Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 9
Nr. 66 • 1996 f%£aa&a&c/é/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Sakkutuut imarsiortut killeqarfimmut oqallisaasumut Nunanit assigiinngitsunit aalisariutit 120-t Danmarksstrædet-imi ammassanniarnissamut akuerineqarput NUUK(KK) - Sisamanngor- mat sakkutuut imarsiortut timmisartuata Gulfstream-ip Danmarkstrædet, Tunup, Is- land-ip qeqertaata Kolbeins Ey-p aamma Norge-p qeqer- taataata Jan Mayen-ip akor- nanniittoq qulaavaallugu i- ngerlaarfigaa. Timmisartup inuttaasa aali- sariutit nunamillu sumin- ngaanneersuunerat immap assiganut nalunaarsorpaat, taamaaliornikkut imartami akerleriissutaasumi aalisaga- qarluartumilu pisut takussu- tissaqartinniarlugit. Ammassat ingerlaarner- minni ukiup qanoq ilinera nu- nalluunniit pingasut akornan- ni killeqarfiliinerit eqqarsaati- gineq ajormatigik aalisarfiu- sut ullormiit ullormut nike- rartarput. Taamaammat ineriartorner- mut malinnaajuarnissaq pi- ngaaruteqarpoq. Sakkutuut imarsiortut Danmarksstrædet- imi suliniarsinnaanerat piffis- sami aalajangersimasumi an- nikilligaluarpoq, sakkutuut qallunaat timmisartortartut timmisartuisa Gulfstream-it pingasuusut ilaat qaammatip aallartinnerani Savalimmiuni ajunaarmat. Augustip arfernanit 14-ia- nut sakkutuut imarsiortut Gulfstream-imik atugassa- qartinneqanngillat, massak- kulli Grønnedal-ermiut am- massanniartunut malinnaasin- naaqqilerput. Qallunaat nuna- nut allanut ministeriaqarfiata sakkutuut imarsiortut alaper- naarsuutaannik umiarsuarmik aallartitsinngilaq, naalagaaf- fimmi sulisut aalisarfiusoq pillugu akerleriinnerat inga- sannerulersinniarnagu, taa- maammallu Grønnedal-imit imaani suliniutaasut kitaaniu- nerusoq ingerlanneqarput. Pappiaqqat isertukkat Sakkutuut imarsiortut Dan- marksstrædet-imi pisut pillu- git nalunaarutaat sisaman- ngornermi augustip 22-iani Forsvarskommando illersor- nissamullu ministeriaqarfik aqqutigalugit nunanut allanut ministeriaqarfimmut inger- lanneqartarput. Tassami aalisarnerup inger- lanneqarnera peqatigalugu qallunaat islandimiullu qeqer- tannguup Kolbeins Øy-ip eq- qaani imartami, isorartuumi killeqarfiliinissaq akerleriis- sutigaat. Taamaammat Dan- marksstrædet-imi »killeqar- fimmilu aalajangiiffigineqan- ngitsumi« pisut pillugit suliat nunanut allanut ministeria- qarfiup ingerlappai. Nunanut allanut ministeri- aqarfimmi ministerråd Jørgen Lilje-Jensen AG-mut oqarpoq sakkutuut imarsiortut alaper- naarsuinermi paasisaat isertu- gaasut, taamaammallu Dan- marksstrædet-imi aalisarneq pillugu paasissutissiisinnaa- nani. Taamatuttaaq Jørgen Lilje-Jensen-ip oqaatigeru- sunngilaa aalisarfimmi nuna- nit ataasiakkaanit aalisariat qanoq amerlatiginersut. Aammattaaq Kalaallit Nu- naanni Aalisarsinnaanermut Akuersissuteqartarfik aalisar- nermut malinnaavoq, Nuum- milu allaffik nunanit assigiin- ngitsunit angallatit aalisariat, kalaallinit akuerisaallutik Danmarksstrædet-imi am- massanniartut 120-it nalunaa- rutaannik nassinneqartarpoq. Piffissami matumanerpiaq ammassanniartunit Norge- meersut amerlanerupput, aammattaarlu islandimiut aa- lisartullu EU-mi najugallit aalisaqataapput, kisiannili aamma Kalaallit Nunaannit »Ammassat« Tasiilameersoq kisiartaalluni aalisaqataalluni. Pisassat niuerutigineqarnerat Ammassat majimi junimilu eqqissisimatinneqartarput. Taamaammat aalisarneq julip aallaqqaataani aallartilluni ukiakkut ukiukkullu, aamma- lu upernarneranut ingerlanne- qartarluni. Danmark, Norge Island-ilu 1996-imut isumaqatigiinniar- nerminni pisassat katillugit 1.650.000 tonsiussasut isu- maqatigiissutigaat. Island-ip pisassai annertu- nerpaallutik 1.317.000 tonsi- nik ammassattassinneqarpoq, sinnerilu 206 tonsiusut Ka- laallit Nunaata Norge-llu avit- tussanngorpaat. Taamaalilluni Island pisas- sat 78 procentiinik pisassin- neqarpoq, Kalaallit Nunaat Norge-lu 11 procentinik pi- sassinneqartut. Pisassat 11 procentiinit ka- laallit pisassariligaat inatsisit naapertorlugit pisassanik niu- erutiginninnermi paarlaateqa- tigiinnermilu aggulunneqaq- qippoq. Taamaammat kalaallit, is- landimiut norgemiullu am- massanniutaasa saniatigut nu- nat allat imartami pineqartu- mi ammassanniartinneqarput. EU-mut isumaqatigiissut Kalaallit Nunaata EU-llu aali- sarnermut isumaqatigiissutaat Kalaallit Nunaata ukiumut 250 millioner kronit missaan- nik isertitsissutigisarpaa, ta- matumunngalu atatillugu aa- lisartut EU-mi najugaqartut kalaallit pisassaasa 70 pro- centiinik pisaqarsinnaatitaap- put. Ullumikkut Kalaallit Nu- naanni aalisariut ammassan- niarsinnaasoq ataasiinnaavoq, taamaammallu pisassani 30 procentiusut tamakkernis- saannut periarfissaqanngilaq. Kalaallit Nunaata pisassami- nit pisarisinnaanngisai kingu- sinnerusukkut EU-mut neqe- roorutigineqartarput. Taa- maattoqanngippallu Island- imut pisassiissutigineqartar- lutik. EU-p pisassat 70 procentii- nik pisereemermi kingorna kalaallit pisassaasa sinnerinik pisigaangami EU-mi nunat arlaat aalisarnermut ilanngun- neqassanersoq nammineq aa- lajangertarpaa, kisiannili qal- lunaat aalisartui aalisakkanik mikisunik aalisarnissamut pi- ginnaaneqarnerpaasarput. Taamaammat sumiiffimmi pineqartumi qallunaat aalisa- riutaannik arlalinnik najuut- toqarpoq. Taamatuttaaq tuluit irlandimiullu aalisaqataasar- put, kisiannili »killeqarfiup aalajangiiffigineqanngitsup« eqqaani qaqutiguinnaq taku- neqartarput. Island-imut Nordsø-mi ammassassuarni- arneq unitsinneqarmat qallu- naat aalisariutaat ammassan- niutaasinnaasut tamakkerlutik Danmarksstrædet-imukarput, taakkunannga aalisariutit Hirtshals-imeersut qulit mis- saanniillutik, kilisaasuillu Es- bjerg-imeersut arfineq mar- luullutik. Ammassanniarnermi aali- sariut aalisakkanik ataatsi- moortunik ujarlertarpoq, nas- saaraangamilu qassuterujus- suarnik ungusarpai, qassutillu puussiatut qilerneqartutut matusarlugit. Taamatut aali- sartartut nunarsuarmi aallaa- niat kingullersaattut immin- nut taasarput, pisassatik ujar- lugit nassaarigaangamikkik ungusinnarlugit pisarisara- mikkik... Taamatut aalisarneq akis- sarsiorfiulluartaraluarluni na- lorninarsinnaasarpoq. Aali- sakkat eqimattat qassutinik pisaralugit lastimut immiun- neqartarneri nalunaaquttap akunnerinik sisamanik-talli- manik sivisussuseqartarpoq. Ullormut 500-700 tonsinik pisaqartarneq nalinginnaa- suuvoq, islandimullu tulaassi- nermi kilumut qallunaat ani- ngaasaannik 50 ørit missaan- ni akeqartitsisoqartarpoq. Qallunaat aalisariutaat 1993-imili Island-imut tulaas- sisinnaanermut akuerineqar- put, taamaammallu qallunaat umiarsuaasa ammassanniar- nissartik pilerigillualersima- vaat. Umiarsualivimmut qa- ninnermut ungasinngitsumiit- tarput, kisiannili aamma qal- lunaat ataasiakkaat suli Dan- markimut tulaassisartut, aki- gititaasoq Island-imi akigiti- taasumit qaffasinnerummat. Islandimiut isumaqarput qeqertaaraq Kolbeins Øy Kalaallit Nunaata Island-illu akornanni aalisarnermut killeqarfiit aalajangiiffigineqalerpata ilanngunneqartariaqarluinnartoq. Danmark itigartitsivoq: Qeqertaarannguuvoq qaarsuinnaq arsaattarfittut angissusilik - aningaasaqarnikkut Island-imut isumaqanngilluinnartoq. Killeqarfiup 10.000 kvadratmeteri- mik isorartussusillip akerleriissutaanera Haag-imi nunat tamat eqqartuussivissuannut annguteratarsinnaavoq. Island hævder, at den lille ø Kolbeins Øy fuldt og helt skal regnes med, når fiskerigrænserne mellem Grønland og Island bliver aftegnet. Danmark siger nej: Det er kun et lille klipeskær på størrelse med en fodboldbane, - helt uden økonomisk betydning for Island. Resultatet af striden er en grå zone på 10.000 kvadratkilometer, hvis tilhørsforhold kan ende for Den internationale Domstol i Haag. Aalisarneq paasiuminaatsoq Pissutsit tamarluinnarmik paasiuminaatsutut nipeqar- put. Pissutsillu paasiuminaatsut kingunerisaanik qallunaat, kalaallit, norskit savalimmiul- lu Danmarksstrædet-imi aali- sarnermut peqataalersimap- put. Killeqarfilli aalajangiiffi- gineqanngitsoq, aalisariuter- passuit aalisarfigisaat naala- gaaffinni atorfilinnit akerle- riissutaalerpat pissutsit suli paasiuminaannerujussuan- ngussapput. »Den grå zone« kan ende i Haag Nyt møde i fiskeristriden 4. og 5. september i København NUUK(KK) - Onsdag den 4. og torsdag den 5. september prøver danske og islandske diplomater på et møde i Kø- benhavn endnu en gang at rede trådene ud i striden om grænsedragningen omkring den lille islandske klippeø Kolbeins Øy. Island og Danmark mødtes første gang tirsdag den 13. og onsdag den 14. august i Rey- kjavik. På mødet var der kun enighed om, at der er behov for en bedre og mere perma- nent ordning i Danmarksstræ- det. På dette møde deltog juri- sten Gedion Jeremiassen fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, mens Udenrigsministeriet endnu ikke har fået melding om, hvem der repræsenterer Grønland på det kommende møde i København. Hvis der fortsat er uenighed mellem Danmark og Island, kan striden om en grå zone på 10.000 kvadratkilometer fiskevand mellem Island og Østgrønland og den norske ø Jan Mayen havne hos Den internationale Domstol i Haag. Denne mulighed har både den danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen og hans islandske kollega Hall- dor Åsgrimsson luftet efter mødet i Reykjavik. Stridens kerne Men hvorfor er der pludselig uenighed mellem Island og Danmark om grænsedragnin- gen i Danmarksstrædet? For at forstå denne proble- matik skal vi tilbage i 1980, hvor de enkelte lande udvide- de deres fiskerizoner til 200 sømil. I området mellem Grøn- land og Island er der imidler- tid ikke plads til, at begge lan- de kan få deres 200 sømil. Så bredt er danmarksstrædet simpelthen ikke. I sådanne tilfælde bliver området delt op efter goegra- fisk tilhørsforhold, men dene praksis er ikke lykkedes i Danmarksstrædet. Islændingene vil drage midterlinien ud fra det lille skær Kolbeins Øy, mens Dan- mark vil drage midterlinien efter øen Grimsey, som ligger langt tættere på den islandske nordkyst. Resultatet er en grå zone på 10.000 kvaratkilometer, som både Island og Danmark gør krav på. Aftale brudt Et antal danske notbåde, som er udstyret med en grøn- landsk fiskerilicens efter am- massatter, fik pludselig man- dag den 21. juli ordre af den islandske kystvagt til at forla- de »Den grå zone«. Skipperen på det islandske inspektionsskib krævede overraskende fiskerne væk, selv om der er en uskreven aftale om, at hverken Grøn- lands Kommando eller Islands fiskeriinepktion smider mod- partens fiskere ud af området. Da Danmark og Island se- nest forhandlede om adgan- gen til »Den grå zone«, blev der ikke opnået enighed om et resultat. Uden at have en skriftlig aftale mener de dan- ske myndigheder, at de i 1988 opnåede en gentlemens ag- rement med islændingene om, at området kan benyttes til fiskeri af begge lande. I følge aftalen skal de to lande informere hinanden, hvis de begynder at håndhæ- ve deres påståede rettigheder overfor modpartens skibe. Is- lændingenes bortvisning af de danske notbåde kom som et lyn fra en klar himmel. Ingen kanonbåde Udenrigsminister Niels Hel- veg Petersen forventer, at der, mens forhandlingerne står på, ikke vil blive taget skridt, der skader det gode forhandlings- klima. Med andre ord håber uden- rigsministeriet ikke, at is- lændingene med magt vil smide danske notbåde ud af »Den grå zone«, lige som Udenrigsministeriet for nær- værende ikke har udtrykt ønske om tilstedeværelsen af danske inspektionsskibe i det omstridte område. Udenrigsminister Niels Hel- veg Petersen og hans islandske kollega Halldor Åsgrimsson havde i sidste uge på et nor- disk udenrigsministermøde i Finland mulighed for at drøfte tvisten, inden forhandlings- delegationerne mødes påny i begyndelsen af september i København. Fiskeriet fortsætter Der er lige i øjebliket ikke optræk til konfrontationer mellem danske notbåde og islandske kystvagtsskibe i »Den grå zone«. Ammassat- terne er simpelthen trukket længere ind mod den østgrøn- landske kyst, og notbådene har fulgt efter stimerne. Grønlands Fiskerilicens- kontrol i Nuuk oplyser, at der fra mandag den 12. til man- dag den 19. august er rappor- teret fangst af 18.380 tons ammassatter. Danske fiskere havde i ugens løb rapporteret om fangst af 9.000 tons ammas- satter, mens islændinge, nord- mænd og den grønlandske båd »Ammassat« havde fisket resten. Der var i uge 33 ikke rap- porteret om færøsk fiskeri i området. I alt er 188.290 tons af den samlede kvote på 1.650.000 tons i 1996 rapporteret opfi- sket den 19. august.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.