Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 10
10 DANMARKI A NIG UISI TA A V 0 Q • DANMARKS BEFRIELSE 1945-1995 Amerikamiut sinerissatsinnt angalaalerput aammalu Ivittuut atortussanik pilersorlugit. Amerikanerne begyndte at besejle den grønlandske kyst og forsynede Ivittuut med materialer. »Hans Egede« var på vej mod Amerika i 1942, lastet med kryolit, £a den også blev ramt at et torpedo og sank med alle ombord- værende. Det andet grøn- landsskib, m/s »Gertrud Rask«, grundstødte ved Nova Scotia’s kyst, og blev slået til vrag af bøl- gerne. Det trejde skib m/s »Ju- lius Thomsen« sejlede langs kysten om somme- ren med passagerer, og begyndte at sejle til Ameri- ka om vinteren. Dengang var Amerika endnu ikke med i krigen, men støttede sine alliere- de, englænderne. USA øn- skede ikke at værnemag- ten skulle begynde på at erobre den amerikanske atlanterhavskyst. De allie- rede stater i Amerika hav- de sat Danmarksstrædet som sit grænse. Samtidig var den tyske flådes u-bådsenhed alle- rede spredt rundt omkring i nordatlanten og sænkede massevis af skibe. Situationen var så an- spændt at amerikanerne måtte begynde at mobili- sere. Det betød at Grønland og USA underskrev aftale 9. april 1941, hvor den danske ambassadør i USA Henrik Kauffmann, på veg- ne af Grønland, under- skrev aftalen. I følge denne aftale kun- ne USA oprette vejrstatio- ner samt forsvarsanlæg i Grønland. Sommeren 1941 lavede amerikanerne luft- havnen i Narsarsuaq og året efter et i Kangerlussu- aq. Eksport af kryolit Man begyndte at transpor- tere kryolit til Amerika. De aftalte 20.000 tons som PENSALT i 1940 skulle kø- be, og det blev i løbet af året fordoblet. Amerikanerne var me- get interesserede i at købe så meget kryolit som mu- ligt, fordi de var bange for at kryolitminen i Ivittuut vil- le blive saboteret. I 1942 blev 85.000 tons kryolit transporteret til Amerika og nogenlunde det samme mængde året efter, men efter 1943 var mængden noget mindre. Værdien af den solgte kryolit var langt større end de materialer som Grøn- land købte fra Amerika og Canada. Der var mange torsk dengang i Grønland, derfor var eksporten af fisk, skind og tran blivet et succes. Årene fra 1940-45 var gode år for grønlæn- derne. Grønlænderne be- gyndte så småt at åbne øjnene for, at verden er meget stor udenfor Grøn- landsstyrelsen. Selv om forbindelsen dengang blev afbrudt til Danmark mærkede vi ikke meget til at levevilkårene blev dårligere, fordi Grøn- land havde kryolitforekom- sten. Tværtimod fik vi større viden og blev mere tapre. Kryolitten i Ivittuut Af H. C. Petersen Indledning Kryolitten i Ivittuut hører absolut med til grønlands- historien. Fra gammel tid har grønlænderne ved Ivit- tuut kendt til denne hvide sten, fordi områdets be- boere hver forår tager til Ivittuut for at fange vinter- forråd i form af ammassat. Da grønlænderne begynd- te at lære tobakken at ken- de, fandt en eller anden person ud af at bruge fint malet kryolit som tilbehør til snusen. Kryolitten blev kendt blandt geologerne i be- gyndelsen af 1800-tallet. Den tyske geolog K.L. Gie- secke var således i Ivittut for at samle kryolit til nær- mere undersøgelse, som han sendte til Europa. I 1850’erne var kemiprofes- sor Julias Thomsen i Ivit- tuut og foretog under- søgelser. Senere fandt han ud af hvordan kryolitten kunne bruges til fremstil- ling af sodavand og emal- je. Et aktieselskab blev dannet i København. Dette aktieselskab tog sig af mi- nedriften, transport og markedsføring i mange år, hvor selskabet betalte af- gift til staten på grundlag af den kryolit man ud- vandt. Og fra 1925 fik sel- skabet del af indtægterne som fabrikken i Køben- havn havde produceret. Men Grønland fik ikke del af kagen, og man brug- te endda ikke grønlansk arbejdskraft i minen. Siden Atugagdliutit star- tede i 1861 har vi vidst, at amerikanske skibe hver sommer tager til Ivittuut for at hente kryolit. Køberen var selskabet Pennsylva- nia Salt Manufactoring Company (PENSALT), USA. Nye opdagelser I løbet af årene fandt kemi- professorerne ud af, at kryolit kunne sagtens bru- ges til fremstilling af alumi- nium. Når leret, der inde- holder aluminium bliver opløst, bliver aluminium udskilt ved hjælp af elektri- citet - som kaldes elektro- lys. Når den opløsning in- deholdt malet kryolit, bli- ver udskillelsesprocessen hurtigere. Det vil sige, at noget af kryolitten kunne anvendes som en art kata- lysator for udvindelse af aluminium. Derved kan man udskille aluminiumet hurtigere og billigere. I og med aluminium anvendes hyppigere i mange lande blev denne opdagelse me- get interessant for mange. Indtil i dag har man kun fundet få små kryolitminer i verden, den største i Ivit- tuut. I 1930’erne fandt tyske forskere frem til et kunstig kryolit, men man fandt ud af, at menneskeskabt kryolit ikke havde så god kvaliteter som et natur- skabt kryolit. Januar 1940 blev start- skuddet til et nyt selskab. Kryolitselskabet »Øre- sund« blev dannet, hvor den danske stat blev ejer af halvdelen af aktiekapita- len. Krigstiden Da nazityskland indtog Danmark 9. april 1940 blev grønlænderne hårdt ramt. Forsyningen fra Dan- mark blev stoppet. Hvad skal Grønland nu gøre? For at kunne svare på spørgsmålet samledes landsfogerne og de to landsråd i Qeqertarsuaq 3. maj og besluttede, at spør- ge amerikanerne om de var interesseret i at handle og forsyne Grønland, og det sagde amerikanerne ja til. Grundet til amerikaner- nes velvillighed, endda et hurtigt svar, var at kryolit- ten i Ivittuut kunne blive til et kappestrid mellen krigs- parterne til deres våben- industri. Lige efter at Danmark blev besat af tyskerne var canadierne meget interes- seret i kryolitten i Ivittuut. For det første havde Cana- da, sammen med England, været i krig med Tyskland siden 1939, og havde der- for hårdt brug for kryolit. Samtidig havde canadier- ne i disse år lavet verdens største vandkraftværk og aluminiumsværk. Derved den store interessere i kryolit. I de første år under kri- gen besejlede tyske krigs- skibe og u-både den nord- lige Atlanterhav og den grønlandske vestkyst. De allierede var således ban- ge for at tyskerne skulle begynde på at landsætte soldater i Ivittuut. For det trejde skal det nævnes, at vi har hørt, at der var »tyskvenlige« i Ivit- tuut under den anden ver- denskrig, men den på- stand har vi ikke kunnet få bekræftet. Man anede at der var problemer dengang. Lands- foged Eske Brun måtte være i Ivittuut i 1940/41 i seks måneder. Jeg spurgte i sin tid Eske Brun hvad baggrunden var at han måt- te være i Ivittuut i så lang tid. Han svarede at situationen dengang tilskønnede det. Mere sagde han ikke. Vi ved at canadierne var meget in- teresseret i Ivittuut den- gang, men på grund af kri- gen med Tyskland var man meget tilbageholdende. Man var bange for at ty- skerne på en eller andet måde vil straffe Danmark hvis man åbnede kryoliten for canadierne. Derfor opnåede man en god handelsaftale i disse måneder: Canadierne skal ikke være køberne. PEN- SALT køber kryolit og uændret hente kryolit samt transportere den til USA. Den canadiske »Alumi- nium Company of Cana- da« køber den kryolit som den har brug for hos PENSALT. PENSALT og kryolitselskabet i Ivittuut har kendt hinanden i lang tid. Amerikanerne begyndte at besejle den grønlandske kyst og forsynede Ivittuut med materialer samt for- svarsmaterielreserver. Man ansattede politi som har kontrollanter. Man var ban- ge for at kryolitudvendin- gen vil blive standset ved sabotage. Amerikanerne oprettede et udkigspost og landsatte kanoner ved øen Qajartalik, som ligger i Ar- suk Fjordmundingen. For at kunne undgå sabotager blev politiet sat ind til at kontrollere minen og kajen samt til at kontrollere skibe der anløber. Da man blev klar kunne skibe der havde sejlet til Grønland, som tyskerne ikke nåede at tilbageholde i 1940, samt andre char- trede skibe, begyndt at transportere kryolit til USA. De skibe som skulle sej- le sammen - konvoj kaldes de også - til USA, samle- des nogle gange ved Ivit- tuut, og blev derfra ledsa- get af krigsskibe til Ameri- ka. 11941 lige før jul blev et passagerskib, der lå uden- for Qaqortoq, ramt af et torpedo og sank med mange mennesker om- bord. Grønlandsskibet m/s Umiarsuit iluarsarneqarsinnaanissaat pingaartuusimavoq. Ivittuuni kangerliumaninnguamut umiarsuaq mattuteriarlugu imaajaariannguarlutik, sooriu amusaq. Her er en tørdok, dér er skabt ved opførelse af en vold i hjørnet af en bugt. Skibet er sejlet ind, og vandet pumpet ud.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.