Atuagagdliutit - 05.12.1990, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 141 1990

Politikkimi ileqqorissaartoqanngilaq
NUNAT TAMARMIK politikkikkut ileqqo-
rissaarnissamut toqqammaveqarput, politi-
kerilli imminnut qanoq killiliivigitigisinnaa-
nersut kisimi apeqqutaavoq. Nunani amerla-
suuni - soorlu assersuutigalugu Tuluit Nu-
naanni USA’milu - ileqqorissaamissamut
toqqammaviit taakku aamma ilagaat politike-
rit inuttut inuunertik qanoq ingerlanneraat.
Tamatumani paasineqarpat ministeri borg-
mesteriluunniit nuliami saniatigut arnaate-
qartoq taava qularutigineqassanngilaq taanna
piaarnerpaamik atorfimminiit tunuartariaqar-
toq.
Skandinaviami naammagittamerulaarput.
Nunani taakkunani politikerit atorfimminnik
ingerlatsinerat kisimi isiginiarneqartarpoq,
illuatungaagulli qularutigineqassanngilaq mi-
nisteri annikitsuaraannannguamilluunniit
atuinerlussimaguni piaarnerpaamik tunuar-
tinneqartarmat. Ritt Bjerregaard qangatsiaq
Parisimi illusisarfimmi akisuallaaluatsiartu-
mut inissimmat statsministerip ministeritut
atorfianit piaarnerpaamik soraarsippaa. Arne
Melchiorip nammineq inuttut inuillu qini-
gaattut nalliuttorsiualaartamini katugumma-
git minsteritut soraarsitaavoq. Allarpassuar-
nik assersuuteqartoqarsinnaagaluarpoq. Ta-
marmilli assigiissutigaat statsministerip
namminiivilluni aalajangertarmagu qaquguk-
kut ministerip atorfimminik ingerlatsinera
ima ilungersunartigisumik tamanut tusagas-
siarineqarnersoq allaat tamanna kinguneqar-
tariaqarluni. Misilittakkallu ersersippaat kil-
lissat qaangipallanneqarsinnaasut. Ministerit
nuannarineqarnissaat pisariaqanngilaq, tati-
gineqarsinnaasariaqarpulli akileraartartut
akileraarutaannik eqqortumik atuisuuginna-
ratik aammattaarli ileqqorissaamissamut
tunngatillugu sunnguamilluunniit uparuar-
neqarsinnaannginnissaat.
ILEQQORISSAARNISSAMUT tunngasut
nunamiit nunamut, kulturimit ataatsimiit
kulturimut allamut, nikerartuupput. Pineqar-
toq tassa innuttaasut suut akuerineqarsin-
naasutut akuerineqarsinnaanngitsutullu isi-
gineraat, politikkimilu pineqartoq tassa suut
partii naalakkersuisulluunniit qinersisartu-
nut tunngatillugu ajoqusersinnaaneraat.
Statsministeri ministerimik soraarsitsigaa-
ngami naliliisarpoq ministerip iliuusai naalak-
kersuisut tatigineqamerannut ajoqusiisuu-
nersut taamaattoqannginnersorluunniit.
Taamaalilluni erseqqilluinnarpoq Kalaallit
Nunaat nunanut tamakkununnga assersuuti-
gerisuttakkatsinnit ersarivissumik allaame-
russuteqartoq. Uagut politikkikkut ileqqoris-
saamissamik paasinnittarnerput - immaqa
killeqanngiusattumik naammagittamermik
aallaaveqartoq, inuiaqatigiinnguanilu ikittun-
nguani imminnut qanillutik inooqatigiinni
»pillameqarnissamik« ersiornermik tunnga-
veqartoq - ima »inuppalaartigaaq« qanorluun-
niit iliortoqarsinnaasutut isikkoqarluni.
Imaassimasinnaavorli demokrateerput - kik-
kut tamarmik oqartussaaqataanerat - ima suli
nutaajutigisoq amerlanerpaat akuerisinnaa-
saannik ileqqorinnissakkut paasinittaatsi-
mik, killiliisuusumillu, suli nassaarsimanata.
Qularutissaanngilarli naalakkersuisuni ilaa-
sortat arlaqartut, immaqalu minnerunngitsu-
mik naalakkersuisut siulittaasuat, Jonathan
Motzfeldt, politikkikkut ajornartorsiomermi,
pisortatigoortumik ilassinnissutit atomer-
lunneqarnerisa isertugaajunnaarsinneqame-
ranni, annassinnaasimassanngikkaluartut.
SIULLERM1K saqqummerput 1989-imi kon-
toni ilassinnissutitut atomeqarsinnaasuni ar-
lalippassuarni uppernarsameqarsinnaasumik
qaangiisimanerit. Tulliullutik saqqummiun-
neqarput - mianersortumik oqaatigalugu -
kontot taakkorpiaat 1990-imi paatsiveqan-
ngitsumik aqunneqamerat. Ajornerpaamik
pisoqarsimassappat immaqa nutaamik atu-
gassarititaasunik qaangiisoqarsimassaaq. In-
atsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiisi-
taliaat ulluni arlalinni pappiaranik misissuisi-
mapput, paasinarsiumaarporlu namminer-
sornerusuni naatsorsuuserineq ajorluinnar-
tumik ingerlanneqarsimanersor, atuiallaarto-
qaqqissimanersorluunniit. Kukkunersiuisu-
tulli ataatsimiisitaliaq qanoq ittumilluunniit
naliliigaluarpat ersarippoq ilassinnissutitut
kontot aqunneqamerat ajorluinnartoq, aam-
malu naammaginalaaginnartunnguanilluun-
niit ileqqorissaamissamut maleruagassaqar-
toqanngitsoq suut ilassinninnerunersut,
suullu nammineq atugassatut pisortat konto-
init atomeqarnersut pillugit.
NAALAKKERSUISUNUT akisussaasutut
naalakkersuisut siulittaasuat taamatut iluan-
ngitsuliortoqarneranut kisimiilluni akisus-
saavoq. Nammineerlunilu ilassinninnermut
kontominik atuinerata amiilaarnartumik er-
sarissumik takutippaa nammineq isumaqan-
ngitsuni ileqqorissaarnikkut killissaqartitsi-
soqartariaqartoq.
Assersuut ataaseq naammappoq: Jonathan
Motzfeldtip akuersissutigiinnanngilaa naa-
lakkersuisunut ilaasortap Jens Lyberth’ip
ilassinninnermut kontominik atuinera - atua-
ruk: Akileraartartut aningaasaataannik -
aammattaarli ukiarmi Siumup ataatsimeersu-
arnerani »akikinaarlugit« qinersisartunik
pissarsiorpoq imigassanik tigooraannagassa-
nik tunisinermigut. Taamani Jens Lyberth
siuttuuvoq Jonathan Motzfeldt’ip partiimi si-
ulittaasutut qinigassanngortinniameqamera-
ni. Siulittaasumilli qinersinissaq sioqqutitsi-
arlugu naalakkersuisut siulittaasuata nammi-
neerluni akileraartartut akiligaannik 50.000
koruunit atorlugit qinersinissamut nerersu-
artitserujussuarpoq.
Nunarsuup ilaani nunat killiit ilaasa arlaan-
ni ataasiinnarmiluunniit politikerip, pisortat
aningaasaataannik, namminerlu politikkik-
kut anguniakkat pissutigalugit, taama tun-
ngaveqanngitigisumik ilarussinera annassu-
taanavianngikkaluarpoq. Kalaallit Nunaanni
taamaallaat taamaaliorneq isumakkemeqar-
sinnaagunarpoq. Naalakkersuisulluunniimmi
siulittaasuata atornerluisimaneq utoqqatsis-
sutigisimanngilaa, akerlianilli tukemersuler-
poq, pisullu politikkikkut kingunerisai tupi-
nannginnerunngi vipput.
FOLKETINGIMUT INATSISARTUNULLU
ilaasortap, Otto Steenholdt’ip (Atassut) naa-
lakkersuisut tunuartinneqaqmissaannik piu-
masaqaateqamerata kingunereriataarpaa Jo-
nathan Motzfeldt tamanut ammasumik nalu-
naaruteqarmat Atassummik suleqateqarnis-
samik isumaqatigiissut, naalakkersuisut isu-
maat najoqqutaralugu - Siumup ikinnerussu-
teqarluni naalakkeruisuutitaqarneranut toq-
qammaviusoq - atorunnaarsinneqartariaqar-
toq.
Tamanna tunngaviit arlallit pissutigalugit
maluginiarluartariaqarpoq. Siullermik, pis-
sutsit nalinginnaasumik ingerlatillugit naa-
lakkersuisunit Otto Steenholdt qanoq oqa-
lunnersoq malugineqarpiameq ajorpoq. Aap-
passaanik, Jonathan Motzfeldt’ip nalunngilaa
Otto Steenholdt’ip piumasaqaataanut Atas-
sut’ip aqutsisui tunuliaqutaanngitsut. Pinga-
jussaanik, naalakkersuisut aalajangernerin-
ngilluinnarpaat. Naalakkersuisuni ilaasortat,
Jens Lyberth’ip, Kaj Egede’p Emil Abelsen-
’illu - naalakkersuisuni amerlanerussuteqar-
tut - »naalakkersuisut aalajangernerat« radi-
oaviisimi tusartinnagu nalunaat.
Jonathan Motzfeldt’issaaq ukiaq manna ta-
matuma kingunitsianngua politikkikkut aap-
passaanik ajorsarujussuarpoq. Massa imigas-
salleraluarluni nerersuartitsigaluarlunilu si-
ullermik partiimini siulittaasutut qinigaan-
ngitsoorpoq. Maannali partiip siulersuisuu-
nerisa nammineerluni Moses Olsen’illu Siu-
mup inatsisartuni naalakkersuinikkut sule-
qateqarneranik asoorussinissamik kissaataat
itigartitsissutigaat.
PARTII SIUMUT kontoni assigiinngitsuni
atuinerlunnermi peqataanngilaq. Massali po-
litikerit nuimasut ataasiakkaat atornerluine-
rata partiip tatiginassusia taalleraluaraa siu-
lersuisuuneri nipikillisaarlutik ingerlaniarlu-
tik aalajangerput. Imaakkaluarpormi sapaati-
ummat tusagassiorfinnut nalunaaruteqarner-
mikkut naalakkersuisuni siulittaasortik iti-
gartitsissuteqarfigigaat, taamaattorli suleqa-
tigiinnermik atomnnaarsitsinissamik qinnu-
teqaat »paasilluarneqartoq« , naalakkersui-
sut tatiginassusiat »ajoqusigaanngitsoq«, Ot-
to Steenholdt’ip oqaaseqaataa »ersarippal-
laartoq« oqaatigineqarluni, akuereqqusaaru-
tigineqarluni »nuannareqqusaarluni oqallin-
neq« unitsinneqaqqullugu, kukkunersiuisu-
tut ataatsimiisitaliap suliaminik naammassin-
ninnissaata tungaanut.
Politikkikkut ileqqorissaamerup killissai
eqqaaneqanngilluinnarput. Eqqaaneqanngil-
luinnarput pisortat aningaasaataannik ator-
nerluinerit, naalakkersuisulluunniit aqqanni
inuttut sassartaarniarnerit, kinguneqartinne-
qarnissaat. Qulamanngilluinnartumik taku-
neqarsinnaavoq Jonathan Motzfeldt Siumumi
kiserliuleraluttuinnartoq. Mannali tikillugu
kalaallit politikkimik ingerlatsineranni, mini-
steritut issianermik akeqarsinnaasumik,
ileqqorissaarnissakkut killiliisoqarsimanngi-
laq.
Ingen politisk moral
HVERT LAND har sine politiske moralbegre-
ber, der sætter grænser for, hvad politikere
kan tillade sig - og hvad de ikke kan tillade sig.
I mange lande - for eksempel England og USA
- omfatter disse moralbegreber også, hvordan
politikerne lever privat. Bliver det her afsløret,
at en minister eller en borgmester har en dejlig
dame ud over konen, så er der ingen tvivl om,
at vedkommende må træde tilbage øjeblikke-
ligt.
I de skandinaviske lande er man mindre into-
lerante. Her ses der kun på politikernes em-
bedsførelse, men der er til gengæld ingen tvivl
om, at hvis en minister bliver taget i et nok så
lille misbrug, så falder hammeren. Da Ritt Bjer-
regaard engang boede på et for dyrt hotel i
Paris, fjernede statsministeren hende straks
fra ministertaburetten. Da Arne Melchior blan-
dede privat og offentlig selskabelighed sam-
men, røg hans ministerpost. Der kunne næv-
nes mange andre eksempler. Men fælles for
dem alle er, at det er statsministeren, der suve-
rænt afgør, hvornår offentliggørelse af en mini-
sters embedsførelse er så belastende, at det får
konsekvenser. Og erfaringen siger, at margin
er ret lille. Ministre behøver ikke være popu-
lære, men der skal være tillid til, at de ikke blot
forvalter skattemidlerne korrekt, men også
moralsk uangribeligt.
MORAL VEKSLER fra land til land, fra kultur
til kultur. Det er noget med, hvad en befolkning
finder acceptabelt eller uacceptabelt, og i poli-
tik har det noget at gøre med, hvad der kan
skade et parti eller en regering vælgermæs-
sigt. Når en statsminister fyrer en minister, så
sker det på baggrund af en vurdering af, hvor-
vidt ministerens handlinger skader tilliden til
regeringen.
Det er således oplagt, at Grønland adskiller
sig markant fra alle de lande, vi i øvrigt gerne
vil sammenligne os med. Vores politiske moral
- måske et produkt af en næsten grænseløs
tolerance og en nedgroet angst for »afstraffel-
se« i det lille, nære samfund - er så liberal, at
alt tilsyneladende er muligt. Eller også er vort
demokrati så ungt, at vi ikke har fået udviklet
en moral, der sætter nogle grænser, som fler-
tallet er enige om. Givet er det, at flere lands-
styremedlemmer og måske specielt landssty-
reformand Jonathan Motzfeldt ikke ville kunne
have overlevet den politiske krise, som afslø-
ringerne af misbrug af offentlige repræsenta-
tionskonti, har skabt.
FØRST er der de dokumenterede overskridel-
ser på en lang række repræsentative konti i
1989. Så er der offentliggørelsen af - i bedste
fald - kaos i styringen af de samme konti i 1990.
I værste fald er der måske tale om nye over-
skridelser. Landstingets revisionsudvalg har i
flere dage arbejdet med at gennemgå materia-
let, og det skal så vise sig, om der er tale om
katastrofal dårlig bogføring i hjemmestyret el-
ler et faktisk merforbrug igen. Men uanset re-
visionsudvalgets konklusion, så er det blevet
åbenbart, at der er elendigt styr på repræsen-
tationskontiene, og at der ikke findes blot rime-
ligt anstændige regler for, hvad der er repræ-
sentation, og hvad der er privat forbrug på en
offentlig konto.
SOM ANSVARLIG for landsstyret er det til
syvende og sidst landsstyreformanden, der
hænger på ansvaret for denne slendrian. Og
hans egen brug af sin repræsentationskonto
viser med uhyggelig tydelighed, at han ikke
selv mener, der skal være nogen moralsk
grænse.
Et enkelt eksempel er nok: Ikke blot accep-
terede Jonathan Motzfeldt, at landsstyremed-
lem Jens Lyberth brugte sin repræsentations-
konto - læs: Skattemidler - til at forsøge at
»købe« stemmer med frie drinks på Siumuts
landsmøde tidligere på efteråret. Det var den-
gang, hvor Jens Lyberth var primus motor i
bestræbelserne på at få Jonathan Motzfeldt
valgt som partiformand. Men landsstyrefor-
manden brugte selv over 50.000 skattekroner
på en gigantisk valgmiddag til fordel for sig selv
umiddelbart før formandsvalget.
Ingen politiker i den øvrige del af den vestli-
ge verden vil politisk kunne overleve en så
usaglig sammenblanding af offentlige midler og
private politiske ambitioner. Kun i Grønland er
det tilsyneladende tilgiveligt. Landsstyrefor-
manden har end ikke beklaget misbruget,
tværtimod, han er gået i offensiven, og det
politiske efterspil har ikke været mindre gro-
tesk.
ET KRAV fra folketings- og landstingsmedlem
Otto Steenholdt (Atassut) om landsstyrets af-
gang førte pludselig til, at Jonathan Motzfeldt
offentligt erklærer, at landsstyret mente, at
samarbejdsaftalen med Atassut - Siumuts min-
dretalslandsstyres parlamentariske grundlag -
skulle opsiges.
Det var mere end bemærkelsesværdigt af
flere grunde. Normalt plejer landsstyret for det
første ikke at være specielt opmærksom på,
hvad Otto Steenholdt siger. For det andet vid-
ste Jonathan Motzfeldt, at Atassuts ledelse ik-
ke stod bag Otto Steenholdts krav. For det
tredje var det slet ikke en landsstyrebeslut-
ning. Landsstyremedlemmerne Jens Lyberth,
Kaj Egede og Emil Abeisen - flertallet i lands-
styret - kendte ikke »landsstyrets beslutning«,
før de hørte om den i Radioavisen.
Jonathan Motzfeldt løb da også kort efter ind
i sit andet store politiske nederlag her i efterå-
ret. Først blev han trods drinks og middag ikke
valgt til formand for sit parti. Nu underkendte
partiets hovedbestyrelse hans og Moses Ol-
sens ønske om at kuppe Siumut ud af sit parla-
mentariske samarbejde i Landstinget.
PARTIET SIUMUT har ingen del i misbruget
på diverse konti. Men selvom enkelte toppoliti-
keres misbrug kaster en skygge over partiets
troværdighed, så har dets hovedbestyrelse
valgt at gå på listefødder. I en pressemeddelel-
se søndag underkender man ganske vist sin
landsstyreformand, men man forstår
»fuldt« anmodningen om ophævelsen af samar-
bejdet, tilliden til landsstyret et »usvækket«,
man finder Otto Steenholdts udtalelser »påfal-
dende«, og man appellerer til, at den »populisti-
ske debat« stoppes, indtil revisionsudvalget
har arbejdet færdigt.
Ikke noget med at sætte nogle klare grænser
for politisk moral. Ikke noget med, at hverken
misbrug af offentlige midler eller at personlige
politiske felttog i landsstyrets navn får konse-
kvenser. Det er oplagt, at Jonathan Motzfeldt
er mere og mere isoleret i Siumut. Men endnu
er der ingen moralske grænser i grønlandsk
politik, som kan koste taburetter.