Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 12

12
DANMARKI ANIGUIS1TAAVOQ ■ DANMARKS BEFRIELSE
1945-1995
Godthåb festede
i tre dage
Af Jesper Hansen
- Chefen kom ind på kon-
toret og omfavnede mig.
Selv om han ikke sagde et
ord, vidste jeg med det
samme, hvad der var sket.
Krigen var forbi.
Sådan fortæller den tid-
ligere radiofonichef Hans
Hansen om det bevægen-
de øjeblik, da kamikposten
med en løbeilds hast
spredte fredens glade
budskab i kolonien Godt-
håb. Det blev startskuddet
til en fest, som skulle vise
at vare i tre dage for man-
ges vedkommende.
Det var en varm og sol-
fyldt fredag den 4. maj, da
den danske radio fra
meddele, at de tyske trop-
per i blandt andet Dan-
mark havde overgivet sig.
Overalt i kolonien myl-
drede folk ud fra husene
og hejste Dannebrog. Der
blev råbt hurra og folk faldt
hinanden om halsen og lo
af glæde.
Grønlandsposten note-
rer endog, at snespurvene
sang for første gang.
Ane Joelsen var husmor
under krigen. Hun gik og
arbejdede i huset den 4.
maj, da hun hørte en mas-
se tummel uden for. Hun
kiggede ud ad vinduet og
så, at det danske flag vaje-
de overalt. På den måde
grønlandsk: - Danmark er
frit! Danmark er frit!
Ingen slagsmål
Ane Joelsen fortæller med
tårer i øjnene, at det var en
af de mest bevægede da-
ge i hendes liv:
- Alle var bare så glade.
Overalt var der flag - og
overalt var der fest.
Det var en rigtig glæ-
dens fest, så selv om der
var en del, der var beruse-
de, var der ingen slagsmål
og skænderier.
Da krigen sluttede, var
Medea Heil-
mann kiffak hos
en dansk familie.
- Jeg var kun 17
år, og det er ikke så
meget, jeg husker
fra den dag, fortæller
hun.
- Men jeg husker, at
manden og konen kom
ud i køkkenet og fortalte
mig, at krigen var slut.
Om aftenen sad vi uden
for huset og spiste og så
på de
mange
menne-
sker. Vi var
bare så gla-
de på dan-
skernes vegne.
Dans til kl. 7
- Ellers er det, jeg husker
bedst, at der var dans i se-
minariets gymnastiksal.
Den første dag dansede
jeg helt til kl. 7 om morge-
nen. Og ikke nok med det.
Vi, der var unge, lavede
faktisk ikke ret meget an-
det end at danse de næste
tre dage.
Sorsunnerup nalaani umiarsuit parammersuit atorlugit usiiarneqartarput.
Under krigen blev skibene losset ved hjælp af pramme. (Ass./foto: privat eje).
Ane Joelsen fortæller, at
der også var glade dage
for børnene. Selv om de ik-
ke forstod al den virak, var
der mange der sneg sig
ned til seminariet for at se
på de mange dansende.
For Hans Hansen blev
det en travl eftermiddag.
Han var på det tidspunkt
lærling i KGH.
- Jeg fik virkelig travlt.
Der blev i al hast arrange-
ret fest i gymnastiksalen
på seminariet. Vi delte gra-
tis øl og spiritus ud til folk,
så de kunne fejre freden.
Det var jo et øjeblik, vi hav-
de ventet på i fem år.
Det var imidlertid ikke
alle, der havde brug for at
gå til KGH for at få bræn-
devin. Hans Hansen hu-
sker, at en af danskerne
havde gemt en flaske
snaps den 9. april 1940 og
havde meddelt, at flasken
først skulle åbnes, når
Danmark igen blev frit.
Men selv om Hans Han-
sen var en af de få, der ar-
bejdede den dag, hvor alle
andre festede, var han ik-
ke utilfreds.
- Det var jo et budskab,
som vi havde ventet læn-
ge, fortæller han. - Tænk
på, at mange af os havde
familie i Danmark, som vi
ikke havde været i kontakt
med under hele krigen.
Men ikke nok med det. Vi
havde virkelig haft ondt af
danskerne, der så brutalt
havde fået skåret båndene
til fædrelandet over.
Det var småt med nyhe-
der fra Danmark under kri-
gen. Der var ingen, der vid-
ste, hvad der v^r sket un-
der besættelsen. Alle fryg-
tede det værste. Derfor
blev der også over alt i
Grønland samlet ind og la-
vet loppemarkeder til for-
del for Danmarks genop-
bygning.
Efter krigen viste det sig
også, at alt i alt havde folk
i Grønland haft det betyde-
ligt bedre end dem i Dan-
mark.
Tyskerhad
- Da Disko som det første
skib kom herop om som-
meren, var det ynkeligt at
se de pjalter, som folk gik
rundt i. Ordentlig mad hav-
de man heller ikke altid
fået. Da vi først hørte, hvad
der var sket i Danmark,
voksede der et stærkt had
til tyskerne blandt os, for-
tæller Hans Hansen.
Midt i alle krigens ulyk-
ker er Hans Hansen ikke i
tvivl om, at krigen havde
en stor betydning for
Grønlands udvikling.
- På sin vis var den af-
brudte forbindelse til Dan-
mark med til at styrke bån-
det mellem Grønland og
Danmark - »moderlandet«
som vi kaldte det den-
gang.
Krigen viste os også, at
vi ikke kunne isolere os i
Grønland. Vi lærte værdien
af at have kontakter udad-
til, slutter Hans Hansen.
KLursu s-eriartarfik,
ataatsimiigiartarfik
qasu er s aari artarfill u
allaanerusoq.
Et anderledes sted
at holde
kursus/konference
og ferie.
Narsarsuarniinninni Narsarsuup eqqaatalu sorsunnersuup
nalaani oqaluttuarisaaneraniit saqqummersitat
inersuarmiit 100 meteriinamik ungasissuseqarpoq.
Når de opholder Dem i Narsarsuaq, så benyt tiden til at
besøge den lokale - historiske udstilling, som indeholder
en masse ting fra krigens tid. Udstillingen ligger kun
100 meter fra transithallen
Box 9.3923 Narsarsuaq . Tlf. 3 52 53 . Fax 3 53 70