Atuagagdliutit - 31.03.1994, Blaðsíða 9

Nr. 25 • 1994
9
JEG
-»Jeg kom til verden i Illulu-
arsuit, lidt nord for Skjol-
dungen på et sted, der hed-
der Narsalik. Efter hvad jeg
senere har erfaret var det i
året 1889 om efteråret, an-
tagelig i oktober, i hvert fald
på den tid, da nyfalden sne
ikke længere smelter.
Min far hed Quppersi-
maan og min mor hed Qa-
paaji. Pitsuana var min far-
far og hans ynglingsop-
holdssted var Illuluarsuit.
Du skal med det samme
vide hvem jeg er. Derfor må
jeg begynde med at fortælle,
hvad jeg hedder: Jeg hedder
Qaartsivaq, det navn gav
min far og min mor mig.
Men min mor havde også et
andet navn til mig, nemlig
Nangaannaaq, et navn, som
hun kun brugte, når hun
sang kæleviser for mig - ja,
hun sang kæleviser for mig -
således er Nangaannaaq mit
kælenavn. Min moster Qim-
maajik kaldte mig Piitsinn-
giikajik. Af min onkel blev
jeg kaldt Iijarsilarteq, efter
hans afdøde kone. Da jeg se-
nere begyndte at uddanne
mig til åndemaner, kaldte
han mig Qipinngi, et navn,
som enten en meget stor ån-
demaner eller en hjælpeånd
har båret. Det navn regner
jeg for mit egentlige navn.
Endelig fik jeg navnet Ge-
org, da jeg som voksen blev
døbt og jeg fik min fars
navn, Quppersimaan, som
efternavn. Synes du, at mi-
ne navne er altfor mange?
Jeg har hørt og senere fået
kendskab til, at vestgrøn-
lænderne også har mange
navne. Jeg selv synes ikke,
at mine navne er for mange.
De mennesker som gav mig
dem, gav mig af deres ejen-
dom for derved at vise mig,
at de holdt af mig, og derfor
har jeg været glad for alle
mine navne.
Da jeg blev bevidst, havde
jeg ingen far, og vi havde da
forladt mit fødested. Vi var
flyttet til et andet sted i nær-
heden af Kap Dan, som hed-
der Siitsivaraq. Nogen tid
derefter bevægede vi os vi-
dere til Sermilik, en stor
ljord, som jeg kom til at el-
ske siden hen. Vi skiftede
mange gange til nye boste-
der i fjorden. Senere skal du
høre om, hvordan jeg elsker
Sermilikfjorden. - Kort og
betydningsløs er ellers mit
livs historie.
Mens vi boede i Akornin-
naq i Sermilikfjorden, var
der nogen, der fortalte mig,
hvordan jeg havde mistet
min far. Jeg følte derved
pludselig misundelse over-
for de andre børn, fordi de
havde en far. Min mor havde
aldrig talt om min far og
hans skæbne, og derfor troe-
de jeg, at jeg sådan uden vi-
dere bare var kommet til
verden uden far. Men sådan
var det altså ikke. Det var
nogle af vore bopladsfæller i
Akorninnaq, ægteparret
Ajukutooq - og hans kone
Iikkiittuuk - som efter min
mors død fortalte mig om
min fars død. Denne familie
stammede ikke fra selve
Sermilik-fjorden, men var
tilflyttere fra Kap Dan-eg-
nen.
GEORG QUPPERSIMAAN
fortsætter næste torsdag
i AG.
V_______________________)
(----------------------
Siulequt
Georg Quppersimaap
inuunerminik oqalua-
saava allakkakku siuner-
tarereersimavara ilaanni
atuaganngornissaa. Am-
mnsKnlimmiinnitKinni
1959-imiit 63-imut ka-
tersorsimavara tamatu-
mali kingorna aatsaat
iluarsaassimallugu,
maannalu naqitigas-
sanngortillugu qjoqer-
sorneqalernitsinnit
ukiut 250-inngornerat
iluatsillugu. Tamatu-
munnga Georg akuersi-
voq oqarluni: »Kristu-
miut takuniassamm as-
suk guutimik nalusuu-
gatta qanoq inuusimasu-
gut, qujanaqimmat kri-
stumiunngorsimagatta.«
Oqaluasaamera ma-
liinnarlugu allassallugu
pileritsassimagaluar-
punga, tusarnerluinnar-
mata oqaatsit taaguine-
rillu nammineq atugai.
Soorluli nalunngereeris-
si tunuamiut oqaasiisa
ilaat pingaartumillu taa-
guisarnerat allaalluin-
nartuuvoq, sungiusima-
nagit paasineq ajornar-
tarlutik. Tamaattumik
pileritsannera taamaa-
tittariaqarpara kitaa-
miutut sdlattariaqarlu-
gu. Taamaakkaluartoq
piumasarsuuteqangaat-
siarpunga, tassa oqaatsit
oqaaseqatigiillu (oqariar-
taatsit) ilaat tunuamiu-
tuujutikkakkit, taamaa-
lisamalu kitaamiu-
tuunngortinnerat unga-
luusertarpara.

GRØNLANDSPOSTEN

—
Forord
Min eskimoiske fortid -
en østgrønlandsk ånde-
maners erindringer er
den titel, jeg har valgt til
denne danske udgave af
fangeren og åndemande-
ren, Georg Qupersi-
maans beretning om sit
liv og om den verden, han
levede i, indtil han i 1915
efter en kort undervis-
ning i den kristne troslæ-
re blev døbt og således
blev indført i et kristent
livssyn. Egentlig skulle
bogens titel ved en ordret
oversættelse fra grøn-
landsk have været:
»Dengang Gud var
ukendt for mig« - eller
mere tillempet dansk:
»Da jeg var hedning«. Jeg
har imidlertid valgt en
anden titel for derved at
få klart frem, at der er
tale om en beskrivelse af
et liv i en oprindelig eski-
moisk forestillingsver-
den.
Beretningen må fore-
komme meget besynder-
lig og mærkelig for man-
ge mennesker. En og an-
den læser vil nok på et
vist tidspunkt komme til
det resultat, at »Qupersi-
maan har bundet Sand-
green en masse løgnehi-
storier på ærmet.«
Før jeg nedskrev hans
beretning, har jeg arbej-
det meget med beretning
fra folk i Grønland, som
kunne berette om tiden
før kristendommens ind-
førelse. Jeg var således
præst i Thule fra 1938 til
1944 og fik i den periode
den sidste åndemaner i
Thule - før han blev døbt
- til at fortælle mig om
hele sin uddannelse til
åndemaner og om sin
kunnen. Ligeledes har
jeg lyttet til talrige beret-
ninger i Scoresbysund og
i Ammassalik, hvor jeg
også har været præst i alt
ni år.
Min konklusion er, at
disse mennesker virkelig
fuldt, helt og alvorligt
troede på disse for os
mærkværdige, overna-
turlige og utrolige ting.
Gamle skikke og livsva-
ner lader sig ikke sådan
uden videre ændre og er
dybt forankret i folk. Jeg
har således i 1960’erne
måtte bekæmpe pludse-
ligt opståede rygter om,
at den og den person
skulle have fremstillet en
tupilak - et menneske-
skabt væsen, hvis hen-
sigt er at dræbe den per-
son, som skaberen beder
det om.
Jeg beder derfor læse-
ren om at forstå, at så-
danne ting var dødsens
alvorlige for disse men-
nesker - at se bort fra, at
der ikke kan gives natur-
lige forklaringer på man-
ge af de beretninger, som
forekommer i denne bog,
men at der tales om men-
neskers søgen efter kræf-
ter i naturen, som kan
forsvare dem mod natu-
ren og mod andre men-
nesker i et forsøg på at
opbygge et godt, ufarligt
og lykkeligt liv.
Bogen - beretningen
om Qupersimaans liv -
kunne have været skre-
vet anderledes og måske
mere spændende, men
jeg har bestræbt mig på
at medtage alle de ting i
Qupersimaans fortæl-
ling, og i den rækkefølge,
som havde værdi for
ham. Jeg har i videst mu-
ligt omfang bestræbt mig
på at benytte det sprog,
som han selv benyttede,
og ved oversættelsen til
dansk forsøgt at oversæt-
te så ordret, som det er
muligt.
Hans beretning er den
lille forældreløses beret-
ning om de mange »for-
svarsværker« han måtte
opbygge omkring sig selv
for at overleve og for at
kunne leve uden angst og
frygt for den omgivende
verden.
Otto Sandgreen
Uanga
Illuluarsunni inunngorsi-
mavunga, avani (qavani)
Skjoldungenip tungaani,
Narsalimmi, kingornalu tu-
sagara malillugu ukioq
1889-imi, ukiariartortumi
immaqa oktoberimi, tassa
nunap apinera aanneq ajor-
mat.
Ataataga ateqarsimavoq
Quppersimaan anaanagalu
Qapaajimmik ateqarluni.
Taakkununnga ilanngullu-
gu taaniarpara Pitsuana,
tassa ataatannit aataga. Tu-
sarpara taassuma Illuluar-
suit nunavissuarisimagai.
Kinaasunga paasereerni-
assagassiuk atikka taagoq-
qaarallarlakka: Ateqar pu-
nga Qaartsivaq, tassa anaa-
nama ataatamalu ateriti-
taat. Aammali anaanama
taasarpaanga Naanngaan-
naaq, aqaraangamingali
aatsaat taama taasarlunga,
aqartarsimagaminga, taa-
maattumik atera taanna
aqaatigivara. Ajaarma Qim-
maajiip ateqartippaanga
Piitsinngiikajik. Taava
angamma Qaartuap taasar-
paanga Iijarsilarteq, nuliari-
galuani atsiullugugooq.
Angakkumullu ilinnialera-
ma aamma taassuma Qipin-
ngimik taasalerpaanga, tu-
saamasaminik, qanga
angakkorsuusimanersumik
toornaasimasumilluunniit,
taannalu ativittut naatsor-
suuttarpara Kiisalu 1915-
imi kuisikkama Georg ateri-
lersimavara, ataatamalu
atia kinguliaqutsiullugu.
Atikka amerlaqaat? Tusar-
pakka nalujunnaarlugillu
kitaamiut aterpassuaqar-
tut, ukulu inuit uannik nu-
annarinninniartut nammi-
nerisaminnik ateqar tim-
mannga amerlaginngilakka,
atikkalu tamaasa nuannaa-
rutigisarsimavakka.
Uangali Uisimmarpunga
ataataqarnanga aamma nu-
naqarfik inunngorfiga qi-
mareersimallugu, nunamut
allamut ingerlareersimallu-
ta, tassa Siitsivaqqamiillu-
ta, Kulusuup eqqaani. Ta-
matuma kingunitsiaa Ser-
milimmut ingerlavugut, ka-
ngerlussuaq Sermilik nu-
nannaar iler lugu, nunaqar-
fippassui najortalerlugit, ki-
ngusinnerusukkullu tusas-
savat sooq nunannaarileri-
ga. Tassa inuunerma oqalu-
asaartaa taama naatsigiga-
luarpoq. Sermilimmiinnit-
tali ilaatigut Akorninnar-
miitilluta oqaluttuunneqar-
punga qanoq ataataarussi-
maninnik. Ilisimmarsimale-
rama meeraqatikka usorisa-
rikka ataataqartut, anaana-
galu oqarneq ajormat, isu-
maqar tar aluar tunga taa-
mannarujuinnaq inuugin-
nartunga, sunaaffali taa-
maanngitsoq. Akorninnar-
mi nunaqqatitta ilaasa Aju-
kuttuukkut (Usomakkut) -
nulia Iikiittuuk - anaanama
toqunerata kingornatigut
ataataarussimaninnik oqa-
luttuarfigaannga. Taakkua
Sermilimmiuunngikkaluar-
put Kulusuulli eqqaanit ag-
gersuusimallutik.
GEORG QUPPERSIMAAN
Tulliani sisamnngornermi
AG-mi nangissaaq
V J
Mittarfeqarfiit
Grønlands
Lufthavnsvæsen
søger
Natte- og
Alarmvagt
til Kangerlussuaq Lufthavn
Driftsafdelingens alarmkontor søger en velkvalifi-
ceret Natte- og Alarmvagt til ansættelse snarest
muligt.
Natte- og Alarmvagtens arbejdsområde vil består
af nattevagter i hotellets reception og vagter i luft-
havnens alarmkontor, som er døgnbemandet samt
sikkerhedsarbejde i forbindelse med securitycheck
på fly.
Arbejdet består hovedsageligt af nattevagter og se-
curitycheck, hvorfor skiftende arbejdstider må på-
regnes.
En ansøger med kenskabtil EDB samttelexkommu-
nikation og engelsk vil blive foretrukket.
Ansættelse i henhold til gældende SIK-overens-
komst for ikke- faglærte på timeløn.
Der ydes fri kost og logi efter gældende regler.
Familie kan ikke medtages, da der ikke kan stilles
familiebolig til rådighed.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan
indhentes hos Driftsleder Hans Jørgen Schioldan,
tlf. 1 13 00, lokal 7907 eller fungerende daglig
leder Flemming Christensen, tlf. 1 13 00 lokal
7908.
Ansøgning, mærket »Alarmvagt« og bilagt uddan-
nelsespapirer, diverse udtalelser og dokumentation
for tidligere beskæftigelse indsendes til:
Mittarfeqarfiit/
Lufthavnsvæsenet
Postbox 1006.3910 Kangerlussuaq
Ansøgningsfrist: 15. april 1994.