Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.04.1994, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 26.04.1994, Blaðsíða 24
Grønlands første bil på frimærke Bilen, der kørte for Danmarksekspeditionen i Nordøstgrønland, gik gennem isen i 1908 5 "788880"00001 7 NUUK(KK) - Hvornår kom den første bil til Grønland? De færreste vil vel gætte på, at det skete allerede i 1906, men det er rent fak- tisk det rigtige svar. Og nu bliver den første bil motivet på det ene af to nye frimær- ker, som Grønlands Postvæ- sen i Tasiilaq udsender den 5. maj som led i et europæsi- ke frimærkesamarbejde. Allerede i 1904 under Den danske Litterære Grøn- landsekspeditions lange overvintring i Thule havde journalisten og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen planlagt sin næste ekspedi- tion, Danmarksekspeditio- nen, der skulle udforske de ukendte dele af det nordøst- Uge Grønland. »En Automobil maate vi have med på Ekspeditionen ... den vilde gøre fortræffelig Gavn... hvor Isen ligge jævn og glat«, skrev Mylius- Erichsen dengang i 1904. Og som sagt så gjort. Kalaallit Nunaat 7.25 Grønland t Kalaallit Nunaat 7 3913 AMMASSALIK 5. MAJ 1994 ELKOPA Danmarkshavn Den 24. juni 1906 afsejlede dampbarken »Danmark« fra København med en nøje planlagt og veludrustet eks- pedition, Danmarksekspedi- tionen, ombord. Skibet var en gammel hvalfangerskude med bar- krig og en hjælpedampma- skine på 60 HK bygget til ishavssejlads i Sunderland i 1855 med navnet »Sir Colin Campbell«. Da den blev ind- købt i Norge, hed den »Mag- dalena«. Den 16. august nåede eks- peditionen gennem storisen til Nordøstgrønlands kyst ved Kap Bismarck og søgte havn i en bugt, der fik nav- net Danmarkshavn. Herfra blev der i løbet af de næste to år udført et stort videnskabeligt arbejde og udsendt mange drøje slæde- rejser til kortlægning og ud- forskning af landet. I efterå- ret 1907 på en af disse slæde- rejser omkom Mylius-Erich- sen, Høgh-Hagen og Jørgen Brøndlund på vej tilbage til skibet, efter at de havde ud- forsket landets nordligste egne og fuldendt kortlæg- ningen af Grønlands kyster. 100 kilometer Tilbage til de to nye frimær- ker, som er tegnet af Jens Rosing. På det ene frimærke ses skibet »Danmark« indefros- set i Danmarkshavn og i baggrunden den lave sol om- givet af bisole og lysende rin- ge, de såkaldte haloer. Ved lysets brydning i luftens iskrystaller opstår dette smukke syn. Hvor de lysen- de ringe krydser hinanden, forstærkes lyset og opleves som bisole. På det andet frimærke ses Danmarksekspeditionens bil, som var en ELG Mobil, luftafkølet, med fire heste- kræfter og »såvel for- som baglæns gang« fra Woltham Manufacturing Co. Den blev leveret af firma- et Carl Joh. Janssen i Kø- benhavn, som slog 1.000 kroner af på prisen, da fir- maets indehaver så rekla- meværdien i »at have leve- ret den 1ste Vogn, som har passeret tværs over Grøn- lands Indlandsis«. Jo, spon- sorering er ikke et nyt fæno- men. Da nyisen havde lagt sig i Danmarkshavn, foretog ski- bets l.maskinmester Wein- schenck de første prøveture i efteråret 1906. Trods man- ge tekniske problemer kom bilen til at køre i alt 100 kilo- meter. i & Under en snestorm i 1907 måtte den efterlades på isen, og Weinschenck vandrede tilbage til skibet. Da isen brød op i foråret 1908, tog den bilen med sig. Maleren Achton Friis, der skrev den officielle ekspedi- tionsberetning, gav bilen disse ord med på vejen: »Den havde været så umulig, at kun en katastrofe kunne redde den fra latteren.« Nunatsinni biilit siullersaat frimærkimi Biilit Kalaallit Nunaata tunuani ilisimasassarsiornermut atorneqartut 1908-mi sikukkut nakkarlutik kivippir NUUK(KK) - Biilit siuUiit qanga Kalaallit Nunaannut pissunneqarpat? Ikinnerpaat eqqoriarsin- naavaat 1906-imili tikiussi- soqarsimasoq, kisiannili akissut taanna eqqortuu- voq. Massakkullu biilit siul- lersaat Tasiilami Kalaallit Allakkeriviata majip talli- maani Europami frimærki- tigut suleqatigiinnermut atatillugu saqqummersitas- saanni assiliartaritinneqar- put. 1904-imili tusagassiortup atuakkiortullu Ludvig Myli- us-Erichsen-ip, Den danske Litterære Grønlandsekspe- ditionimi ilaasup, Thule-mi sivisoorsuarmik ukiinermi- ni Kalaallit Nunaata Tunu- ata avannarpasinnersaani nunami ilisimaneqanngit- sumi ilisimasassarsiornisaq pilersaarusiulereersimavaa. »nisimasassarsiornitsin- ni Automobilinik nassarta- riaqarpugut... iluaqutaassa- qaaq... sikumi maniilaqan- ngitsumi pujattumilu«, Mu- lius Erichsen taamani 1904-imi allappoq. Oqaan- nanngilarli. Danmarkshavn 24. juni 1906-imi umiarsuaq pujortulik »Danmark« Dan- marksekspeditionimut ilaa- sussat piaareersarluarsima- sut ilaasoralugit Køben- havnimiit aallarpoq. Umiarsuaq arfanniutito- qaavoq pingasuliulluni aam- malu 60 HK-nik tissiartar- neranut ikiortaasartunik maskiinaqarluni, taannalu 1855-imi Sunderland-imi si- kusiutinngorlugu sanane- qarami »Sir Colin Camp- bell«-imik atserneqarsima- voq. Norge-mit pisiarineqa- rami »Magdalena«-mik ate- qarsimavoq. Augustip 16-iani ilisima- sassarsiortut sikorsuarsio- reerlutik Kalaallit Nunaata avannaata sineriaanut Kap Bismarck-ip eqqaatigut ti- kikkamik kangerliu maner- mut Danmarkshavnimik at- serneqartumut umiarsuali- vissipput. Ukiuni tuUiuttuni mar- lunni tassanngaaniit ilisi- masassarsiornerit anner- tuut ingerlanneqarput, nu- nalu assiliorniarlugu misis- suiffigmiarlugulu qimussit atuipilooqalutik angalasar- lutik. 1907-imi ukiakkut qi- mussernerit ilaanni Myli- us-Erichsen, Høgh-Hagen aamma Jørgen Brønlund Tunup avannaani sineriak nuna assilioriartoreerlugu misissuiffigiartoreerlugulu umiarsuarmut uterniarner- minni ajunaarput. 100 kilometer Frimærkit nutaat marluk Jens Rosing-ip titartarsima- sai uterfigeriartigit. Frimærkip aappaani umi- arsuaq »Danmark« Dan- markshavnimi sikkusima- soq takuneqarsinnaavoq. Tunuatungaaniippoq seqi- neq nigaliusanik tarraqar- tutut qinngorsimalluni. Si- laannaq apummit aliguusa- nitsinneqarsimatillugu se- qineq taama kusanartigisu- mik qinngorneqartarpoq. Qinngornerisa nigaliusan- nguunneri imminnut paar- lakkaangata qaamaneq sak- kortunerulertarpoq, isigalu- gillu allaaneq ajorpoq seqi- neq ataasiinnaanngisoq. Frimærkip aappaani tak- uneqarsinnaavoq Danmark- sekspeditionimi biilerine- qartut, tassaappullu ELG Mobil, silaannarmik nilla- saatitallit, 4 HK-jusut aam- malu »siumoortarlutUlu ki- ngumoortartut«, Woltham Manufacturing Co.-meersut Taakku Københavnimi suliffeqarfiup Carl Joh. Janssen-ip 1.000 kronimik akikillillugit ilisimasassarsi- ortunut tunisimavai, sulif- fissuummi piginnittuataus- sassaarutiginissaannut na- leqartikkamigit, taakkumi »qamutit Kalaallit Nunaata sermersua ikaarlugu angal- latigineqartut siullersa- raat«. Aap, taamatut taper- sersuisarneq nutaajunngi- laq. 1906-imi ukiakkut Dan- markshavn sikummat umi- arsuup maskinmesteriune- rata Weinschenck-ip biilit sikumi misileqqaarpai. Biilit teknikkikkut ajutooqattaa- raluartut katillugit 100 kilo- meterini ingerlasimapput. 1907-imi apillugni anore- resuartorsuanngormat si- kumut qimaannarlugit Weinschenck umiarsuar- mut utertariaqarsimavoq. 1908-imi upernaakkut siku- ermat biilit imaanut kiviin- narput. "" Qahpaasoq Achton Friis ilisimasassarsiornermi pi- sortatigoortumik allagaqar- poq, taassumalu biilit ima- tut oqaatigai: »Ajortooqat- taangaarmata ajunaarner- sup kisimi illaatigineqarne- rinit annaassinnaasima- vaat.« pfa peitøe EL, VAND OG VARME: Betal til tiden og undgå strafrenter. 1,5 % pr. måned svarer til ca. 20 % om året! betal til tiden... NUKISSIORFIITi Kalaallit Nunaanni biilit siullersaat Danmarkshavnimi umiarsuaq »Danmark« tunuliaqutaralugu assilineqarsi- mapput. Assimi takuneqarsinnaapput meteorolog aamma glaciolog Alfred Wegener, pullartaasiarsuarmik atortulim- mik qangattartitsiniarlunipiareersartoq. Piareersarnermi- ni biilit lluaqutigai. Assi Kalaallit allakkeriviata frimærki- nut nutaanut marlunnut quppersagaaraliaanit pissarsiari- neqarpoq. Den første bil i Grønland fotograferet i Danmarkshavn med skibet »Danmark« i baggrunden. På billedet er meteorolo- gen pg glaciologen Alfred Wegener i gang med at sætte en vejrballon med instrumenter op. Bilen gør så nytte ved at levere trækkraften ved nedbalingen. Billedet er hentet fra Grønlands Postvæsens brochure for de to nye frimræker.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.