Atuagagdliutit - 03.03.1993, Side 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1993

Vide, hvad man ikke
ved • er en slags
alvidenhed
Af: Jørgen Mylliin Lings
Sådan skriver Piet Hein i et
af sine kloge små digte. Det
burde hænge over enhver
journalist/redaktørs skrive-
bord. Det kunne måske ani-
mere vedkommende til, at
bruge lidt flere kræfter og
lidt mere tid på, at sætte sig
ind i det stof hun eller han
behandler.
SELVFØLGELIG skal
man ikke tale den gamle avis
imod. selvfølgelig kom AG
med et skarpt svar på min
kritik af bladets journalisti-
ske efterforskning. Endda i
en lederartikel under over-
skriften »Vildledning«.
SELVFØLGELIG burde
jeg havde vist, at AG ligesom
»tanten«, Berlingske Tiden-
de, er et hunkønsvæsen. Så
havde jeg naturligvis an-
vendt et mere poetisk sprog-
brug om avisens sjæl og gen-
italier. Det var under bælte-
stedet
SELVFØLGELIG er der
ikke så let, som ledrskriben-
ten udtrykker det. Langtfra.
Selvfølgelig forholder læser-
ne sig til det avisen skriver.
Derfor reagerer nogle læse-
re også. Ikke blot for, at få
ret, men for at få sagen be-
lyst fra alle sider. Debatører
kalder avisen dem sommeti-
der. Klynkere, nærtagende
mimoser eller hidsige hun-
de, når de går imod avisens
mening. Sådan. Det er be-
tingelserne, hvis man blan-
der sig i det, der sker i sam-
fundet, det aviserne skriver
AVISER ER MENINGS-
DANNENDE. Det stiller
store krav til den ansvarlige
redaktør og den skrivende
journalist. Selverkendelse
også. »Vide, hvad man ikke
ved.« Det er ikke nok, at ha-
ve en anden mening end den
konkurrerende avis. Jour-
nalistisk efterforskning og
dokumentation for det man
skriver om, kendetegner en
avis. Er avisens »faglige fin-
geraftryk«.
Emnet var KNI’s postor-
dresalg. AG skriver, ar det
er vildledning, når jeg gør
opmærksom på den konkur-
renceforvridning, der ligger
i de uhørt lave ekspeditions-
og forsendelsesgebyrer KNI
opkræver. Ag henviser til, at
enhver privat butik også har
tilbudsvarer. Ser vi bort fra
smykker og lignende lette
varer i kataloget, så vil
samtlige varer, der vejer
over 500 gram, og det er
stort set samtlige varer,
»koste« KNI et beløb fra KR.
51,00 og op efter, at få fram
til Grønland. Alene i porto-
tab. Regner vi så også told-
behandling og ekspeditions-
omkostninger med bliver
»tabet« meget større.
Der er altså ikke tale om
enkelte billige tilbudsvarer.
Nu er der jo ingen udenfor
KNI, der ved hvor meget
KNI har i avance på varerne
rfa Canada. Det oplyser KNI
ikke om. Der er ingen uden-
for KNI der ved, hvad kata-
loget har kostet, at udsende.
Det oplyser KNI ikke om.
Der er ingen udenfor KNI
der ved, hvor meget KNI
selv mister i omsætning og
dækningsbidrag i deres egne
detailbutikker ved postor-
dresalget. Det oplyser KNI
ikke om. Der er ingen der
ved, hvor mange pakker der
ikke bliver indløst/alhentet.
Men KNI har ikke afvist,
at avancen højst er 10 til
15%, og at kataloget har kos-
tet mellem 1 og 11/2 million
kroner, at få fremstillet og
fremsendt til kunderne.
KNI afviser heller ikke, at
gebyret, der skal dække om-
kostningerne ved, at få va-
rerne fra Canada til Grøn-
land, er alt for lavt sat.
Jeg mener med god be-
grundelse og med mangeå-
rigt kendskab til postordre-
salg, at kunne sige, at KNI
ikke tjener på det udsendte
katalog. Man har simpelt-
hen kalkuleret fragt og eks-
peditionsomkostninger drø-
nende forkert, - eller også er
formålet, at man vil de pri-
vate næringsdrivende til
livs. Koste, hvad det vil.
Hvis ikke det sidste er tilfæl-
det, så ret dog fragt- og eks-
peditionsgebyret op så det er
realistisk. Det vil betyde at
mange varer i kataloget kom
til, at koste det samme som
tilsvarende varer i de grøn-
landske butikker. Og så ville
købet blive foretaget her.
Hvis det var muligt, at la-
ve en gennemsnitspris på
luftfragt og ekspeditionsom-
kostninger på 50,00 kroner
pr. forsendelse, så havde
Dahl’s varehus og Quelle,
der begge er eksperter på
området sikkert fundet på
det for mange år siden. Beg-
ge firmaer forlanger natur-
ligvis, at hver enkelt kunde
betaler hvad det koster, at få
varerne leveret; forsendel-
ses- og ekspeditionsgebyr.
Det er derfor ikke rime-
ligt, at AG skriver jeg vildle-
der læserne, når jeg påpe-
ger, at manipulation og kon-
kurrenceforvridning bruges
under dække af KNI’s om-
strukturering. Det er også
urimeligt, at AG beskylder
de private handlende for, at
ville oprette et privat reser-
vat under henvisning til na-
tional planøkonomi. Eller,
at de private handlende er
skyld i en galoperende infla-
tion, der ikke eksisterer. Vi
kæmper for vor eksistens,
vore forretninger og vore
medarbejdere, med ulige
odds, mod en mastodont og
en ledelse, der tilsyneladen-
de uanset de samfundsmæs-
sige følger kun har et for-
mål, at gennemtrumpfe den
plan de selv har afstukket og
opstillet.
Ingen politikker kan eller
skal bebrejdes, at man ikke
kunne forudse alle konse-
kvenser ved omstrukture-
ringen. Det fritager dog in-
gen for det politiske ansvar,
at de forhold der er urimeli-
ge og forkerte, ikke rettes.
om.
Sila perlulluni, •
suliassarli aana!
All: Paulus Simonsen
Uangaana piga, aamma uumap pigaa.
Taamaammat ataqqissavarput - aamma paarissavar-
put.
Inoqammullu asanninneq - sunaava - aamma kinaa-
va,
sumi nassaassaava; ilinnit!
Ullaakkut iterluartaannarina - aammalu suliartorlu-
tit.
Suna »suliaq kanngunaataanani, inuttaminut kusa-
naataalluni«,
- taama taalliorpoq, nalimini
Taalliortorsuatta »ilaat«, Abel Kristiansen, inuusoq
1900-1975.
Sisimiut (Ass.: Toqqorsivimmiit)
Asuleerneq
All: Klaus Frederiksen Sisimiut
(Akileraartartoq)
Aningaasaqarnermut ilaa-
sortaq Atassummeersoq Pe-
ter Ostermann Radioaviisi-
mi ulloq 11. februar 1993 na-
lunaaqutaq 18.30 apersor-
neqarnermini oqaaseqar-
poq, Kalaallit Nunatsinni
qinersinerup assingatut
kommuunimut, nunaqar-
fimmullu aqutsisunut qi-
nersinermi tapiisoqartalis-
sasoq qineqqusaarnermi
atugassanik (qinnuteqaq-
qaarluni), tassanilu anin-
gaasat 1,2 millioner kr.-nit
aningaasaqarnermut ataat-
simiititaliap akuersissutigi-
gaa tamatumani atugassa-
tut, tamannalumi pivoq
siunnersuut Aqqaluk
Lynge-p ullualunnguit siu-
sunnerusukkut siunnersuu-
tigimmagu.
Ullutsinni inuuniarneq
taama ilungersunartigitillu-
gu, apeqqusertariaqarsoraa-
ra pissusissamisoornersoq
taamatut (pipallagaatigisu-
nik) iliuuseqartarnerit,
naak immaqa aningaasat
akuersissutigineqartut alla-
nut atorneqarsinnaagaluar-
tut. Tassami imaanngilaq
kommuunimut qinersiner-
mi ataatsimut qinersisoqar-
tartoq, illoqarfimmimi nu-
naqarfimmilu immikkut qi-
nersisoqartarpoq, tamatu-
manilu qineqqusaarluni an-
galasoqarneq ajorluni, im-
mikkummi qinersisoqartar-
poq.
Det var flovt!
Men det kan blive flovere!
Af: Urne Fischer, Nuuk
Aningaasat taama amer-
latigisut uanga isumaga ma-
lillugu atorneqartariaqara-
luarput, Kalaallit Nunatsin-
ni inunnut amerlanerpaa-
nut tuttussanngorlugit, so-
orlu Bo ligsikr in gimut amer-
lanernik tapiisoqartissin-
naalerlugu (ineqarnermi
akisoqaaq). Meeqqanullu ta-
piissutaasartunut angajoq-
qaat akissarsiaasa killingata
qaffanneratigut tapisitinne-
qartartut amerlillugit. Aali-
sartummi ukiuunersua pis-
sutaalluni inuutissarsiuum-
minnik ilungersorlutik in-
gerlatsiniartut tapiiffigine-
qarsinnaannginnamik?,
utoqqaammi sumiginnak-
kat?, allarpassuit taaneqar-
sinnaagaluartut uku apeq-
qutigineqarsinnaagaluar-
put. Landstingimi periuseq
tamanna eqqartorneqarni-
kuua? Finanslovimut anin-
gaasat taakku ilaareerpat
imaluunniit ilanngunneqar-
nikuunerlutik. Akileraaru-
tinik atornerluinerunngin-
nerluni.
Nunarput aqunneqassava
siunnersuut tusaannarlugu
taamaattoqarsinnaanngin-
neraallutik oqaluttunik, ul-
lullu m ar luk pingasut qaan-
giuttut oqarlutik, siunner-
suutigineqartut affaan-
nanngormata akuersivun-
ga.
Allat qanormita isuma-
qarpat.
I sidste uge, den 12/2 følte
AG sig kaldet til at sætte en
kritiker på plads, en af dem
der ikke mente at AG var
guds gave til befolkningen i
Grønland, snarere at det var
en ligegyldig publikation der
smykkede sig med betegnel-
sen »AVIS«.
Det skulle han aldrig have
gjort! For med en Runda-
kors (gammel udstødt ele-
fant) hukommelse og hidsig-
hed, kastede »redaktionen«
sig over den formastelige,
først et morsomt øgenavn,
og så en morsom tilsvining,
og så et stort morsomt mo-
delbillede af den slemme.
Kære AG, hvor er propor-
tionssansen blevet af? Prøv
at kigge hvad den slemme
har gjort, hvad I fyldte på af
»redaktionelle kommenta-
rer« og billedstof, og ikke
mindst den uforbeholdne
klare undskyldning i gav
den 19/2. Lad os nu snart få
nogle avis igen, gerne af lø-
dig journalistisk tilsnit.
Det er for
AF: Ole Hedenstec
Så har landstingspartierne
atter spillet gris med skatte-
borgernes penge, denne
gang ved at bevilge sig selv
penge til at føre kommunal
valgkamp for.
Det er en hån mod alle de
arbejdsløse her i landet, at
partierne fortsat uhæmmet
spreder penge ud til alle mu-
lige tvivlsomme formål, lige-
som alle enkeltkandidater
til kommunalbestyrelses-
valget nok kan få tanker om
unfair konkurrence.
Kære partier! hvis I øn-
sker at føre mediekampag-
ner i forbindelse meddd den
kommende valgkamp op til
kommunevalget, så kan I
bede jeres egen medlemmer
betale, jeg går ud fra at man
Pisortai
ammas
apeqqu
All: KIK-mi siulitt;
Kristiansen
Matumuuna ilinniartut sin-
nerlugit KIK tusagassiutiti-
gut apeqquteqarpoq ferie-
qarnersiassat pillugit.
Naluneqanngilaq ferie-
qarnersiassanut tunngatil-
lugu inatsit allannguuteqar-
simasoq tassanilu allann-
guummi erseqqissumik tak-
ussutissaqanngilaq ilinniar-
tut sulisartutulli allatut pi-
neqassasut. Ilinniartorpas-
suit KIK-mut saaffiginnit-
tarput ferie-qarnersiassatik
tiguneq sapilersimallugit
nalunngilarpullu ilinniartut
ilarpassuisa ajornanngivis-
sumik ferie-qarnersiassatik
tigusaraat. Malunnarpoq
suliffeqarfiit assigiinngitsut
apeqqut taanna assigiinn-
gitsumik isumaqarfigigaat,
tassami suliffiit Uaasa ajor-
naquteqanngitsumik anin-
gaasat tunniuttarpaat ilaa-