Atuagagdliutit - 27.08.1996, Síða 14

14
Nr. 66 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Handicappede på sommertræf
Handicappede fra Uummannaq i nord og Qaqortoq i syd holder
sommertræf i Kangerlussuaq
KANGERLUSSUAQ(KKL)
- Fysisk og psykisk handicap-
pede børn og unge, børne-
hjemsbørn, beboere i bokol-
lektiver samt personale på i
alt 180 personer holder fra
den 19. til den 30. august
sommertræf i Kangerlussuaq.
Der er deltagelse fra Uum-
mannaq i nord og Qaqortoq i
syd med undtagelse af Narsaq
og Nanortalik.
Deltagerne på sommertræf-
fet har været heldig med vej-
NUUK - Grønland bør over-
tage ansvaret for landets tele-
kommunikationen herunder
trafikken mellem landet og
omverdenen, det anbefaler
udvalget vedrørende telefor-
hold Danmark-Grønland efter
samtaler mellem landsstyre-
medlem Peter Grønvold Sam-
uelsen og forskningsminister
Frank Jensen.
Når eneretten overdrages til
hjemmestyret, vil Grønland
selv kunne udbyde opgaver
ret indtil nu.
- Det er enormt varmt med
solskin siden vores ankomst,
fortæller Ivalu Møller Lange,
leder af observationshjemmet
»Aaqa« i Nuuk. - Vi håber, at
vejret holder indtil vi skal til-
bage for vi skal tilbringe det
meste af tiden ude i naturen,
hvor vi også skal lave grøn-
landsk mad over bål.
På sommertræffet er der
også programsat et seminar
blandt medarbejderne.
på forretningsmæssig basis.
Grønland er helt afhængig af
de sattelitsystemer, der er til
rådighed for telekommunika-
tion, og denne afhængighed
vil også gøre sig gældende i
fremtiden. Det betyder blandt
andet, at den danske stat også
i fremtiden sikrer at vilkårer-
ne for Grønlands adgang til
den nødvendige satellitkapa-
citet er til stede, således vil
det også i fremtiden være
Danmark, der varetager rigs-
- Der er plads til at medar-
bejderne kan tale sammen
mere for at udveksle erfarin-
ger til fremtidig brug i vores
arbejde.
Trange pladser
Deltagerne på sommertræffet
har lånt en boligblok, som tid-
ligere beboedes af amerikan-
ske soldater.
- Vi havde forventes mere
plads, da vi lejede blokken.
Desværre er der småt med
fællesskabets interesser over-
for internationale organisatio-
ner, der på kommercielle vil-
kår driver satellitterne.
Landsstyret tilsluttede sig 15.
august udvalgets anbefaling
og indgå en aftale med forsk-
ningsmisteren om gennem-
førelse af den nødvendige
lovgivning, så den forelægges
ved landstingets efterårssam-
ling, fortæller Margrethe
Sørensen, kommitteret..
plads, og ved at indlogere tre
eller fire personer i samme
rum, har alle kunnet få plads.
Men vi aner ikke hvad vi skal
gøre i tilfælde af, at der kom-
mer til at opstå problemer.
Nogle af de fysisk handicap-
pede har normalt svært ved at
klare for lidt plads, siger Ivalu
Møller Lange.
Medarbejderne vil under
deres seminar tage stilling til
om sommertræffet skal finde
sted hvert år eller hvert andet
år.
- Det er dyrt at rejse, så det
bliver nok mere et spørgsmål
om det kan lykkedes os at
samle penge nok til om der
kan holdes sommertræf hvert
år, siger Ivalu Møller Lange.
Sommertræffet betales dels
af hjemmene selv, men træf-
fet får også økonomisk støtte
fra de respektive kommuner
og Grønlands Hjemmestyre.
Sommertræffet for handi-
cappede, som er det første af
sin art, holdes efter program-
met fra den 23. til den 30.
august.
- Der vil nok være en del
begyndervanskeligheder, for
ingen af os medarbejdere har
før prøvet at arrangere et
Vi overlager teletrafikken
sommertræf. Vi håber dog på,
at alt går som det skal i det
store og hele, så må vi jo lære
af vore erfaringer hen ad
vejen.
Alt imens der endnu
ankommer deltagere til
Kangerlussuaq fra resten af
kysten har de deltagere, der
allerede er ankommet nok at
se til.
- Der er nogen, der tager ud
på udflugter, cykelture,
svømmeture og gåture, mens
de venter på andre deltagere,
slutter Ivalu Møller Lange.
Tele-kkut attaveqameq
tigussavarput
NUUK - Nunatsinni tele-kkut
attaveqaateqarneq Kalaallit
Nunaata akisussaaffigisaria-
qarpaa, tamatumani nunatta
nunarsuarmilu avatitsinniittut
akomanni attaveqameq, Dan-
mark-ip Kalaallillu Nunaata
akomanni tele-kkut attave-
qarneq pillugu ataatsimiitita-
liaq, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Peter Grønvold Samu-
elsen ilisimatusamermullu
ministeri Frank Jensen ataat-
simeeqatigereerlugit taamatut
inassuteqarpoq.
Kisermaassisussaaneq
Namminersomerullutik Oqar-
tussanut tunniunneqareerpat
Kalaallit Nunaata nammine-
erluni niuerpalaartumik suli-
assanik neqerooruteqartameq
isumagilissavaa.
Tele-kkut attaveqaateqar-
nermi qaammataasat atugas-
saritinneqartut Kalaallit Nu-
naata pinngitsoorsinnaanngi-
lai, taamatuttaarlu siunissami
pinngitsoorsinnaanagit. Ta-
matuma ilaatigut nassatarisa-
anik qallunaat naalagaaffiata
siunissamissaaq Kalaallit Nu-
naata qaammataasanik pisari-
aqartitaminik atuisinnaanera
qulakkeertassavaa, taamaalil-
lunilu siunissamissaaq Dan-
mark-ip naalagaaffeqatigiin-
nermi soqutigisat nunarsu-
armi ingerlatseqatigiiffinnut,
niuerpalaartumik qaammataa-
sanik ingerlatsisunut saqqum-
mertarnissaq isumagisassa-
raa. Augustip 15-iani naalak-
kersuisut ataatsimiititaliap
inassutaa taperserpaat, ilisi-
matusarnermullu ministeri-
mut inatsisit pisariaqartitat
pillugit isumaqatigiissuteqar-
niartussanngorluni, taannalu
inatsisartut ukiakkut ataatsi-
miinnissaanni saqqummiun-
neqassasoq Margrethe Søren-
sen oqaluttuarpoq.
Hvordan skal fremtidens tilbud
være for voksne med handicap?
Debatoplæg fra Socialreformkommissionen
Boformer
I Hjemmestyrets bekendt-
gørelse om tilskud til bolig-
byggeri fra 1992, er der direk-
te taget stilling til denne pro-
blematik, idet et antal af boli-
gerne kan indrettes til perso-
ner med handicap, herunder
kørestolsbrugere.
Heri ligger imidlertid ikke
noget krav om, at der skal
bygges handicapindrettede
boliger. INI planlægger aktu-
elt handicapvenlige boliger i
Tasiilaq, Ilulissat og Qasigi-
annguit.
Der en stigende tendens til,
at kommunerne søger mere
boligbyggeri for ældre. Disse
boliger er i princippet også
handicapvenlige. Men skal vi
stille os tilfreds med det? Skal
man bo i ældreboliger, pleje-
hjem eller alderdomshjem,
hvis man er 25 år og køre-
stolsbruger?
Et andet problem ved at
indrette nybebyggelser handi-
capvenlige er, at nye bebyg-
gelser som oftest ligger i
randområder af byen, og der-
for alene af den grund ikke er
praktiske for handicappede at
bo i.
Det er klart, at hvis man la-
ver handicapbebyggelser
samlet, bliver der bedre mu-
ligheder for at bedre adgangs-
vilkårene i netop det kvarter. I
modsætning til hvis handica-
pboligerne spredes over hele
byen, så hele byen skal have
ændrede vej/trappe- og ind/-
udgangsforhold. På den an-
den side kan man ved at sam-
le handicapboligerne risikere,
at de handicappede kun kan
bevæge sig rundt i deres eget
kvarter, og ikke i resten af
byen. Det er nemt nok at sige,
at vi vil have begge dele, men
hvad nu hvis vi bliver tvunget
til at prioritere?
Skal handicaporganisatio-
nerne være høringspartnere
ved al planlægning af nybyg-
geri?
Erhvervsudøvelse eller
førtidspension
Som udgangspunkt har handi-
cappede de samme rettighe-
der og pligter som enhver an-
den borger i det grønlandske
samfund. Det betyder, at en
handicappet skal forsørge sig
selv ved arbejde som enhver
anden. Først hvis det viser
sig, at erhvervsevnen varigt
mangler eller nedsat kommer
førtidspension på tale.
Hvis samfundet vil kræve
af en person med handicap, at
vedkommende skal forsørge
sig selv, vil det, alt efter han-
dicappets art, medføre udgif-
ter til hjælpemidler, specia-
lindretning af arbejdsplads,
støttepersontimer, transport,
løntilskud og et større opsø-
gende og oplysende arbejde
for at fremskaffe de relevante
job og få arbejdgiveren med
på ideen.
Der er selvfølgelig en
grænse. En spastiker som
- Siunissami innarluutillit inersimasut sunik neqeroorfigisinnaasariaqarpagut, ataatsimiititaliarsuaq aperivoq. Ullutsinni Sungiusaasarfik »AAQA« Nuummi
Fiskerby-miittoq neqeroorutissanut ilaavoq.
- Hvordan skal fremtidens tilbud være for voksne med handicap, spørger Socialreformkommissionen. Et af nutidens tilbud er Optræningshjemmet »AAQA« i
Fiskerbyen i Nuuk.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV