu soorlo Trouba-
doren, Berthel, ægtemand
amma fem til syv suliarisar-
simavai, massakkullu taa-
maattumik suliaqarluni.
- Neriuppunga kinguller-
paajussanngitsoq maani isi-
ginnaartitsisartutut ilitser-
suisutullu sulissallunga. Isi-
ginnaartitsisartoqatigiit Si-
lamiukkut qjunngitsorujus-
suarmik suliaqarput Kalaal-
lit Nunaanni. Soqutiginar-
lunilu pissanganartuuvoq
Kalaallit Nunaat nammine-
risaminik isiginnaartitsisar-
fittaarpat. Isumaqarluin-
narpungalu tamanna ka-
laallit namminneq isumma-
tik atorlugit ingerlatissa-
gaat. Pisariaqarluinnarpoq
kalaallit isiginnaartitsisar-
tut kalaallit ajornartorsiu-
taannik sammisaqarnis-
saat, oqaatsitillu atorlugit
isiginnaartitsisamissaat.
Taallartaqartariaqarput im-
minnut tunngasunik ima-
linnik.
Illkkartariaqarpaat
Isiginnaartitsissusiaq, no-
vemberip naalemerani tak-
uteqqaameqartussaq, anin-
gaasaateqar finnit assigiin-
ngitsunit aningaasalersor-
neqarpoq. Nunat avannar-
liit isiginnaartitsinermut ta-
piisartui, N.A.P.A.,
Folketinngip Kalaallit Nu-
naannut aningaasaateqarfia
kiisalu Namminersomerul-
lutik Oqartussat kulture-
qarnermut aningaasaate-
qarfiat tapiisuupput.
Kalaallit Nunaanni
oqartussat aningaasatigut
kultureqamermut tapiissu-
teqarnerat ajunngilluinna-
raluartoq, taamaattoq isu-
maqarpunga, inuit nam-
minneq ilikkartariaqarpaat
isiginnaartitsissummut aki-
liisamissartik. Nipilersor-
nermik tusarnaartitsiner-
mut tusarnaarniaraanni
akiliisoqartarpoq, aamma
taamaattoqartariaqarpoq
isiginnaartitsisunut.
- Nunat tamat pisariaqar-
tippaat pitsaasunik eqqu-
miitsuliortoqarnissaq. Nipi-
lersullammassuit, qalipaa-
sorsuit isiginnaartitsisar-
torsuillu pisariaqartinne-
qarput, kulture ingerlatiin-
nameqassappat. Taamaat-
toqanngippallu nunat pit-
sunngussapput tamakkule-
risunik peqanngikkunik.
AG: Silamiukkunnut ilinni-
artitsisoorusupput?
- Isumaqarpunga ajun-
ngilluinnartuusoq Kalaallit
Nunaat eqqumiitsuliortu-
nik avataaneersunik »eq-
qussuippat«. Ilinniartitsi-
suussagumali imaluunniit
ilitsersuisuussaguma Ka-
laallit Nunaanni, taava ka-
laallit isumaat malillugit
taamaattuusariaqarpunga,
uanga isummakka pinnagit,
Peter Steen naggasiivoq.
Labradorip qulaani na-
qitsinikifnk ullumi, talli-
manngomermi, aqagulu
Davisstrædip tungaanut
illuariartussaaq Kitaani
silaannarmik nerumit-
sitsiartortussaq. Sapaa-
tiuppat naqitsinertusiar-
tulissaaq silalu unerisi-
maqqilerluni.
Ullumi ullorornerani
atorsaagallassaaq nilla-
taarlunilu, panername-
russallunilu. Unnugu
Kujataani kujas immik
anorlileriartussaaq, nit-
taallertalissallunilu.
Aqagu Kitaani tam ar-
mi kujasimmik anorsaas-
saaq issaasannerulluni,
imaliliortarsinnaassaaq
siallertarluniluunniit.
Sumiifliit ilaanni anori
anorersuannguuttarsin-
naavoq. Sapaatiuppat
atorsaaqqilissaaq issiler-
luni immannguaannarli
apisarluni.
Lavtrykket over Labra-
dor bevæger sig i dag, fre-
dag, og i morgen frem
mod Davisstrædet og vil
føre mildere luft fra syd
frem til Vestgrønland.
Søndag fyldes lavtrykket
op og vejret stabiliseres.
- Siden jeg for første
gang kom til Grønland i
1987 sammen med min
kone, eskimologen Ka-
ren Nørregaard, har jeg
altid ønsket at komme
tilbage til landet. Da
kunstneren Jessie Klee-
mann, under sit besøg
hos os i Danmark, spurg-
te mig, om jeg var inter-
esseret i at opføre et
stykke sammen med hen-
de i Grønland, slog jeg
til.
Skuespilleren og instruk-
tøren Peter Steen, 53 år, der
er bedst kendt i Grønland
fra »Olsen Banden«-filmene
er i øjeblikket i Nuuk for at
optræde. Stykket, som han
skal medvirke i sammen
med Jessie Kleemann, er
skrevet af den finske succes-
forfatter, Martha Tikkanen.
- Bogen, som hedder ȁr-
hundredets kærlighed« og
som netop i disse dage udgi-
ves på grønlandsk, handler
om vilkår, som mange fami-
lier over hele verden lever
under. Om du så befandt dig
i Sovjet, Danmark eller i
Grønland finder du alleveg-
ne nogen, der har sprutpro-
blemer. Og det er så disse
digte, som jeg og Jessie vil
Først på dagen i dag
fortsætter det rolige og
kølige vejr, og det bliver
mest tørt. I aften frisker
vinden op fra sydøst i
Sydvestgrønland, og der
kommer efterhånden
sne.
læse op til premieren, der
finder sted den 29. novem-
ber.
Peter Steen, der er uddan-
net på Det kongelige Teater
og som har arbejdet der i 14
år har i de sidste 16 år været
freenlance. Han har iscene-
sat i 20 år i København og
har flere TV-spil bag sig.
»Troubadoren«, »Berthel«
»Ægtemand« og «Fem til
syv« er nogle af hans arbejde
som TV-instruktør.
-Jeg håber ikke, at det er
sidste gang, jeg er heroppe
for at arbejde som skuespil-
ler og instruktør. Teater-
gruppens Silamiut gør et
godt stykke arbejde i Grøn-
land. Og det er en selvfølge-
lig ting og interessant og
spændende, at Grønland fik
sit eget teater. Men jeg me-
ner helt bestemt, at det må
være på grønlandske betin-
gelser. Det er ret vigtigt, at
de grønlandske skuespillere
tager grønlandske proble-
mer op på deres eget sprog i
forestillingerne. Det skal
være tekster, der handler
om dem selv.
Folk må lære at betale
I morgen ventes for he-
le vestkysten ret blæsen-
de vejr fra syd med milde-
re vejr og slud eller regn.
Vinden kan muligvis lo-
kalt nå op på storm. Søn-
dag bliver det igen roligt
og koldt med kun lidt
sne.
finansieret af forskellige
fonde såsom Nordisk Tea-
terkomite, N.A.P.A., Folke-
tingets Grønlandsfond og
Hjemmestyrets kulturfond.
- Selv om det er en meget
god ide, at grønlandske
myndigheder støtter kultu-
ren ved at give penge ud, så
synes jeg, at folk også må
lære at betale for billetter til
teaterforestillinger. Hvis
man går til koncerter, så be-
taler man selvfølgelig entre-
en, og det er der, jeg synes,
at det må være det samme at
gå i teateret og betale for at
se forestillingen.
- Alle lande har brug for
en god kunst. Gode musike-
re, malere og dramatikere
skal der til, hvis kulturen
skal overleve. Landene fatti-
gere, hvis de ikke har folk,
der beskæftiger sig med kul-
turen.
AG: Har du lyst til at være
lærer for Silamiut?
- Jeg synes, det er en god
ide at Grønland »importe-
rer« kunst udefra. Men hvis
jeg skal være lærer eller in-
struktør i Grønland, må det
blive på grønlandske betin-
gelser og ikke på mine.
Det stykke, der vil blive vist i
Jeg kommer nok igen
Den danske skuespiller Peter Steen mener, at folk må
lære at betale billetter til teaterforestillinger