Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 12
12 DANMARKI ANIGUIS1TAAVOQ ■ DANMARKS BEFRIELSE 1945-1995 Godthåb festede i tre dage Af Jesper Hansen - Chefen kom ind på kon- toret og omfavnede mig. Selv om han ikke sagde et ord, vidste jeg med det samme, hvad der var sket. Krigen var forbi. Sådan fortæller den tid- ligere radiofonichef Hans Hansen om det bevægen- de øjeblik, da kamikposten med en løbeilds hast spredte fredens glade budskab i kolonien Godt- håb. Det blev startskuddet til en fest, som skulle vise at vare i tre dage for man- ges vedkommende. Det var en varm og sol- fyldt fredag den 4. maj, da den danske radio fra meddele, at de tyske trop- per i blandt andet Dan- mark havde overgivet sig. Overalt i kolonien myl- drede folk ud fra husene og hejste Dannebrog. Der blev råbt hurra og folk faldt hinanden om halsen og lo af glæde. Grønlandsposten note- rer endog, at snespurvene sang for første gang. Ane Joelsen var husmor under krigen. Hun gik og arbejdede i huset den 4. maj, da hun hørte en mas- se tummel uden for. Hun kiggede ud ad vinduet og så, at det danske flag vaje- de overalt. På den måde grønlandsk: - Danmark er frit! Danmark er frit! Ingen slagsmål Ane Joelsen fortæller med tårer i øjnene, at det var en af de mest bevægede da- ge i hendes liv: - Alle var bare så glade. Overalt var der flag - og overalt var der fest. Det var en rigtig glæ- dens fest, så selv om der var en del, der var beruse- de, var der ingen slagsmål og skænderier. Da krigen sluttede, var Medea Heil- mann kiffak hos en dansk familie. - Jeg var kun 17 år, og det er ikke så meget, jeg husker fra den dag, fortæller hun. - Men jeg husker, at manden og konen kom ud i køkkenet og fortalte mig, at krigen var slut. Om aftenen sad vi uden for huset og spiste og så på de mange menne- sker. Vi var bare så gla- de på dan- skernes vegne. Dans til kl. 7 - Ellers er det, jeg husker bedst, at der var dans i se- minariets gymnastiksal. Den første dag dansede jeg helt til kl. 7 om morge- nen. Og ikke nok med det. Vi, der var unge, lavede faktisk ikke ret meget an- det end at danse de næste tre dage. Sorsunnerup nalaani umiarsuit parammersuit atorlugit usiiarneqartarput. Under krigen blev skibene losset ved hjælp af pramme. (Ass./foto: privat eje). Ane Joelsen fortæller, at der også var glade dage for børnene. Selv om de ik- ke forstod al den virak, var der mange der sneg sig ned til seminariet for at se på de mange dansende. For Hans Hansen blev det en travl eftermiddag. Han var på det tidspunkt lærling i KGH. - Jeg fik virkelig travlt. Der blev i al hast arrange- ret fest i gymnastiksalen på seminariet. Vi delte gra- tis øl og spiritus ud til folk, så de kunne fejre freden. Det var jo et øjeblik, vi hav- de ventet på i fem år. Det var imidlertid ikke alle, der havde brug for at gå til KGH for at få bræn- devin. Hans Hansen hu- sker, at en af danskerne havde gemt en flaske snaps den 9. april 1940 og havde meddelt, at flasken først skulle åbnes, når Danmark igen blev frit. Men selv om Hans Han- sen var en af de få, der ar- bejdede den dag, hvor alle andre festede, var han ik- ke utilfreds. - Det var jo et budskab, som vi havde ventet læn- ge, fortæller han. - Tænk på, at mange af os havde familie i Danmark, som vi ikke havde været i kontakt med under hele krigen. Men ikke nok med det. Vi havde virkelig haft ondt af danskerne, der så brutalt havde fået skåret båndene til fædrelandet over. Det var småt med nyhe- der fra Danmark under kri- gen. Der var ingen, der vid- ste, hvad der v^r sket un- der besættelsen. Alle fryg- tede det værste. Derfor blev der også over alt i Grønland samlet ind og la- vet loppemarkeder til for- del for Danmarks genop- bygning. Efter krigen viste det sig også, at alt i alt havde folk i Grønland haft det betyde- ligt bedre end dem i Dan- mark. Tyskerhad - Da Disko som det første skib kom herop om som- meren, var det ynkeligt at se de pjalter, som folk gik rundt i. Ordentlig mad hav- de man heller ikke altid fået. Da vi først hørte, hvad der var sket i Danmark, voksede der et stærkt had til tyskerne blandt os, for- tæller Hans Hansen. Midt i alle krigens ulyk- ker er Hans Hansen ikke i tvivl om, at krigen havde en stor betydning for Grønlands udvikling. - På sin vis var den af- brudte forbindelse til Dan- mark med til at styrke bån- det mellem Grønland og Danmark - »moderlandet« som vi kaldte det den- gang. Krigen viste os også, at vi ikke kunne isolere os i Grønland. Vi lærte værdien af at have kontakter udad- til, slutter Hans Hansen. KLursu s-eriartarfik, ataatsimiigiartarfik qasu er s aari artarfill u allaanerusoq. Et anderledes sted at holde kursus/konference og ferie. Narsarsuarniinninni Narsarsuup eqqaatalu sorsunnersuup nalaani oqaluttuarisaaneraniit saqqummersitat inersuarmiit 100 meteriinamik ungasissuseqarpoq. Når de opholder Dem i Narsarsuaq, så benyt tiden til at besøge den lokale - historiske udstilling, som indeholder en masse ting fra krigens tid. Udstillingen ligger kun 100 meter fra transithallen Box 9.3923 Narsarsuaq . Tlf. 3 52 53 . Fax 3 53 70

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.