Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.02.1994, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 24.02.1994, Blaðsíða 10
/o Nr. 15 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Takorloortarpaa atuakkiortunngomissi Aqqaluk Lynge-p ukiuni 25-ni allagai atuaganngortinneqassasut NUUK(LRH) - Aqqaluk Lynge-p meeraarallarami takorloortarpaa atuakkior- tunngomissi. Aqqaluk Lynge-p KNI-Detail-mi su- liitigaluni siulittaasuuner- migut, inatsisartuni ilaasor- taanermigut, ICC-mik siu- lersuisooqataanermigut ar- larpassuarnillu pisussaaffe- qarnermigut takorluukki ullumi piviusunngortissin- naanngilaa. - 50-liigumali meeraaninnit takorloortar- simasara piviusunngortin- niarpara, qungujulluni oqarpoq. Ukiut 25-it kingulliit Aq- qaluk Lynge allaaserisaqar- luartarsimavoq - atuakkior- tutut, taalliortutut minne- runngitsumillu inatsisartu- ni ilaasortaanermigut. Aq- qaluk isumaqarpoq, ukiuni taakkunani allaaserisartak- kani ullutsinni inuussutuni soqutiginaateqarluarsin- naasut. Taamaammat allaa- serisartagaasa ilai 1994-ip ingerlanerani atuaganngor- tinniarneqarput. Aqqaluk Lynge atuakka- nik marlunnik saqqummer- sitsereerpoq, tassa 1982-mi Tupigusullutik Angalapput aamma ukioq manna saq- qummersoq Inuit. Taakkua saniatigut atuagarpassuar- nut assigiinngitsunut ilan- ngussaqartarpoq, taallaane- rusunik. Aqqaluk Lynge-p taalliai franskisut, tuluttut, kalaallisut, qallunaatut, svenskisut, norskisut, islan- dimiutut aamma russitut saqqummersinneqarni- kuupput. Politikeriulluni taallior- tutut saqqumilaartuunissaq ajorkusoorsinnaasarpoq, Aqqaluk ilisimatitsivoq. Po- litikeriuneq taalliortuuner- lu inuppassuit ataqatigiis- sikkuminaatsorujussuu- vaat. Tamannali Aqqaluup taalliortarneranik unitsitsi- navianngilaq. Taalliat sakkortuut Aqqaluk meeraallunili taal- liortalerpoq, aatsaalli 70-ik- kunni kuissutimisut, Knud Lynge-itut, atsiorluni taalli- amik saqqummersitseq- s - ■: ■ qaarpoq. Ukiut ingerlaneri- ni atiminik allanngortitsiin- narani aamma taallioriaat- siminik allanngortitsivoq. - Naqisimaneqarneq kif- faanngissuserlu pillugit sak- kortuumik taalliortarner- miit maanna asanninneq pillugu taalliortalernikuu- vunga. Tamanna inuttut ineriartorninniigunavippoq. Inersimasunngorluni alla- tut eqqarsarnartarpoq. Ingasattajaarpallaarun- naarpunga, Aqqaluk Lynge taallioriaatsiminik alian - ngortitsisimanerminut pat- sisini pillugit oqarpoq. - Ullutsinni nuannerne- rusut maanna annemsumik sammivakka, inuusukkalla- rama inuiaassusitsinnut pi- ngaartitsisimaneq sammi- nerusimariarlugu. Inuusut- tuaraallunga taalliakka/al- lakkakka pissutsinut illua- tungiliunnermut tunngane- rupput, maannali siumut iseqarneruvunga - pissutsit inersimasutut isigineruler- lugit. Isumaqarpungali IA-p aallartinneraniit Aasiviillu pilersinneqarneraniit pisu- nit ilisimasakka oqaluttua- risaanermut pingaaruteqar- Aqqaluk Lynge: - Atuakkanik tiguaasinnaasunik amigaate- qarpugut, inuusuttunit isumassarsiorfiusinnaasut atuaru- minartunik/pitsaasunik allassinnaaqquUugit. Ikinngitsu- nik atuakkiortoqarlutalu taalliortoqarpugut, sulili pikko- rinnerusariaqarpugut, Aqqaluk Lynge isumaqarpoq. Aqqaluk Lynge: - Vi mangler et produkt, som fænger, og som kan give inspiration til unge, så de kan skrive noget ordentligt. Der er mange dygtige forfattere og digtere, men vi skal være bedre endnu, slår Aqqaluk Lynge fast. luinnartuusut. Taamaam- mat taamani pisut pillugit allakkakka atuakkami saq- qummersilersaakkanni ilaassapput. Pitsaassuseq Maannamut Aqqaluup atu- akkanik marluinnarnik saq- qummersitsisimaneranut nunatsinni atuakkanik saq- qummersitsisinnaanermut ajornartorsiutit patsisaan- ngikkaluarput. Piffissaq- una apeqqutaaginnartoq. - Isumaqarpunga aamma pitsaassuseq pisariaqartuu- soq. Immaqami ilaannikkut nunatsinni atuakkanik saq- qummersitsineq ajornan- ngippallaartarpoq. Ullu- manna tikillugu Nordiske Litteraturpris-ianik (atuak- kiornermi nersornaasiutta- gaq) suli pissarsisimanngin- nitta takutippaa, uagut atu- akkiortunik tusaamasaaler- sinnaasunik suli peqanngin- natta. Tamanna uagut ki- nguaariiusugut anguniarta- riaqarparput, Aqqaluk Lynge isumaqarpoq. - Atuakkanik tiguaasin- naasunik amigaateqarpu- gut, inuusuttunit isumas- AKxaJtyK JlioHre iaB. betep c wrA Co Bcex CTOpOH cBoa Kpenoctb h cmia. CerojiH« ocoøeHHo ayet c «ora - raWHMii seTep Bce Kpemaci, TO OH xneweT 6hhom to TeiuioM ronoBy kW®1 kto-to HAeT eMy HaBCTpe >, Apyme ctoht anop0M - TpetfeH craSaioTCH n 1 taKHX mhoi o. Aqqaluk Lynge atuakkanik marlunnik saqqummersitsereerpoq, tassa 1982-mi Tupigusul- lutik Angalapput aamma ukioq manna saqqummersitaa Inuit. Taakkua saniatigut atuagar- passuarnut assigiinngitsunut ilanngussaqartarpoq, taallaanerusunik. Aqqaluk Lynge-p taalliai franskisut, tuluttut, kalaallisut, qallunaatut, svenskisut, norskisut, islandimiusut aamma russisut saqqummersinneqarnikuupput. Aqqaluk Lynge har fået udgivet to bøger, Til hæder og ære fra 1982 og sidst In uit, som kom ud i år. Udover de to bøger er det blevet til en del indlæg, mest i form af digte, i mange forskellige bøger gennem årene. Aqqaluk Lynges digte er udkommet på fransk, engelsk, grønlandsk, dansk, svensk, norsk, islandsk og russisk. sarsiorfiusinnaasut atuaru- minartunik/pitsaasunik al- lassinnaaqqullugit. Ikin- ngitsunik atuakkiortoqarlu- talu taalliortoqarpugut, su- lili pikkorinnerusariaqarpu- gut, Aqqaluk Lynge isuma- qarpoq. - Isumaqarpunga atuak- kat meeqqanoortut aallarni- utigisariaqarivut. Atuakki- ortoq ataaseq marlulluunnit pisortat akiligaannik ani- ngaasarsiaqartillugit ukiuni arlalialunni meeqqanut atu- akkiortuliortuutinneqarsin- naasut kissaatigisinnaava- ra. Meeqqani aallartinngi- kutta oqaatsivut ineriartor- tissinnanngilagut. Imaaratarsinnaavoq ta- makku tamarmik aallartin- neqartut Aqqaluk Lynge 50-nik ukioqalereeriarpat. Drømmen om at skrive Aqqaluk Lynges skriverier gennem 25 år samles i en bog Ukiut 25-it ingerlaneranni Aqqaluk Lynge allaaserisaqarluartarsimaqaaq - atuakkiortutut, taalliortutut minnerunngitsumillu inatsisartuni ilaasortatut. Tamakkorpassuillu ilaat ul- lutsinni inuusuttuni soqutiginaateqarluarsinnaapput, Aqqaluk isumaqarpoq. Taammaam- mat taassuma allagaasa/taalliaasa ilaat 1994-ip ingerlanerani atuaganngortinniarneqarput. Igennem de sidste 25 år har Aqqaluk Lynge været aktiv skribent, både som forfatter, digter og ikke mindst som parlarm en tariker. Og mange af de tinghan gennem årene har skrevet vil være af interesse for den yngre generation, mener han. Derfor samles en delaf Aqqaluk Lynges skriverier i en bog i løbet afåret. NUUK(LRH) - Aqqaluk Lynges barndomsdrøm er at blive forfatter. Med jobs som arbejdende formand for KNI-detail, medlem af landstinget, medlem af ICC’s bestyrelse og meget andet, har Aqqaluk Lynge ikke tid til at realisere sin drøm i dag, indrømmer han. - Men når jeg bliver over 50 år vil jeg realisere min barn- domsdrøm, siger han med et stort grin. Igennem de sidste 25 år har Aqqaluk Lynge været aktiv skribent, både som forfatter, digter og ikke mindst som parlarmentari- ker. Og mange af de ting han gennem årene har skrevet vil være af interesse for den yngre generation, mener han. Derfor samles en del af Aqqaluk Lynges skriverier i en bog i løbet af året. Aqqaluk Lynge har fået udgivet to bøger, Til hæder og ære fra 1982 og sidst Inuit, som kom ud i åu’. Udo- ver de to bøger er det blevet til en del indlæg, mest i form af digte, i mange forskellige bøger gennem årene. Aqqa- luk Lynges digte er udkom- met på fransk, engelsk, grønlandsk, dansk, svensk, norsk, islandsk og russisk. Det er ikke nemt som poli- tiker at slå sig igennem som digter, oplyser Aqqaluk Lynge. De to ting har folk svært ved at forene. Men det stopper ikke Aqqaluk Lynge i hans digtning. Stærke digte Aqqaluk Lynge har skrevet siden barndommen, men det var først i 70-erne, under sit døbenavn, Knud Lynge, at han fik udgivet sine første digte. Op gennem årene er ikke alene navnet men også stilen i digtene ændret. - Fra at skrive stærke dig- te om undertrykkelse og af- hængighed, erjegidagmere gået over til at skrive om kærlighed. Det er en natur- lig udvikling jeg har været igennem, tror jeg. Man tæn- ker anderledes, når man bli- ver ældre. Man er ikke læn- gere så bastant. Kanterne bliver med årene slebet til, siger Aqqaluk Lynge om æn- dringen i hans digte. - Jeg ser mere på de smuk- ke ting i tilværelsen i dag, hvor jeg i min ungdom så en ære i at kæmpe for retten til at være os selv. Det jeg skrev i min tidlige ungdom var på sin vis negativt, mens jeg i dag ser mere fremad - ser tingene mere voksent. Men jeg synes den viden jeg har omkring tiden, hvor IA star- tede og Aasivik-bevægelsen blev til, er vigtig af histori- ske hensyn. Derfor vil de ting jeg skrev dengang være en del af den bog jeg plan- lægger at få udgivet om mi- ne 25 års skriverier. Kvalitet Det er ikke på grund af pro- blemer med at få udgivet bø- ger i Grønland, at Aqqaluk Lynge kun har fået udgivet to bøger med 12 års mellem- rum. Det er mangel på tid. - Men det er også nødven- digt med en vis kvalitet, sy- nes jeg. Måske er det endda nogle gange for nemt at få udgivet bøger her i Grøn- land. Det, at vi endnu ikke har vundet den Nordiske Litteraturpris viser, at vi ik- ke er brudt gennem den lit- terære lydmur. Der er her en fornem opgave for vores generation at løse, mener Aqqaluk Lynge. - Vi mangler et produkt, som fænger, og som kan give inspiration til unge, så de kan skrive noget ordentligt. Der er mange dygtige forfat- tere og digtere, men vi skal være bedre endnu, slår Aq- qaluk Lynge fast. - Og vi bør begynde med børnebøgerne. Jeg kunne fo- restille mig, at man satte penge af til én eller to forfat- tere, som i et par år kunne få løn af det offentlige til at le- ve som børnebogsforfattere. Hvis vi ikke begynder hos børnene, kan vi ikke udvikle vort sprog. Måske kommer gennem- bruddet, efter at Aqqaluk Lynge er fyldt 50.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.