Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 8
/Tfaa&a&>(/é/a £/£ Nr. 66 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Grønlandsk Kommando over »Den grå zone« 120 notbåde af blandet nationalitet fisker på grønlandsk licens i Danmarksstrædet NUUK(KK) - Grønlands Kommandos Gulfstream- maskine overfløj torsdag den 22. august Danmarksstrædet mellem den grønlandske øst- kyst, det islandske klippeskær Kolbeins Ey og den norske ø Jan Mayen. Flyets besætning' plottede de tilstedeværende fiskebåde og deres nationalitet ind på søkortet for at få et overblik over aktiviteterne i det om- stridte og fiskerige havområ- de. På grund af ammassattens vandringer, som hverken føl- ger kalenderåret eller grænse- dragningerne i havområdet mellem de tre lande, ændrer fiskeriet lokalitet fra dag til dag. Derfor er det vigtigt at hol- de sig ajour med den aktuelle udvikling. Grønlands Kom- mandos indsats i Danmarks- strædet har imidlertid i en periode været svækket, fordi den ene af det danske flyve- våbens tre Gulfstream-maski- ner forulykkede på Færøerne tidligere på måneden. Fra den 6. til den 14. august rådede Grønlands Komman- do ikke over en Gulfstream, men nu kan Grønnedal igen være på omgangshøjde med notfiskerne. Det danske uden- rigsministeriet har ikke ønsket at optrappe den side- løbende diplomatiske tvist i området ved at sende Grøn- lands Kommandos inspekti- onsskibe til området, og Grønnedals aktiviteter til havs foregår derfor udelukkende på Vestkysten. Fortroligt materiale Grønlands Kommandos rap- port om aktiviteterne i Dan- marksstrædet, som den lige præcis så ud torsdag den 22. august, gik via Forsvarskom- mandoen og Forsvarsministe- riet til Udenrigsministeriet. Sideløbende med fiskeriet foregår der nemlig en hektisk diplomatisk aktivitet omkring en dansk/islandsk uenighed om grænsedragningen i det kolossale havområde om- kring den lille klippeskær Kolbeins Øy. Derfor kører Udenrigsministeriet sagen omkring Danmarksstrædet og »Den grå zone«. Ministerråd Jørgen Lilje- Jensen fra Udenrigsministeri- et siger til AG, at Grønlands Kommandos observationer er fortrolige, og han kan derfor ikke give en situationsrapport om det aktuelle fiskeri i Dan- marksstrædet. Jørgen Lilje- Jensen ønsker heller ikke at kommentere, hvor mange både fra de enkelte lande, der er på fiskeri i området. Den grønlandske fiskerili- censkontrol følger også lø- bende udviklingen i området, og kontoret i Nuuk modtager rapporteringer fra omkring 120 både fra forskellige lan- de, som fisker ammassatter i Danmarksstrædet med en grønlandsk licens. I øjebliket er det mest nord- mændene, som fisker ammas- satter, og derefter kommer islændingene og EU-fiskerne, men også Grønland er repræ- senteret i farvandet med sin eneste notbåd, »Ammassat« fra Tasiilaq. Handlen med kvoter Ammassaterne er fredet i de to måneder maj og juni. Sæ- sonen går derfor fra 1. juli hen over efteråret og vinteren til et godt stykke ind i foråret. Danmark, Norge og Island har forhandlet sig frem til en samlet kvote på 1.650.000 tons ammassatter i 1996. Island får broderparten, 1.317.000 tons ammassater, mens Grønland og Norge deler resten med hver en kvo- te på 206.500 tons ammassat- ter. Fordelingsnøglen er 78 procent til Island, og 11 pro- cent til såvel Grønland som Norge. Den grønlandske kvote på de 11 procent af den samlede kvote bliver igen splittet op gennem en fuldt lovlige han- del og byttehandel med kvo- ter. Derfor er der flere nationer tilstede i området end de di- rekte implicerede grønland- ske, islandske og norske not- både. EU-aftale I forbindelse med fiskeriafta- len mellem Grønland og EU, som indbringer Grønland om- kring en kvart milliard kroner om året, får EU-fiskere lov til at fiske 70 procent af den grønlandske kvote. Grønland har i dag kun en enkelt notbåd, som fisker ammassatter, og derfor har Grønland ingen mulighed for at opfiske sine 30 procent. Den kvote, som Grønland ik- ke kan nå at opfiske, blive derefter tilbudt EU. I modsat fald tilfalder den Island. EU, som altså forlods har købt 70 procent og senere kø- ber en part af den resterende del af den grønlandske kvote, bestemmer selv, hvilke EU- nationer som kan få del i det- te fiskeri, men er det først og fremmest danske fiskere, som er specialister i notfiskeri. Derfor fisker en række dan- ske både i området. Englæn- dere og irlændere kan også det der med notfiskeri, men disse nationer er sjældne gæster i området omkring »Den grå zone«. Til Island Efter stoppet for sildefiskeri i Nordsøen drog hele den dan- ske flåde af notbåde, en halv snes kuttere fra Hirtshals og syv store trawlere fra Esbjerg, på fiskeri i Danmarksstrædet. Notfiskeri foregår på den måde, at båden lokaliserer en stime fisk og derefter omrin- ger stimen med et kæmpenet, der som en pose bliver snørret sammen om stimen. Notfi- skerne kalder sig verdens sid- stejægere, fordi de stadig skal lokalisere vildtet, omringe det og fange det... Der er store penge i dette notfiskeri, men det er også et lunefuldt fiskeri. Det varer ik- ke mere end fire til fem timer at omsnøre en stime og suge den op i lasten. En dagsfangst på 500 til 700 tons er ikke usædvanligt, og prisen på et kilo industrifisk i en islandsk havn ligger på omkring 50 danske ører. Siden 1993 har danske ski- be haft tilladelse til at lande deres fangst i islandske hav- ne, og det har gjort fiskeriet Kolbeins Øy arsaattarfittut angitigaaq, qeqertannguarlu taanna pinngortitap nungullariartupiloortippaa. Qeqertannguaq islandimiut cementingaatsiarsuaq atorlugu qajannaallisarsimavaat, ikkarlunnguutinnginnissaali Sisyfos-ip suliassaraa. Taamaammat qeqertannguup Island-ip ilaatut akuerineqarnissaa islandimiunut nukingunnarsivoq, Danmarksstrædet-imi killeqarfiliinerup Island-imut iluaqutaanissaa anguneqarniassammat. Kolbeins Øy er på størrelse med enfodboldsbane, og naturen slider hårdt på det lille skær. Islændingene har forstærket øen med masser af cement, men det er et Sisyfos-arbejde at holde skæret oven vande. Derfor haster det for islændingene at få anerkendt skæret som en del af Island, så en hurtigt grænsedragning i Danmarksstrædet bliver til Islands fordel. efter ammassatter attraktivt for de danske skibe. Der såle- des ikke har så langt til nær- meste havn, men enkelte dan- ske notbåde lander dog fortsat i danske havne, hvor indhand- lingsprisen er højere end på Island. I år tegner fiskeriet godt, men sidste år var ammassat- terne på det nærmeste for- svundet ved Østgrønland, og det gav et meget dårligt fiske- ri. Gråt fiskeri Det lyder alt sammen meget indviklet. Resultatet er da også mas- ser af danske, grønlandske, norske og færøske notbåde på ammassat-fiskeri i Dan- marksstrædet. Når der så kommer en di- plomatisk strid omkring grænsedragningen i det far- vand, hvor de mange notbåde fisker, ja så bliver området for alvor gråt. Killeqarfilernusaanneq Haag-imi aalajangiiffigineqariaannaavoq Septemberip sisamaani tallimaanilu aalisarnermi akerleriinneq pillugu ataatsimiittoqaqqissaaq NUUK(KK) - Pingasunngor- nermi septemberip sisamaani sisamanngornermilu tallimaa- ni Københavnimi qallunaat islandimiullu atorfilittaasa killeqarfiup Island-imi qeqer- taaqqap Kolbeins Øy-ip eq- qaaniittup nuunneqarnissaa oqallisigeqqissavaat. Islandimiut qallunaallu si- ullermeerlutik marlunngor- nermi augustip 13-iani pinga- sunngornermilu 14-iani Rey- kjavik-imi ataatsimiipput. A- taatsimiinnermilu isumaqati- giissutituaasoq tassaavoq Danmarksstrædet-imi aaq- qiissutissamik pitsaanerusu- mik ataavarnerusussamillu pisariaqartitsisoqarnera. Aalisarnermut, Piniarner- mut Nunalerinermullu Pisor- taqarfimmi inatsisileritooq Gedion Jeremiassen ataatsi- meeqataavoq, massakkumulli suli nunanut allanut ministeri- aqarfiup paasinngilaa Køben- havn-imi ataatsimiinnissamut Kalaallit Nunaat sinnerlugu kina ilaassanersoq. Danmarkip Kalaallillu Nu- naata akornanni akerleriinneq ingerlaannassappat Island-ip, Tunup Norge-llu qeqertaata Jan Mayen-ip akornanni imartaq 10.000 kvadratmeter- inik isorartussusilik pillugu suliaq Haag-imi nunat tamat eqqartuussiviannut anngute- ratarsinnaavoq. Taamatut pisoqarsinnaane- ra qallunaat nunanut allanut ministeriata Niels Helveg Petersen-ip Island-illu mini- steriata Halldor Åsgrimsson- ip Reykjavik-imi oqaatigillat- siareerpaat. Akerleriinnerup aallaavia Kisiannili Danmarksstrædet- imi killeqarfiliinissaq sooq Island-ip Danmark-illu isu- maqatigiinngissutigileriataar- paat? Ajornartorsiutaasoq paasis- sagutsigu 1980-imut utertari- aqarpugut, taamanikkullu nu- nat ataasiakkaat aalisarfissatik 200 sømil-inik avasilli-vaat. Kalaallit Nunaata Island- illu aalisarfissatik 200 sømil- inik avasilliniarunikkik peri- arfissaqanngillat. Danmark- strædet pisariaqartitsinermut naammattumik isorartussu- seqanngimmat. Taamaattoqartillugu nunap inissisimanerani piginnittut naapertorlugit agguaassiso- qartarpoq, tamannali Dan- marksstrædet-imut atatillugu iluatsinngitsoorpoq. Islandimiut piumasaqarput killeqarfiliinermi qeqertan- nguaq Kolbeins Øy aallaavi- gineqassasoq, Danmark-ili piumasaqarluni qeqertaq Grimsey, Island-ip avanna- mut sineriaanut qaninneroqi- soq aallaavigineqassasoq. Taamaalillunilu killeqarfik aalajangiiffigineqanngitsoq 10.000 kvadratkilometerinik isorartussusilik Island-ip Danmark-illu arsaatilerpaat. Isumaqatiinniarneq - unittoorpoq Qallunaat ammassanniutaat arlallit, kalaallinit ammassan- niarsinnaanermut akuerine- qarsimasut ataasinngornermi julip 21-iani »killeqarfimmit aalajangiiffigineqanngitsu- mit« aneqqusaariataarput. Islandimiut alapernaarsuu- taata naalagaa tupaallatsitsil- luni aalisartuunik peeqquseri- ataarpoq, naak allassiman- ngikkaluamik isumaqatigiis- sutigineqareeraluartoq Ka- laallit Nunaanni sakkutuut imarsiortut imaluunniit Is- land-imi aalisarnermik nak- kutilliisut arlaannaalluunniit illuatungerisamik aalisartui- nik aneqqusissanngitsut. Danmark Island-ilu kingul- lermik »killeqarfik aalajangi- iffigineqanngitsoq« pillugu i- sumaqatiginninniarnerat i- nerneqanngitsoorpoq. Allak- katigut isumaqatigiissutigi- neqanngikkaluaq qallunaat oqartussaasui isumaqarput 1988-imi angutit ileqqoris- saartut isumaqatigiissutigisi- magaat imartaq pineqartoq nunanit illuatungeriinnit aali- sarfigineqarsinnaasoq. Isumaqatigiissutaasoq ma- lillugu illuatungeriit umiarsu- aataasa pisinnaatitaaffimmit- tut isumaqarfigisatik anneru- niassutigilerpatigik nunat marluk taakku illuatungimi- nut ilisimatitsissutigisussaa- vaat. Taamaammat islandimi- ut qallunaanik peersitsinerat tupaallaatigineqaqaaq. Qamutileqanngillat Nunanut allanut ministerip Niels Helveg Petersen-ip naa- tsorsuutigaa isumaqatiginnin- niarnerit ingerlanerini isuma- qatiginninniarnermut ajoqu- taasinnaasunik piisoqassan- ngitsoq. Allatut oqaatigalugu mini- sterip neriuutigaa islandimiut »killeqarfimmit aalajangiif- fineqanngitsumit« aalisariuti- nik pinngitsaaliillutik anisit- sissanngitsut, taamatullu mi- nisterip kissaatiginngilaa su- miiffimmi akerleriissutaasu- mi qallunaat alaperaaarsuu- taanik najuuttoqassasoq. Niels Helveg Petersen-ip Halldor Asgrimsson-illu sa- paatip akunnerani kingul- lermi Finland-imi nunanut allanut ministerit ataatsimiin- neranni septemberip aallartin- nerani Københavnimi ataatsi- miittoqannginnerani akerleri- inneq pillugu oqallinnissaq periarfissaqarfigaat. Aalisarneq ingerlaannarpoq Piffissami matumani »kil- leqarfimmi aalajangiiffigi- neqanngitsumi« qallunaat aa- lisariutaasa islandimiullu ala- pernaarsuisuisa akerleriinnis- saat ilimananngilaq. Ammas- sat Tunup sineriaanut qallisi- mapput, aalisariutillu ammas- sannut eqimattakkaanut ma- linnaapput. Nuummi Aalisarnermut Akuersissuteqartarfimmit ili- simatitsissutigineqarpoq au- gustip aqqaneq aappaanit 19- ianut ammassat 18.380 tonsit pisarineqarsimasut. Sapaatip akunnerata inger- lanerani qallunaat ammassan- nik 9.000 tonsinik pisaqarsi- masut nalunaarutigineqarpoq, sinneri islandimiut, norgemi- ut kalaallillu aalisariutaata »Ammassat« pisarisimagaat. Sapaatip akunnerani 33-mi savalimmiut pisarisimasaat suli nalunaarutigineqanngil- lat. 1996-imi pisassiissutinit 1.650.000 tonsinit 188.290 tonsit pisarineqarsimasut au- gustip 19-iani nalunaarutigi- neqarpoq.