Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 66 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Grønlandsk Kommando
over »Den grå zone«
120 notbåde af blandet nationalitet fisker på grønlandsk
licens i Danmarksstrædet
NUUK(KK) - Grønlands
Kolbeins Øy arsaattarfittut angitigaaq, qeqertannguarlu taanna pinngortitap
nungullariartupiloortippaa. Qeqertannguaq islandimiut cementingaatsiarsuaq alorlugu
qajannaallisarsimavaat, ikkarlwmguutinnginnissaali Sisyfos-ip suliassaraa. Taamaammat
qeqertannguup Island-ip ilaatut akueritieqamissaa islandimiunut
nukingunnarsivoq, Danmarksstrædet-imi killeqarfiliinerup Island-imut iluaqutaanissaa
anguneqamiassammat.
Kolbeins Øy er på størrelse med en fodboldsbane, og naturen slider hårdt på det lille skær.
Islændingene har forstærket øen med masser af cement, men det er et
Sisyfos-arbejde at holde skæret oven vande. Derfor haster det for islændingene at få
anerkendt skæret som en del af Island, så en hurtigt grænsedragning i Danmarksstrædet
bliver til Islands fordel.
Kommandos Gulfstream-
maskine overfløj torsdag den
22. august Danmarksstrædet
mellem den grønlandske øst-
kyst, det islandske klippeskær
Kolbeins Ey og den norske ø
Jan Mayen.
Flyets besætning * plottede
de tilstedeværende fiskebåde
og deres nationalitet ind på
søkortet for at få et overblik
over aktiviteterne i det om-
stridte og fiskerige havområ-
de.
På grund af ammassattens
vandringer, som hverken føl-
ger kalenderåret eller grænse-
dragningerne i havområdet
mellem de tre lande, ændrer
fiskeriet lokalitet fra dag til
dag.
Derfor er det vigtigt at hol-
de sig ajour med den aktuelle
udvikling. Grønlands Kom-
mandos indsats i Danmarks-
strædet har imidlertid i en
periode været svækket, fordi
den ene af det danske flyve-
våbens tre Gulfstream-maski-
ner forulykkede på Færøerne
tidligere på måneden.
Fra den 6. til den 14. august
rådede Grønlands Komman-
do ikke over en Gulfstream,
men nu kan Grønnedal igen
være på omgangshøjde med
notfiskeme. Det danske uden-
rigsministeriet har ikke
ønsket at optrappe den side-
løbende diplomatiske tvist i
området ved at sende Grøn-
lands Kommandos inspekti-
onsskibe til området, og
Grønnedals aktiviteter til havs
foregår derfor udelukkende
på Vestkysten.
Fortroligt materiale
Grønlands Kommandos rap-
port om aktiviteterne i Dan-
marksstrædet, som den lige
præcis så ud torsdag den 22.
august, gik via Forsvarskom-
mandoen og Forsvarsministe-
riet til Udenrigsministeriet.
Sideløbende med fiskeriet
foregår der nemlig en hektisk
diplomatisk aktivitet omkring
en dansk/islandsk uenighed
om grænsedragningen i det
kolossale havområde om-
kring den lille klippeskær
Kolbeins Øy. Derfor kører
Udenrigsministeriet sagen
omkring Danmarksstrædet og
»Den grå zone«.
Ministerråd Jørgen Lilje-
Jensen fra Udenrigsministeri-
et siger til AG, at Grønlands
Kommandos observationer er
fortrolige, og han kan derfor
ikke give en situationsrapport
om det aktuelle fiskeri i Dan-
marksstrædet. Jørgen Lilje-
Jensen ønsker heller ikke at
kommentere, hvor mange
både fra de enkelte lande, der
er på fiskeri i området.
Den grønlandske fiskerili-
censkontrol følger også lø-
bende udviklingen i området,
og kontoret i Nuuk modtager
rapporteringer fra omkring
120 både fra forskellige lan-
de, som fisker ammassatter i
Danmarksstrædet med en
grønlandsk licens.
1 øjebliket er det mest nord-
mændene, som fisker ammas-
satter, og derefter kommer
islændingene og EU-fiskeme,
men også Grønland er repræ-
senteret i farvandet med sin
eneste notbåd, »Ammassat«
fra Tasiilaq.
Handlen med kvoter
Ammassateme er fredet i de
to måneder maj og juni. Sæ-
sonen går derfor fra 1. juli hen
over efteråret og vinteren til
et godt stykke ind i foråret.
Danmark, Norge og Island
har forhandlet sig frem til en
samlet kvote på 1.650.000
tons ammassatter i 1996.
Island får broderparten,
1.317.000 tons ammassater,
mens Grønland og Norge
deler resten med hver en kvo-
te på 206.500 tons ammassat-
ter.
Fordelingsnøglen er 78
procent til Island, og 11 pro-
cent til såvel Grønland som
Norge.
Den grønlandske kvote på
de 11 procent af den samlede
kvote bliver igen splittet op
gennem en fuldt lovlige han-
del og byttehandel med kvo-
ter.
Derfor er der flere nationer
tilstede i området end de di-
rekte implicerede grønland-
ske, islandske og norske not-
både.
EU-aftale
I forbindelse med fiskeriafta-
len mellem Grønland og EU,
som indbringer Grønland om-
kring en kvart milliard kroner
om året, får EU-fiskere lov til
at fiske 70 procent af den
grønlandske kvote.
Grønland har i dag kun en
enkelt notbåd, som fisker
ammassatter, og derfor har
Grønland ingen mulighed for
at opfiske sine 30 procent.
Den kvote, som Grønland ik-
ke kan nå at opfiske, blive
derefter tilbudt EU. I modsat
fald tilfalder den Island.
EU, som altså forlods har
købt 70 procent og senere kø-
ber en part af den resterende
del af den grønlandske kvote,
bestemmer selv, hvilke EU-
nationer som kan få del i det-
te fiskeri, men er det først og
fremmest danske fiskere, som
er specialister i notfiskeri.
Derfor fisker en række dan-
ske både i området. Englæn-
dere og irlændere kan også
det der med notfiskeri, men
disse nationer er sjældne
gæster i området omkring
»Den grå zone«.
Til Island
Efter stoppet for sildefiskeri i
Nordsøen drog hele den dan-
ske flåde af notbåde, en halv
snes kuttere fra Hirtshals og
syv store trawlere fra Esbjerg,
på fiskeri i Danmarksstrædet.
Notfiskeri foregår på den
måde, at båden lokaliserer en
stime fisk og derefter omrin-
ger stimen med et kæmpenet,
der som en pose bliver snørret
sammen om stimen. Notfi-
skerne kalder sig verdens sid-
stejægere, fordi de stadig skal
lokalisere vildtet, omringe det
og fange det...
Der er store penge i dette
notfiskeri, men det er også et
lunefuldt fiskeri. Det varer ik-
ke mere end fire til fem timer
at omsnøre en stime og suge
den op i lasten. En dagsfangst
på 500 til 700 tons er ikke
usædvanligt, og prisen på et
kilo industrifisk i en islandsk
havn ligger på omkring 50
danske ører.
Siden 1993 har danske ski-
be haft tilladelse til at lande
deres fangst i islandske hav-
ne, og det har gjort fiskeriet
NUUK(KK) - Pingasunngor-
nermi septemberip sisamaani
sisamanngomermilu tallimaa-
ni Københavnimi qallunaat
islandimiullu atorfilittaasa
killeqarfiup Island-imi qeqer-
taaqqap Kolbeins Øy-ip eq-
qaaniittup nuunneqarnissaa
oqallisigeqqissavaat.
Islandimiut qallunaallu si-
ullermeerlutik marlunngor-
nermi augustip 13-iani pinga-
sunngomermilu 14-iani Rey-
kjavik-imi ataatsimiipput. A-
taatsimiinnermilu isumaqati-
giissutituaasoq tassaavoq
Danmarksstrædet-imi aaq-
qiissutissamik pitsaanerusu-
mik ataavarnerusussamillu
pisariaqartitsisoqamera.
Aalisarnermut, Piniarner-
mut Nunalerinermullu Pisor-
taqarfimmi inatsisileritooq
Gedion Jeremiassen ataatsi-
meeqataavoq, massakkumulli
suli nunanut allanut ministeri-
aqarfiup paasinngilaa Køben-
havn-imi ataatsimiinnissamut
Kalaallit Nunaat sinnerlugu
kina ilaassanersoq.
Danmarkip Kalaallillu Nu-
naata akomanni akerleriinneq
ingerlaannassappat Island-ip,
Tunup Norge-llu qeqertaata
Jan Mayen-ip akornanni
imartaq 10.000 kvadratmeter-
inik isorartussusilik pillugu
suliaq Haag-imi nunat tamat
eqqartuussiviannut anngute-
ratarsinnaavoq.
Taamatut pisoqarsinnaane-
ra qallunaat nunanut allanut
ministeriata Niels Helveg
Petersen-ip Island-illu mini-
steriata Halldor Asgrimsson-
ip Reykjavik-imi oqaatigillat-
siareerpaat.
efter ammassatter attraktivt
for de danske skibe. Der såle-
des ikke har så langt til nær-
meste havn, men enkelte dan-
ske notbåde lander dog fortsat
i danske havne, hvor indhand-
lingsprisen er højere end på
Island.
I år tegner fiskeriet godt,
men sidste år var ammassat-
Akerleriinnerup
aallaavia
Kisiannili Danmarksstrædet-
imi killeqarfiliinissaq sooq
Island-ip Danmark-illu isu-
maqatigiinngissutigileriataar-
paat?
Ajomartorsiutaasoq paasis-
sagutsigu 1980-imut utertari-
aqarpugut, taamanikkullu nu-
nat ataasiakkaat aalisarfissatik
200 sømil-inik avasilli-vaat.
Kalaallit Nunaata Island-
illu aalisarfissatik 200 sømil-
inik avasilliniarunikkik peri-
arfissaqanngillat. Danmark-
strædet pisariaqartitsinermut
naammattumik isorartussu-
seqanngimmat.
Taamaattoqartillugu nunap
inissisimanerani piginnittut
naapertorlugit agguaassiso-
qartarpoq, tamannali Dan-
marksstrædet-imut atatillugu
iluatsinngitsoorpoq.
Islandimiut piumasaqarput
killeqarfiliinermi qeqertan-
nguaq Kolbeins Øy aallaavi-
gineqassasoq, Danmark-ili
piumasaqarluni qeqertaq
Grimsey, Island-ip avanna-
mut sineriaanut qaninneroqi-
soq aallaavigineqassasoq.
Taamaalillunilu killeqarfik
aalajangiiffigineqanngitsoq
10.000 kvadratkilometerinik
isorartussusilik Island-ip
Danmark-illu arsaatilerpaat.
Isumaqatiinniameq -
unittoorpoq
Qallunaat ammassanniutaat
arlallit, kalaallinit ammassan-
niarsinnaanermut akuerine-
qarsimasut ataasinngomermi
julip 21-iani »killeqarfimmit
aalajangiiffigineqanngitsu-
mit« aneqqusaariataarput.
Islandimiut alapemaarsuu-
teme på det nærmeste for-
svundet ved Østgrønland, og
det gav et meget dårligt fiske-
ri.
Gråt fiskeri
Det lyder alt sammen meget
indviklet.
Resultatet er da også mas-
ser af danske, grønlandske,
taata naalagaa tupaallatsitsil-
luni aalisartuunik peeqquseri-
ataarpoq, naak allassiman-
ngikkaluamik isumaqatigiis-
sutigineqareeraluartoq Ka-
laallit Nunaanni sakkutuut
imarsiortut imaluunniit Is-
land-imi aalisamermik nak-
kutilliisut arlaannaalluunniit
illuatungerisamik aalisartui-
nik aneqqusissanngitsut.
Danmark Island-ilu kingul-
lermik »killeqarfik aalajangi-
iffigineqanngitsoq« pillugu i-
sumaqatiginninniarnerat i-
nemeqanngitsoorpoq. Allak-
katigut isumaqatigiissutigi-
neqanngikkaluaq qallunaat
oqartussaasui isumaqarput
1988-imi angutit ileqqoris-
saartut isumaqatigiissutigisi-
magaat imartaq pineqartoq
nunanit illuatungeriinnit aali-
sarfigineqarsinnaasoq.
Isumaqatigiissutaasoq ma-
lillugu illuatungeriit umiarsu-
aataasa pisinnaatitaaffimmit-
tut isumaqarfigisatik anneru-
niassutigilerpatigik nunat
marluk taakku illuatungimi-
nut ilisimatitsissutigisussaa-
vaat. Taamaammat islandimi-
ut qallunaanik peersitsinerat
tupaallaatigineqaqaaq.
Qamutileqanngillat
Nunanut allanut ministerip
Niels Helveg Petersen-ip naa-
tsorsuutigaa isumaqatiginnin-
niamerit ingerlanerini isuma-
qatiginninniamermut ajoqu-
taasinnaasunik piisoqassan-
ngitsoq.
Allatut oqaatigalugu mini-
sterip neriuutigaa islandimiut
»killeqarfimmit aalajangiif-
fmeqanngitsumit« aalisariuti-
nik pinngitsaaliillutik anisit-
sissanngitsut, taamatullu mi-
norske og færøske notbåde på
ammassat-fiskeri i Dan-
marksstrædet.
Når der så kommer en di-
plomatisk strid omkring
grænsedragningen i det far-
vand, hvor de mange notbåde
fisker, ja så bliver området for
alvor gråt.
nisterip kissaatiginngilaa su-
miiffimmi akerleriissutaasu-
mi qallunaat alapemaarsuu-
taanik najuuttoqassasoq.
Niels Helveg Petersen-ip
Halldor Åsgrimsson-illu sa-
paatip akunnerani kingul-
lermi Finland-imi nunanut
allanut ministerit ataatsimiin-
neranni septemberip aallartin-
nerani Københavnimi ataatsi-
miittoqannginnerani akerleri-
inneq pillugu oqallinnissaq
periarfissaqarfigaat.
Aalisameq
ingerlaannarpoq
Piffissami matumani »kil-
leqarfimmi aalajangiiffigi-
neqanngitsumi« qallunaat aa-
lisariutaasa islandimiullu ala-
pemaarsuisuisa akerleriinnis-
saat ilimananngilaq. Ammas-
sat Tunup sineriaanut qallisi-
mapput, aalisariutillu ammas-
sannut eqimattakkaanut ma-
linnaapput.
Nuummi Aalisarnermut
Akuersissuteqartarfimmit ili-
simatitsissutigineqarpoq au-
gustip aqqaneq aappaanit 19-
ianut ammassat 18.380 tonsit
pisarineqarsimasut.
Sapaatip akunnerata inger-
lanerani qallunaat ammassan-
nik 9.000 tonsinik pisaqarsi-
masut nalunaarutigineqarpoq,
sinneri islandimiut, norgemi-
ut kalaallillu aalisariutaata
»Ammassat« pisarisimagaat.
Sapaatip akunnerani 33-mi
savalimmiut pisarisimasaat
suli nalunaarutigineqanngil-
lat.
1996-imi pisassiissutinit
1.650.000 tonsinit 188.290
tonsit pisarineqarsimasut au-
gustip 19-iani nalunaarutigi-
neqarpoq.
Killeqarfilemusaanneq Haag-imi
aalaj angiiffigmeqariaannaavoq
Septemberip sisamaani tallimaanilu aalisarnermi akerleriinneq pillugu
ataatsimiittoqaqqissaaq
ASS./ FOTO: NORDFOTO