Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 24
Imarsiomeq eqqartorpaat p Frimærkit nutaat marluk umiarsuit sioqutaannik qiperukkanik saqqallit Kalaallit Allakkeriviata saqqummersippai #» **&*&* NUUK (KK) - Kalaallit Allakkeriviata Tasiilami fri- mærkinut immikkortortaani sisamanngorneq 5. september ulapaarflussaaq. Ulloq taanna frimærkit nu- taat sisamat saqqummersin- neqassapput, ullormilu siul- lermi nunarsuaq tamakkerlu- gu frimærkinik katersisartut pissaannik naqissusiineq su- lisunit ulapputigineqassaaq. Umiarsuit Kalaallit Nu- naanni angalasarsimasut sio- qutaasa qiperukkat oqaluttua- rineqarnerannut atatillugu fri- mærkit marluk Kalaallit Al- lakkeriviannit saqqummersin- neqassapput. Ukiuni kingul- lerni frimærkit saqqummer- sinneqartartut kusanarnersaat taamaattunik saqqallit Kalaal- lit Allakkeriviannit saqqum- mersinneqartarput. Titartaa- sartoq Jens Rosing frimærki- nik titartaasuusimavoq. Frimærkit allat saqqum- mersinneqartussat tassaapput frimærki akitsuusigaq Kalaal- lit Nunaanni timimikkut in- narluutillit ikiorserneqarnis- saannut atorneqartussaq, aammalu Arnarulunnguaq pillugu frimærkiliaq. Taanna Miteq aamma Knud Rasmus- sen ilagalugit Kalaallit Nu- naanniit Manerassuaq tikillu- gu qimusseqataasimavoq. »Blaahejren« 1. maj 1736-mi umiarsuup naalagaa Benjamin de Fonte- nay qallunaat norgemiullu kunngiata sorsuutaani »Blaa- hejren«-imi naalagaasoq naa- lakkerneqarpoq »Nordsøen ingerlavigissagaa,. najoqquta- ralugit naalakkiutaasimasut, aatsaallu Skagen tikkikkuni- uk naalakkiutit atorunnaassa- gai«. Læsø tikillugu ajortumeer- put, umiarsuup igaffia ikual- lammat. Iluatsittumik qamin- neqarmat Norge-mut aallar- put umiarsuaq iluarsaatitikki- artorlugu. Umiarsuaq sorsuut ukiunik marluinnarnik pisoqaassuse- qarpoq angallatikkuminarlu- innarlunilu. 27,5 meterinik takissuseqarpoq, sakkoqarlu- ni qamutilinnik 4-pundigenik 18-inik, 70-inillu inuttaqarlu- ni. Sorsuutit taamani atorne- qartartartut assigalugit - qa- norlu ateqarnera eqqarsaatigi- nagu - sioquteqartinneqarpoq qiperukkamik løvemik ersi- nartorsuarmik. Naalakkiutigineqarpoq u- miarsuaq sorsuut Kalaallit Nunaata Kitaanukassasoq, tamaanilu kunngip umiarsu- aanik siornagut angalasoqar- simanngilaq, »niuertoqarfik illersussallugu kunngillu nu- namik piginnittuunera taku- tissallugu«. 11. juni Nunap Isua naller- paat, Qeqertarsuullu Tunua- nut taava aallarput, junillu 24- anni »Blaahejren« Qasigian- nguanut kisarpoq. Ingerlanerminni nunani al- lamiut umiarsuaat misissuiffi- gisarpaat, pingaartumik hol- landimiut arfanniat, pisaria- qaraangallu qamutilimmik si- ornatigut aallaallugit unitsin- neqartarlutik. Augustip aappaanni anger- lamukarlutik Nunap Isua a- vaqquppaat. Ukiup tulliani »Blaahej- ren« Kalaallit Nunaannut a- ngalatinneqaqqippoq, »hol- landimiut niuertut mianersoq- qullugit pinngitsaaleqqullu- gillu kalaallinik niueqateqan- nginnissaannik... nunami alla- miut Kalaallit Nunaanni na- kuuseqqunagit, niuertoqarfi- ullu umiarsuaat tapersersoq- qullugit...« Taamatulli marloriarluni angalatitsisarneq ingerlaqqin- nissaminut akisuallaarsima- voq, aatsaallu ukiut 122-t qaangiummata imarsiortut sorsuutaannik Kalaallit Nu- naannut angalatitsisoqarpoq, tingerlaataannalik Ørnen Postvæsenet står til søs Grønlands Postvæsen udsender to nye frimærker med galionsfigurer NUUK(KK) - Torsdag den 5. september bliver en hektisk dag for Grønlands Postvæ- sens Filateli-afdeling i Tasii- laq. Ikke færre en fire nye fri- mærker bliver sendt på ga- den, og personalet får travlt med at l.dagsstemple de nye frimærker til samlere over hele kloden. To af de nye frimærker er led i Grønlands Postvæsens serie med galionsfigurer på skibe i Grønlandsfarten. I denne serie har Grønlands Postvæsen udsendt nogle af de smukkeste frimærkere i de seneste år. Det er, natur- ligvis, tegneren Jens Rosing, som er manden bag den spændende serie. De to andre frimærker er dels et frimærke med tillægs- værdi til fordel for Landsfor- eningen af handicappede og vanføre i Grønland og dels et frimærke med Arnarulun- nguaq, der sammen med Mi- teq og Knud Rasmussen gen- nemførte Den store Slæde- rejse fra Grønland til Stille- havet. »Blaahejren« Den 1. maj 1736 fik Kaptajn SILASSAQ 0053 minutsimut kr. 3,10 GREENLAND A/S AHAVtCAAirA,'.! Benjamin de Fontenay ordre til med den kongelige dansk/ norske flådes fregat »Blaa- hejren« at »gaa hen ad Nord- søen til og rette sig efter den ham medgivne Instruktion, som han først maatte bryde ved Skagen«. På højde med Læsø gik det galt, der udbrød brand i ka- byssen. Da den var heldigt slukket, løb man til Norge for at reparere skaderne. Fregatten var kun to år gammel og viste sig at være meget velsejlende. Den mål- te 27,5 meter over stævnen, var bestykket med 18 stk. 4- pundige kanoner og havde en besætning på 70 mand. Lige som mange af de samtidige krigsskibe, og uan- set navnet, var den udstyret med en glubsk og truende kronet løve som galionsfigur. Instruksen beordrede fre- gatten til Vestgrønland, hvor intet kongeligt skib før havde været »for at beskytte Colo- nien der og hævde Kongens Ret til dette Land«. Den 11. juni pejledes Kap Farvel og kursen blev sat nordover mod Diskobugten, og den 24. juni kastede »Blaahejren« anker i Qasigi- annguit. Undervejs var alle frem- mede skibe, mest hollandske hvalfangere, blevet prajet og 1859-imi aallartinneqarmat. Niuertup Jakob Severin-ip umiarsui nammineerlutik qal- lunaat piginnaatitaaffiinik 1738-mi illersuisariaqarsi- mapput, Ilulissani qamutilin- nik eqqaattoqarmat. Hollandi- miut amerlanerugaluarlutik tunniutiinnarsimapput - qallu- naat qamutilii aallarneqqortu- nerummata. Frimærki taanna 15.00 ko- ruuninik akeqarpoq. »Gertrud Rask« Den Kongelige Grønlandske Handel-ip umiarsuaa pujortu- lik sisamanik napparutilik »Gertrud Rask« 1922-23-mi Nakskov Skibsværft-imi sa- naneqarpoq manngertuminer- mit sallilikkiassamillu, Tunu- mi angalasussatut eqqarsaati- gineqarluni. Umiarsuarli siullermeerlu- ni 1923-mi angalanermini Ki- taanukarpoq, ilaasoralugit rigsdagimi ilaasortat, siul- lermeerlutik Kalaallit Nu- naannut angalatinneqartut. Kalaallit Nunaanni inuit atu- garisaat pillugit qallunaat o- qartussaasut paasinninnis- saannut angalaneq annertoo- rujussuarmik sunniuteqarsi- mavoq. »Gertrud Rask« ukiuni 19- ini Kalaallit Nunaata Dan- mark-illu akornanni angala- nermini ukiumut sisamat/tal- i 5 788880"000017 limariarluni angalasarpoq. Si- korsuarsiornermini marloriar- luni sarpiiartarpoq, tingerlaa- tillu atorlugit angerlamut a- ngalasarluni. Ammassalim- mut Scoresbysund-imullu angalasarnermini sikorsuarsi- ornermini angalapiloortarsi- maqaaq, ataasiarlunilu Am- massallup avataani ulluni aq- qaneq-marlunni sikorsuarnit nikeriarsinnaasimanngilaq. »Gertrud Rask« kinguller- mik København-imit aallar- poq 20. marts 1940-mi. 9. april Danmark-ip sorsunner- suit aappaannut ilanngunne- qarnera kinguneqarpoq umi- arsuup Kalaallit Nunaannii- ginnarnissaanik, taamalu nu- nap Amerikamit pilersorne- qarneranut peqataalluni. 20. april 1942-mi umiarsu- aq New York-imiit Sisimiu- nukartilluni Amerikap A- vaannani Bantam Rock-imi anorlersorsuugaa mallersor- suugaalu kivivoq. Inuttai ta- marmik annaanneqarput. Ajuusaarnartumik ilisima- neqanngilaq umiarsuup sio- CD 3 si ¦•i; 10 qutaanik qiperukkamik kina sanasuusimanersoq. Jens Ro- sing eqqaamasani malillugit umiarsuup sioqutaanik qipe- rukkamik titartaasimavoq, i- kiorneqarluarluni titartakka- mik assilisamillu Nakskov Skibsværft-imi pigineqartu- nik. Frimærki taanna 20,00 ko- ruuninik akeqarpoq. \ Gfønlaod ??at om nødvendigt bragt til standsning med skarpe skud for boven. Den 2. august passeredes Kap Farvel for hjemgående. Året efter blev »Blaahej- ren« atter sendt til Grønland for »at advare og med Magt afholde alle hollandske Kjøbmænd fra, at drive Han- del med Grønlændere... for- hindre fremmede fra at ud- øve Vold i Grønland, under- støtte Coloniens Handelsski- be...« Disse to ekspeditioner var dog for dyre til at kunne fortsætte, og der gik 122 år før et af flådens skibe, brig- gen Ørnen, i 1859 belv sendt på inspektion i grønlandske farvande. I 1738 måtte den danske købmand Jakob Severins ski- be selv forsvare de danske rettigheder, og det kom til ildkamp i Ilulissat. Hollæn- derne måtte overgive sig, selv om de var i overtal - de danske kanoner rakte længst. Det nye frimærker har værdien 15,00 kroner. »Gertrud Rask« Den Kongelige Grønlandske Handels 4-mastede damp- skonnert »Gertrud Rask« blev bygget af eg og fyr på Nakskov Skibsværft i 1922- 23, med henblik på besejlin- gen af Grønlands østkyst. Skibets første rejse i 1923 gik dog til Vestkysten med den første rigsdagsdelega- tion, der besøgte Grønland. Rejsen fik stor betydning for de danske myndigheders for- ståelse af især de sociale for- hold i landet. I de 19 år, »Gertrud Rask« sejlede mellem Danmark og Grønland, nåede det at gøre fire til fem rejser om året. To gange mistede det skruen under issejlads og måtte gå hjem under sejl. Under besej- lingen af Ammassalik og It- toqqortoormiit måtte skibet tage mange drøje knubs i storisen, en enkelt gang lå t JNunaa 20,00 ] i I i i i det indespærret i isen 12 dage udenfor Ammassalik. Gertrus Rask's sidste afrejse fra København fandt sted den 20. marts 1940. Danmarks inddragelse i den 2. verdenskrig den 9. april bevirkede, at skibet måtte blive i Grønland og deltage i landets forsyning fra Ameri- ka. Den 20. februar 1942 på rejse fra New York til Sisi- miut forliste skibet i hård kuling med svær sø i nærhe- den af Bantam Rock på Nor- damerikas østkyst. Alle om- bord blev reddet. Det er desværre ikke lyk- kedes at finde frem til hvem, der har lavet galionsfiguren. Til frimærket har Jens Ro- sing tegnet figuren efter hu- kommelsen, godt hjulpet af en tegning og et fotografi fra Nakskov Skibsværft. Frimærket har værdien 20,00 kroner.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.