Atuagagdliutit - 10.12.1996, Qupperneq 12

12
Nr. 96 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Et godt tilbud til dem med hænderne skruet rigtigt på
Pres fra erhvervslivet sætter skub i terminalarbejderuddannelse
NUUK(arl-.) - Ikke mindst
udvidelsen af antallet af luft-
havne, men generelt udviklin-
gen i landet kalder på en bed-
re uddannelse af de personer,
som arbejder med andres
gods. Derfor er der efter pres
fra Royal Arctic Line, Godt-
håb Flytteforretning, KNI og
sidst, men ikke mindst, luft-
havnsvæsenet fremsat ønsker
om at få en egentlig uddan-
nelse af det, der skal gå under
fællesbetegnelsen »terminal-
arbejdere«, op at stå. Nu kom-
mer den - den nye uddannel-
se. 1. august 1997 slår Jem-
og Metalskolen i Nuuk porten
op for den nye uddannelse,
der bliver tre-årig indeholden-
de 44-ugers teori på skolen.
De fire førnævnte virksomhe-
der har været med til at fylde
uddannelsens rammer ud, så
den indeholder det, der er
behov for.
- Vi regner med cirka 40
elever fra starten, der bliver
færdige som terminalarbejde-
re med »svendebrev« i år
2000. Det kan lyde som læn-
ge; men allerede det første år
vil man kunne se resultater,
idet alle, der deltager i uddan-
nelsen, skal kunne tage køre-
kort til lastbil, og certifikat til
gaffeltruck og mobilkran.
Uddannelsen vil være fæl-
les for alle eleverne de to
første år, mens de det sidste år
skal specialisere sig inden for
havnearbejde, flytning eller
lufthavnsarbejde, fortæller
forstanderen på Jern- og
Metalskolen, Aage Mohr
Andersen.
Flere muligheder
for arbejde
Eleverne vil i hvert fald i
første omgang komme fra de
fire virksomheder, som står
bag uddannelsen. Vi regner
dog stærkt med, at også andre
virksomheder får øje på den
ny uddannelse. Eleverne skal
være tilknyttet en virksom-
hed, hvor de henter den prak-
tiske viden og erfaring om
uddannelsen. Vi sikrer den
teoretiske viden i et samarbej-
de med Landtransportskolen
på Avedøre Holme ved Kø-
benhavn. Det betyder, at de
fremtidige terminalarbejdere
vil kunne søge arbejde såvel
her i landet, som i Danmark
efter endt uddannelse.
En væsentlig part af kur-
susdelen vil også komme til at
foregå ude i de enkelte virk-
somheder, fordi det er her, at
specialgrejet findes. Det vil
også være en fordel for både
elev og praktiksted,
Kursusdelen omfatter en
uges introduktionsophold på
skolen til sommer, senere
efterfulgt af 16 ugers teori.
Der bliver, derefter 18 uger i
1998 og endelig ni uger i det
sidste år afsluttet med en
prøve.
Eleverne skal være fyldt 17
år og have gennemført 11.
klasse almen. Når alderen er
vigtig, skyldes det, at de skal
kunne erhverve kørekort til
lastbil i det første kursusfor-
løb.
Et godt tilbud
Uddannelsen kan ses som et
tilbud til de elever, der er
praktisk anlagte, med hæn-
derne skruet rigtigt på og lyst
til at få en uddannelse; men
som måske har været usikre
på grund af manglende bogli-
ge kvalifikationer. I denne
uddannelse lægges der vægt
på erfaring og praktisk viden.
Der er ingen tvivl om, at
der bliver brug for den nye
arbejdskraft. Med en række
nye lufthavne og med kom-
mende behov for bortskaffel-
se af kemisk affald og gene-
relt farlige stoffer i forbindel-
se med affaldssituationen bli-
ver der brug for folk med spe-
cialviden, og den får de kom-
mende terminalarbejdere.
Eleverne vil også lære, hvor-
dan man sikrer gods generelt
lige fra indpakning til trans-
porten og afleveringen, så
brugerne ved, at det er specia-
lister, som kan opfylde mod-
tagere og afsenderes krav.
- Når I kommer i gang,
hvor mange elever kommer
der så efter det første hold? -
Vi regner med, at der vil blive
mellem 25 og 30 elever på de
kommende hold. Det er min
overbevisning, at vi med den-
ne uddannelse har fat i noget,
som virkelig er et tilbud til de
unge, der har haft svært ved at
komme i gang med en uddan-
nelse. Jeg skal lige tilføje, at
dette er en STI-uddannelse,
og vil man vide mere, så kan
man enten henvende sig hos
os eller på sin arbejdsplads,
slutter Aage Mohr Andersen.
Atuarfeqarfimmi
pisortartaaq
ILULISSAT(arl-.) - Ilulis-
sani pisortat inuttartaar-
taqattaarput, ippassaanik-
kunilu Ilulissani atuarfeqar-
fik pisortartaarput. Tassaa-
voq 35-nik ukiulik Gert
Pindstrup Andersen, Jyl-
land-ip kujataani Grind-
sted-imi produktionshøj-
skolen-imi pisortatut sulisi-
masoq.
Gert Pindstrup Andersen
Give-p eqqaani inunngor-
nikuuvoq. 1985-imi Jelling
Seminarium-imit ilinniar-
titsisunngorpoq, Grindsted-
imullu nuunnginnermini
Give-mi ilinniartitsisuusi-
mavoq kiisalu Nr. Snede-
mi inuusuttunut siunner-
sortaasimalluni.
Atuarfeqarfimmi pisor-
tanngortoq nuliaqarpoq,
marlunnik paneqarput a-
taatsimillu emeqarlutik.
Gert Pindstrup Ander-
sen-ip nunatsinnut toqqaan-
nartumik aatsaat attuumas-
suteqalerpoq, AG-mulli o-
qaluttuarpoq qilanaarluni.
Ny skoleleder
ILULIS S AT(arl-.) - Leder-
stillingerne i Ilulissat er
under nybesættelse, forle-
den fik Ilulissat ny ledende
skoleinspektør. Det er den
35-årige Gert Pindstrup
Andersen, som kommer fra
en stilling som leder af pro-
duktionshøjskolen i Grind-
sted i Sydjylland mellem
Billund og Esbjerg.
Gert Pindstrup Andersen
er født på Give-kanten. Han
blev uddannnet som lærer i
1985 fra Jelling Seminari-
um og har siden virket som
lærer i Give og som ung-
domsvejleder i Nr. Snede,
før han kom til Grindsted.
Den nye ledende skolein-
spektør er gift, og familien
indbefatter også to døtre og
en søn.
Det er Gert Pindstrup
Andersens første direkte
kontakt med landet, men
han glæder sig, fortæller
han til AG.
Qalipaanermut
ilinniarfik
ILULISSAT!arl-) - Ilulis-
sani meeqqanut qalipaaner-
mik ilinniarfiliorniarluni
pilersaarutit eqqartornikuu-
agut, maannalu aallarte-
reerpoq. Meeqqat 200-t
sinnerlugit soqutiginnillu-
tik qinnuteqarsimapput, 24-
narnulli inissaqarmat alla-
tut ajornartumik makitsiso-
qartariaqarsimavoq. Ilinni-
arfik iluatsilluaqimmat
poorskip tungaanut inger-
lanneqalersaarpoq, saq-
qummersitsinermik nagga-
serlugu.
Aallartitsisuupput peror-
saasunngorniat ilinniarfiat
kommunimi kultureqamer-
mut ilinniartitaanermullu a-
qutsisoqarfik suleqatigalu-
gu-
Ilinniarfimmi ilinniartit-
sisuupput Helen Bjørn
aamma Ane-Kathrine
Lundblad. Ilinniarfiup siu-
nertaasa pitsaasut ilagaat
meeqqat inunnguutsimin-
nik assilialiorsinnaanermut
piginnaasaqareemeri ineri-
artortissallugit.
Suliniut taamaattoq ilaa-
tigut Danmarkip kujataani
Ribe Amt-imi ingerlan-
neqarpoq.
®t§;j mi
jm -m
ilUUMX b\ÉD

Der bliver flere og flere telefoner i Grøn-
land og det har skabt et behov for flere
telefonnumre. Derfor er det nu en realitet,
at alle teleabonnenter får 6-cifrede tele-
fonnumre fra efteråret 1997.
MEN FORST....
skal vi lære at glemme 94allet når vi rin-
ger til Danmark, og i stedet ringe 009 45.
I. november 1996 blev 009 45 indført som
nyt retningsnummer for opkald til Dan-
mark.
Når du ringer ud af Grønland til en abon-
nent i Danmark, skal du altid ar
ningsnummeret 009 45 foran det 8-cil
de danske telefonnummer.
Har du telefonudstyr med hukommelse, er
det en god idé allerede nu at tilføje 009
45 ved de danske telefonnumre.
Software som be-
nytter modemopkald
til et dansk nummer
skal ændres
Kortnumre og tilba-
gesvaret på din tele-
fax skal ændres
Kortnumre i din mo- Kortnumre på din
biltelefon skal ænd- telefon skal ændres
res
Skulle du alligevel glemme at ringe 009
45, så vil du efter den 14. april 1997 få en
talemaskinebesked, som automatisk min-
der dig om det.
Har du spørgsmål til ændringer
grønlandske nummereringsplan, er du
velkommen til at kontakte TELE's Mar-
kedsføringssektor på telefon 2 12
GREENLAND A/S
t»U£ ATTAVtClAAin AftJ